Savn {{forumTopicSubject}}

Jeg har desværre været i dag i den uheldige situation at jeg er blevet nødt til at aflive min kun næsten 4-årige lille dreng
Det har været undervejs siden fredag, hvor han blev indlagt, men vi så først hvor alvorligt det var under en CT-scanning i dag,
Mit spørgsmål omhandler dog ikke mig, eller ham, selvom jeg også allerede savner ham inderligt, men derimod min mors lille hund (Jeg bor hos mine forældre, og de to hunde har boet sammen hele livet)
Hun har siden fredag aften/ Lørdag gået og været pjevset, hun piver og er helt forvirret og ved siden af sig selv. Det er selvfølgelig klart med den savn hun også må have, men hvad kan vi gøre for at hjælpe hende? Og for at gøre den næste tid så nem for hende som overhoved muligt?
Vi har prøvet med at lege med hende, men det gider hun ikke rigtig, og hun gider heller ikke rigtig at gå ture som hun plejer.
Vi har lige nu ikke fjernet alt af hans, da jeg mener at en gradvis overgang er bedre, så vi fjerner lidt af gangen.
Men gode råd er lidt dyre når vi står med sådan en pjevset lille en..

På forhånd tak for svar
(Og jeg vil værdsætte hvis der ikke bliver spurgt ind til min hund, da det stadig er meget nyt, og jeg gør mit for at bearbejde min sorg og det kæmpe hul han har efterladt mig)