1.555 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 24 Svar

svigermor - urealistisk ang. race svigermor - urealistisk ang. race

Hjælp.

Min svigermor har en gammel labrador - ruhåret hønsehunds blanding og går nu og fundere over hvilken race hun skal have når hendes gamle Rex ikke er her mere.

Problemet er bare at hun ikke er realistisk i forhold til hvilken race det skal være og hendes søster har været så øhm... dum at forslå en bordercollie, men sagen er den at hun aldrig ville kunne stimulere en bordercollie, især ikke en ung af slagsen og hun vil helst have en hvalp.

Hun bor på en gård som ligger bag nogle andre huse og så er der en stor vej med meget hurtigt gående trafik hvilket gør at hunden ikke kan gå fri når den er ude og hendes nuværende hund får en meget lang snor på som den er bundet i når den er udenfor.

Grunden til at hun har en border collie i tankerne er fordi hun har 10 får. men det er ikke nogen hunden ville skulle hyrde da de bare går på en mark med et skur. Desuden har hun også mange andre dyr i stalden og på markerne. Heste, katte, fugle, ænder, høns, kaniner og en ged.

Jeg har svært ved at få hende til at forstå at en hund som en border collie ville komme til at splitte hendes hus ad i ren kedsomhed fordi jeg ved at hun slet ikke ville kunne stimulere den. Hendes nuværende hund har bidt hendes ene vindue helt i stykker da den var unghund fordi den ikke var blevet alene hjemme trænet. Desuden forstår hun ikke hvor meget der skal gåes med hunden for det gik jo fint med hendes nuværende da den var ung. Hun glemmer så bare at hendes søn (min kæreste) nu er flyttet hjemmefra og han plejede at løbe med hunden og lege med den. Hendes nuværende hund har taget 15 kilo på efter at min kæreste er flyttet hjemmefra fordi den ikke bliver motioneret mere, og så giver hun den leverpostei madder "fordi det kan den jo så godt li"...

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre eller rådgive hende til at gøre. Der er jo ingen hunde der kan trives med ikke at opleve verden. Men hun går på pension snart så hunden kommer ikke til at være alene hjemme da hun aldrig er væk fra hendes dyr ud over når hun arbejder eller skal til fødselsdage...


Play video
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Der kommer ikke vand ud af vandhanen ved vasken. 2.000 kr.
  • Opsætning af hylder 900 kr.
  • hænge gardiner op 450 kr.
  • Rep. af kabelbrud på Alko robot der melder fejl CN010. Brud er fundet men forsøg selv fejler 400 kr.
  • Sette opp beslag til gardin 1.800 kr.
  • Smid et ikea skab ud som er fuldt afmonteret og står på gadeplan 400 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  svigermor - urealistisk ang. race
  • #1   20. dec 2014 Jeg er fuldstendig enig med dig her Der er ingen hunde der kan trives med aldrig at komme ud på tur Det er ihvertilfælde synd syntes jeg
    Og ja Bordercollien ville jeg også fraråde på det kraftigste ,det er en hund med meget meget inergi og en hund der gerne vil bruges /lære Hvis ikke de får deres behov dækket vil den bare ikke trives
    Jeg ved snart ikke hvad hund jeg skal foreslå Måske en lille chi ,men den skal altså også på gåture smiley


  • #2   20. dec 2014 Altså hun går nogle enkelte ture rundt i landsbyen, men det er ikke hver dag.

    Jeg tænker også lidt på sådan nogle gård bamser som newfoundlænder, men de kræver jo pelspleje, og det ved jeg heller ikke om hun ville få gjort


  • #3   20. dec 2014 Jeg ville bare fraråde hende at få endnu en hund overhovedet. Ud fra din beskrivelse lyder det til, at hun slet ikke ved hvad det vil sige at tage vare på en hund. Jeg ville informere hende så meget som jeg nu kunne omkring det at holde hund, og så håbe på at hun er blevet klogere hvis hun vælger at anskaffe sig en hund. Jeg får helt ondt af den hund, hun har nu. Held og lykke med at overbevise hende smiley

  • #4   20. dec 2014 har hunden taget 15 KG på?? det lyder jo vanvittigt. det er vel lige knap 50% af dens kropsvægt ??


  • #5   20. dec 2014 kan godt forstå dine tanker, og synes du har ret.

    Har selv haft den samme problematik 3 gange med bekendte.

    2 jeg kender, som er blevet ældre og ikke helt raske har haft labrador førm da de var yngre og friske .... da hundene døde ville de have lab igen, selvom de slet ikke ville kunne leve op til en ung frisk lab, men de sammenlignede jo med de gamle de havde.
    Begge endte med lab og har efterfølgende indrømmet at det skulle de nok ikke have haft, de elsker jo hundene og hundene har det også godt hos de mennesker, men ingen af dem får brændt det krudt af de har, og specielt den ene hund har jo så brugt energien på ødelæggelser.

    Står nu med den 3. bekendt der har lab på 9½ år med megen gigt, og hunden lever ikke i mange år endnu, og hun vil ved gud også have lab igen, som hun siger enten lab eller ingen hund (småfornærmet) ... Jeg ved med sikkerhed at de slet ikke kan give en ung lab det den har behov og bliver så frustreret ....

    Jeg er træt af at folk mere tænker på hvilken hund de kan lide i stedet for at forholde sig til at de får den bedste hund hvis de får en race hvis behov de kan opfylde....


  • #6   20. dec 2014 Hanne Sådan er min mor også Hun er nu 76 år ,og kan ikke gå så langt Hun har også altid villet ha Lab,og har lap nu ,men heldig for den ,at min bror tar den med på ture Vi havde også frarådet hende en lab ,og syntes det var bedre hun fik en lille hund ,men det vil hun ikke

  • #8   20. dec 2014 Kan godt forstå du bliver bekymret. Måske du skulle understrege alt det "dårlige" ved en border og prøve og finde et andet alternativ til hende?

  • #9   20. dec 2014 Birgitta - det var da alligevel noget af en påstand at komme med...
    "Hvis hendes gamle hund er en blanding, så er det i sig selv usandsynligt, at hun vil købe en racehund næste gang. Det kræver mere arbejde at finde en racehundehvalp og flere penge. "

    Derudover skriver du til TS at hun skal blande sig udenom og lade de voksne selv klare det, for dernæst at skrive "Når den gamle hund ikke er der mere, så kan du fortælle hende, hvor der tilfældigvis er de sødeste små hvalpe i omegnen på det tidspunkt.

    Enten siger hun, at hun ikke er klar. Så er det slet ikke sikkert, at hun gør alvor af at få hund nogensinde. Eller også køber hun en ny mixet hvalp og glemmer alt om borderdrømmene" - er det ikke lidt tvetydende?

    Derudover er det måske ikke det bedste at svigermor bare hovedkulds kaster sig ud i en ny hvalp, blanding som racehund. Hun kunne jo sagtens ende med et enormt energi bundt at en hund, selvom det er en blanding - eller selvom det ikke er en border collie...

    Ts - Jeg kan godt forstå at du bekymrer dig for din svigermors nuværende hund og for en evt fremtidig hund- Men du kan intet stille op, hvis din svigermor ikke vi lytte. Det kan være rigtig svært at være yngre og især en svigerdatter/svigerinde eller lignende og så være klogere.
    Jo mere du presser, jo mere vil hun vil højst sandsynligt holde på sit og alligevel gøre hvad hun mener er bedst.

    Så mit bedste råd til dig, er at hvis hun ikke vil lytte, så lad være med at bruge dit krudt på at forsøge at fortælle, forklare og hjælpe, for det kommer til at æde dig op indefra. Hvis du kan, så prøv at slip det.

    Tro mig, har selv stået i situationen med en svigerinde - hun indså til sidst at jeg måske vidste hvad jeg snakkede om, så jeg oplevede endda at hun endte med at spørge mig til råds om nogle enkelte ting (det var altså noget af en sensation)


  • #10   20. dec 2014 Er der ikke en slags udstillings linje indenfor border? De må vel være nemmere at have som almindelig hundeejer, fremfor de der er arbejds linjer? Bare et gæt. Ved intet om border. smiley men feks inden for schæfer er der brugs linjer med et ekstremt energi behov, og en udstillings linje der er mere menneskelig at arbejde med :-P. Hehe..


  • #11   20. dec 2014 Ann - jo der er også udstillings linier inde for borderen, nej den har ikke ligeså stort et "drive" som arbejdslinierne, men det er altså stadig en hund der skal bruge hovedet og som skal lave noget.
    Vil mene der er mange andre racer der har en mindre aktivitets niveau end borderen, men som der er andre der har skrevet længere oppe, så lyder det ikke til at svigermoren er realistisk over hvordan det er at have en hvalp/unghund, uanset hvilken race....


  • #12   20. dec 2014 birgitta: skrev du godt nok lige til en 20 årig at hun skulle lade de voksne klare tingene selv?? det var da godt nok en af de dummeste kommentare jeg længe har set smiley

  • #14   20. dec 2014 Du har da godt nok nogle fordomme omkring ungdommen Birgitta !
    Ts bildet sig vel blot det ind, at hun ligesom mange af os andre, bekymre sig om, at der bliver købt en hunderace, som en ejer ikke magter. Dette kan meget vel fører til en omplacering eller det der er værre. Det er vel ikke forbeholdt mennesker over en vis alder at have sådanne bekymringer.

    TS jeg synes du skal gå oplysningens vej. Tal med din svigermor omkring racer, giv hende forslag til racer du synes kunne være egnede. Spørg ind til, hvad hun ønsker af en hund etc. etc. så I får en positiv snak om muligheder, fremfor en negativ snak om begrænsninger.


  • #16   20. dec 2014 selvom hun er ung kan hun da sagtens have en meget større viden om hvilken hund der vil og måske vigtigst IKKE vil passe ind i svigermorens liv.
    noget tyder jo på at svigermoren ikke helt selv magter det der med hundene, bare fordi man ikke står med den ene fod i graven er det ikke = uvidenhed..

    det kunne også være kønt hvis svigermoren anskaffer sig en BC og om et par år indser at hun ikke magter at aktivere den.. så kan TS så sige "

    "nej det vidste jeg godt, men jeg ville ikke nævne det da jeg jo kun var 20 "..



  • #17   20. dec 2014 @ Birgitta ... min erfaring med "voksne" mennesker er bare at nogen gange er deres realitetssans gået fløjten.

    Dem jeg kender har jo haft hunde de havde haft i mange år, hundene blev hhv. 11 og 13 år, og den der endnu ikke er væk er som skrevet 9½ år, disse mennesker sammenligner, sådan lyder det når de snakker om det, den nye/ønskede hund med den gamle, og ja det er samme race, men de har helt og aldeles glemt hvordan hundene var som hvalpe og unge, og de forholder sig heller ikke til at de selv er blevet de mange år ældre og har fået skavanker og færre kræfter.
    Det er denne realitetssans hos dem jeg efterlyser, både for den nye hunds skyld, men også for deres egen, så det ikke ender med at de står med en problemhund grundet de ikke kan opfylde hundens behov.



  • #18   20. dec 2014 At svigermor er en voksen kvinde betyder jo ikke, at hun er i stand til at vælge hvilken hund hun vil have. Eller, jo, hun kan vælge så tosset hun vil - men det lyder ikke til, at hun overhovedet kan leve op til sit ansvar.

    Og jeg ville også blive rasende, hvis jeg blev fortalt, at jeg skulle "blande mig uden om og lade de voksne bestemme om de vil have hund eller ej". Svigermoren vil sandsynligvis ikke kunne tage ordentlig vare på hunden, så jeg synes det er helt på sin plads at prøve at snakke svigermoren til fornuft. Også selvom man kun er 20 år og et barn der ikke kan deltage i de voksnes beslutninger smiley det er godt nok DYBT nedladende at sige sådan noget.


  • #19   20. dec 2014 Hvis ikke min mor havde haft min bror, til at aktiver og gå turde med hendes hund Ja så ville jeg sige stakkels hund Og jeg ved godt, min mor er et voksent menneske ,men der må altså være grænser Og ja, vi kan ikke bestemme ,men hun får altså ikke en stor hund mere ,når hun ikke selv kan passe den

  • #20   20. dec 2014 Hanne,
    mine svigerforældre har gjort nøjagtig det samme. De fik for 10 år siden en 3 års lab blanding, som var godt opdraget på forhånd. For 2 år siden, beslutter de sig for at anskaffe sig en hvalp - self endnu en lab blanding. Den hund er simpelthen så understimuleret og de forstår det ikke. Det er så ærgerligt, men jeg skal ikk have noget at skulle have sagt.

    TS jeg forstår godt at du vil prøve at snakke dem til fornuft, som andre også nævner - kan du så ikke komme med forslag til andre racer, istedet for bare at sige borderen er en syg beslutning ?.


  • #21   20. dec 2014 Hvad mener din kæreste om det? Jeg tænker at det måske vægter lidt højere hvis det er hendes søn, der er bekymret? Men ellers ville jeg fortælle om min bekymring ang. hunderace og så give forslag til en anden race.

  • #22   20. dec 2014 @ teletubbies ... ja og det der sker er så at de mest eftertænksomme de indser at det måske er deres egen skyld, at de har taget "munden for fuld" mens en del andre giver hunden skylden for bare ikke at være så god som den gamle.

  • #23   21. dec 2014 Undskyld at det ikke er nogen hjælp ts. Men bliver altså nød til at kommentere på birgittas indlæg.

    Jeg forstår altså ikke hvorfor alderen har noget at gøre med dette eller hvorfor ts skal blande sig udenom. Det må da netop være I både svigermors og den kommende hunds tarv at nogen siger sandheden.
    Måske min svigerfamilie bare er sær, men der siger man altså sin mening også selvom det måske er ilde hørt. Ofte på en skånsom måde, men ma siger hvad man mener.
    Så da min kærestes kusines kæreste snakkede om fransk bulldog (det var ikke noget de stod og skulle have) fik han da også at vide at jeg mente det var en dejlig hubd men at han skulle forberede sig på at det kunne blive dyrt og at jeg personligt kun ville købe 1-2 steder I dk, og at jeg hjertens gerne hjalp hvis det blev aktuelt en dag.

    Min svigermor plejer også at sige hvis emnet kommer på hund, at hvis man vil vide noget så skal man spørge mig, for jeg ved alt ( det gør jeg ikke men hvis jeg ikke ved det spørger jeg nogen der gør) og jeg er altså kun 19 år smiley
    Der er ingen I min svigerfamilie eller min egen familie for den sags skyld der ved særlig meget om hunde, for de går ikke op I det. Jeg derimod begyndte at studere alt hvad jeg kunne finde om dem allerede da jeg gik I børnehave, så jeg ved efterhånden en smule smiley
    Det er også mig der bliver hevet fat I når min kærestes fætter skal forklares for 10 gang hvorfor han ikke må få en hund, for jeg ved hvad jeg taler om og jeg ved hvordan det er at ønske sig det.

    Så jo man kan faktisk godt blande sig og endda komme med noget som de "voksne" ikke selv havde tænkt på eller vidste, selvom man er ung.
    Og bare fordi det er svigermor kan man altså godt sige sin mening.


  • #24   21. dec 2014 Ts - hvis din svigermor oprigtigt gerne vil have en border collie, så er det bedste du kan gøre at henvise hende til en seriøs opdrætter, som sortere ikke egnede hvalpekøbere fra og som siger tingene som det er.
    Der vil hun ende i enten at få et afslag og begrundelsen - du egner dig ikke til en border collie. Og det vil måske ringe en klokke hos hende. Eller hvis opdrætteren vurdere hende egnet, vil hun kunne hive fat i opdrætteren 24/7 og få al den professionelle racespecifikke råd og vejledning hun kan få.
    Din svigermor vil alligevel kunne vælge lige den hunderace hun ønsker.. Uanset at andre tænker - det der er jo hul i hovedet..


  • #26   21. dec 2014 Åh, Isabelle, apropos ældre, dårligt gående kvinder - så bor der en dame ikke langt væk fra os, som har en lille cairn terrier. Hun går meeget langsomt og med rollator. En dag, da jeg gik forbi hende med en hund jeg havde fundet på vejen, løb hendes lille terrier over mod os - og hun begyndte at råbe højt at "NEEJ han må ikke løbe jeg falder", fordi den åbenbart slet ikke må trække da hun ikke kan holde til det.

    Dét synes jeg dælme også er synd. Fair nok, at man har hund selvom man har nogle begrænsninger. Men man må også indrømme, når man ikke længere kan give hunden det, den fortjener. Jeg synes simpelthen det er så synd, at hun ikke kan indse, at hun altså ikke er i stand til at have hunden længere. Jo, hvis hun fik andre til at gå tur med den, men det gør hun jo ikke - hun er MEGET dårligt gående og stiller krav til sin hund om, at den slet ikke må trække eller hoppe væk i snoren. Det synes jeg simpelthen er urimeligt taget i betragtning af, at hunden for det første ikke er super opdragen og for det andet selvfølgelig ligesom alle andre hunde kan blive bange og hoppe væk i snoren smiley Den får lov til at gå en lille tur hvor den kan snuse, tisse og prutte i kort line og det er dét..


  • #28   21. dec 2014 Det lyder i det mindste positivt, at der er hundelufter til ham King, så han (formodentlig) i det mindste får lidt stimulation og motion smiley

  • #29   21. dec 2014 Hold da op det er blevet en halv hæftig debat.

    Vil lige svare på de kommentarer jeg kan og sige tak til dem der giver mig noget konstruktivt og forsvarer min alder over for kritikken af min alder smiley

    3 - Jeg synes heller ikke at hun skal have en hund. Men hendes dyr er hendes alt og hun vier hver en krone hun har på dem, så at have det mest essentielle kæledyr som en hund er kan jeg ikke overtale hende til at undlade, desværre. Og når jeg fortæller hende at en hund bliver destruktiv når den ikke bliver aktiveret er hendes svar at hun jo er gået på pension så den kommer ikke til at være destruktiv da hun mener at hun vil kunne stoppe den.

    4 - 15 kilo er meget ja. Men det er hvad jeg ca. regner med. Han vejer nemlig 48 kg nu, før vejede han "normal labrador i god form" kg.

    5&6 - jeg tror desværre at der er vildt mange "ældre" mennesker der er omkring valg af race. De siger "det har vi altid haft" og så er det ligesom svar på om de tror at de ville kunne klare samme race igen, eller blot endnu en ung hund.

    7 - nu vil jeg lige starte med at takke dem der har forsvaret mig og min unge alder. Og ja du har måske ret i at jeg er ung idet jeg "kun" er 20 år. Men det er ikke altid at alder afgører modenhed. Jeg har haft hund hele mit liv og gået til træning med hunde siden jeg var 11 år gammel. Har trænet Cavalier, Mellem Schnauzer, Korthåret hønsehund og flatcoated retriever. Desuden skal jeg til at begynde på træner uddannelsen, hundeholder uddannelsen og opdrætter uddannelsen. Hunde er min store passion og jeg har læst utallige sider op og ned om forskellige racer og ved hvad mange racer indeholder og hvad der sker når disse egenskaber ikke bliver brugt/stimuleret. Desuden synes jeg at du skriver i en ubehøvlet tone, hvilket ikke ligefrem får dig til at fremstå synderligt moden trods din høje alder på hele 66 lange år. Og nej, min svigermors søster ved ikke mere om hunde end jeg gør. Til sidst vil jeg lige svare på dit spørgsmål ang. hvilken race jeg så mener ville passe. Jeg ved det ikke, for ingen hunde fortjener at leve med så lidt motion og stimulering som min svigermor kan give den, for kærlighed gennem mad og nus er bare ikke nok. Men det tætteste jeg kan komme på en race der vil egne sig ville måske være en GD.


    14 - dit forslag er bestemt en god ting. Tænker at det ville være godt at tage en bog med racer med til hende, desværre forstår hun ikke nok engelsk til at jeg kunne vise hende "dogs 101" de film er ellers ret gode til at give overblik

    20 - jeg er også igang med at søge og se om jeg kender racer der kræver mindre fysisk motion, men når der er SÅ lidt motion som 4 km i løbet af en uge er det godt nok svært. Især hvis hun beslutter sig for en hvalp der jo bliver unghund på et tidspunkt og brænder inde med energi som den jo skal have brændt af på den ene eller den anden måde smiley

    21 - min kæreste har sagt at han ikke vil blande sig i hendes dyr. Han er vokset op med at det var hende der tog sig af dyrene, hunden min svigermor har nu er faktisk hans og en de fik til ham, men da Rex (hunden) aldrig har været med nogle steder henne kunne vi ikke tage ham med da min kæreste flyttede sammen hos mig da Rex blev vildt forvirret og stresset en gang vi tog ham med til vores lejlighed og det ville vi jo ikke byde ham. Men ja, min kæreste er ikke til meget hjælp når det kommer til at snakke fornuft omkring dyr til sin mor.

    24 - det er da faktisk en vildt god idé, det kan jo bestemt også være at min svigermor ville lytte mere til en seriøs opdrætter end hendes svigerdatter... Hun er ret påvirkelig under autoriteters indflydelse.


Kommentér på:
svigermor - urealistisk ang. race

Annonce