{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
585 visninger | Oprettet:

Den kære unghund. {{forumTopicSubject}}

Nones er nu snart 1 år og hold kæft en møgunge smiley

Indtil for 3 måneder siden sad indkald lige i skabet, det gør det så ikke mere, så nu hedder det 20 meter line.

Vi var i dag så heldige at have et indhegnet område, og Nones for lov at løbe fri. Han kommer ikke altid på indkald, men han vender når der bliver fløjtet, så lige i dag øvede vi ikke indkald da det vil mislykkes på forhånd der. Han tonser derud af med af afsøge græsset, og efter at have gjort det i 10 min, har han fået samlet en flot rådyr, de står i det ene hjørne og er lidt i panik ( de kunne bare springe over, og jeg havde ikke i min vildeste fantasi tænkt der kunne være vildt lige der) Nones har ikke fået visuel kontakt med dem, så jeg skynder mig at kalde ham ind , og så snart vi har kontakt, så dækker jeg ham af, han ser så vildtet i det jeg dækker ham af, men bliver i dæk og han får snor på. Der var jeg sgu egentlig meget stolt af min møghund.

MEN

Lige nøjagtig det her sted, som vi kun har været 2 gange med i dag, der er han helt oppe og ringe. Det er super svært at få kontakt med ham, og alle de ting han har lært, dem kender han ikke noget til. Han stresser helt vildt og ingen belønning kan trænge igennem når han er sådan. jeg har i forvejen rigtig svært ved at finde noget som virkelig er guld for ham, lige nu er en dummy med rådyr som vejer et ondt år, det der duer, men det kan også godt træffe at den heller ikke liiige er så interessant.

Jeg er begyndt at tage steder hen hvor vi skal lave noget sammen, feks tricks på skolen eller andre steder hvor der er lidt materialer man kan lege med, og det har han fattet, og bliver fint ved mig, fordi nu skal vi hygge os. Men i skoven eller på stranden der kan jeg glemme alt om at slippe lidt på linen, så er han smuttet. Han venter ved sving og er ikke dum som at han stikker af flere kilometer, han bliver bare alt for overgearet og stresset og derved svært at få kontakt med.

Hvordan har i andre oplevet jeres unghunde ? specielt jer med jagt racer, fik i styr på selvkontrollen og hvordan greb i det an ? vi skal helt sikkert øve ro på opfløj og også på vildt, det er bare no go at jagte andre dyr. hvilket han heldigvis ikke har haft held til.




Kommentarer på:  Den kære unghund.
  • #1   10. mar Gaddafi er nu 11 måneder.
    Han har haft et super indkald indtil for et par måneder siden, hvor al lærdom er glemt.
    Pludselig begyndte han at ignorere mig når jeg kaldte og han kunne finde på at smutte hvis der var en dejlig ny fært.
    Jeg må så blank indrømme, at det har været min egen skyld. Mit indkald var så flot at jeg nok har hvilet mig for meget på laubærene og var blevet for kedelig. Jeg kaldte og han fik en guf, hvilket i Gaddafis øjne er røv sygt.

    Nu har jeg hans bold med på turene, og sikke nogle flotte indkald jeg har fået igen, for han ved godt, at bolden er i lommen og han vil jo nødig gå glip af at den kommer op af lommen uden at han opdager det.



  • #2   10. mar Jeg ville virkelig ønske at det kunne tænde Nones lidt, men ikke når der er fært. jeg har nok 5 forskellige pels lommedummyer nogen med bold og andre med fjer , og han kan da også godt lige lege lidt med dem, men det fungere ikke som belønning ved indkald. Har han lang line på , og han bliver kaldt ind, så kommer han af pligt, han kan faktisk gå baglæns så han ikke mister den visuelle kontakt med det han nu har set. Han ved udemærket når han er i line, der går han også kun lige ind i skov kanten til han får Nej eller ud, det kan jeg også glemme hvis jeg havde ham fri, og uden line. Jeg har sommetider sluppet linen på steder med god udsigt og der sidder det lige i skabet, og han venter lige om hjørnet og kommer med overskud på fløjte. Det som om jeg er kommet til at lære ham at uden snor er lig med total frihed og jeg kan gøre hvad der passer mig, sommetider tvivler jeg sgu på om han nogensinde får den line af igen. Jeg tror jeg har gjort for meget i FRI når jeg har taget snoren af da han var lille. Prøver virkelig at bryde den, så fordi han får linen af, så kan det stadig godt være at vi skal lave noget her sammen. Det lige før jeg har overvejet at gå med en død fugl som han kan få lov at apportere ved flot indkald. smiley

  • #3   10. mar Hvis du er steder, hvor der er plads og ikke noget, der potentielt kan være farligt, har du så prøvet simpelthen at kalde én gang og hvis der ikke er reaktion, så gå? Evt. løbe din vej.

    Jeg ved godt en dværgschnauzer ikke er en ruhåret hønsehund, men det var sådan jeg gjorde, da vi kom dertil hvor godbidder og legetøj bare var rutine og ikke interessant nok. I dag går jeg løs med hende de fleste steder, hun holder øje med mig, det lærte hun at man skal dengang, (og jeg holder selvfølgelig også øje med hende), men det gør det bare nemmere.
    Ting som ikke at jagte vildt etc. har så været en anden boldgade, der har hun lært en stå-kommando, så jeg kan komme hen til hende og give snor på. Det er for svært for hende at vende sig væk fra vildtet, og jeg har aldrig haft brug for at hun kunne det anyways:)


  • #4   10. mar Altså hvis han bare står og glor på mig, fordi han ikke lige gider løbe helt ind ved indkald, så kan jeg godt begynde at gå den anden vej, og så kommer han med fulde fart. Men måske jeg skulle begynde at skifte retning og blive væk engang i mellem. Hvis han er ved sine fulde fem( uden adrenalin i blodet) så gælder det kun om at finde mor ! Så er han meget opmærksom.

    Indkald på vildt er heller ikke så vigtigt her, men det er stop. Vi træner dæk på fløjte mange gange dagligt, og det kommer forhåbentligt til at sidde i skabet. At få ham til at opgive den visuelle kontakt med vildt, det tror jeg godt jeg kan glemme alt om. I hvert falde på afstand.


  • #5   10. mar Jeg ved godt gemmeleg og løbe væk fra, etc. er noget man bruger på hvalpe, men det var nu ganske effektivt for os, da Coco blev teen:)
    Og i dag, hvor Coco er 6 år, går jeg stadig, i raskt tempo, hvis hun en sjælden gang ikke kommer, når jeg kalder. Og ja, så kommer hun jo hurtigt som lynet, når hun opdager, at jeg er på vej væk.


  • #6   10. mar Altså det virker også her, under de rette omstændigheder. Det irriterer mig bare at jeg ikke har noget som virkelig er en værdig byttehandel for den frihed han vælger fra.

  • #7   10. mar Hvad med dig selv? Altså er der FEST når han kommer? Eller får han bare dummyen og lidt trækkeleg?
    Jeg opdagede først ret sent, tror Coco har været 4-5 år, at hun i høj grad også anser mega ros fra mig og leg med mig, som en belønning. Altså leg uden legetøj bare mellem os to.


  • #8   10. mar Ork ja, han elsker ruske leg og gerne med min arm, og det har han egentlig fået lov til, og så hopper vi rundt som tossede og det er han meget glad ved. Men det virker også kun hvis der ikke er forstyrrelser i form af andre dyr. Ellers står han bare og stirrer ud i luften. Godbidden kan han tage pr automatik men den ryger bare ud igen fordi han slet ikke er hjemme rent mentalt.

  • #9   10. mar Når vi er ude at gå og Gaddafi kommer for langt væk (det gør han hele tiden), så er jeg for et par måneder siden stoppet med at kalde ham hjem.

    Jeg var nervøs for, at mine indkald ville blive dårligere hvis jeg hele tiden kaldte ham hjem til mig.

    Jeg bruger et "stop" i stedet for. Det betyder, at han ikke behøver at komme hen til mig, men gerne må blive ved med at stå og glo på det han nu har fået øje på, han skal bare blive stående indtil jeg er kommet hen til ham.
    Det virker ret godt.


  • #10   10. mar Anni, ja det kender jeg udemærket. Til sidst besluttede han at det sikkert var Ok at kun komme halv ind på hjemkald hehe. Han får vent, og det fungere også, især hvis han får lov at slæde linen efter sig. Men når han først er oppe og køre så kan ingenting trænge igennem, og det er så skide frustrerende.

  • #11   10. mar sikke et skønt ansigt altså smiley

  • #12   10. mar Ballade fjæset smiley

  • #13   10. mar Uha ja jeg har været igennem de perioder med Sam af 2 omgange, han er 2 år til april.
    Sam's indkald virkede til han var et år og derefter har jeg sådan set ikke turde gå løs med ham siden, for jeg stoler stadig ikke nok på ham, til at vide at han ikke vil belønne sig selv med at stikke af, hvis han ser chancen.

    Han kan være nok så eksemplarisk i 15 meter line, kommer på indkald og får sin plads kommando når vi møder folk, hunde, cykler og rytter til hest, men jeg er ikke sikker på han vil vælge mig til, hvis ikke han er koblet i snoren...

    Hans jagt instinkt er fuldstændig eskaleret og han tænder voldsomt op både når han får fært eller får øje på vildt, trods vi i mange måneder har mødt vildt næsten dagligt, er der ingen bedring i selvkontrol og at tage imod en kommando, han lukker fuldstændig af og adrenalinen pumper og bagbenene dirrer derud af...
    Det er samme reaktion om det så er fugle, rådyr, harer, katte eller egern..

    Igår mødte vi kronvildt på tæt hold, samt en harer i skoven, forstyrrelserne er simpelthen for svære, han bliver mega tændt og jeg har intet af høj nok værdi til han vælger mig til (her er prøvet forskellige godbidder, ræve hale på lang snor, tørret rådyr hovede osv)

    hmmm, så vi øver videre, men jeg tror aldrig jeg kommer til at gå løs med ham igen smiley


  • #14   10. mar Mathilde,
    Kender du de der stop-jagten kurser DKK har udbudt?

    Jeg prøvede metoden med Coco, konkret trænede vi på fugle, duer og krager først, senere også andre fugle. Efter et år var der fremgang og i dag kan hun stoppes (altså, stoppes, ikke vende sig væk fra og fravælge og komme på indkald). Men den evne er også rigelig fin til at hun kan gå løs jo:)


  • #15   10. mar #14 Nej dem har jeg faktisk ikke hørt om, det må jeg lige tjekke op på smiley

  • #16   11. mar Åhhh. Det er nemlig lige det at de bliver fuldstændig væk, og der er ingenting du kan gøre for at få den opmærksomhed. Nu jeg så "heldig" at min skal tage stand, så jeg har en chance for at holde ham i den. Hvis ikke fuglen er for fræk til man gider tage stand.

    Jeg må også lige kigge på stop jagten kursus !


  • Eva
    Eva Tilmeldt:
    jul 2012

    Følgere: 7 Hunde: 3 Emner: 11 Svar: 2.080
    #17   11. mar Ingle mistede på et tidspunkt også hørelsen ved færten eller synet af vildt.

    Vi bor et sted, hvor det vrimler med vildt i denlokale hundeskov, og særligt rådyrene er ikke specielt sky og krydser gerne stierne 15-20 meter fra os, så det var temmeligt upraktisk, at vovse bare skred og lukkede ørerne.

    I en periode opsøgte jeg simpelthen vildtet med Ingle i snor og belønnede ham massivt for at give kontakt. I starten måtte jeg holde lang afstand, men efterhånden lykkedes det at komme ret tæt på, før han reagerede. I samme periode gik jeg de almindelige ture med to runder i samme område og slap ham først løs på anden runde på steder, hvor han ikke havde udvist en reaktion på første runde.

    Med tiden har jeg fået slækket lidt på træningen, men han kan stadig kaldes af vildt, hvis han skulle smutte på en fært.


  • #18   11. mar Jeg ved ikke om de stadig laver kurserne, metoden minder en del om Eva med at opsøge, afvente at de fjerner fokus fra vildtet og belønne massivt for det.
    Det tager lang tid og det kræver at man konstant holder det ved lige igennem hundens liv, efter min erfaring:)


  • #19   11. mar A-S det er også fremgangsmåden her, men hold nu op, det er svært at få den kontakt.
    Især hvis han følger en fært.

    Jeg må indrømme at jeg fatter ikke at mange af dem fra mit hvalpehold de har hundene klar til jagt. Men hundene er selvfølgelig forskellige.
    Jeg tænker også om jeg har gjort en fejl, om jeg skulle have gjort noget i hvalpetiden for at kunne forebygge lidt.


  • #20   11. mar Ja, det kan jeg jo ikke svare på smiley
    Men jeg kan fortælle, at når jeg skriver, der gik et år, inden jeg så fremgang, så mener jeg vitterligt et år smiley
    Fra vi begynde og til hun første gang bare flyttede hovedet lidt væk fra "byttet" gik der et år.
    Men, jeg havde også lavet den store fejl at opildne hende til at jagte fugle lige siden hun var helt helt lille... dumt!


  • Eva
    Eva Tilmeldt:
    jul 2012

    Følgere: 7 Hunde: 3 Emner: 11 Svar: 2.080
    #21   11. mar L.P. Hvis det er svært at få kontakten, skal du måske øge afstanden? Bruger du line, når du træner? Og er den lang eller kort?

    Jeg begyndte at se effekt allerede i løbet af nogle få dage, men der gik vist et par måneder, før vi kunne komme tæt på rådyrene, uden at Ingle forsøgte at smutte.


  • #22   11. mar Jeg fanger opmærksomheden med pivedyr og belønner med noget sindssygt lækkert. Gerne endeskiven på stegen fra aftensmad jeg alligevel ikke gider, blive gemt til at træne vildt med Ziva.

    Men det er sindssygt svært, på trods af jeg har en madglad race, der har været fokus på ikke at måtte jagte selv fra dag 1 vi fik hende hjem - og vi er bare stadig så langt fra mål.

    Vi har haft succes med at kunne pifte hende ned og sidde, og først derefter lave indkald så den er delt i to. Det gør det mere overskueligt for Ziva først at sidde - for tanken for hende om at skulle vende sig om og løbe væk fra det lækre, er meget svær.


  • #23   11. mar Eva, det er meget forskelligt med afstand, men som regel 2 meter. Jeg kan som regel godt fjern dække ham, hvis han har visuel kontakt. Det svære bliver hvis han følger et spor efter noget. Jeg har sommetider når han har været helt slem bare vendt om, og belønnet når så han tager kontakt , og så vendt igen. Sommetider kan jeg så være heldig at kunne holde ham hinter og med kontakt så han ikke går i sporet igen.

    Det er skide svært at belønne ham, for ingenting virker. En gang i mellem hvis jeg virkelig skaber mig, så han næsten syntes jeg er pinelig, så kan han godt lige lege et par spring, men så er den der igen, han glemmer ikke sådan lige det han har fundet.


  • #24   11. mar Jeg tror jeg måske må prøve med flere forskellige pivedyr. Nye lyde kan få ham til at miste fokus, så kan det være jeg kan være heldig.

  • Eva
    Eva Tilmeldt:
    jul 2012

    Følgere: 7 Hunde: 3 Emner: 11 Svar: 2.080
    #25   11. mar L.P. - Jeg ville nok gå efter et for hunden “lettere” setup, dvs. større afstand til vildtet (eller færten af samme). Tricket er netop at fange øjeblikket, før han bliver “ukontaktbar”.

    Når jeg har træner stop med Ingle på fært, laver jeg stort set ikke andet end at se på hans kropssprog, så jeg kan nå at reagere på de små signaler, før han stikker snuden i jorden og lukker ørerne. Nu kan jeg “råbe ham op”, når han lukker af, men da han var yngre, havde jeg ikke en jordisk chance.

    Har du overvejet at bruge det at få lov at følge færten som belønning?


  • #26   11. mar Jeg syntes jo jeg prøver at lette lidt på det. Det er heller ikke alle steder den er gal. I mosen feks hvor der også er meget vildt, der er han så artig ! Han kan godt ha fået fært men så snart linen er stram stopper han og sætter sig, og går så selvfølgelig lov at forsætte på sporet. Han går et par meter ind i skoven og kommer lige så fint ud igen. Der er aldrig problemer lige netop det sted. Tager vi i skoven han har kommet i alt den tid jeg har haft ham, så er han total hjerneblæst. Er der en mere med, så har han ingen hjerne. Der ingen tvivl om at der også er noget stress i det her. Han må have en forventning allerede inden vi går ind i skoven.

    Jeg skal være bedre til at fange ham inden møllen virkelig går igang, vi må bare træne på der ikke andet for.


  • Eva
    Eva Tilmeldt:
    jul 2012

    Følgere: 7 Hunde: 3 Emner: 11 Svar: 2.080
    #27   11. mar Jeg ville nok kræve mere end “bare”, at han sætter sig, før jeg skruede op for sværhedsgraden. I hvert fald til en start.

    Og ja, en rigtigt stor del af det er netop at kunne læse de små signaler, så det er ikke kun vovse, der skal trænes smiley

    Jeg var forresten et par sekunder fra at blive lagt ned her til aften; på vej hjem fra skoven bemærkede i halvmørket, at begge drenge rejste ørerne,og et øjeblik senere sprang et rådyr tværs over stien foran os smiley


  • #28   11. mar Altså når linen bliver stram, vil du have øjenkontakt inden i forsætter ? Det er helt sikkert også mig er skal det smiley mon ikke det er en af de største fejl man gør som hundefører, at Tro det kun er hunden der skal trænes.

    Åh nej ! Ja det altså bare med at være på dupperne ! Jeg har heller ikke min tlf med mere, det altid lige når jeg har den oppe, at dyret hamre derud af i linen hehe


  • Eva
    Eva Tilmeldt:
    jul 2012

    Følgere: 7 Hunde: 3 Emner: 11 Svar: 2.080
    #29   11. mar Ideelt vil jeg have kontakt, før linen bliver stram, dvs. allerede når han registrer, at der er noget, som er værd at forfølge.

    Hvis linen når at blive stram, vender jeg om og øger afstanden, indtil hunden igen er kontaktbar uden, at jeg skal hoppe på tungen og sige som en brandbil. Han skal vælge mig til frivilligt - ikke fordi jeg “fedter” for ham.


  • #30   11. mar Og så nærmer du dig bare langsom med kontakt til færtstedet ? Og når den så forsvinder så et skidt tilbage igen ?

    Sætter du ham så af inden færtstedet og så belønner ham med at få lov at gå det ?


  • Eva
    Eva Tilmeldt:
    jul 2012

    Følgere: 7 Hunde: 3 Emner: 11 Svar: 2.080
    #31   11. mar Ikke helt ... jeg forlanger kontakten, når han får fært. I begyndelsen hjalp jeg ham ved at stoppe op og gå et skridt eller to baglæns, når jeg kunne se på ham, at der var gode sager forude, og når han så vendte sig for at se, hvad pokker tossen havde gang i, gav jeg fri og slækkede på linen, så han kunne komme hen til færten.

  • Eva
    Eva Tilmeldt:
    jul 2012

    Følgere: 7 Hunde: 3 Emner: 11 Svar: 2.080
    #32   11. mar Når først han har fået fri, forlanger jeg ikke yderligere kontakt.

  • #33   11. mar Ja okay, det bliver mening. Vi må bare igang ! Håber han en dag kan komme til at få løs igen.

  • #34   11. mar Når du kunne se han var ved at falde i en fært, kaldte du så hans navn eller ? Jeg skal sommetider virkelig passe på med ikke at bruge de samme ord, kom betyder egentlig helt ind. Men sommetider flyver det ud af munden på mig, hvor jeg så egentlig er tilfreds med kontakten og at han venter længere fremme. Det ikke så underligt han sommetider ikke gider helt ind. Af samme grund har jeg altid fløjten med.

  • #35   11. mar Dejligt køter smiley

    Dalton var idiot næsten fire år smiley
    Du har ingen idé om hvor mange gange jeg har kravlet rundt i mosehul efter en hund der sad fast i eller som bare skulle halvdelen af Lolland rundt for hyggens skyld


  • Eva
    Eva Tilmeldt:
    jul 2012

    Følgere: 7 Hunde: 3 Emner: 11 Svar: 2.080
    #36   11. mar Ja, når jeg bare vil have kontakt, bruger jeg hans navn. Skal han kaldes helt ind, tilføjer “her” eller “kom”. (Det afhænger af situationen.)

    Jeg bruger i det hele taget en del tid på at træne kontakt - også når der ikke er spændende forstyrrelser.

    Før eller siden gror den dejlige dreng sig en hjerne, så han skal såmænd nok komme til at gå løs igen.


  • #37   11. mar Åh Gud nej smiley haha! Møghund.

    Nones er alligevel ikke så selvstændig at han skrider helt fra det hele. Jeg er ikke bange for at han løber væk i flere timer, han bliver inden for er par hunderede meter.

    Men det glæder mig fandme at jeg ikke har en unormal hund hehe. Jeg håber også at han ligesom Dalton når til den konklusion at solsorter og andet krav ikke er en stand værd.


  • #38   11. mar Ja det håber jeg dælme Eva. Han har været så dygtig! Håber det vender tilbage ! smiley

    Tak for råd ! Det er guld værd!


  • #39   11. mar Dalton har nu heller ikke været løbet væk. Ham har bare ikke ville komme og få snor på smiley
    Der var jo svalerne og lærken at løbe formålsløst rundt efter smiley


  • Eva
    Eva Tilmeldt:
    jul 2012

    Følgere: 7 Hunde: 3 Emner: 11 Svar: 2.080
    #40   11. mar Jamen, når han har været dygtig, ved du jo, at han godt kan smiley

    Og slipper din tålmodighed op, før hjernen vender tilbage, vil jeg gerne “låne” ham smiley


  • #41   11. mar Ja, de rejser jo ikke sig selv vel ! Nogen gange er jeg virkelig glad for jeg ikke har valgt en setter, som går flere kilometer ud.

  • #42   11. mar Det skal jeg huske Eva ! Stakkels dine andre hunde haha !

  • Eva
    Eva Tilmeldt:
    jul 2012

    Følgere: 7 Hunde: 3 Emner: 11 Svar: 2.080
    #43   11. mar CF - De der svaler er altså helt umulige at ignorere! Hilsen Ingle, der engang skred efter en svale til en konkurrence. Den havde basket rundt om ham under både stå og sit uden at knægten rørte en pote, men da vi nåede til apport, troede han bestemt, at jeg mente svalen smiley

  • #44   11. mar Haha ! Jeg kunne lige se det for mig ! Satans møgfugl smiley

  • Eva
    Eva Tilmeldt:
    jul 2012

    Følgere: 7 Hunde: 3 Emner: 11 Svar: 2.080
    #45   11. mar Stakkels Ingle og Basso? smiley Nej, de glæder sig nok til at lære Nones at hoppe på sofabordet smiley

  • #46   11. mar Stakkels dig nærmere så smiley Nones har ingen hæmninger så han skal nok følge trop smiley

  • Eva
    Eva Tilmeldt:
    jul 2012

    Følgere: 7 Hunde: 3 Emner: 11 Svar: 2.080
    #47   11. mar Jeg er vant til lidt af hvert smiley

    Mine hunde kommer godt nok, når jeg kalder, men derudover er de skrækkeligt uopdragne smiley


  • #48   11. mar Sådan skal det være smiley godt man ikke har hund for andres skyld.

  • Eva
    Eva Tilmeldt:
    jul 2012

    Følgere: 7 Hunde: 3 Emner: 11 Svar: 2.080
    #49   11. mar Med til historien hører, at vi bor lige op ad en fantastisk og kæmpestor hundeskov. Den har bare tre ulemper: den er uindhegnet, der er masser af vildt, og der kører tog tværs igennem hvert. 20. minut, så uden et nogenlunde stabilt indkald, tør jeg simpelthen ikke lade dem løbe uden snor smiley

  • #50   11. mar Ja det er da noget af en hundeskov ! Og så en togbane smiley det farlige sager da !

  • Eva
    Eva Tilmeldt:
    jul 2012

    Følgere: 7 Hunde: 3 Emner: 11 Svar: 2.080
    #51   11. mar Det er faktisk et rigtigt fedt sted! Der er masser af muligheder for at gå tur, lege og træne i forskelligt terræn, og vi har ikke de store problemer med at gå i fred, for folk har normalt rigtigt godt styr på deres hunde smiley

  • #52   11. mar Ja det må så være det kæmpe plus ! Folk har styr på hundene. Det rart når der plads til alle, og man ikke skal være bange for flyvende hunde.

  • #53   11. mar Ja det må så være det kæmpe plus ! Folk har styr på hundene. Det rart når der plads til alle, og man ikke skal være bange for flyvende hunde.

  • Eva
    Eva Tilmeldt:
    jul 2012

    Følgere: 7 Hunde: 3 Emner: 11 Svar: 2.080
    #54   11. mar De fleste har ret stor respekt for risikoen for, at vovse løber ud foran toget, så der er ikke mange, der tør slippe en hund med et tvivlsomt indkald smiley

  • #55   11. mar He he smiley
    Jeg sværger! Dalton var sindsygt over de svalerne der. smiley


  • Eva
    Eva Tilmeldt:
    jul 2012

    Følgere: 7 Hunde: 3 Emner: 11 Svar: 2.080
    #56   11. mar Det var Ingle også! Det var sgu nemmere at lære ham at lade være med at fise efter rådyr og harer smiley

    De frække kræ fortjente egentlig at blive spist smiley


  • #57   12. mar Altså jeg har jo et lidt tilsvarende problem med Perle, som godt nok ikke er en 'jagtrace' som sådan. Meeeen en Dober indeholder jo stående hunde i sine aner og har et gevaldigt jagtinstinkt som i brugsmodellerne er blevet fremmet i kraft af avl på byttedriften.
    Perle ELSKER at jagt cyklister. Der er simpelthen ikke nogen federe belønning i hendes verden end at spæne afsted efter en cyklist. En i høj grad problematisk adfærd smiley Det er ris til egen rumpette at jeg ikke trænede selvkontrol, selvkontrol og atter selvkontrol med hende fra hun var 8 uger og jeg fik hende hjem, Jeg har så lidt 'omgået' problemet ved at undgå de situationer, hvor hun kunne stryge så vidt muligt og sådan lidt halvhjertet trænet selvkontrol i forb, med cyklister af nogle gange i gennem årene. Det er bare aldrig blevet rigtig godt. Nu er jeg så NØDT til at få det stoppet. Og jeg må indrømme at jeg har været nødt til på temmelig upædagoisk måde at stoppe hende og få hende til at forstå at det er megaubehageligt at ræse efter cyklister (lang line, røvtur og mega skideballe). Jeg har en træningskammerat til at cykle - så får han da også noget motion smiley I lørdags smed vi den lange line og gik fri ved fod og lavede stå, sit og dæk
    uden at hun strøg. Bevares hun ville så gerne, men 'nej' fik hende til at blive og jeg kan så belønne massivt for det. Jeg lavede sågar en dæk, hvor jeg gik i skjul og hun blev liggende mens træningskammy'en susede forbi på sin cykel smiley Jeg er ikke i mål endnu - hun går stadig og spejder efter cyklister - og jeg tror det bliver livslang træning for os at vedligeholde 'nej, du må ikke jagte cyklister'.
    Moralen må være: træn selvkontrol med jagtglade hunde fra de er helt små af smiley


  • #58   12. mar Hold da op ! Det syntes jeg er flot ! Det er dejligt når alt den tid og arbejde man lægger i det, belønner sig ! Og ja, det var da godt nok en farlig vane !

    Jeg træner selvkontrol hverdag, på solsorter smiley og det er gået fra at rykke armen af mig, for at jagte dem, til at kunne holde sig i skindet dog sidelæns mens man kigger på fuglen, sommetider også kontakt endda. Så det går jo fremad. Men lidt langt fra en solsort til vildt. Men man skal jo starte et sted.


  • #59   12. mar Vi gik forbi 4*solsort i morges og fra jeg søgte kontakt fjernede hun ikke blikket fra mig og vi gik forbi uden noget og hun gik ellers fri ved fod (med en sporline til at redde hvis hjernen skulle slukke)

    Men de der fasaner? For fanden.... De er bare sjove...


  • #60   12. mar Det var flot ! Det håber jeg også Nones kommer til når han bliver lige lidt ældre ! i øjeblikket er det for svært hehe.. herhjemme i haven kan han sagtens, også med fugle i hækken. Men udenfor matriklen, naaarh

  • #61   12. mar Hun taber den fuldstændig når de der latterlige fasaner provokerende kun flyver 30 m frem, og så sidder de og venter igen eller løber forvirret rundt på stien. problemet er jo både at hun skal lystre, men også at hun er både hurtig og stærk nok til hun brækker nakken på dem så det er virkelig et træls problem smiley

  • #62   12. mar Og fasaner er virkelig dumme fugle ! Godt vi ikke så tit støder på dem !

  • #63   12. mar Årh vi har så mange! Jeg ser dem nærmest hver dag og de gode grusstier er inddelt af manden og jeg i grøn gul og rød kategori og så lidt efter hvor mange hormoner der er i ørene er det i perioder forskelligt hvor mange af dem vi kan gå. I dag gik vi en rød - det er første gang i et halvt år at jeg har turde prøve en af de svære. Faktisk var det kun et rådyr der krydsede stien lige foran os i dag, men dem har vi ret godt styr på. Fasaner gemmer sig åbenbart i regnvejr. Den erfaring må jeg lige teste, for så skal vi dælme have trænet nogle svære stier hver gang det er dårligt vejr.

  • #64   12. mar Arrrh det var smart ! Kan godt li i rent faktisk har inddelt dem smiley alle stier og veje her er pt RØDE hehe

Kommentér på:
Den kære unghund.