{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
759 visninger | Oprettet:

AT
AT
Online Tilmeldt:
2. apr 2017
Følgere: 6 Hunde: 1 Emner: 37 Svar: 1.135

genbrugshund {{forumTopicSubject}}

Vi snakker ofte om, hvilken hund vi skal have efter Rollo, vi har nogle kriterier og ønsker til den nye hund, eller dvs. vi har hver vores kriterier og ønsker - faktisk er vi meget modsatte i hvad vi ønsker. De eneste punkter, hvor vi er enige, er at den ikke skal savle, den skal ikke være vogtende.

Også er vi meget i tvivl om vi gider "bøvlet" med en hvalp igen. Vi er nok begge kørt lidt træt i manglende søvn, efter 2 børn.
Men forhåbentligt går der MANGE år endnu, inden at en ny hund bliver aktuelt.

Hvilken erfaringer har i med at anskaffe jer en genbrugshund kontra hvalp?

Hvilke fordele/ulemper er der, og hvad skal man især være obs på, når man overvejer at anskaffe sig en genbrugshund?

Er jeres fra internater, eller private?



Kommentarer på:  genbrugshund
  • #1   8. sep Jeg bliver stresset af at have hvalp, så har haft genbrugshund..

    Man skal være opmærksom på den måske har nogle "lig i lasten" som sælger måske ikke lige fortæller om

    Jeg har personligt ikke haft problemer med at træne en voksen hund.


  • #2   8. sep Jeg har, for 2. gang i mit liv, købt en ikke-hvalp. Murphy var 7 måneder, da vi fik ham. MIT største krav er at jeg 100% ved hvad han kommer fra. At han ikke har skeletter i skabet, så jeg ikke kan stole på ham. At jeg så valgte ham, netop fordi jeg ved at han har haft et pragtfuldt hvalpeliv hos Gitte, er så noget helt andet.....

    På et tidspunkt kommer der også en DKK labtæve herhjem. Også her skal jeg vide hvor hun kommer fra og hvad hun har oplevet.

    Så jeg orker ikke at få en hund hjem med masser af skeletter. En hund, som jeg ikke ved om er ødelagt af tidligere ejer(e). jeg er heller ikke interesseret i en hund som har været igennem mange hjem inden den kommer herhjem. Jeg skal VIDE at hunden har et "racetypisk" hoved!! Jeg skal kunne stole på at den ikke skader os, Murphy eller andre


  • #3   8. sep Verdens bedste Walle var genbrug. Ville gøre det om igen 100000 gange uden at blinke, crap hvor jeg elskede den hund. Hun var 2 da jeg fik hende. Hendes historie står på profilen https://www.hundegalleri.dk/galleri/38597-hvid_schaefer_walledyret_6_marts_2006__20_dec__2015

  • #4   8. sep Min mor og hendes mand fik "genbrugshund" gennem en privat.
    De havde i forvejen en voksen tæve og fik så den nye - en dværgschnauzer tæve på vist 1½år (der havde haft hvalpe).

    Jeg tror ikke de havde kigget internater, men jeg havde slået et par annoncer op for dem og blev herinde kontakte af en, som havde denne tæve der ikke fungerede med resten af flokken.
    Det er en helt fantastisk hund de fik - hun fylder 10år lige om straks

    For et par år siden var de faktisk på udkig efter hund igen - endnu engang genbrug. Der fandt jeg igen en til dem (privat - en sød westie tæve), de fik hende hjem "på prøve" men hun blev sendt retur. Det var en sød hund, men hun stressede over bylivet, da hun kom fra landet.

    Jeg ved at de fremover går efter genbrug, netop fordi de ikke gider hvalperæset.


  • #5   8. sep Jeg har haft 2 hvalpe (1 kryds og 1 DKK) og jeg har (haft) 2 omplaceringer (1 kryds fra internat og 1 DJR fra privat).
    Min erfaring er, at jeg har fået et meget bedre match med omplaceringshundene. Jeg er bevidst gået langt udenom dba annoncer o.lign. når jeg kigger efter hund og så er jeg gået efter ukomplicerede omplaceringer.
    Er det noget specifikt, du tænker på?


  • AT
    AT Online Tilmeldt:
    apr 2017

    Følgere: 6 Hunde: 1 Emner: 37 Svar: 1.135
    #6   8. sep Dejlige erfaringer at hører. Det giver selvfølgelig et ret positivt billede, når man ikke hører noget negativt, selvom at jeg "håber" at få et lidt mere nuanceret billede af det.

    Gik i efter en speciel race, eller gik i efter en "speciel" hund?

    Hvis erfaringerne overvejende gode, og jeg kan få indsamlet så meget viden inden for processen, så man sikre sig bedste muligt for det rigtige match, og for at undgå snyd, så er det mere tiltrækkende at undgå hvalperacet.

    Hvilken alder anbefaler i, at hunden er ved omplaceringen? for at det gavner både hund og køber bedst?


  • #7   8. sep Jeg går efter en hund der SKAL være rolig indefor.

    Dvs ikke være en der vimser rundt eller "løber på vægene"

    og så SKAL den kunne være i en lejlighed uden at gø af alt og alle..

    Den må gerne give et vuf når der bliver banket på

    Må MEGET gerne kunne gå løs uden at stikke af/jagte andre dyr.

    Skal generelt være en "mild" hund der kan med alle (men ikke skal være sammen med alle hele tiden)

    Og den skal ikke blive stresset når jeg stresser, der skal den være der for mig


  • #8   8. sep Nå, men negativt? Den anden hund, jeg har haft som omplacering var en golden-blanding, som skulle have været aflivet fordi "sønnen var allergisk overfor hunde". Ham tog jeg ubeset efter aftale med ejer og dyrlæge. Jeg vidste intet om ham. Han var en lille bitte tynd, sky, afsindig håndskræk hund. Han havde nogle vaner, som jeg aldrig lærte at forstå. Jeg var ikke tryg ved ham, men vi beholdte ham til han fik leukæmi 8 år gammel..... ALDRIG mere....



  • #9   8. sep Her har kravene heddet en mindre fælde-fri race og hunden skulle kunne med børn (min mor var dagplejer da de fik den første genbrug). Og så har hunden selvfølgelig skulle fungere med den de havde i forvejen.
    Jeg mener de foretrak en tæve og så har det nok bare heddet over 1-2år, så de er ovre den værste lømmelperiode også.

    Der har ikke været noget negativt ved overtagelse af den første.

    Så var der jo den anden som stressede i byen, men det var de opmærksomme på og derfor kom den på prøve. Tidligere ejer nævnte selv at den ikke var vant til andet end landet.

    Så altså i vores 2 tilfælde har der ikke ligget noget skjult, "sælgerne" var ærlige, tillod besøg og "prøveperiode" hvor de uden sure miner tog hunden tilbage.


  • AT
    AT Online Tilmeldt:
    apr 2017

    Følgere: 6 Hunde: 1 Emner: 37 Svar: 1.135
    #10   8. sep Mette: Det er vel meget lige til, at det kan gå galt når man ikke ved hvad man køber

  • #11   8. sep Vi købte en 7 mdr. schæfertæve, som blev aflivet knap 2 år gammel. Hun var så stresset, at hun bed sin hale i stykker flere gange, mental stimulering eller ej

  • AT
    AT Online Tilmeldt:
    apr 2017

    Følgere: 6 Hunde: 1 Emner: 37 Svar: 1.135
    #12   8. sep En hurtig gennemgang af hundene på internatterne, giver et billede af at de primært er hunde med en forholdsvis højt energi niveau der kommer der ind..

    Kris: Hvor meget forarbejde havde du gjort, tænker hvor meget vidste du om hunden inde du fik den? Vidste du at den stressede? Løj sælger? eller, duede den bare ikke til at blive omplaceret?


  • #13   8. sep AT jeg har det lige sådan, jeg orker ikke en hvalp igen, dog har jeg været i tvivl om jeg kunne elske en hund jeg ikke har haft fra hvalp. Det har jeg så erfaret, at DET kan jeg.
    Passede en storpudel der hurtigt gik lige i hjertet.

    Jeg har dog stadig krav og ønsker og kemien skal være der med hunden. Jeg har ønsker til race, men finder jeg den rette i en anden race, så kan det også blive en fra et internat


  • AT
    AT Online Tilmeldt:
    apr 2017

    Følgere: 6 Hunde: 1 Emner: 37 Svar: 1.135
    #14   8. sep Staffordshire: Jeg har faktisk også selv haft i tænkerne, om man blev lige så glad for en omplaceringshund, som man gør for en hund man har haft fra hvalp.

    Jeg kan ikke helt finde ud af, om det er bedst at gå specifikt efter en særlig race, eller om man skal være mere åben, og udelukkende gå efter hundens personlighed

    Men tænker at min kæreste og jeg aldrig bliver enige om en race, da vi størrelses mæssigt er i hver vores ende af skalaen (Men ellers må jeg jo frem med argumenterne for at det er mest fornuftigt med en mindre hund)


  • #15   8. sep Vi undersøgte stamtavlen, ringede til avler og talte selvfølgelig med sælger. Han fortalte os ikke alt, så man kan sige, at han løj ved at fortie. Vi kunne næsten ikke have gjort mere, tænker jeg ... jo, måske kunne vi have set hunden i sit første hjem, det gjorde vi ikke. Sælger kørte hjem til os under samtalen, og han havde hunden med, så vi kunne se den sammen med Chico og Odin

  • AT
    AT Online Tilmeldt:
    apr 2017

    Følgere: 6 Hunde: 1 Emner: 37 Svar: 1.135
    #16   8. sep Kris: Det er så ærgerligt hvis sælgere fortier med problematikker, som er ret relevante i forhold til hundens ve og vel

    Det med at fortie, er nok det jeg ville frygte mest - for hvor nemt er det egentligt at se hvis der er nogle problematikker med hunden? Nogen ting, ses vel først efter et stykke tid, og når hunden er faldet til. :s


  • #17   8. sep Lige præcis. Hos Bella var det som sagt stress, der fik hende til at bide i sin hale, og samtidig kunne hun ikke tåle, at børnene legede med bolde, pinde eller vand. Temmelig problematisk med 3 mindre børn i huset ...

  • #18   8. sep Jeg har elsket mine omplaceringer mere, end dem jeg havde fra hvalp. Det er lidt som om, man vælger hinanden (Ala. Jeg kan elske dig, og du kan elske mig).
    Da jeg skulle ud og se Liva, sagde jeg til mig selv, hun er ikke rask(den sygdom som gør, hun ikke kan bruges til markprøver), hun bor ude i en hundegårde med 3 andre hunde, hun er kun 4 år (Jeg søgte én på min. 5 år). Alligevel sad hun, 2 timer efter vi mødtes, i bilen på vej hjem.
    Jeg havde en følelse (samme følelse med Laika) af, at jeg virkelig ikke ønskede at forlade hende igen (selvom hun/de på ingen måde med overlast ved at vente et par dage).

    De jeg første gang kiggede efter en omplaceringshund, gik jeg efter en han lab (de er jo så lige til og tålmodige). Det blev så en Breton/springer, hun blev bla. valgt fordi, vi havde haft sød og rolig en cocker (dkk).
    De sagde på internatet, at når hunden var omkring 5 år, så faldt den lidt til ro (dvs. så er den voksen), derfor gik jeg efter en hund på 5+ år anden gang.

    Jeg synes godt, du kan stille krav til race. Den skal jo gerne passe ind i jeres hverdag


  • #19   8. sep Vi fik Walter som knap 1 år, netop for at slippe for det trælse ved hvalp, og vi har ikke fortrudt det! Jeg har selv opfostret to hvalpe, så jeg ved hvad det indebærer, og med Walter var han renlig og alene hjemme træning gik som en leg (dette var han IKKE trænet til). Eneste negative er at vi missede ham som nuser hvalp, men har dog billeder fra tiden. Og så er det interessant at få en hund i teenagealderen, for man har jo ikke haft den der hengivne tilknytning hvalpe får til en fra Day 1, men med træning og kærlighed kan man sagtens komme efter det.
    Jeg er i tvivl om vi nogen sinde får hvalp igen, men nu må vi se Billedet er fra da vi besøgte ham, 4 dage senere hentede vi ham.


  • #20   8. sep Vi havde krav til ca lab str, samme pelskrav som dig, og så en der var social med andre hunde, da alle i vores familie og omgangskreds har hund, samt skulle acceptere børn. Og så helst ikke alt for gammel (7 + ish) Dem var der ikke super mange af, og dem der var blev 'revet væk' på fb grupper osv. Race var vi ligeglade med, syntes der så mange gode, og temperament osv er jo også forskelligt fra hund til hund.
    Vores første indtryk af Walter var faktisk rigtig dårligt, han gøede i 15 stive minutter af os da vi kom, og jeg var lige ved at køre med det samme igen, men han blødte op og legede og puttede osv. Han var super stresset hvor han var, så efter 2 døgn hos os gøede han kun 2 bjæf når det ringede på døren, hvilket han heldigvis stadig gør


  • #21   8. sep vi fik Nova da hun var 19 måneder, hun kom fra opdrætter hvor hun blandt andet havde gået med sin kuldsøster. Opdrætter udstiller en del og vidste ikke lige hvilken af tæverne hun ville satse på ..

    Fordel 100% renlig hund, ok opdraget, havde ingen lig i lasten fra tidligere privat hjem, ingen alene hjemme problemer ... minus, på en eller anden uforklarlig måde kan man godt mærke at hun er anderledes omkring nogle ting end de hunde vi har haft fra 9 ugers alderen ... men absolut nem ..


  • #22   8. sep AT jeg tror det er et mix af flere ting der kan gøre om man kan elske hunden. Jeg kan ikke engang sige hvad det var med Evita. For hun var lidt atypisk for racen på nogle områder ( sagde opdrætter ), men har ikke noget at sammenligne med, og hendes sind ville være noget jeg skulle tilpasse mit liv efter ( ikke noget voldsomt jeg ikke kunne leve med ), men alt andet var perfekt. Der gik ikke mange dage før jeg var solgt.
    Evita var 7 år da jeg passede hende og frisk og fræk som en havørn


  • #23   8. sep Min Pletpølse var en genbrugshund på 3 år, som jeg nærmest fik ubeset. Han var fantastisk og faldt rigtigt hurtigt til i vores familie. Han forgudede mine drenge Tidligere ejer kunne ikke fortælle ret meget om ham, da hun selv tog ret akut mod ham. Det eneste jeg fik af vide, at han kom fra et ældre ægtepar, som desværre ikke kunne magte ham mere, da konen havde fået kræft.
    Han var ikke den skarpeste kniv i skuffen mht. træning, så han var bare pusse-nusse familiehund

    Eneste lig i lasten var, at han træk sindssygt på gåture og kunne ikke med andre hunde.
    Jeg savner ham hver eneste dag


  • #24   8. sep Min elskede Molli er genbrugshund. Hun har en del skeletter i skabet fra sin fortid, men heldigvis er de til at leve med. Jeg vil helt sikkert have genbrugshund igen. Jeg kan ikke overskue hvalpe. Der kan være ligeså meget arbejde i en genbrugshund, men en voksen hund er noget nemmere.
    Jeg bryder mig personligt ikke om nogen af de internater, som ligger her i landet. Jeg foretrækker at få hunde fra privatpersoner.


  • #25   9. sep Min tæve var næsten 10 måneder da jeg overtog hende her i dk fra en ungarsk familie.
    De havde været ærlig omkring hvilke problemer der var med hende.
    Men den helt reelle grund hvorfor de skulle af med hende har jeg nok gættet mig til nu.
    Hun var simpelthen for vild for dem.
    De havde en lille dreng på 2 år og konen ventede sig.
    Og med sådan en vild hund i huset tror jeg det var for meget for dem med 2 små børn os
    Hun var stresset da hun kom.
    Men tingene bliver bedre og bedre med hende

    Det største plus er at forrig ejer har været så ærlig. Men også Hun er sindsyg intelligent og hun var renlig

    Det har været et stort minus hun er så bange for andre hunde og ville jagte min kat.

    Hvis jeg kan få en som ikke er bange for andre hunde og vokset op med kat turde jeg godt igen.


  • #26   9. sep jeg har en lille test som jeg laver. Kan hunden de få ting så kan den komme med hjem. jeg gør det for at undgå en bange eller ikke korrekt socialiseret hund. har haft en og det gider jeg ikke igen.

  • #27   9. sep Naboen anskaffede sig en golden (han er 9 år nu), og da var han bange for mænd. De fik ellers at vide, han ikke havde nogle problemer, inden de skulle møde ham. Men det blev hurtigt tydeligt, at han ikke var helt uproblematisk. Alligevel valgte de at købe ham. Jeg tror, tidl. Ejer satsede på, at min nabo ville falde for ham, og se igennem fingre med hans særheder.
    Han er stadig sær, og ham skræmmer jævnligt livet af de studerende, når de går forbi hans postkasse. Han gør, fordi han er usikker.

    De "lig" jeg har oplevet ved mine omplaceringer har været til at håndtere. Liva kunne ikke gå på trapper (det lærte hun hurtigt), og er ikke tryg ved andre hunde (halen mellem benene og gemmer sig omme bag mig). Hun er efterhånden blevet mere nysgerrig på andre hunde, og har hilst på et par stykker.
    Laika havde også noget mærkeligt adfærd omkring nogle hunde, og jeg var meget forvirret i starten, det var nemlig ikke alle hunde. Det viste sig at hun duftede utroligt godt, og derfor (formoder jeg) havde oplevet sin del af irriterende og påtrængende hanhunde.
    Hun var MEGET påvirket af løbetid, en ting jeg godt vidste inden (internatet havde skrevet at hun var i behandling, da hun var falsk drægtig og havde mælk i patterne. Jeg fortalte også, at jeg havde intentioner om at få hende neutraliseret, hvilket de på internatet syntes var en god idé.), men det overraskende mig alligevel, hvor fikseret på hanhunde hun blev. Problemet løste sig jo ved, at hun blev steriliseret.


  • #28   9. sep ja internaterne ved meget lidt. er man usikker på om man kan træne næsten hvad som helst bør man få fra private. jeg hentede fx en hund fra internat som viste sig at være en gadehund....

  • #29   9. sep vi fik Blackie lab/dsg da hun var 6år gammelnu er hun 13år, faldt h hurtigt til her .

    pomserne acceperer hende, Trunte collie elskede hende (Blackie savner Trunte)

    Vi skal ikke have større hunde igen


  • #30   9. sep Lens, hvordan fandt du så ud af det var en gadehund? hvilket internat var det fra?

  • #31   9. sep Jeg har to hunde som er kommet til som næsten voksne,Vipse som var 11 mdr og havde en del ting vi ønskede at rette op på, hun var fx vandt til at hoppe op på bordet og derfra ud af et vindue, det gav da godt nok noget bøvl i starten, hun var også vandt til selv at kunne gå ud når det passede hendeog har en forkærlighed for at tisse på trægulve, det er hun aldrig helt kommet over og især når det regner foretrækker hun træbelægning eller aller helst inde i stuen;) så er det med at være over hende.
    Happy var også 11 mdr da hun flyttede ind og hun kom fra en løbegård/boks hvor hun havde tilbragt det meste af sin tid, hun var ikke renlig og det var virkelig svært at gøre hende renlig, hold da op vi bøvlede længe, hun satte sig lige der hvor hun var, i kurven, i buret i stole m.m og ikke kun tis ;( det har vi heldigvis løst;)
    Både Vipse og Happy var bare mine fra første øjekast, der var bare et helt specielt bånd som gør at jeg aldrig har fortrudt men nemmere end hvalp det var der godt nok ingen af dem som var;)


  • #32   9. sep Sofia foreningen der havde fået hunden til dk ringede. jeg har endda et foto af hunden midt i Bangkok. Det var fra et internat i Nordjylland og de gjorde intet forkert. ejerne havde ikke sagt noget. og internatet havde ret da de matchede os. jeg kom for at se på en bc men de kom ud med den hund der senere blev den bedste hund jeg nogensinde har haft

  • #33   9. sep Nå sådan, mærkeligt at tidl. ejer ikke fortalte det til internatet Jeg tænker da, det er en rimelig vigtig detalje...

  • Jeanette O
    Jeanette O Tilmeldt:
    jun 2014

    Følgere: 6 Emner: 2 Svar: 1.900
    #34   9. sep Jeg har min 6. genbrugshund

    Den ene var en 10 -ugers hvalp og ellers har de været fra 1 - 3 år , når jeg har overtaget dem

    3 har været fra kenneler , 2 har været fra hvalpefabrik ( ejer skulle skilles , så jeg har ikke støttet noget )

    Han jeg har nu er fra privat

    Har ikke vidst ret meget om nogen af dem

    Ham jeg har nu ved jeg intet om. Ved ikke om tidligere ejer hørte dårligt eller bare synes at jeg stillede ualmindelig dumme spørgsmål

    Jeg har aldrig haft problemer med nogen af hundene.......eller også det jeg ser ikke

    Tror jeg har svært ved at se problemer ved dyr......løser dem bare og tænker ikke videre over det

    ...og dog, havde ham jeg har nu seperationsangst....Det er forlænget løst

    Han kan stadig ikke være i hele huset, de få gange han er alene ( med min anden hund)...Det ser jeg ikke som et problem



  • #35   9. sep Acilla og Jack var voksne omplaceringshunde.
    Og Lille røv var 15 uger-ish..

    Jeg ville ønske jeg havde haft fingerne i den bette noget før - det havde måske kunne bremse nogle af de problematikker han har. Hvem ved..

    Men jeg har lovet mig selv, at den næste husky er med tavle og planlagt - udvalgt. Så ja.


  • #36   9. sep Christina er du sikker på, du ikke skal have endnu en omplaceringshusky? Der er lige sat én til salg i dag her på hg (hun er flot)

  • #37   10. sep Jeg har haft både hvalpe, og voksne omplaceringshunde, og ser fordele og ulemper ved begge dele. Jeg fungerer med begge dele. Dog har jeg planer om, at den næste hund, bliver en hvalp, da jeg trænger til at få en lille nuttet basse, uden lig i lasten

    Jeg har taget imod voksne gadehunde, og voksne danske genbrugshunde. Har egentligt ikke haft andre krav, end at de var forholdsvis små, og nuttede Har et blødt hjerte, og har svært ved at sige nej, til en hund i nød.
    De hunde, som jeg har taget imod, har stort set alle, haft lig i lasten: stak af hjemmefra, urenlige, angste for fremmede hunde/mennesker, ikke vant til håndtering, eller vant til at bide fra sig, ved håndtering osv. Har fået det til at fungere med de fleste, men måtte smide håndklædet i ringen, med en terrierblanding, med et voldsomt og ekstremt hysterisk temperament, som blev aflivet efter 4 år hos mig. Hun bed, uden at advare, både dyr og mennesker, og det gik ikke i længden.

    At få genbrugshund kan være fantastisk nemt og ukompliceret, og det kan være det modsatte. Det vigtigste er, at man ikke har for høje forventninger, for der vil ofte være lidt udfordringer, når en voksen hund skifter hjem.
    Noget andet er så også, at en hund kan ændre adfærd, alt efter hvilket hjem den havner i. Så tidligere ejer, har måske ikke oplevet problem adfærd hos en hund, men nye ejer kan godt opleve problemer.
    Held og lykke med projektet, som forhåbentligt ikke bliver aktuelt de næste mange år.


  • #39   10. sep Man kan jo henvende sig til opdrættere af de racer man finder interessant og forklare dem sit ønske. Man kan sagtens være heldig at de har en hund gående som skal have nyt hjem. Enten fordi den ikke kunne bruges i avl alligevel eller fordi den ikke skal have flere hvalpe. Jeg har selv haft sådan en hund Han havde lavet de 4 kuld han måtte i Norge og Sverige og skulle have et nyt hjem. Han var ganske enkelt den nemmeste hund jeg nogensinde har haft: godt avlet og velpræget. Totalt nem at omplacere og med et virkelig godt sind. Rent lydighedsmæssigt fuldstændig 'rå', men blev en totalt fed træningskammerat. Jeg tager gerne sådan en hund igen

  • #40   10. sep Sådan har jeg tænkt Mette hvis det skal være inden for den ene eller to racer jeg er interesseret i. Opdrætterne kender til hinanden og måske kunne der være en opdrætter som har fået en retur af en eller anden årsag.
    Men selvfølgelig skal den kunne matche mig


  • #41   11. sep Min første husky (som voksen) overtog jeg, da hun var omkring 1 år gammel. Det var helt ukompliceret. Hun var en fuldstændig racetypisk husky uden nogen form for udfordringer - udover for den familie, hun var havnet ved, der slet slet ikke havde "husky-forventninger" til den lille hvalp, de havde købt.

    Min næste omplaceringhund var en beagle, der var 3,5 år gammel. Vi havde i forvejen passet hende i en forlænget weekend, men ejeren var ude at rejse, og heller ikke her mødte vi nogle problemer.

    Aquis kuldsøster havnede først ved min veninde, da hun var 13 måneder, hvor jeg var med ovre på Bornholm for at hente hende. Hun havde haft to hjem efter opdrætteren på det tidspunkt (uden første køber havde informeret opdrætteren) og så "hentede" vi hende, med henblik på, at hun så skulle tilbage til opdrætteren, når vi skulle til Jylland til et arrangement kort tid efter.
    Meeeeen, min veninde forelskede sig i hende, så hun kom aldrig videre, men blev indlemmet i hendes husky-flok hvor hun stadig lever i bedste velgående.

    Faktisk synes jeg, at jeg kender helt utroligt mange historier om hunde, der af en eller anden grund er blevet omplaceret privat (ofte fordi tingene ikke er gået som ønsket i den første familie), men hvor det bare kører på skinner derfra.

    Min anden veninde har også en jack russel, som de først fik, da den var omkring et år. Den kom fra opdrætter, som havde beholdt den med avl for øje, men den udviklede sig ikke helt som ønsket (han er faktisk alt for mild af en JR at være) Det er også en total solstrålehistorie.

    De uheldige tilfælde jeg kender, har enten været gadehunde, der er blevet omplaceret uden man har været helt ærlig omkring deres udfordringer - og i endnu højere grad internatshunde, der er blevet omplaceret som helt problemfrie (til uerfarne nye ejere) og som så har vist sig at have ret seriøse udfordringer. DEM synes jeg godt nok, der er mange af - desværre...


Kommentér på:
genbrugshund