Savn {{forumTopicSubject}}

Til jer der har mistet.
Jeg sagde farvel min bedste ven for snart 5 måneder siden.
Jeg arbejder med tabet som jeg nu kan, som nogen ved fik jeg for eksempel en tatovering af hans pote for ikke så længe siden, jeg har et smukt mindesmykke, og jeg har hans urne.
Det giver mig ro i sjælen at vide han er hos mig, men det er som om den kæmpe sorg ikke gider forsvinde, og den lurer hele tiden og kan gøre mig ked af det af ingen ting.

Det skal måske nævnes at jeg har det med at være hyper sensitiv, jeg har ADHD og det er desværre en side effekt af det, så følelser er i forvejen enormt svært.

Men jeg ved ikke hvad jeg kan gøre for at "dulme" det. Sorgen er simpelthen for overvældende for mig.
Og selvfølgelig hjælper Charlie mig meget, men for pokker hvor gør det stadig bare ondt.

Jeg havde nok dels brug for lige at komme ud med det, men vil også gerne høre om der er nogen der har gode råd til at arbejde med sorgen? Det er så svært at være tæt til tåre konstant næsten /:

Savner sku det lille et øjet vidunder