En lille vogtende stjerne {{forumTopicSubject}}

Godmorgen!

Jeg havde Fella og Kiba (labrador og BC) med hjemme hos min mor igår.

De løb frit rundt og havde en fest i haven. Men egentlig syntes jeg bare at Fella var møg irriterende, for hver gang at Kiba løb ned i baghaven til en stor busk, løb hun efter ham og jagtede han væk med snappen og brummen. Busken gik mere eller mindre i stykker pga en mindre brydekamp mellem de to hunde. Fella kom i snor et par gange for at slappe af - men hver gang at Kiba løb ned til baghaven rev hun sig fri og løb efter ham. Møgkræ..
Senere begyndte hun at grave vildt og voldsomt bag ved busken, som er så stor, at man ikke helt kan komme derom. Hun graver ellers ALDRIG og stoppede ikke sit ivrige arbejde, da jeg kaldte. Så jeg tænkte at Kiba evt havde gravet et ben ned fra tidligere.. Fella var bare ikke rigtigt sig selv.. Jeg tog hjem med en følelse ala "øv hvorfor kan min hund ikke bare opføre sig ordenligt.."

Men! I dag ringede min mor så og jeg fik en smule dårlig samvittighed for at have været efter min lille dumme hund.

Det viser sig så at min mor alligevel har kæmpet sig om bag busken, for at se hvor meget skade den havde taget.
Bag busken viste det sig så, at der lå en trykket andemor med sine ællinger i en rede. Fella havde gravet en hel vold langs reden, men på intet tidspunkt så meget som rørt en ælling. Og det var sikkert derfor at hun blev stresset, hver gang at Kiba kom tæt på reden. Min mor guidede andemor og hendes ællinger ned til nærmeste å og så endte alt godt

Så blev jeg alligevel lidt stolt af mine apporterende fuglehund, der valgte at passe på reden i stedet for at hente dem ud til mig og holde Kiba væk, der ellers ville have leget med ællingerne.
Det skal lige siges at hun før har jagtet en kat væk fra en flok ænder

Og samme dag kom hun alarmerende løbende hen til mig fordi en af skildpadderne var stukket af og var på vej ud af haven

SÅ har man altså fortjent et kæmpe kødben!