Jeg har overtaget en problemhund - Hvad gør jeg? Jeg har overtaget en problemhund - Hvad gør jeg?
Hej alle,
For en uges tid siden overtog jeg denne såkaldte skønhed af en Dobermann på 4 år. Tidligere ejer skulle af med ham fordi hun var for gammel til at kunne give ham det hun ønskede. Jeg er langt fra førstegangs hundeejer og har været en del igennem, men der er intet som slår det her.
Fik forklaret at han ingen nykker havde udover han altså ikke gik så pænt i snor og i mine øjne er det en mindre detalje som ville kunne trænes væk.
Vi møder så denne dejlige hund og alt virker som det skal være og han er sød og venlig, der er ikke et øje tørt og vi tager ham med hjem og hun får min adresse så hun kan sende hans papirere indenfor en måneds tid.
Da vi kommer hjem flipper han helt skråt over vores katte (som ejer ellers sagde og lovede han godt kunne med). Han hyler og skriger efter dem og tisser flere gange på gulvet. Han stresser og stresser og det ender med at jeg ikke får sovet de næste 26 timer fordi han piver og piver. Efter et par dage stoppede han med at pive, han prutter stadig helt vildt! Han får mad fra Gilpa.dk som jeg fik med fra tidligere ejer og man skulle tro han var rådden indeni. Han jagter stadig mine stakkels katte og den ene kat på 9 år er så bange for ham at han simpelthen valgte at tisse i vores seng fordi han ikke turde gå ud til kattebakken. Det er en smule bedre nu, men så snart en af kattene rejser sig så flyver hunden derhen og vi må bede ham 1000 gange om at gå over og lægge sig inden han får bare en smule ro på.
Når han er indenfor er han 85% lydig, han kan gå op og lægge sig, dæk, sit, kom, lystre sit navn, pote osv. Dog viser sig hurtigt at han som sagt fra tidligere ejer slet ikke kan gå i snor og ikke nok med det er der SLET ingen kontakt til ham når man går med ham, har prøvet alle godbidder, smidt mig på jorden, sat mig ned, hoppet og danset, sagt alverdens lyde og han kigger slet ikke på mig, han står bare og stirre ud i luften, det er nær umuligt at lære en hund noget som helts når den slet ikke vil have kontakt med en når man er ude.
Det andet problem som er opstået er han kan heller ikke være alene hjemme som vi ellers blev lovet, heldigvis går jeg hjemme lige nu, men jeg kan ikke engang gå ned med vasketøjet uden han står og skriger og gør helt sindssygt! Jeg var væk i samlet 5 min hvor jeg optog ham på en optager og han hyler og skriger i alle 5 min.
Det tredje problem er han ikke kan holde på vandet, han tisser helt vildt! Overdrevet meget så ringer til dyrlægen her når de åbner da jeg har mistanke om blærebetændelse. Jeg gik med ham omkring kl 22 også stod jeg op kl 05 og lukkede ham ud i stuen, her stilte han sig op og begyndte at tisse. Jeg kunne se på ham han ingen kontrol havde og vidste godt det han gjorde lige nu var forkert.
Det fjerde og sidste problem er når vi er på tur og vi møder en anden hund, så bliver han så glad/nervøs at han gør helt vildt! Han vil så gerne hilse og lege, men der er jo ikke nogen som går tæt på en Dobermann som står og skaber sig helt vildt Og det synd for ham, fordi han er faktisk rigtig venlig, han udtrykker sig bare forkert.
Jeg ved helt ærlig ikke hvad jeg skal gøre, jeg har taget kontakt til en masse hundetrænere og adfærdsspecialister, men de vil jo have en bondegård uden lige bare for at kigge på ham. Hvordan får jeg bugt med alle disse problemer, vi snakker om en hund som IKKE vil trænes og IKKE har lysten til at blive trænet. Han viser abeslut INGEN interesse og meget meget lidt fremskridt hvis ikke noget.
Hvad skal jeg gøre og hvad havde i gjort hvis det var jer?
okt 2006
Følger: 59 Følgere: 48 Hunde: 7 Emner: 335 Svar: 13.904
Så det kan sagtens være han har kunnet dit og dat før hen.
Det du skal gøre er at starte forfra. Hvad ville du gøre med en lille hvalp. Træne alenehjemme, træne renlighed, træne kontakt osv. Så i får er fundament at bygge videre på.
Jeg synes det er fornuftigt at få ham tjekket for urinvejsinfektion.
I forhold til kattene så giv ham snor på en overgang indenfor. Du skal have brudt ideen med at jagte dem.
mar 2009
Følger: 67 Følgere: 134 Hunde: 9 Annoncer: 1 Emner: 158 Svar: 12.848
At kunne med egne katte, betyder ikke at fremmede katte er OK. Det er helt normalt.
Hunden er stresset. Giv tid.
Gå ud hver time som med en hvalp.
Træn sekvenser indenfor, og ryk så langsomt ud.
Det er en brugshund, som formentlig har været understimuleret i flere år. Den skal bruges til noget, altså energien skal bruges fornuftigt, for at være i ro indenfor og blandt katte.
apr 2017
Følger: 19 Følgere: 2 Hunde: 1 Emner: 1 Svar: 9
Jeg er dog stadig lidt nervøs for om han har blærebetændelse fordi han tisser KÆMPE tåre af gangen.. Efter han tissede indenfor her til morgen gik jeg ud med ham med det samme og her stod han også og tissede helt vildt.. Syntes bare ikke en hund på den størrelse burde tisse sådan nogle store tåre.
sep 2008
Følger: 14 Følgere: 13 Hunde: 3 Emner: 81 Svar: 1.170
Ellers gør som de andre siger. Start forfra med alt som er det en hvalp i har fået hjem
aug 2006
Følger: 37 Følgere: 68 Hunde: 4 Emner: 649 Svar: 47.191
Sukkersyge kan give de store portioner.
Hvad angår adfærd - ro på!
Selvfølgelig kan han trænes, men han er jo top-stresset og I to har ikke skabt kontakt endnu.
Du skal lige lære ham at kende og langsomt finde ud af og udvikle det, han vil arbejde for.
Det tager tid - måneder.
mar 2008
Følger: 16 Følgere: 18 Hunde: 5 Emner: 38 Svar: 1.448
Det kan for nogle hunde være rigtig svært at skifte hjem og det kan være lige så arbejdskrævende eller mere at overtage en brugt hund i forhold til en hvalp.
Tag det helt roligt, lav rolige ting som at søge godbidder, gå korte, rolige ture.
Glem alt om lydighed og find en måde at undgå at han stresser: køb er børnegitter, så kattene kan komme væk.
Find en hundepasser i dagtimerne eller tag ham med på arbejde evt i bilen. Nogle hunde kan bedre være alene i bilen, andre ikke. Træn alene hjemme stille og roligt.
Brug store lækre godbidder, gerne noget der skal tygges lidt og giv ham dem hver gang han har tisset ude, kigget væk fra en kat og alle andre ønskelige adfærd.
Det er en god ide med en træner der kan hjælpe jer, men få nogle enetimer, han lyder ikke som en der er klar til at stå på en træningsplads.
Held og lykke med hunden. Det skal nok blive godt, bare husk at det tager tid
apr 2017
Følger: 19 Følgere: 2 Hunde: 1 Emner: 1 Svar: 9
Tak for de gode råd, jeg vil tage dem til mig
apr 2017
Følger: 19 Følgere: 2 Hunde: 1 Emner: 1 Svar: 9
apr 2017
Følger: 19 Følgere: 2 Hunde: 1 Emner: 1 Svar: 9
Hunden kommer fra et hjem hvor han var dybt understimuleret og det eneste han havde var en kurv. Jeg spørg jer til råds hvad jeg skal gøre og kan gøre. Jeg har aldrig sagt jeg ville gå af med hunden tvært imod har jeg kontaktet 10 forskellige adfærdskonsulenter for at høre om det normalt og mht ene timer.
Jeg forventer ikke et mirakel af hunden, selvfølgelig skal han falde til og det ved jeg godt. Men at skrive at jeg ingen erfaring har og det direkte synd for hunden og jeg ikke magter opgaven syntes jeg bestemt ikke er okay! Jeg skriver herinde for at få hjælp hvis jeg ikke magtede opgaven så havde jeg ikke valgt at få en hund til at starte med.
Jeg skriver ikke "Skal jeg gå af med ham" eller "Burde jeg give ham tilbage". Nej jeg skriver at jeg rent faktisk er villig til at give ham den træning han behøver. At i andre så har mere erfaring end mig gør da ikke mig til en dårlig hundeejer
mar 2008
Følger: 16 Følgere: 18 Hunde: 5 Emner: 38 Svar: 1.448
Hvis en hund fx ikke kan spise på turen, kan den så spise i gangen inden man går ud, med lukket dør? Med åben dør. Hvis den kan spise en lækker godbid mens døren er åben kan hunden komme ud, ellers ikke. Det samme med haven, bilen eller inden en snuseplet hunden gerne vil til.
Det tager tid og det er ekstra-svært hvis han er stresset, men det er en ret effektiv metode til at højne godbiddernes værdi og lære hunden selvkontrol.
mar 2008
Følger: 15 Følgere: 15 Hunde: 3 Emner: 44 Svar: 2.201
jun 2011
Følger: 14 Følgere: 17 Hunde: 2 Emner: 75 Svar: 4.907
Men nu lytter TS jo faktisk ret meget til, hvad der skrives her, og virker indstillet på at kæmpe for et godt resultat, og at hunden måske har sukkersyge, kan TS jo ikke gøre for, så jeg synes måske nok, det er lidt en hård kommentar at få med...
maj 2009
Følger: 3 Følgere: 31 Emner: 186 Svar: 10.556
Som CH nævner, så kan det være sukkersyge.
okt 2007
Følger: 38 Følgere: 69 Hunde: 2 Emner: 195 Svar: 16.663
Det første skridt, når der er noget man ikke ved er, at spørge om hjælp, og det er det du gør, og det synes jeg ikke du skal dunkes i hovedet for !!
Jeg havde også "haft hund hele mit liv", da jeg fik Kia, og alligevel viste det sig, at der var helt ekstremt meget jeg ikke vidste. Jeg fik rigtig meget hjælp herinde.
Sorter hvad du kan bruge.
Alt der skrives herinde er med hundens bedste i mente, så noget kan komme til at lyde meget hårdt, selv om det er ment godt. Der tages ofte ikke hensyn til ejerens følelser, frem for hundens
Jeg synes, at du har fået mange gode råd. Jeg håber de giver pote.
En måde at stimulere hunden på, mens du lærer den at kende/opbygger tillid er, at lade hunden deltage i de dgl. gøremål, evt. hjælpe. Hente ting, der "falder" på gulvet. Lægge legetøj på plads, bære ting (sokker ind i skuffen eller lign.) Jeg kender ikke til racen, men det er noget jeg har oplevet fungere, når jeg skal opbygge bånd med en hund. Det skal selvf. være opgaver den kan få succes med (problemløsningsopgaver) og dermed en masse ros
mar 2009
Følger: 67 Følgere: 134 Hunde: 9 Annoncer: 1 Emner: 158 Svar: 12.848
maj 2015
Følger: 52 Følgere: 1011 Emner: 210 Svar: 5.478
Så sig til dig selv at han er en hund med problemer, ikke en problemhund. Det sidste klinger negativt og det dur ikke når han er så stresset.
Han er en hund med problemer, der kan løses. Han er ikke en problemhund
Held og lykke med det hele. Der er flere herinde med dobers, de vil sikkert meget gerne hjælpe dig med at forstå racen
feb 2013
Følger: 8 Følgere: 25 Hunde: 3 Emner: 84 Svar: 7.513
At han ikke vil tage godbidder ude er fordi han er stresset - racen er normalt temmelig madglad.
Man skal også tænke på at det er en race der knytter sig MEGET til sine mennesker og derfor kan omplaceringer være temmelig stressende for dem.
Den rigtige fremgangsmåde med sådan en hund er at træne ham forfra med alt på samme måde som man træner en lille hvalp. Så snart han er faldet til hos jer og blevet trygge ved jer, så vil i formegentlig se en HELT anden hund og så kan i for alvor begynde med at arbejde med at lære ham fx at gå ordentligt i snor, ikke jagte jeres katte osv osv. Umiddelbart tror jeg ikke du har fået en problemhund, men snarere en understimuleret hund og - igen - når han er tryg ved jer så tror jeg det vil være en RIGTIG god ide at begynde at gå til træning med ham. Held og lykke med projektet
maj 2015
Følger: 52 Følgere: 1011 Emner: 210 Svar: 5.478
maj 2009
Følger: 3 Følgere: 31 Emner: 186 Svar: 10.556
Har hørt at Kalm skulle være godt, men har ikke selv erfaring med det.
Måske Lens kommer på banen, ved at hun arbejder med det.
Eller send hende en pb, hun er altid utrolig sød til at hjælpe
mar 2017
Følger: 6 Følgere: 9 Emner: 56 Svar: 2.812
Omplaceringshunde er nogen gange lidt bøvlet.
Her er hvad jeg gjorde med vores i relation til at han også var helt ny. Du skal dog vide at jeg ikke er ekspert eller træner af nogen art.
Dine udfordringer delt op:
1. Kan en kat ikke med hund eller omvendt, så er det min erfaring fra min gamle hund, at man må vælge. Håber nogen vil sige jeg er et uvidende fjols, og kan fortælle hvoran man gør i praksis og ikke bare du har gjort forkert. I dag har vi ingen katte.
2. Alene hjemme. Tja, med vores startede jeg med 10 sekunder, 20 sekunder og så fremdeles, da jeg er selvstændig og arbejder hjemme. Jeg så det som hvalpetræning.
3. Tisseriet. Ring til den gamle ejer, og forsøg at få ham til at være ærlig (måske har han pyntet lidt). Måske var det et problem i forvejen, og hunden har ikke lært det, eller også er han bare nervøs, og så er løsningen jo at han får tillid til dig og huset.
Er det fysisk, så kan dyrelægen jo fikse det.
4. Få ham til at dække. Det gjorde jeg med min gamle hund, som også var elendig til hundesprog (han buldrede ind til alle, som om at alle ville elske ham). Senere trænede vi ignorer.
Når en hund dækker så virker den ikke farlig for hverken hund eller ejer, og med den race du har taget, så slås du både med frygt for den race, og en hund med dårligt hundesprog (skidt kombination).
Kan den ikke dække på kommando, så er det jo bare at komme i gang med træning. Selv gamle hunde kan snildt lære nye tricks.
Jeg kender udelukkende en Dobber som en ret intelligent hund, og kloge hunde lærer nemmere end de mindre heldigt stillede (som min).
DCH som andre nævner, det koster ikke det store,
SIdst med men ikke mindst. Så tag ham hen et sted hvor i alene kan lege og have det sjovt. Når først han elsker dig, så er det hele meget nemmere.
Leg kan jo snildt have et element af træning, bare du sikrer at han så tit som muligt er en succes.
nov 2008
Følgere: 18 Hunde: 5 Emner: 214 Svar: 1.204
Af den grund og fordi du har en del problem områder mener jeg du og hunden vil være bedst tjent med af få en proff. ud.
En proff vil også hjælpe med at sortere i problemerne, hvad er vigtigt at træne nu og her mm, tror det kan give dig indvendig ro hvilket jeg fornemmer du trænger til fremfor 10 forskellige råd herinde fra om hver problematik.
men nu er det netop amatør råd du søger så kommer mine her, hvis din hund normalt vil elske at spise en godbid, kylling, bøf eller hvad nu den elsker og du oplever hunden i en ny situation (feks. gåtur) ikke vil spise guffen så har hunden lukket ned for alt læring og kontakt og er max presset, du skal fjerne presset ved at gå tilbage til det punkt hvor hunden vil spise godbidden og betyder det feks. helt tilbage til jeres egen grund så er det der du både starter og slutter dine gåture den næste tid og der kan heldigvis trænes rigtig mange ting i ens egen indkørsel, gå pænt, tis, kontaktøvelser mm.
Mht til kattene er de nødt til at have et fri rum hvor de kan se hunden men hvor hunden ikke kan komme ind via glasdør eller gitter.
apr 2017
Følger: 19 Følgere: 2 Hunde: 1 Emner: 1 Svar: 9
- Problemhund og Hundeproblemer af Anders Hallgren
- Den store bog om Hundetræning af Gwen Bailey
- Angst og Separationsproblemer hos hunde af Kerstin Malm
- Nøglen til lykke af Anders Hallgren
- Hundes gyldne regler af Anders Hallgren
- Hvis din hund kunne tale - af Bruce Fogle
Og til sidst Hundesprog af Karina Rasmussen som jeg også har snakket med omkring min hund, hvis han ikke har fået ro på inden sommeren så kommer hun på banen og hjælper mig. Hun har selv 7 dobermann og kan derfor give mig de korrekte værktøjer
Derudover har vi 2 gange i dag leget søge leg indenfor med godbidder og jeg fik ham til at tage sit legetøj i munden 2 gange på tur
maj 2009
Følger: 3 Følgere: 31 Emner: 186 Svar: 10.556
Det er meget spændende at komme til at følge jer.
Hvis du har energi til det, så synes jeg at du skal komme med nogle opdateringer engang i mellem.
Pøj pøj med ham, er sikker på, at du nok skal få en dejlig hund ud af ham.
Hvis du har have, så udvid dine fodersøg til hele haven, du kan også sprede hans mad ud i hele haven, så har han noget at foretage sig.
feb 2014
Følger: 4 Følgere: 6 Hunde: 2 Emner: 32 Svar: 1.206
Du skal være obs på at de bøger du har lånt der konflikter metoderne som Anders
Hallgren bruger, en del med metoderne som Karina Rasmussen bruger. Så vidt jeg husker så bruger hun Jan Fennels metoder, som efter min mening er for hårde og ikke tidssvarende. Jeg er derimod stor fan af Anders Hallgren. Men det jeg egentlig blot vil sige er, at du skal være opmærksom på ikke at træne med forskellige metoder så din hund bliver forvirret
mar 2017
Følger: 6 Følgere: 9 Emner: 56 Svar: 2.812
aug 2008
Følger: 32 Følgere: 1467 Hunde: 9 Annoncer: 1 Emner: 30 Svar: 30.003
Det virker som om du virkelig er klar på at gøre en indsats og hatten af for det
apr 2017
Følger: 19 Følgere: 2 Hunde: 1 Emner: 1 Svar: 9
Snoops har siden Tirsdags trænet gå pænt indenfor, altså at han skal følge mig og hver gang han trækker skal jeg skifte retning, det går super godt og ude foran lejligheden kan han nu også gå okay pænt (hvis han ikke liiiiiige skal tisse rigtig meget). Hans uheld indenfor er holdt helt op og kattene kan nu sove i sofaen uden han render i numsen af dem hele tiden. Vores gamle mis er begyndt at komme ned fra sit træ og gå rundt, men kun kort, men det er jo også fremskridt. Jeg har allerede læst den første bog om hundesprog og hold da op en øjenåbner. Jeg tror virkelig jeg kan komme langt med ham. Snoops kan også nu sove inde hos os om natten på sin pude helt uden at pive, han kan også når alle er taget afsted gå ind med mig og putte på sin pude også. Det er ikke fordi han ikke må være i sengen eller sofaen, han vil simpelthen ikke. Også har jeg fundet ud af han er enormt følsom og hamrende håndsky, jeg ved ikke om han har fået en på hovedet i et af de tidligere hjem, men noget er der desværre sket. Jeg læser virkelig op på det hele og lære min kæreste alt hvad jeg har læst og viser ham hvordan det fungere og hvad han skal gøre osv. på 3 dage har det allerede båret frugt og han kan faktisk gå på plads når man er på tur, men ordet på plads eller plads kender han ikke, han syntes ordet "sit" er meget bedre
maj 2015
Følger: 52 Følgere: 1011 Emner: 210 Svar: 5.478
apr 2017
Følger: 19 Følgere: 2 Hunde: 1 Emner: 1 Svar: 9
maj 2009
Følger: 3 Følgere: 31 Emner: 186 Svar: 10.556
Hvor er det dejligt at høre at det går så godt med jer. Og godt for ham at han er endt hos dig, som virkelig gør noget for sagen.
Jeg er sikker på, at du får en rigtig dejlig hund.
Glæder mig til at følge jer.
maj 2009
Følger: 3 Følgere: 31 Emner: 186 Svar: 10.556
Ved du hvem der har opdrættet ham ?
dec 2012
Følger: 36 Følgere: 261 Hunde: 2 Emner: 34 Svar: 3.460
Og da jeg sjældent hæver stemmen overfor ham...så reagerer han også meget hvis nogen virkelig bliver hårde...
Og han er ikke nogen mishandlet hund
apr 2017
Følger: 19 Følgere: 2 Hunde: 1 Emner: 1 Svar: 9
Jeg tror ikke han har stamtavle, jeg fik aldrig hans sundhedsbog med og hun sagde hun ville sende den til mig. Men jeg går ned til dr. dyr i næste uge og beder dem om at skanne ham og finde hans oplysninger, så jeg kan se om de oplysninger jeg har fået er korrekte. Han ser nemlig meget ung ud, men han kan jo også bare være ung af sind
Der er stadig fremgang i hans træning, han går pænere med mig alene, men når manden eller roomie er med så går han ikke liiiiige så pænt, men der skal også trænes med de 2 når de lige får lidt tid
maj 2009
Følger: 3 Følgere: 31 Emner: 186 Svar: 10.556
Jeg ønsker dig rigtig mange fornøjelige år med ham.
apr 2017
Følger: 19 Følgere: 2 Hunde: 1 Emner: 1 Svar: 9
En lille update ?
jun 2013
Følger: 35 Følgere: 434 Hunde: 7 Emner: 102 Svar: 8.165
maj 2015
Følger: 52 Følgere: 1011 Emner: 210 Svar: 5.478
(Han er ikke en problemhund men en hund med problemer og dem skal der arbejdes hårdt på)
Det lyder lidt underligt at han tisser og går samtidig? Kan han mon ikke mærke at han tisser?
Men dejligt med en update. Måske en ide at føre lidt dagbog? Med de små succesfulde ting
maj 2009
Følger: 3 Følgere: 31 Emner: 186 Svar: 10.556
Angående hans tisseri, har du fået gennem tjekket ham hos dyrlægen ?
Tag en urinprøve med til dyrlægen.
maj 2015
Følger: 52 Følgere: 1011 Emner: 210 Svar: 5.478
Og i følge en bruger herinde, har glemt hvem, så ser folk meget underligt på en når man står der med en suppeøse under hunden og kommanderer tis tis!
jun 2013
Følger: 35 Følgere: 434 Hunde: 7 Emner: 102 Svar: 8.165
hun kunne gå og tisse og det var et pokkers svineri.. men det aftog og forsvandt efterhånden som hun faldt til og fik parkeret mange af sine indre spøgelser.
det ER et kæmpe arbejde, men det er så fantastisk når det lykkes, og man får en dejlig hund ud af det i den anden ende
mar 2017
Følger: 6 Følgere: 9 Emner: 56 Svar: 2.812
maj 2009
Følger: 3 Følgere: 31 Emner: 186 Svar: 10.556
Og ja, folk kigger meget underlig når man står der med sin hund og stopper øsen ind under.
Godt at TS har en han, det er meget nemmere end hos en tæve.
maj 2015
Følger: 52 Følgere: 1011 Emner: 210 Svar: 5.478
maj 2009
Følger: 3 Følgere: 31 Emner: 186 Svar: 10.556
Jeg garanterer for at det er besværligt
Jeg har overtaget en problemhund - Hvad gør jeg?