1.355 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 21 Svar

Øv-nytårsaften.. Øv-nytårsaften..

Vores tæve Keiko fik i efteråret konstateret epilepsi, efter hun havde haft to anfald med knap 1,5 års mellemrum. Derudover har hun intet mærket til det.

Jeg havde kraftigt overvejet om jeg skulle give hende stesolid forebyggende nytårsaften, men da hun aldrig plejer at stresse op eller blive bange tænkte vi, at det var lidt overkill.. Men omkring kl. 20:30 fik hun et voldsomt epileptisk anfald - ØV!

Vi var heldigvis godt instrueret af dyrlægen og udrustet med stesolid, så resten af aftenen fik hun ikke flere anfald. I næste uge ringer jeg dog til min dyrlæge og tager en snak med hende om det.

Hvor mange epileptiske anfald ville I acceptere, før I ville begynde at behandle jeres hund med forebyggende medicin? Hendes anfald er meget voldsomme.


Play video
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Smid et ikea skab ud som er fuldt afmonteret og står på gadeplan 400 kr.
  • Herregårdssten 45 m2 2.700 kr.
  • Samle ikea pax 2.500 kr.
  • Hjælp til at flytte jord 2.000 kr.
  • Skifte batteri på citroen c4 grand picasso 1.650 kr.
  • Møbelsamling 1.000 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Øv-nytårsaften..
  • #1   1. jan 2016 Hvis det er lige så voldsomt som med mennesker, så skal man jo tage en beslutning om det ene eller det andet, hunden aner vel ikke hvad der sker, så det er måske værst for ejeren.

  • #2   1. jan 2016 Jeg ville ikke have en hund, der led af epilepsi. Så kom den over regnbuen.

  • #5   1. jan 2016 Jeg kunne aldrig drømme om at aflive hende som det pt står til!
    Mellem første og andet anfald gik der 1,5 år, og mellem andet og tredje gik der 4 måneder.

    Jeg er bare bange for at det bliver værre og værre, og kunne godt bruge lidt erfaringer ift hvor langt man kan trække den inden medicinering er nødvendig?
    Min egen dyrlæge mener det skal stå rigtig galt til med flere anfald månedligt, før hun burde få medicin, pga bivirkningerne


  • #7   1. jan 2016 Snak med dyrlægen, se hvad h*n siger.

    Vi har også en hund med epilepsi, hun er på medicin, da hun får anfald hver måned.

    Vi afliver ikke af den grund. Vi er godt klar over, at hun nok er på lånt tid - men det kan ingen spå om. Hun er en fuldstændig normal hund mellem anfaldene, absolut ingen gener og har et helt normalt hundeliv med sjov og ballade (stress/opkørthed er ikke en trigger hos hende, heldigvis).
    Så længe vores hund kan føre et helt normalt hundeliv, med alt hvad det indebærer - så kan jeg ikke se, hvorfor hun skal aflives.


  • #9   1. jan 2016 Må jeg spørge hvordan det er konstateret? Altså epilepsi?
    Er det bare noget I regner med at hun har, udfra de anfald?


  • #11   1. jan 2016 Jeg ville nok lade en hund leve med 3 anfald på 2 år.
    De fleste mennesker mærker få bivirkninger fra deres profylakse, så med lidt held tåler hunde også profylakse.

    Men, hvor gammel er hunden, hvad er forventet restlevetid.
    Og hvad er årsagen til epilepsien hos din hund?

    Jeg ville lade det komme an på en individuel vurdering, så i et debatindlæg kan jeg ikke svare klogt på, om man skal give profylakse.
    Sjældne anfald taler imod.


  • #12   1. jan 2016 Det er vores dyrlæge i samarbejde med Landbohøjskolen der har givet hende diagnosen, så det vælger jeg at stole på er det rigtige.
    Vi fik forklaret dengang, at epilepsi i bund og grund er en udelukkelsesmetode, så hun er vitterligt undersøgt i hoved og røv for at sikre, at hun ikke kunne lide af noget andet (hjernetumor og lign. er selvfølgelig også udelukket).
    Derudover er hendes anfald "lige efter bogen" epilepsianfald når vi beskriver det for dyrlægen, og hendes ene kuldsøster blev i en tidlig alder aflivet pga epilepsi.

    Keiko bliver 6 år til marts.

    Jeg synes det er RØV synd for hende når anfaldet står på, men både før og efter har hun det jo fantastisk, så jeg synes det er ret drastisk overhovedet at overveje at aflive hende. Det har jeg bestemt ikke tænkt mig. Men netop pga risikoen for hjerneskader kan jeg ikke lade vær med at spekulere i, om hun burde få forebyggende medicin.


  • #13   1. jan 2016 Jeg ville nok begynde at overveje det nu, når hendes anfald er så voldsomme, som du beskriver.


  • #14   1. jan 2016 Det er nemlig udelukkelsesmetoden når det handler om at give diagnosen epilepsi.
    Nu har jeg ikke set hendes anfald og ved derfor ikke hvor slemme de er, altså hvordan hun reagere.
    Men jeg har selv lige været det igennem med Zenta og hun har nemlig IKKE epilepsi.
    Men i og med du beskriver hendes anfald som voldsomme og det at en kuldsøster er aflivet som følge af epilepsi, så kunne det godt tyde på at det ER epilepsi, desværre smiley


  • #15   1. jan 2016 Nu har jeg jo ikke oplevet en hund med epilepsi før, men for mig virker de voldsomme, og det syntes dyrlægen også.

    De to første gange har hun krampet voldsomt i hele kroppen, fuldkommen tømt sig (tis, bræk og lort) imens, frådet kraftigt om munden og i starten lydt meget aggressiv ('knurrer' ikke bare, men nærmest brøler) det er så efter et halvt til et helt minut blevet til at hun nærmest skriger og hyler ret voldsomt. Hun virker ikke til at være ved fuld bevidsthed, men har virket afsindigt bange.

    Anfaldet i går var ligesådan, men med mindre fråde og uden hun lød aggressiv. Hun virkede i det hele taget ikke ligeså bange som de to første gange.


  • #16   1. jan 2016 Okay så vil jeg sige at hendes anfald er meget værre end Zentas. Det er jeg sku ked af smiley

  • #18   1. jan 2016 Det lyder meget som epilepsi.

    Jeg ville tage en snak med dyrlægen - mener at de siger at når du har ca. 1 anfald om måneden så begynder de først at medicinere.

    Charlie fik epilepsi som ca. 1 årig og kom på medicin ca. som 2½ årig og vi mistede ham som 6½ årig.


  • #19   1. jan 2016 Vi har ikke talt så meget om medicineringsmulighederne med vores dyrlæge, da hun mener det skal stå noget mere skidt til før vi overhovedet skal begynde at overveje at medicinere; at hun skal have et eller flere anfald månedligt, før det er bivirkningerne værd, så at sige.

    Men derfor synes jeg stadig det er rart at dele nogle erfaringer og tanker med andre der har stået i samme situation eller ved noget om området.


  • #20   1. jan 2016 Jeg kan slet ikke holde ud at tænke på, hvis det eskalerer, eller hvis vi må sige farvel til hende i en tidlig alder. Får det helt dårligt bare ved tanken...

  • #21   1. jan 2016 Nogle får bivirkninger, andre gør ikke. Fuldstændig som så meget andet.

    De fleste kan også være ret påvirket af medicinen de første par uger, men bliver herefter deres gamle jeg.

    Hendes anfald lyder som GM - Gran Mal, hvor hele kroppen kramper. Vores får det også engang i mellem, men de er lynhurtigt overstået.
    Ja, der er selvfølgelig risiko for skader på hjernen, men så længe hunden er fuldstændig normal mellem anfaldene, så har vi valgt, at vi ikke vil aflive vores tæve.
    Hvis hun begynder at være påvirket af anfaldene, så er det klart, at man skal tænke i andre baner, det har vi også snakket om mange gange herhjemme, og sammen med dyrlægerne (alm. og neurolog).
    Det er en rigtig lortesygdom, intet mindre..


  • #22   1. jan 2016 Trine M: der er ingen tvivl om at hele kroppen er i én stor krampe. De to første gange var hun helt sammenbidt i kæberne, men i går havde hun munden åben på vid gab under krampen.
    Vi har aldrig oplevet et "lille"/diskret anfald, men det er jo ikke til at vide om hun har haft et uden vi har været hjemme.. De store anfald her er ikke til at tage fejl af, da hun er drivvåd af egen opkast og tis.

    De tre gange det er sket har været meget uden kontekst;
    Første gang var det en dag hun blev luftet i haven, anden gang var det midt om natten mens hun sov, og i går var det omkring 20:30-tiden (uden hun i øvrigt virkede stresset eller bange).

    Første gang kom hun akut til dyrlægen, anden gang kontaktede vi vagtdyrlægen som ikke ville have hende ind, og i går kontaktede jeg også vagtdyrlægen (men kun for at vide noget om, hvor længe hun var dækket ind på stesoliden).
    Når det står på er vi meget opmærksomme på ikke at blive bidt eller lignende, og så taler vi ellers bare beroligende til hende og sikrer os hun ikke bliver kvalt.
    Anfaldene har taget mellem 3 og 5 minutter, hvilket føles som en halv evighed..


  • #23   1. jan 2016 Ja, det er bestemt ikke sjovt at se på, det er helt sikkert.
    Om hun skal medicineres eller ej, det må du snakke med din dyrlæge om - og gerne en neurolig - du har været på KU? Var det hos Mette Berendt? Hun er førende på området, og jeg ville klart vælge hende, hvis jeg boede derovre.

    Jeg TROR ikke, at din dyrlæge vælger at medicinere hende, når det er 4 mdr siden sidst hun har haft et anfald - men dyrlæger er jo også forskellige.
    Jeg ville holde dagbog, skrive alt ned, typen på anfald, længden osv.. Det er god info til dyrlægen.

    Vi bruger også stesolid til vores, når hun får et anfald, såfremt det er et GM. Den anden type hun får, der virker stesolid umiddelbart ikke (hun ligger og kigger fra den ene side til den anden, ikke hurtige ryk, bare stille og roligt).

    Vi har ej heller fundet en trigger hos vores tæve. Hun kan nemt blive temmelig opkørt uden der sker noget som helst.
    Hun har aldrig fået et anfald i vågen tilstand, det kommer når hun sover tungt.

    Dog tror vi hendes løbetid er skidt for hende, måske grundet hormonerne, det skal vi lige have snakket med dyrlægen en ekstra gang om, og så vælger vi nok at sterilisere hende. Hun har næsten lige været i løb, og der har altså været små anfald liiidt for ofte.


  • #24   1. jan 2016 Min gamle hund var født med epilepsi. Jeg overtog hende som 5 årig og der gik over 1 år før hun fik første anfald hos os. Derefter havde hun 3-4 anfald om året. På et tidspunkt havde hun anfald på anfald i over 2 timer og derefter fik hun Fenemal i 3 mdr, men hun trivedes meget dårligt på det, så jeg stoppede igen. Hun fik først flere anfald, da hun fik sukkersyge. Jeg tænker om insulinen trickede epilepsien.
    Hun havde stadig god livskvalitet og virkede egentlig kun påvirket af det ene lange anfald hun fik.

    Hun blev aflivet da hun var 13 1/2.


  • #25   1. jan 2016 Trine: Ja hun var på KU, men udelukkende for at få lavet MR-scanning. Jeg har ikke selv talt med KU om svarene og om epilepsien, den dialog har de taget med min egen dyrlæge, som så har talt med os om mulighederne.
    God idé med dagbogen, jeg vil sørge for at få det skrevet ned smiley I det hele taget tak for dine input.
    På mandag ringer jeg til min dyrlæge og beder dem notere i hendes journal at hun har haft et anfald mere, og i øvrigt for lige at tage en snak med hende om hvad vi gør nu.

    Eneste positive ved alt dette er, at hun foruden sine anfald er kernesund i alt de har testet hende for..

    Annelise - det varmer mere end du aner at høre at de godt kan blive gamle alligevel smiley


  • #27   2. jan 2016 Det var skam så lidt smiley
    Håber det bedste for din hund smiley


  • #28   2. jan 2016 Det var faktisk ikke epilepsien, men sukkersygen, der tog livet af hende. Set i bakspejlet - og nu med endnu en hund med sukkersyge - havde den dyrlæge, jeg havde dengang, ikke en fis forstand på hvordan insulin skal indreguleres, og det kostede hende livet

Kommentér på:
Øv-nytårsaften..

Annonce