{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
  1. {{breadcrumb.text}} {{breadcrumb.text}}
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
Andre forumemner med "Kan det være"
Hvad kan det være???
Hej min golden retriever har fået det her i mellem benene. Vi bemærkede det da han virkede roligere end normalt og virkede ked af det. Nogen der ved hvad det er og hvad vi kan gøre så hjælp gerne.
Skrevet af: Anne O - 10. dec 2018
kan det være?
min skønne Bella og min skønne Knas de elsker hinanden, men Bella var i 1. løbetid i november måned, MEN Knas kan allerede nu ikke lade hende være igen... Kan det lade sig gøre at hun går i løb ...
Skrevet af: Anne K - 23. jan 2010
Kan det være hjertelungeorm?
Eller livmoderbetændelse måske?? Dyrlægen ER kontaktet, jeg venter på hun ringer tilbage til mig (hun har en patient lige nu).. Nicki er gået i sin 3. løbetid (se evt. tidligere emne) og op t...
Skrevet af: Milla - nu med schæfer & collie <3 - 1. aug 2016
Se alle forumemner med "Kan det være"

Spar penge på din forsikring

Gå til sidste svar
Kommentarer på:  Kan det være hårdere at miste en hund, end at miste et menneske?
  • Den guddommelige :-)
    Den guddommelige :-) Tilmeldt:
    jun 2010
    Følger: 45 Følgere: 61 Hunde: 2 Emner: 126 Svar: 3.861
    #3   12. mar 2017 Linda - helt klart! Det er ikke lige meget hvilket menneske.

  • Mette (nu med westier)
    Mette (nu med westier) Tilmeldt:
    maj 2007
    Følger: 43 Følgere: 145 Hunde: 5 Emner: 1.101 Svar: 39.933
    #5   12. mar 2017 Pyha, en barsk tråd lige nu smiley

  • Randi
    Randi Tilmeldt:
    mar 2008
    Følger: 16 Følgere: 19 Hunde: 5 Emner: 38 Svar: 1.467
    #8   12. mar 2017 Tænker at det kommer an på hvilket menneske man mister. Jeg forestiller mig at det alligevel også er ret hårdt at miste sit barn eller en ægtefælle.

    Jeg har for nyligt mistet min once-in-a-life-time højt elskede lille terrier-fis og det har været forfærdeligt og er det stadig. Meget værre end noget menneske jeg har mistet. Jeg er i den heldige situation at jeg kun har mistet bedsteforældre.

    Jeg synes ikke det er nødvendigt at gøre op hvad der er hårdest, for nogen er det sindssygt hårdt at miste en hund, for andre er det jordens undergang at miste en forælder. Det er ikke en konkurrence om at have det værst og tror ikke den smerte kan måles.
    Mine venner også de hundeløse ved godt hvad hundene betyder for mig og kan godt forstå mit tab. Hvad kollegaer og andre der ikke er tæt på mig mener er jeg ligeglad med.

  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008
    Følgere: 9 Emner: 11 Svar: 3.321
    #9   12. mar 2017 Jeg er enig. Det er hårdt at miste noget man holder af. Det uanset om det er et hamster eller menneske. Dyr fylder utroligt meget i mange menneskers liv. Derfor vil der også være et stort tomrum og savn.

    Jeg bruger flere timer med min hund en noget andet menneske. Man har et et ansvar fra hvalp til grav. Det er en del af ens liv og hverdag. Jeg finder det kun naturligt at man bliver ramt af stor sorg.

  • Den guddommelige :-)
    Den guddommelige :-) Tilmeldt:
    jun 2010
    Følger: 45 Følgere: 61 Hunde: 2 Emner: 126 Svar: 3.861
    #10   12. mar 2017 En del af pointen i artiklen er også, at det er hele ens dagligdag og rutiner, der bliver ændret, når vi siger farvel til en hund, og det er en ven, der ubetinget sætter os først.

    Jeg er helt med på, at feks børn, ægtefæller og andre nærtstående er hårde at miste - og det er helt umuligt at vægte, hvad der er værst.
    Det der vel er en del af missæren er også, at der er mange, der ikke anerkender hvor stort et tab, det kan være, at miste en hund - det er jo "bare" et dyr.... ikke?

  • Rikke aka rapanden
    Rikke aka rapanden Tilmeldt:
    aug 2013
    Følger: 11 Følgere: 76 Hunde: 3 Annoncer: 4 Emner: 262 Svar: 8.016
    #13   12. mar 2017 Min reaktion da jeg fik at vide at Mailo havde haft hjertestop under operationen ( men at de heldigvis havde fået liv i ham igen) , fortæller mig at jeg 200 procent reagere ligeså kraftigt når vores hunde skal herfra, som jeg har gjort ved dødsfald i familien. Og jeg tror rent faktisk jeg vil blive ligeså ked af det, som hvis det var min mand, mor, far, mormor, eller søskende der døde , jeg vil måske bare blive ked af det på en anden måde, og måske hurtigere "komme videre", det kan jeg af gode grunde ikke svare på, før jeg har prøvet begge dele.

    Jeg måtte virkelig tage mig sammen, for ikke at blive total hysterisk ked af det hos dyrlægen, på trods af at han jo altså VAR i live.

  • Ann-marie H, nu med fartstriber
    Ann-marie H, nu med fartstriber Tilmeldt:
    dec 2010
    Følger: 10 Følgere: 27 Hunde: 6 Emner: 277 Svar: 8.795
    #16   13. mar 2017 Ingen tvivl om at det kan være lige så hårdt at miste et kæledyr, som det kan være at miste et familiemedlem. Synes dog, at jeg er blevet bedre til at tackle sorgen med tiden, fordi jeg ved at sorgen også er en uundgåelig del af livet som menneske.

  • Lene N
    Lene N Tilmeldt:
    maj 2008
    Følger: 6 Følgere: 19 Hunde: 5 Emner: 30 Svar: 5.453
    #17   13. mar 2017 Jeg synes, det er frygteligt at miste en af sine hunde. Jeg bor alene med mine hunde, så de fylder enormt meget i min tilværelse.

    Men alligevel synes jeg det er værre at miste nær familie eller tætte venner.

    Mine hunde forventer jeg at overleve, så mit udgangspunkt er, at jeg skal miste dem på et tidspunkt. Det er en sorg, når sker, og jeg kan bestemt stadig savne nogle af mine gamle hunde, men realistisk ville jeg ikke have de dejlige hunde, jeg har nu, hvis de første par stykker stadig var i live. Sådan kan man også vælge at se på det. At miste er prisen man betaler for den glæde man har af hundene.

  • Bente H - nu med 2 sheltier
    Bente H - nu med 2 sheltier Tilmeldt:
    aug 2008
    Følger: 37 Følgere: 37 Hunde: 3 Emner: 66 Svar: 10.392
    #18   13. mar 2017 Jeg synes også, det er hårdt at miste en hund - jeg bor også alene med mine hunde, og jeg ELSKER dem, og vi har en hverdag sammen. Men hvis jeg fx skal sammenligne det med at miste et af mine børn - jamen, der er jo en verden til forskel. Jeg ville aldrig komme over den sorg, jeg tvivler endda på, jeg nogensinde ville blive menneske igen. Det VED jeg trods alt, at jeg gør ved at miste en hund, det har jeg jo også prøvet flere gange i mit liv, og vi ved, at de blot er til låns, at vi forventeligt vil leve længere end dem.

    Det betyder ikke, at jeg ikke forstår sorgen ved at miste en hund, den sorg har jeg jo selv haft flere gange.

  • Krøllet kærlighed
    Krøllet kærlighed Tilmeldt:
    mar 2008
    Følger: 36 Følgere: 941 Hunde: 8 Emner: 347 Svar: 8.246
    #19   13. mar 2017 Jeg mistede min mor og Alvin rimeligt tæt på hinanden.

    Tabet af min mor, er jeg kommet over. Jeg mindes hende med glæde og besøger hende ofte på kirkegården.

    Alvin kan jeg derimod næsten ikke nævne, uden at græde.

  • Mette (nu med westier)
    Mette (nu med westier) Tilmeldt:
    maj 2007
    Følger: 43 Følgere: 145 Hunde: 5 Emner: 1.101 Svar: 39.933
    #21   25. mar 2017 Jeg tog så beslutningen for knap 2 uger siden. Jeg HADER at skulle tage den beslutning, men det er den sidste tjeneste man kan gøre sin hund. I mit hjerte VED jeg at jeg har gjort alt (og mere til) for min hund. Derfor lever hun videre i mit hjerte og mindes med glæde alt det dejlige hun gav os smiley

  • Menellis
    Menellis Tilmeldt:
    jun 2009
    Følger: 5 Følgere: 14 Hunde: 5 Emner: 4 Svar: 365
    #24   25. mar 2017 Selvfølgelig kan det, det.
    Men det er jo alt sammen afhængigt af relationen.

    At miste min mands bror da han var 26 vil til enhver tid være hårdere end at miste enhver af mine hunde.
    Men at miste en af mine hunde, fremfor et familiemedlem der er mæt af dage....

    Det er jo relation og omstændigheder.
    Min gamle Bamse.... Bliver 12 i år, vi har halvvejs sagt farvel 2 gange, men nu er han så frisk og glad på ny medicin.
    Det bliver vanvittig hårdt at sige farvel når den tid kommer, men 12 + år og et godt liv, det er ok.
    Hvis jeg skulle sige farvel til Chut, så ville jeg stå på randen af en sygemelding, hvilket ikke vil være tilfældet med en del af min familie.

  • Martin
    Martin Tilmeldt:
    mar 2017
    Følger: 6 Følgere: 10 Emner: 56 Svar: 3.307
    #25   25. mar 2017 En hund kan nemt erstattes, men et menneske det er jo unikt.

    Men læste engang en undersøgelse, som viste at et menneskes kærlighed er til en hund er lige så stor som til et barn. Derfor gjorde det også så ondt at miste.

    Men, hvis en person fik et barn, og det elskede dyr så truede dette barn, ja, så var processen med at dyret aflivet ikke så slem. Som i der blev ikke tøvet overhovedet.

    Så at miste et dyr kontra et menneske, er afhængigt af relationen.

  • Rikke aka rapanden
    Rikke aka rapanden Tilmeldt:
    aug 2013
    Følger: 11 Følgere: 76 Hunde: 3 Annoncer: 4 Emner: 262 Svar: 8.016
    #26   25. mar 2017 En hund er da også unik, hunde er da ligeså forskellige som mennesker er.

  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008
    Følgere: 9 Emner: 11 Svar: 3.321
    #27   25. mar 2017 Det forstår jeg heller ikke lige. Er det ikke kun mennesker der synes at de er hævet over andre arter. Det til tros for vi er skyld i alverdens ulykker. Ser ikke at det enkelte menneske eller arten mennesket,er mere unikt en alle andre levende væsner.

    Tit har mennesker også en længere relation en vi har til vores hunde som er her alt for kort tid. Det gør også en forskel. Det er ikke let at stille det op imod hinanden.

  • Rikke aka rapanden
    Rikke aka rapanden Tilmeldt:
    aug 2013
    Følger: 11 Følgere: 76 Hunde: 3 Annoncer: 4 Emner: 262 Svar: 8.016
    #29   25. mar 2017 Det kan da godt være at man "bare" kan købe en ny hund, men man kan jo altså ikke købe en ny magen til den man havde, jeg kan ikke bare købe en ny Ozzy når han rejser herfra.

    For mig er mine hunde ikke bare hunde, de er mine venner, mine familiemedlemmer og mit kæreste eje. Derfor vil det for mig være en kæmpe sorg den dag de skal herfra.

  • Krøllet kærlighed
    Krøllet kærlighed Tilmeldt:
    mar 2008
    Følger: 36 Følgere: 941 Hunde: 8 Emner: 347 Svar: 8.246
    #31   25. mar 2017 Jeg må have en brist.... Ville vælge mine hunde frem for mange mennesker.

    Mit forhold til hundene er meget tættere end det jeg har til mennesker.

  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008
    Følgere: 9 Emner: 11 Svar: 3.321
    #32   25. mar 2017 John. Ville ønske jeg have den måde at håndtere det på. Jeg er bestemt i sorg når jeg mister min hund. Andre har det i nu værre en mig.

    Derfor forstår jeg heller ikke, at man bare siger at man kan købe en ny. Det kommer den gamle hund jo ikke tilbage af og sorgen er der stadig, hos rigtig mange mennesker.

    Det er jo præcis den manglende forståelse,mange møder når de i forvejen står i en kritisk situation.

  • Albusandme
    Albusandme Tilmeldt:
    aug 2016
    Hunde: 1 Emner: 30 Svar: 245
    #34   26. mar 2017 Det sværeste jeg nogensinde har skulle gå igennem, var tabet af min barndomshund Felix. Min far blev meget syg, og kunne ikke se udover sin egen næsetip i den periode, mens min bedste ven bare sygnede hen.

    Jeg kunne godt mærke at det nok endte med at være mig der skulle tage beslutningen i en alder af 20, og det at skulle 'afsige' dommen overfor en hund der har været der altid var sgu næsten ikke til at bære. Min lillebror på 16 tog mig i hånden, og så gjorde vi det sammen. Det er 7 år siden, men Felix fylder stadigvæk virkeligt meget inden i mig. Jeg gik fuldstændigt ned bagefter, men kunne ikke rigtigt få lov at sørge fordi det 'bare' var en hund. Min mor så heldigvis hvor knust jeg var, og gav mig plads til at tude og rase igennem i hendes stue. Mange gange.

    Men det var sgu svært ikke at måtte være sønderknust, og det trak nok også smerten i langdrag fordi jeg følte at jeg skulle skjule den. I mange år skulle jeg ALDRIG have hund igen, så begyndte jeg at fortælle mig selv at min reaktion kun var så stærk fordi jeg indgik i relationen med Felix som 4 årig, og ikke havde nogen forbehold eller begreb om at hunde ikke lever forevigt. Det føltes som om at jeg mistede min bror, og bedsteven, på samme tid :,(

    Nu er Albus her, og han er overhovedet ikke Felix. Men jeg elsker ham ligeså højt. Og der bliver ligeså hårdt at miste ham når den tid kommer, men næste gang vil jeg lade mig selv sørge. Og så vil jeg skide højt og flot på hvad omgivelserne siger, for andre mennesker skal ikke diktere hvordan jeg skal sørge for at komme ud på den anden side som et helt menneske.

    Puha, nu savner jeg altså Felix igen ??

  • Den guddommelige :-)
    Den guddommelige :-) Tilmeldt:
    jun 2010
    Følger: 45 Følgere: 61 Hunde: 2 Emner: 126 Svar: 3.861
    #35   26. mar 2017 Der er vist ingen tvivl om at der er mange følelser på spil for mange af os, når vi skal sige farvel, og selvfølgelig er der også forskelle.

    Og det her med at skulle "tage beslutningen" gør det ikke lettere...


  • Lene N
    Lene N Tilmeldt:
    maj 2008
    Følger: 6 Følgere: 19 Hunde: 5 Emner: 30 Svar: 5.453
    #36   26. mar 2017 Det der med at være den, der skal tage beslutningen, synes jeg er en stor fordel.

    Det kan måske lyde mærkeligt, men som garanteret flere af jer andre har jeg kendt folk, jeg synes trak den for længe. Jeg er glad for, at jeg kan spare mine hunde for en alt for smertefuld eller hjælpeløs sidste tid. Så må det gøre ondt på mig, men det gør også ondt at se dem lide.

    Hvis hunden havde det godt indtil det sidste, ville der da være nemt og barmhjertigt, hvis den bare sov stille og roligt ind. Og det sker da også for nogle, men hvor ofte sker det ? Jeg har sagt farvel til 10 hunde, og jeg har aldrig været ude for det.

  • Den guddommelige :-)
    Den guddommelige :-) Tilmeldt:
    jun 2010
    Følger: 45 Følgere: 61 Hunde: 2 Emner: 126 Svar: 3.861
    #37   26. mar 2017 Lene - jeg er helt enig! Men det kan nogen gange være svært at finde det rigtige tidspunkt, specielt hvis den anden halvdel at husstanden siger "du må ikke slå hunden ihjel"......

  • Lene N
    Lene N Tilmeldt:
    maj 2008
    Følger: 6 Følgere: 19 Hunde: 5 Emner: 30 Svar: 5.453
    #38   26. mar 2017 Guddommelig, ja, der er jeg jo heldig. Jeg er alene med hundene og derfor også alene om både ansvar og beslutninger. Jeg har så heldigvis gode venner, jeg kan snakke med om tingene, men i sidste ende er beslutningen min.

Gå til toppen
Kommentér på:
Kan det være hårdere at miste en hund, end at miste et menneske?

Annonce