{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
952 visninger | Oprettet:

når hund mister sin bedste ven, om savn {{forumTopicSubject}}

Hej derude

Vi har for 3 uger siden mistet vores ene Cocker til sygdom, hun blev 12 år, vi havde hende i 8 år og 3,5 mdr. En avlstæve vi fik fra kennelen hvor vi havde vores anden hund fra.
De har været sammen i alle årene, da vores første hund var 2 år på det tidspunkt. Hun er 10,5 år nu.
Hun kan med sandsynlighed ikke huske at have været alene hund.
Derudover er de gennem årene blevet meget tætte og vi har derfor frygtet den dag hvor den ene ikke var her mere. Og åbenbart med god grund.
Vores tilbageværende hund savner sin "søster". Hun ville ikke spise, lege, går rastløs rundt og går og småpiver. Hun vil ikke engang gnave i kødben, noget hun normalt altid har været vild med...
I sidste uge, nægtede hun så også at drikke.
Fik krisemad hos dyrlægen, og gode råd, lange gåture, kødben, aktivering med godbidder. men det er en kamp at få hende igennem det der skulle få hende på andre tanker.
Hun bliver nusset og kælet med i et væk. hun lægger sig de steder der var Sallys ynglings steder.
Hun har problemer med at være alene hjemme osse smiley

Er der nogen der har oplevet det samme?
Hvor lang tid tog det for tilbageværende hund at komme over savnet?
Nogen gode råd?
Vi er snart desperate smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  når hund mister sin bedste ven, om savn
  • #3   14. mar 2018 Jeg har prøvet det samme med min gamle jacktæve. Hun mistede sin bedste ven, da hun var 6 år. Hun blev så deprimeret, at hun var tæt på en aflivning. I skal for alt i verden ikke ynke hende. Ud og gå nogle raske ture, og lok med noget lækkert guf hun ikke kan modstå. Det allervigtigste lige nu, er at hun begynder at spise. Giv hende noget hun er helt vild med, kylling, oksekød, ja alt hvad hun elsker. Begynder hun at spise lidt guf, skal hun nok komme igang igen. Vigtigt ikke at ynke, men positiv indstilling

  • #4   15. mar 2018 Da vi mistede Lua, var Nanna pludselig alene. Hun kendte kun livet sammen med sin mor og reagerede som I beskriver det. Efter en måned hentede vi en anden voksen hund hjem, og det var det helt rigtige valg for os. Det tog 14 dage så var de bedste venner, og sådan er det stadig her seks år senere.

  • #5   15. mar 2018 Da vi mistede vores gamle lab, blev vores Molli meget deprimeret. Det var hun i et par måneder. Vi lod hende sørge i fred, men ellers fik hun ellers bare masser af opmærksomhed. Vi købte først en ny, da hun var sig selv igen.

  • #7   15. mar 2018 Jeg kan desværre ikke give nogen gode råd til jer, men hvor er det dog trist at hører at jeres hund har det så svært med at blive alene.
    Jeg har simpelthen aldrig oplevet mine sørge over at de har mistet deres 'kammy'. De har egentlig nærmest virket ligeglade - og det er ikke fordi mine hunde ikke har været glade for hinanden. Jeg ville have forventet at Perle reagerede da Stormy måtte aflives; Perle er ikke jordens mest selvstændige hund og hun havde aldrig prøvet at være alene. Der var simpelthen ingen reaktion på at hendes storebror, livvagt og legeonkel var væk. Men bevares hun blev kisteglad da vi hentede Clinton 1 år efter at Storme døde. Måske er det fordi jeg bruger meget tid sammen med hundene hver for sig til træning ?
    Der er vel ikke så meget andet at gøre for jer end at blive ved med aktivering osv. Eller måske prøve noget helt nyt med hende fx gå spor. Har hun egentlig nogen andre hundevenner hun kan tilbringe noget tid med ?


  • #8   16. mar 2018 tak for jeres svar og råd.
    Vi har før vi mistede Sally, aftalt at vi ikke ville have ny hund når vi kun havde en tilbage. og heller ikke når vi ingen har. I hvert fald ikke i en årrække.

    Tror heller ikke hun gide en hvalp i huset, for hun er 10,5 år, og hun gider ikke de hvalpe vi møder. Ikke at hun gør noget, for det gør hun ikke, og hilser da også gerne, men hun gider ikke alt den vilde leg de nogen gange fører med sig. så ignorerer hun dem hellere eller de får et bjæf med på vejen. Men jeg forsøger så vidt muligt at hun hilser på de hunde vi møder hvis det kan lade sig gøre. og så tænker jeg at jeg vil føre hende lidt sammen med min mors gamle kræ som hun er vokset op med, og så har vi et vennepar med en jævnaldrene hund, hun kender og som vi også kan have samvær med hvis vi spørger dem ad. de er gode til at gå tur sammen med, for den gider heller ikke de der vilde lege men bare kontakten. Tak for rådene med det.

    Vi er enige om at skal vi ha hund igen, når vi har været uden i et par år så skal det kun være en. For det er bestemt ikke nemt at være vidne til en hund i sorg over en anden hund.
    god weekend derude


Kommentér på:
når hund mister sin bedste ven, om savn

Annonce