2.019 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 54 Svar

Spørge naboen om hjælp til hundepasning? Spørge naboen om hjælp til hundepasning?

Min mand og jeg arbejder forskudt af hinanden, så det er ca. 2 gange om måneden min hund har lange alene dage, og det er på max 8 timer. I morgen skal vi begge af sted nogenlunde samtidigt, og det betyder min hund skal være alene ca. 9 timer. Jeg synes det er al for længe, men tror nu godt min hund kan være alene 9 timer uden problemer. Jeg overvejer at spørge naboen, om de kan gå en tur med hunden omkring frokosttid. Naboen er et pensioneret ægtepar, der selv har hund. Min hund og naboens hund kan fint sammen.
Ville I spørge naboen om de vil gå en tur med hunden eller synes I jeg er pylret, fordi jeg synes det er for længe at være alene?
Og hvis jeres nabo spurgte om hjælp til gåtur, ville I så sige ja?


 
Belugahval forskrækker lille dreng
Belugahval forskrækker lille dreng
Slå lyden til
00:00
/
00:37
LIVE

Belugahval forskrækker lille dreng

NOW PLAYING

Drone fanger hidtil uset adfærd hos de sky arktiske narhvaler

NOW PLAYING

Redder reveunge i net

NOW PLAYING

Alligator sneg sig ind i hus

NOW PLAYING

Hval forfølger kajak

NOW PLAYING

Redder babyelefant fra dyb brønd

NOW PLAYING

Dette Vidste Du Måske Ikke Om Elefanter

NOW PLAYING

Disse fem lande har flest hunde som kæledyr

NOW PLAYING

Her Er De 5 Sødeste Dyr I Verden

NOW PLAYING

Fem Facts Om Hunde

NOW PLAYING

Verdens fem farligste dyr

NOW PLAYING

Det skal du overveje før du anskaffer hunde

NOW PLAYING
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Svejsning af en aluminium stol.En af de “brædder”man sidder på er gået i stykker i svejsningen 500 kr.
  • Stormsikring Pavillon 1.400 kr.
  • Hjælp til elstik 500 kr.
  • Vinduespudsning 600 kr.
  • Vandrør-skade 1.300 kr.
  • Luge ukrudt 1.375 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Spørge naboen om hjælp til hundepasning?
  • #6   19. nov 2014 Jeg syntes godt du kan spørge din nabo Jeg ville godt hjælpe min nabo, hvis jeg blev spurgt
    Min datter har en aftale med hendes nabo ,af samme grund som dig ,Og de er kun glade for, at må gå med hendes lille hund smiley


  • #7   19. nov 2014 Det kommer an på forholdet til naboen

    Jeg ville have svært ved at sige nej, også selv om jeg ikke havde tid eller lyst


  • #8   19. nov 2014 Tak for svar smiley
    #2 Jeg synes vores forhold er ok. Vi kender ikke hinanden så godt, men siger altid hej og vores hunde hilser altid på hinanden hvis vi mødes på tur.


  • #10   19. nov 2014 #7 Jeg vil ikke have de siger ja, hvis de ikke kan... det er måske også derfor jeg er lidt i tvivl om jeg skal spørge, vil ikke presse dem til noget.

  • #13   19. nov 2014 Det kommer jo an på dit forhold til naboen. Men ja i mine øjne er du pylret (Du spurgte selv! ;))
    Mine er alene i 10 timer (Fra de bliver luftet om morgen til jeg er hjemme og kan lukke dem ud igen) ca. 2 gange om måneden og det klarer de fint.


  • #15   19. nov 2014 Synes umiddelbart det er en god måde at få hunden luftet på, og uanset om den skal være alene i fire eller ni timer er det da rart for den at komme lidt ud smiley det kan aldrig skade at spørge!

  • #16   19. nov 2014 Hvis du mener, at forholdet til naboen er godt nok, ville jeg ikke betænke mig..

    Mine hunde er så sommetider alene op mod 9 timer uden hundesitter, men om du er for pylret skal jeg ikke kunne sige (kun du kender din hund)..
    Når det så sker så sjældent, der jeg så slet ikke et problem i at lade hunden alene..


  • #18   19. nov 2014 Jeg synes nu altså sagtens at din hund kan klare 9 timer, 2 gange om måneden hvis du også selv er ret sikker på dette.

    Så jeg ville nok undlade at spørge naboer når ikke du kender dem bedre. Det kan hurtigt blive trættende og af pligt og jeg ville helst ikke ødelægge et naboskab som er fint.


  • #19   19. nov 2014 Jeg er enig med C.E her
    Jeg ville ikke selv bryde mig om at blive spurgt, for jeg ville sige ja også selvom jeg ikke gad


  • #20   19. nov 2014 Min nabo og jeg hjæper hinanden med hundepasning og andre småting, hvis en af os er væk længere, end hundene kan være alene. Men det er mere enkeltstående tilfælde, jeg ville nok være lidt tilbageholdende med at bede om hjælp på gentagende, fastsatte dage.
    Men du kender naboen og kan bedre end os herinde vurdere, hvordan naboen ville have det med det. Går vedkommende allligevel tur på det tidspunkt og ville han/hun kunne tage din hund med sammen med sin egen ?


  • #21   19. nov 2014 Jeg ville hellere lade min være alene en time eller to længere, end at han skal efterlades to gange på en dag.

  • #22   19. nov 2014 Især hvis det ikke er en, som min hund kender godt, og som han er vant til kommer i mit hjem

  • Irene L
    Irene L Tilmeldt:
    mar 2011

    Emner: 2 Svar: 120
    #23   19. nov 2014 Jeg ville spørge og formulere spørgsmålet så naboen kunne sige nej uden at føle sig presset. Evt. tilbyde at passe deres hund, år de skal noget.
    Selv ville jeg hellere have at naboen hentede min hund ind til sig til leg et par timer inden jeg kom hjem, så jeg hentede hunden der, da nogle hunde kan blive problematiske af at blive hentet og leveret igen efter en tur.
    Dette er umiddelbart også mindre krævende end at skulle gå tur.
    Men du kender din hund bedst.


  • #27   19. nov 2014 jeg tror personligt, at jeg ville lade hunden være alene den ekstra tid, når det ikke er oftere.
    Men hvis min nabo kom og spurgte mig og hundene havde det godt sammen, ville jeg da tilbyde at gå ind og hente den og så bare tage den over til hygge og leg, og så kunne de hente den når de kom hjem.
    Jeg tror ikke jeg ville have tid eller overskud til at lufte en ekstra, da jeg skal begynde på fjernstudie, så selvom jeg er hjemme, har jeg jo en masse der skal laves. Men om jeg har en hund der render og hygger sig eller om der er to gør nok ikke en kæmpe forskel alligevel. smiley


  • #28   19. nov 2014 Jeg tænker også lidt.

    Hvis du havde vidst at du kunne gå til din nabo, så havde du ikke spurgt til råds herinde. Jeg ville ikke gøre det.

    Så ville jeg hellere finde én som var oprigtigt interesseret i det. Evt. en pige i kender i gennem familien eller et andet familiemedlem smiley


  • #29   19. nov 2014 Jeg syntes også det er en lille smule pylret. Vores kan også sagtens være alene hjemme i 10 timers tid uden problemer.
    Men hvis du har det bedst med naboen lufter, så syntes jeg da du skal spørge smiley

    Hvis min nabo kom og spurgte ville jeg sige nej, men jeg har også den mest latterlige nabo smiley


  • #30   19. nov 2014 Og hunden mærker jo ikke om du er væk i 8 eller 9 timer? smiley

  • #31   19. nov 2014 Hvis du beslutter dig for at spørge naboen om hjælp, ville jeg måske vælge den løsning, at hente hunden ind til hygge/leg i stedet..
    Dette ville jeg gøre, fordi mange hunde føler det ekstra stressende, hvis man efterlader den flere gange på en dag (dette gælder blandt andre for mine egne tre) smiley


  • #33   19. nov 2014 Øhh Mia A når hunden nu ikke mærker om du er væk i 8 eller 9 timer, hvad så med 9 eller 10 timer? 10 eller 11 timer? 11 eller 12 timer? Hvorfor så få hunden passet i ferien? Den mærker jo ikke vi er væk? 12, 24 eller 32 timer smiley det er jo et fedt, hunden mærker det jo ikke!!


  • #34   19. nov 2014 Lige her er der kun tale om én time, eftersom jeg har forstået teksten.. Det mærker hunden ikke?!..

  • #35   19. nov 2014 Bodil: Jeg tror nu heller ikke, at hunden mærke den store forskel på 8 eller 9 timer..
    Jeg tror derimod, at hunden mærker forskel på 8 eller 24 timer, 24 eller 48 timer osv.


  • #36   19. nov 2014 Det er jeg bestemt ikke enig i Mia A smiley

  • #38   19. nov 2014 Nu har hunden jo nogle begrænsinger for hvor længe den kan holde sig
    Og det kan de fleste voksne hunde godt 9 timer
    Men ikke 24


  • #39   19. nov 2014 Drt må da være super dejligt at kunne have en gensidig ordning i nødstilfælde. Hvis hundene har det fint med hinanden, og naboerne er ansvarlige rare mennesker, så er det da super.

    Jeg passer ind i mellem Gandalfs søster, både en enkelt dag og hele weekender, en shih tzu, samt et par boxere i eget hjem.
    Det er ganske hyggeligt, og så ved jeg hvor jeg skal spørge med god samvittighed hvis jeg får behovet


  • #40   19. nov 2014 Jeg går jo også kun ud fra det der står i teksten med én time. Ikke 24 timer?!! smiley

  • #41   19. nov 2014 Altså hunden er vandt til 8 timer alene, næste uge bliver det så 9 timer det mærker hunden jo ikke! Nu er den så vandt til 9 timer, næste uge er det så 10 timer, det mærker hunden jo ikke, det er kun en time;) næste uge 11 timer og sådan kan vi jo bare køre hvis tesen om at hunden ikke mærker en time mere skal holde;)

  • #42   19. nov 2014 Man siger jo normalt 8-10 timer som max, så det jo klart man ikke bare kan smække en time mere på hele tiden..

  • #46   19. nov 2014 Har jeg hørt mange hundeejere sige..

  • #50   19. nov 2014 Uden nogen problemer for hvem;)

  • #51   19. nov 2014 Hunden

  • #52   19. nov 2014 Tak for svar alle sammen, også dem der mener jeg er pylret...det er jeg også smiley
    Jeg har muligvis ikke formuleret mig ordentligt, men det er kun lige i morgen, det skulle dreje sig om, at de gik med hunden, fordi det er 9 timer hun skal være alene og ikke 8. Jeg har også hørt den med, at hunde ikke har tidsfornemmelse, så en ekstra time ville ikke betyde noget.
    Naboens hund er en Kleiner Münsterländer, der bliver brugt til jagt. De går med den flere gange om dagen, så det ville være sådan, at hvis de alligevel skulle på tur med deres egen hund, så kunne de tage min med.


  • #53   19. nov 2014 Golden:
    Hvad tænker du selv?
    Er jeres forhold godt nok til, at du ville kunne bede dem om at lufte din hund, eller...?
    Vil hun være bedst tjent med en luftetur eller at blive taget ind til naboen den sidste times tid?
    Eller vil det være "ligemeget" for hende med den ekstra time?


  • #54   19. nov 2014 #53 På den ene side tænker jeg, at jeg er pylret fordi hun godt kan være alene uden problemer. Hun har 3 gange i sit liv været alene 10 timer uden uheld eller tegn på utryghed. Hun har faktisk også holdt sig 12 timer engang. Vi lavede noget nyt til hundetræning og det trættede hunden så meget, at den sov fra 20.30 til 8.30 smiley

    På den anden side tænker jeg, at de skal alligevel ud med deres egen hund, så tror ikke det ville være noget problem, at tage min med. Jeg ville have det bedre med at være væk, når jeg ved hun har været ude og lave noget. Hun kender jo naboen og hunden, da vi tit møder dem på vejen og hilser.

    Jeg tror min hund ville synes, det var dejligt lige at komme ud at røre sig, men det er mest mig, der har det lidt svært med lang alene tid.


  • #55   19. nov 2014 Okay, jamen så hør naboen ad - og skulle de sige nej, så ved du jo, at hun har klaret det før smiley


  • #56   19. nov 2014 Hmm, ja, det kommer nok an på forholdet til din nabo. Nu du siger, at i bare hilser på hinanden og ellers ikke så meget mere, så ville jeg måske hælde mere til, at du venter indtil i kender hinanden bedre. Men du kender vel bedst din nabo og kan mærke, hvordan i står i forhold til hinanden. Vi passer altid kat for vores nabo, og også omvendt da vores egen kat levede. Men ikke hund - de er så heller ikke hundevante smiley

    Du siger jo selv, at din hund godt kan være alene i 9 timer, og hvis det bare er i morgen, så tror jeg altså ærlig talt ikke det skader hunden. Min hund er også kun vant til at være alene i 5-6 timer om dagen, men en dag passede dagene ikke lige sammen, og hun var alene i 8 timer. Jeg mærkede INTET på hende - hun sov i entréen som hun altid plejer smiley


  • #57   19. nov 2014 Men hvis du tror, at det ikke er noget dine naboer ville have noget imod, så synes jeg også bare du skal prøve at spørge dem venligt - du skriver også selv, at jeres hunde kommer fint ud af det med hinanden, så umiddelbart ville man da ikke tro, at dine naboer ville have noget imod lige at tage din hund med på tur smiley

  • #58   19. nov 2014 Isabelle: kan du ikke linke til, hvor det står med 6 timer i Sverige? Jeg læser og læser på jorbrukverkets hjemmeside, og jeg kan ikke finde noget som helst om det. Skk skriver heller ikke noget om det. Jeg finder kun fora-indlæg og blogs omkring det. Ikke noget officielt.

  • #59   19. nov 2014 Hvad gør almindelige mennesker med fuldtidsjob, hvis hunden ikke må være alene 9 timer?

  • #61   19. nov 2014 Isabelle: nu står der jo faktisk, at det ikke er lov, men anbefalinger, som den svenske fødevarestyrelse har vedlagt dyreværnsloven. Altså ikke lov. Jeg kan heller ikke finde noget i den svenske dyreværnslov

  • #62   19. nov 2014 Og at man kan kun straffes gor at efterlade sin hund i 6 timer, hvis den ikke kan finde ud af at være alene

  • #63   19. nov 2014 Syntes det er iorden at være pylret,, hellere det end ligeglad.. Vi elsker vores hunde og vil dem det bedste.. Så spørg din nabo. Det ville jeg helt sikkert. smiley

  • #65   19. nov 2014 Og hun udtaler:
    - Har man gått ifra hunden sin lenger enn dette, og hunden ikke har det bra med å være alene så lenge, da kan man straffes etter denne forskriften, sier Lindgren til forskning.no.

    Altså er det ok at gå fra hunden længere, hvis hunden har det fint med at være alene.

    Men som sagt- så kan jeg ikke finde noget i loven, og jeg kan kun læse i den artikel, at det er en anbefaling, som er vedhæftet dyreværnsloven. Men okay- mit norske er temmelig begrænset, så jeg kan ikke se, om det betyder, at det er en rettelse af loven. Jeg vil bare gerne have en lovtekst, som siger, at man ikke må gå fra sin hund i mere end 6 timer ad gangen.


  • #66   19. nov 2014 Svensk Kennelklub skriver:

    Vad säger lagen om rastning?

    Enligt Jordbruksverkets föreskrifter ska hundar som hålls inomhus utan fri tillgång till rastgård "rastas utomhus regelbundet med hänsyn till hundens ålder och hälsotillstånd". Hundar som permanent hålls i rastgård ska varje dag rastas på annan plats. De allmänna råden säger att hundar bör rastas var sjätte timme dagtid, valpar och äldre hundar dock oftare

    http://www.skk.se/hundagande/tips-och-rad/skotsel/ensam-hemma/

    Det er det eneste der omkring 6 timer- men det er stadig almene anbefalinger.


  • #68   19. nov 2014 Anbefalinger kan vi sagtens blive enige om smiley og sikkert også ganske fine anbefalinger.
    Det er bare svært at efterleve for de fleste.


  • #69   19. nov 2014 Jeg synes da bare du skal spørge smiley Jeg har selv sagt ja til at lufte hund for en dame i lokalområdet når hun skal på hospitalet - Tinka har et godt forhold til hunden, så det er jo ikke meget ekstra arbejde at tage en ekstra hund med, når nu jeg alligevel skal ud og gå.

  • #70   19. nov 2014 Jeg ville nok gemme de gode relationer til der var et mere akut behov for hjælp.
    En fast aftale ville jeg personligt være ked af at afhænge af naboen til.


  • #72   19. nov 2014 Isabelle: Jeg giver dig ret, men tror du ikke, at det helt store problem måske består i, at mange ikke kan sige fra? (Jeg har selv en rem af huden).

    Jeg HAR sagt til mine naboer, hvis de nogensinde skal hjemmefra over flere dage, så skal jeg gerne passe deres høns. (Jeg skal lige ha' instruktioner, for jeg har ingen forstand på de fjerede kræ). Omvendt har de sagt til mig, at hvis jeg har brug for hjælp, så skal jeg bare sige til (de ved, jeg har diabetes og kan blive dårlig). Og de gav mig omsorgsfuldt både deres mobil- og fastnetnummer.
    Det skal lige siges, at jeg ikke har boet her så længe.


  • #73   19. nov 2014 Isabelle
    Jeg er helt enig
    Men jeg er en af dem der ikke kan lide at sige nej hvis ikke jeg skal noget
    Fx er mine børn hos deres far hver anden weekend og der vil jeg gerne bare hygge og lave ingenting med min kæreste
    Og jeg hader bare når nogen fx spørger om jeg gider passe børn inde weekender, for nej det gider jeg egentlig ikke, men kan ikke lide at sige nej hvis jeg ikke kan begrunde det


  • #74   19. nov 2014 Nu snakker vi jo ikke 24 timer vel? Lidt plat at skrive det så.
    Jeg tror ikke på at nogen af os hundeejere kunne drømme om at efterlade Fido i 24 timer.

    Min, MIN grænse er 10 timer fra de er luftes til de bliver lukket ud igen. Og det har jeg det fint med.


  • #75   19. nov 2014 Jeg tog det ikke som om det var en fast aftale 2 gange om måneden, men bare lige denne gang. Kan være, jeg har misforstået det smiley

  • #76   19. nov 2014 Desværre er den danske mentalitet bare sådan Isabelle. Sørgeligt måske, men sandt.

    Jeg har det godt med mine naboer og vi kan sagtens tage en sludder for en sladder og hvis de spurgte mig om jeg ville kigger efter kat/barn whatever, så ville jeg da også sige ja. Men nu er vi altså forskellige og nogle vil og kan bare ikke hjælpe andre altid.


  • #79   19. nov 2014 Fünke: Du har ikke misforstået noget, det er nemlig kun denne ene gang og ikke noget fast.
    Isabelle: Jeg er faktisk ret enig, det er lidt trist.
    Ditte: jeg synes da det er en fin begrundelse, at du bare vil hygge med kæresten og ikke skulle noget, jeg tror vi alle har brug for ikke at skulle noget af og til.

    Nå men, mens jeg har været ude hos mi hest, har min mand været over hos naboen. De vil gerne gå en tur med vores hund, de skal jo alligevel ud med deres egen. Naboen synes bestemt det var for længe at være alene i 9 timer smiley

    Tak for alle jeres input.


  • #82   19. nov 2014 Jamen jeg tror da godt at de fleste kan sige nej til mange og så er der bare nogle man ikke kan life at gøre det over for.

    Jeg kan også sige nej, men kan da godt selv frygte at andre ikke tør det samme og at det derfor bare bliver en træls oplevelse.


  • #84   19. nov 2014 Åh, det var dejligt, Golden! Herligt med søde og venskabelige naboer smiley

Kommentér på:
Spørge naboen om hjælp til hundepasning?

Annonce