{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.746 visninger | Oprettet:

Hund og baby, er det så svært? {{forumTopicSubject}}

Inspireret af tråden om hunde og det optimale liv fra i går, der handler om at hunden kan blive glemt, når der kommer børn til, vil jeg høre hvad jer med hund(e) og småbørn gør for ikke at glemme hunden.

Jeg er gravid (termin 29/8), og har egentlig tænkt at det ikke blive noget problem, at få tid til begge. Babyen kommer bare med ud at gå tur, og er dette umuligt, så er vi jo to om baby og hund, så må den ene gå med hunden og den anden passe baby. Jo min mand skal på arbejde, men han kommer jo hjem på et tidspunkt.
Ellers har jeg tænkt, at bruge tid på aktivering/træning i haven/stuen, så hunden også får brugt hovedet.
Når jeg skal til at arbejde igen, har vi snakket om at jeg går på deltid (24 timer ugen), så der både er tid til baby, hund og hjem.

Jeg er godt klar over, at det blive en stor omvæltning i starten, men er det naivt at tro, at man sagtens kan have baby og hund, uden hunden bliver tilsidesat?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hund og baby, er det så svært?
  • #1   5. jul 2016 Jeg vil mene, at har man en lidt ældre hund, hvor aktivitetsniveauet ikke er så højt længere. Så er en baby i huset ikke det store problem. Men har man en unghund, med højt aktivitetsniveau. Så skal man virkelig planlægge sin dag godt.
    Normalt hedder reglen, når barnet sover, sover mor. Men når du også har hund, så er der ikke noget der hedder søvn, når barnet sover. For det er først der du endelig kan få alenetid med din hund.


  • #4   5. jul 2016 Selvfølgelig kan det lade sig gøre smiley
    Det kan være lidt hat og briller den første tid, men så snart der er en vis rytme, så fungerer det fint.
    Jeg har mere end en gang, stået med både nyfødt og hvalp, den sidste var en Ebbe med afsindigt aktivitets niveau OG yngstesønnen med kolik smiley
    Det var luksus at kyle skrigeungen i faderens arme og skride med hundene smiley så fik jeg ladet op til en omgang mere.

    Jeg vil næsten påstå, at jeg var blevet vanvittig, hvis jeg ikke havde haft hundene.

    Jeg har haft barnevogn med på træningsbanen, og jeg har dælme fået gået nogle kilometer med samme, og hunde ved siden, og hvalp der røg op i vognen.
    Hvor der er vilje er der vej smiley



  • #5   5. jul 2016 Vi fik Rollo, da jeg gik på barsel med den yngste af drengene. Det gik fint med baby og hund på tur. Det er altså heller ikke værre, end man gør det til. Men ok, jeg var så også heldig med at få stille og rolige unger, der ikke krævede det helt store. smiley

  • #7   5. jul 2016 Jeg havde to hundehvalpe da jeg var gravid og på barsel - jeg synes baby og hunde er super fedt i kombination. Syntes ikke det var særligt hårdt, men tilgengæld var der god tid til træning smiley
    Nu hvor min søn er startet i dagpleje og jeg arbejder fuld tid, bliver træning efter putning om aftenen.
    Jeg har 4 hunde, 40-50 timers arbejde om ugen, min kæreste har fuldtid og jeg træner ambitiøst 5 gange ugentligt. Det kan altså godt fungere smiley


  • #8   5. jul 2016 Tak for svar.
    #3 Trine: Det med at have forventninger/krav til sig selv, det skal jeg helt sikkert passe på med.

    #7 Spotting BC: Hatten af for dig, det lyder som et travlt program du kører i hverdagen, men dejligt at læse, at der nok skal være tid til hund smiley

    Min hund er 3, bliver næsten 3½ når baby er født, så hvalpealderen og lømmelalderen er heldigvis forbi.


  • #9   5. jul 2016 Selvfølgelig kan det lade sig gøre uden problemer.
    Hvor der er vilje er der vej.


  • #10   5. jul 2016 Det kommer nok an på hvilken rolle hunden spiller i hverdagen - altså før baby kommer. Hundene er en del af familien, men det er også min hobby. Så hvor andre måske har behov for at gå i biografen, gå ud og spise eller dyrke en hobbye når de har fri - så har jeg sådan set bare behov for at træne hund smiley
    Men det er klart at med baby og hunde, så er der begrænset tid til andre ting.


  • #11   5. jul 2016 Det er i den grad hvad man gør det til. Hvis hunden er vant til en hektisk hverdag, kan man jo allerede i graviditeten drosle lidt ned, og finde på alternative underholdningsformer.
    Herhjemme havde vi en hund på 7 og en på 3, og de var jo begge "færdige" kan man sige. Så der har ingen ændring været i forhold til dem, andet end at det var farmand der tog morgenturen.


  • #12   5. jul 2016 Jeg havde et kolikbarn og min hund lever endnu smiley Jeg er så glad for han var 6 da min søn kom til verden, så aktivitets niveauet ikke var så højt smiley Men det kan sagtens lade sig gøre smiley

  • #13   5. jul 2016 Jeg har en datter og 2 border collier.
    Det kan sagtens lade sig gøre, men det handler om planlægning og lidt prioritering en gang i mellem. Og i perioder er det benhårdt, men ikke desto mindre har både barn og hunde overlevet smiley
    Jeg træner rally med begge og hyrder får med den ene. Når jeg gerne vil afsted med hundene, så tager manden over hjemme, af og til kommer hun med ud til fårene, så sidder hun bare på skuldrene mens vi træner lidt.
    Gåturene er hun tit med på, for hun kan lige så godt vænne sig til at hunde skal luftes, men hun elsker heldigvis at være udenfor smiley


  • #15   5. jul 2016 Det kommer i den grad an på baby (ja og også hunden). Min datter sov/sover temmelig lidt. Og når hun endelig sov, så havde jeg altså brug for at slappe af og måske lige få ordnet noget vasketøj, da hun i de mange vågne timer helst ville være på min arm. I de første 5 måneder hylede hun hver gang hun kom i barnevognen. Så det har haft stor betydning for hvad vi har kunnet nå med hundene og i sidste ende har vi valgt at finde et nyt hjem til den ene, da hun simpelthen slet ikke kunne trives med det. Det har været hårdt at skulle tage den beslutning, men det var helt sikkert den rigtige for hunden. Så dårlig samvittighed har jeg ikke mere, da jeg ved at hun er kommet ud til at kærligt hjem med masser af aktivitet. Man kan ikke vide hvordan det bliver før man står i det.

Kommentér på:
Hund og baby, er det så svært?

Annonce