{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
795 visninger | Oprettet:

Stjernestunder og livskvalitet ?????? {{forumTopicSubject}}

Stjernestunder og kærlighed ……
I Hvalsø bliver fem små hvalpe født d.13 november 2012 hos Gitte og Jan.
Et liv fuld af oplevelser og missioner venter en af disse hvalpe.
Men det ved Gitte og Jan endnu ikke, for vi bliver først præsenteret for hinanden d.2 januar 2013 ude i hundesvømmehallen, få timer efter jeg havde sagt farvel til min hund Bertil AKA Bjerggeden fra Hundegalleriet.
Gitte tager kontakt til mig og fortæller, at hun gerne vil tilbyde mig hendes nye han hvalp der skal indgå i hendes avl.
Vi aftaler, at jeg skal komme hjem til hende om lørdagen for at se hendes hvalpe. Nu venter der mig en uge med masser af turbulente følelser af sorg, forventning, spænding og atter sorg.
Det blev lørdag og jeg ankom til Gittes hjem, Der blev jeg budt velkommen af 4 flotte DSGèr og pænt vist vej ind i stuen. Indenfor de første få minutter var der atter ro på hundene og jeg kunne slet ikke mærke at der faktisk var, 5 voksne og 9 hunde i stuen.
Alt åndede ro og balance og min første tanke og indtryk var samstemmende:
”Her skal jeg ha en hund fra uanset hvad, det fås ikke mere perfekt til mig”
Vi faldt hurtigt i snak over, hvilket liv min kommende hund skulle leve, hvilke krav og forventninger jeg har og det blev klart, at jeg ikke skulle have hannen, men den store tykke pige Dixie som har mod på livet og går først frem.
Papirerne blev skrevet og aftalen var i hus.
Jeg skulle komme næste fredag og hente hende.
Jeg forlod Gitte med tårer i øjnene og en dyb taknemmelighedsfølelse over at hun havde lavet denne perfekte hund til mig.
Nu startede der et langt forløb med, at forme og præge Dixie og gøre hende parat til et liv, som skulle være rigt på oplevelser og udfordringer, men også rytme og vaner.
Noget lå fast …..
Dixie skulle være campinghund en stor del af året i weekenderne og derfor skulle hun også være børneglad, hun skulle kunne løbe agility og svømme sammen med mig på stranden, hun skulle kunne gå meget lange ture dagligt, hun skulle kunne være sammen med andre hunde i alle tænkelige situationer, hun skulle kunne være lænkehund og hun skulle kunne gå fri ved fod, hun skulle kunne ligge på fortovet når jeg er på cafe, hun skulle kunne gå imod strømmen på strøget og være rolig i toget i mylder tiden trods cykler og mennesker……
Og herfra ville der komme yderligere krav som vores fælles liv former sig…..
Og første opgave var at finde et navn som ingen anden hund har og derfor blev hendes navn ændret til
LisBeth Henriksen…..
Og så gik det ellers derudaf med at træne, kæle, træne og atter kæle og LisBeth fulgte med uagtet hvilke udfordringer jeg gav hende ….
Hun fulgte trop og aldrig blev opgaverne for store ……
LisBeth er nu ved at være 3 år og hendes personlighed har sat sig, ligesom vores indbyrdes forhold er præget af kærlighed og samhørighed.
LisBeth er endelig klar til at få daglige opgaver…..

Jeg arbejder på Plejehjemmet Lions Park`s Senior boliger ….
Der må den ældre have sin hund med når vedkomne flytter ind, men når hunden dør, må der ikke anskaffes en ny.
Jeg passer Gerda hver dag da hun bor i en af disse Senior boliger.
Gerda er en sjov og meget glad gammel dame, der dog også er lettere dement. Hun havde en meget gammel og syg bomulds hund som blev aflivet i januar.
Dette tab har Gerda desværre ikke de mentale ressourcer til, at bearbejde pga sin demens og derfor begynder hun at blive depressiv. Hun spørger flere gange dagligt til sin hund og græder, hun formår at sætte ord på sin ensomhed og at hun ikke længere syntes tingene er sjove.
Jeg ser en ældre dame begynde at sygne hen. Hun tager ikke længere tøj på eller står ud af sengen, hun har næsten ingen appetit og alt er lige meget.
En dame som har passet 3 børn, arbejdet med evnesvage hele livet, har delt ud af sin livsglæde til alle begynder at trække sig sammen som et vissent blad fra et træ om efteråret.
Et langt liv med latter er erstattet med ensomhed og gråd…..
Dette ser jeg hver dag og kan intet gøre for at bringe glæde ind i Gerdas liv ….
Men hvem eller hvad kan så hjælpe Gerda ??
Min hjerne arbejder på højtryk og der begynder at forme sig en plan i mine tanker ….
Hvad nu hvis Lisbeth måtte komme med på jobbet og være hos Gerda ??
Jeg fremlægger min ide for min chef og for accept, hvis jeg kan få LisBeth godkendt i Trygfondens Besøgshunde.
Men fordi Gerda allerede har det psykisk dårligt, for jeg lov til at starte op med det samme og så efterfølgende arbejde på Trygfondens godkendelse.
Og nu skal planen søsættes……
Derfra går jeg ned til Gerda og fremlægger min plan for hende….
Næste dag starter den allervigtigste opgave i LisBeths liv …
Mine forventninger er meget høje til LisBeths tilpasningsevne og jeg ved, at jeg udsætter min hund for en stor opgave…..
Jeg sætter min lid til 3 års socialiserings arbejde, perfekt avl og LisBeths omstillingsevne til forskellige situationer….
LisBeth kommer med ned til Gerda og de skal nu præsenteres for hinanden…..
Gerda ligger i sengen …..
Jeg beder LisBeth springe op til Gerda og lægge sig ved hende….
Dette bringer atter glædeslatteren frem hos Gerda og kontakten imellem LisBeth og Gerda er etableret….
Jeg går ud i køkkenet og begynder at lave Gerdas morgenkaffe, imens jeg opfordre hende til at stå op nu LisBeth er her….
Gerda stod op den morgen og lod depressionen og ensomhedsfølelsen blive i sengen og gik ind i stuen til LisBeth der allerede sad på hendes armlæn i sofaen.
Efter nogle måneder er både Gerda og LisBeth kommet ind i et fast rytme og de glædes dagligt over, at være sammen i disse stjernestunder fyldt med kærlighed til hinanden.
Gerda har atter fået livsglæde og hun snakker aldrig om ensomhedsfølelsen eller den gamle hund. Det er som om, at der kun har været LisBeth i hendes liv.
LisBeth stortrives i hendes nye rolle, hvor hun løber glad hen af gangen til Gerdas dør og venter på at blive lukket ind. Derfra går den vante rutine med, at springe op i sengen og lande på Gerdas mave, Gerda hviner højlydt af glæde og maste mavemuskler og samtidig står jeg ude i køkkenet og sætter vand over til Gerdas morgenkaffe.
LisBeth kommer med på job hver dag som enhver anden fastansat medarbejder og er blevet et kendt ansigt både i Senior boligerne og på Plejehjemmet….
LisBeth kom på session ved Tryghunde Fonde d. 7 april i år og bestod med glans.
Til sidst vil jeg gerne takke LisBeths opdrætter Gitte Møller PiccoBello , for at have skabt denne fantastiske hund til mig og Gerda
Tak fordi du læste med …




Kommentarer på:  Stjernestunder og livskvalitet ??????
Kommentér på:
Stjernestunder og livskvalitet ??????