{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.665 visninger | Oprettet:

Stik imod alle "regler"! {{forumTopicSubject}}

Okay, gør jer klar til en lidt længere historie! smiley

Sidste lørdag tog min far, min storebror og jeg til Sjælland for at besøge nogle gode venner og nusse deres fem Lapphundehvalpe der næsten var otte uger gamle.. Og selvfølgelig blev vi alle tre dybt forelskede i den ene af dem, men vi kørte selvfølgelig derfra uden hvalp - både fordi de jo ikke helt var gamle nok, men også fordi at vi vidste at det aldrig ville blive godkendt af "shjæfen" i huset - min mor!

Da vi kom hjem gjorde jeg mit bedste for at overtale min kære mor, brugte alle kneb jeg overhovedet kender og tiggede som et barn i en slikbutik(og det ER nu altså en tøs på 19 vi snakker om smiley ).. Men min mor var standhaftig og kunne sagtens se at han var en lækker fyr, men benægtede hårdnakket at vi skulle købe ham, og jeg droppede ligesom tanken igen, for jeg kunne jo godt se det ikke nyttede..

Tirsdag eller Onsdag(hvor de er blevet 8 uger mandag) ringer Maria, opdrætteren og vores gode veninde, og fortæller at skønne Ainu altså var blevet solgt nu - til en rigtig sød familie, men de ville nok desværre ikke komme på udstilling med ham, så jeg havde muligvis set ham for sidste gang.. Jeg måtte acceptere at det var nu engang sådan det blev..

Fredag(i går) står jeg tidligt op for at tage på skolen og gøre klar til eksamen på mandag.. Mor er noget stædig med at jeg skal altså være hjemme omkring kl 13 - og undskylder det med at vi skal til slagteren og hente kød til studenterfesten.. Nå jamen okay, jeg tuller ligeså stille hjemad til middag..
Da jeg kommer hjem synes mine forældre at vi skal op på det lokale mejeri for at hente en softice - det synes jeg lyder som en god ide og min storebror kommer ind ad døren i det samme(han bor ikke hjemme).. Vi tjører afsted og får den her softice i hånden, og skal til at sætte os for at spise dem udenfor, da jeg hører to velkendte Amager-stemmer bagfra..

Og da jeg vender mig om, står vores to gode venner dér, på parkeringspladsen på vores lokale mejeri i det nordjyske.. Af alle de ting jeg kunne have tænkt, er det eneste der ligesom kommer frem i hovedet på mig: "hvad laver de her?!" og så ser jeg at de står med en hundesnor i hånden, og for enden af snoren står Ainu med en fin rød sløjfe om halsen - og jeg tør næsten ikke tro mine egne øjne..! Jeg kigger sådan lige rundt for at bekræfte mine tanker og møder bare fem store smil hele vejen rundt - har de narret mig?????
Gud hjælpe mig, som de har narret mig! For Ainu var slet ikke solgt til nogle andre - han var solgt til os!! Stik imod alle regler, fik jeg rent faktisk en hvalp som tidlig studentergave!

Vi tog ham med hjem, og vores gode venner tog med - de havde både mor, legetante og bror med - og lille Ainu blev lige så stille introduceret til de fire tøser herhjemme, der alle har taget rigtig godt imod den lille bamse-mand smiley

Da jeg vågnede her til morgen kunne jeg ikke helt tro om det var en drøm eller om det nu også var rigtigt.. Men jo jo, han lå lige der ved siden af madrassen med alle fire stænger i vejret og bed lidt i mit knæ! Ikke ét eneste uheld i nat og han har bare sovet hele natten og lige indtil kl 8 - og så tissede han en stor tår så snart han havde græs under poterne, den lille dygtige mand smiley

Nu håber jeg I vil tage godt imod den lille pelskugle - det store billede er fra det første møde, og det lille er fra da det endelig gik op for mig at han var min! smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Stik imod alle "regler"!
Kommentér på:
Stik imod alle "regler"!

Annonce