Når hovedet forstår men hjertet føler sig knust Når hovedet forstår men hjertet føler sig knust

Det var i dag. Lige præcis i dag jeg skulle have været på vej til Italien efter den mest vidunderlige lille hvalp.
Lille pigen Lucca.
Alt var klar - især hjertet var varmet godt godt op. Alt var på plads. Det var den der helt helt rigtige mavefornemmelse og den helt rigtige stambog og det var bare soleklart. Det var den hvalp jeg skulle have.

Det skal jeg så ikke alligevel.
Endnu et stort øv på min konto i køb af ny hund. Lille pigen Lucca har ikke udviklet sig nok og er ikke bare lille - hun er for lille.
Opdrætteren har sagt nej - ikke til udstilling og avl. Det kan de ikke stå inde for. Og jeg beundre deres mod, deres ærlighed og krav til at kvaliteten af eksporter skal være i orden og deres gode dømmekraft. Og så forbander jeg dem også lige lidt - lige i dag.
Lige i dag kunne jeg have hentet en trebenet hund med sorte pletter som manglede et øje og med stritøre. Jeg var SÅ klar. Bare det var lille Lucca.

Og selv om de lover at lave samme parring igen - så vil jeg væde med mit held i hundekøb - at det bliver et rent han-kuld. Til den tid. Tid.
Jeg venter og venter og håber de ombestemmer sig. At lille fisen vågner op og voldædder. Og pludselig er god nok og jeg kan hente hende.

Jeg har set billeder og min hjerne ved det. Halv størrelse af normal som 10 ugers. Mit intellekt kan godt forstå. Og et sted er jeg glad for ærligheden. Og at valget er truffet af andre. Og jeg kan godt samle mig og vise tålmodighed.
Men for fanden lige i dag - vil jeg bare tage mine to små totter hunde og gå ud i skoven og tude. Og måske le - hvis de laver numre -de to.

Det skulle ha været i dag - jeg var så klar.