{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.646 visninger | Oprettet:

Hvad træner du og hvor ofte?? {{forumTopicSubject}}

Jeg har læste i forskellige tråde om træning, at folk træner feks spor 1 gang om ugen og i klubben 2 gange...
Hvordan kan I nøjes med at gå spor 1 gang om ugen og "program" 2 gange??
Jeg træner PH programmet og er endnu ikke kåret med min tæve.
Jeg træner spor 3-4 gange om ugen i snit - nogle uger 6 gange andre 3.afhænder lidt af min vagtplan. Alt det andet træner jeg vel i snit 4-5 gange om ugen.
Okay jeg er også bidt af en gal hund og bruger rigtig meget tid på det.

Jeg har lavet et lille forsøg med min tæve denne gang og, vi brugt afventende indlæring, dvs at vi har fra dag 1, hvor jeg fik hende, gået spor hver dag som det eneste. Alt andet er jeg først begyndt på, efter hun er blevet 1 år, dog er bidarbejdet først startet op for ca 2 måneder siden, og det bruger jeg dog ikke meget tid på lige nu.
Et lidt spændende projekt som jeg skal evaluere, når min hund er blevet kåret. Jeg tænker her på stress ( uha for et modeudtryk for tiden) ro, drifter, den endelige øvelse. altså udførelsen af den....

Grunden til at jeg har startet dette lille forsøg op er, at jeg ville gerne lade min hund blive moden i hovedet og klart til de krav jeg stiller hende. Jeg mener, at hvis man kører på for fuld skrue på en hund fra dag 1. så er risikoen større for, at den bliver stresset( igen det ord) og er tilbæjelig til at kamme over i gr. C især ved slipøvelserne eller rundering.

Men kan jo være at jeg er nødt til at vende tilbage til den amindelige metode at træne hund på alt efter evalueringen.

hvad mener du??


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvad træner du og hvor ofte??
  • #1   12. jun 2007 Rigtig spændende emne! Tak for det :o)

    Vi træner lydighed og bidearbejde på træningspladsen fast to gange om ugen. Derudover privattræner vi, når vi har chancen for det.
    spor går vi en gang om ugen i snit.
    Og så træner vi ellers dagligt i små sekvenser, der for hunden nok allermest ligner leg, vil jeg tro.

    I lydighed har vi indtil nu haft fokus på grundstilling og den rette kontakt. Dertil kommer lineføring, fri ved fod, dæk og stå-øvelse.
    Altså hele den første del af lydighedsprogrammet. Nu, hvor der er rigtig god kontakt mellem hunden og min mand, er de begyndt at træne med apporten - den har hunden ikke været klar til før nu, så det var vi skubbet stille og roligt foran os. Og skridtene, vi tager er meget rolige.
    Cassius er ti måneder og vi startede træning i alle tre kategorier da han var otte uger.

    Cassius elsker at gå lydighed og han er fantastisk godt med - min mand får rigtig gode tilbagemeldinger på deres arbejde.

    Bidearbejde - som sagt også trænet fra han var otte uger. Startende med fiskestangen for at stimulere byttedrift. Det gjorde de et godt stykke tid. Han var ikke rigtig glad for at bide i skindet, så da det var klart, at der ikke manglede byttedrift gik de over til bidestyret. Og så kørte det!
    Og det har det gjort lige siden. Hunden har perfekt bid, fuldstændig ro i mellem bidene, en god halsgivning ved bytteleg, og tilmed en fin lydighed, der dog ikke bliver afkrævet alt for meget i denne kategori - endnu.
    Hunden er totalt afstresset og har ikke problemer med at slippe.

    Vi har på det seneste gået lidt frem og tilbage mellem styr og skind - han har endnu ikke prøvet unghundeærme, da vi ikke mener, det tjener noget formål at forcere noget.

    Vi bevæger os langsomt mod en standhals, som han har lavet fint med skindet et par gange, men ved styret bakker han af, og åbner for sjov og ballade - det er der fokus på lige nu. Stille og roligt.

    Spor - hunden gør det han skal. Der er for meget fart på, men fantastisk god drift og koncentration. Snuden er i jorden, halen er hvor den skal være, men hastigheden skal ned - det arbejder min mand på.
    Vi har endnu ikke introduceret genstande på sporet, men har koncentreret os om at lave nogle fornuftige arbejdspor. Dog er han begyndt at blive afdækket ved slutningen af sporet som start på indlæring af genstandene.


    Angående modning - jeg kan kun give dig ret. De skal være klar. Og vi holder også helt fast i os selv og undgår at forcere noget som helst. Vi har ikke travlt og vi skal alle have det sjovt - inklusive hunden.
    Når vi gør det på den måde virker det bestemt ikke stressende på hunden, at vi kører alle tre kategorier sideløbende. Han har det virkelig sjovt og elsker det. Vi forlanger ikke mere af ham end han kan klare og viser han det mindste tegn på, at det går for hurtigt, så bevæger vi os bagud igen.
    Vi har god tid. Forventer at lave en begynder-B om et års tid eller så... Måske en færdselsprøve før det, men det er ikke sikkert....
    BHP1 træner vi hen imod, men vi har ikke en fornemmelse af, hvornår han skal tage den - men det bliver bestemt ikke på hans 18-måneders dag ;o)

    Nå, sikke en smøre, det blev vist lidt detaljeret :oD Sorry - man bliver jo grebet af at fortælle om vidunderet ;o)


  • #2   12. jun 2007 Laila N

    Jeg træner næsten på samme måde som dig, bare i sek. II - og lige pt. er det svært med sporarialer, men træner en del forfølgelsespor. i skov og på kulsbjerg.

    Og pt. er det mest kondition træning, cykle og det forgår fra morgenstuden, da det ikke er så varmt i vejret.

    Da jeg har tænk at deltage i en lokal udtagelse til SJ mesterskabet i PH Roskilde. til september.

    Men kunne godt bruge en del nu ideer fra Søren B., har haft ham som instruktør, da der var temadag i PH Holbæk.


  • #3   12. jun 2007 CH-
    Det lyder bestemt også til at I træner for og med jeres hund og ikke mod ( forceringer mv som vi nok alle har set eksempler på) Jeg synes at det lyder rigtig formnuftigt og med fokus på hvad jeres hund er glad for og at alt foregår i legen og i hunden drifter som jeg bestemt er fortaler for. Dejligt at læse.
    Det med at I endnu ikke ved hvornår I skal op til prøve mener jeg bare er i orden, da hunden jo også skal være klar til tingene. Jeg mener ikke det handler om hvornår prøven skal tages, men nærmere hvordan prøven bliver taget.

    Babett jeg træner jo osse i sektion II da jeg ikke er hundefører.
    Tror at vi alle har svært ved at finde sporarealer, da de arealer der er offentlige jo bliver brugt hele tiden. Vi søger alle nye arealer for afvekslingens skyld.

    Jeg glæder mig til at se dig til Sjællandsmesterskabet så. Jeg håber at vi er kåret inden da men vi stiller ikke, da vi slet ikke er begyndt på den døde, felt eller cykeløvelsen - jeg træner kun til det program som jeg aktuelt står for at skulle op i.


  • #4   12. jun 2007 Jeg har det jo så sådan , at familien også godt vil se lidt til mig, samt mit helbred giver mig nogle begrænsninger. Så, træning fast 2 gange om ugen i PH, og så engang imellem i schæferklubben, da vi ikke rigtig har en god bidefigurant i afdelingen. I PH træner vi mest fremsendelser/runderinger/døde ganstande, alt det andet foregår mest andre steder.
    Min konstant dårlige samvittighed er sporet, det bliver bare til for lidt. Der kan godt gå en måned imellem... men det skal der altså laves om på...det slår til i unghundeklassen, men nu er vi altså i patruljeklassen til næste konkurrence..
    Lige nu har jeg stillet en træningsring op, da planen er udstilling og avlskåring senere. Allerførst for er en færdselsprøve her på lørdag, som jeg bestemt ikke er sikker på at bestå.
    Laila: kan nu ikke forstå, at du ikke har de døde genstande med, men har du en god hund bliver det selvfølgelig ingen problem, men jeg har altid haft det sådan, at er min hund klar til kåring, så er den også klar til unghundeprogrammet...forstår godt du venter med bidearbejdet, bare byttedriften bliver stimuleret...det vil jeg også med min næste hund.


  • #5   12. jun 2007 Jeg synes faktisk det er lidt sjovt, for da jeg fik Tikki (den ældste af mine hunde, malinois på nu 8 år), fik jeg hende som 8-ugers hvalp og alt var planlagt og tilrettelagt ... og vi trænede/legede meget målrettet og intet var overladt til tilfældigheder.

    Da jeg så fik den yngste af mine hunde, Capone (malinois på nu 11 mdr.), fik jeg ham da han var godt og vel 4 måneder og 2 dage efter hans kuldbror (som jeg først havde) var blevet aflivet, og der var intet der var planlagt og tilrettelagt ... desuden var planen bare at jeg skulle træne ham op til politiet i Tyskland, så jeg trænede lidt byttedrift, figurantarbejde og lydighed med ham, men ikke noget der var sådan rettet mod noget program eller at han skulle blive hos mig. Da han så var blevet 6 mdr. blev Tikki syg og skadet, og jeg besluttede mig for at beholde ham.

    Det vil sige at Capone var 6 mdr. før jeg begyndte at træne ham målrettet, og der er slet ingen tvivl om at han har haft rigtig godt af at få lov til at være hvalp og bare træne lidt når jeg havde tid og lyst - og så overhovedet ikke have været i nærheden af at jeg har været skuffet eller frustreret over at tingene måske ikke er lykkedes første gang :o)

    Han er i dag 11 mdr. og selvom han slet ikke kan nær så meget som Tikki kunne i den alder, så er han væsentlig mere afbalanceret og tegner meget mere lovende (se evt. lidt video med ham fra i søndags her: (link fjernet)

    Vi træner i redningshunderegi 3 gange om ugen, hvor der står rundering og ruinsøg på programmet, og det er max. antal gange om ugen han får lov til at køre så højt i drift ... derudover træner jeg lydighed og spor med ham når jeg har tid og lyst, men har ikke så travlt og har derfor ikke dårlig samvittighed over at springe lidt træning over engang imellem.

    Planen er at han udover at blive godkendt som redningshund også skal have en IPO-prøve og/eller PH-kåring, men bidearbejdet er vi slet ikke startet på endnu ... det skyldes dog at han er så stor som han er, så af hensyn til hans fysik har jeg valgt at vente til efter sommerferien.

    Så jeg synes at det vigtigste er at man lærer hvalpen/unghunden glæden ved at arbejde, bygger den op driftmæssigt og hygger sig med den ... i stedet på at fokusere på hvor mange gange om ugen man træner og hvor langt den nu er nået i forhold til dens alder. Jeg tror på at hvis den får lov til at være en glad hvalp og unghund, så bliver den også meget bedre til at opfylde de krav og forventninger man har til den som voksen ... uden at arbejde i stress og have nogle mærkelige "drop" i præstationerne ...

    /Carina


  • #6   13. jun 2007 Winther- jeg bruger ikke tid på øvelser, der ikke er nødvendige for det aktuelle niveau, jeg er på med min hund, da jeg synes, der er nok at tænke på for den lille hund.
    Jeg vil hellere bruge den ekstra tid på at lege øvelserne ind i hunden, så den ikke opdager, at jeg faktisk stiller krav til den. men vi træner jo alle på forskellige måder. Det er jo også det, der er sjovt og spændende at høre om fra andre.

    Jeg skal også i gang med at træne til avlskåringen, og ddet er min første schæfer ( havde dog en som lille, men det gælder vist ikke)
    Jeg er desværre meget uerfaren i hele menageriet omkring avlskåringen som er helt anderledes end i rottweilerregi, hvor jeg normalt har gjort mig.
    Men planerne er at få min hund avlskåret og så trække et par kuld på hende, hvis alt går godt:-) Hofterne er i orden og hendes linier er bestemt osse helt i orden så det er jo "bare" avlskåringen der står for.... meget spændende projekt...

    Når hunden så har bestået kåringen er der kun ganske få øvelser, der mangler, før den er klar i unghundeklassen. Da jeg ikke har travlt med at komme frem i klasserne, ser jeg ingen grund til at træne anderledes. Jeg mener, at det er vigtigt, at hunden også er klar til at gøre sig i den nye klasse, den skal op i, når den rykker op, for der er jo ikke noget sjovt i at ligge i bunden af en klasse.
    Jeg synes det er sjovere at vinde eller i hvert fald stå i toppen af klasserne i længere tid.


  • #7   13. jun 2007 Citat fra Carina G: "Det vil sige at Capone var 6 mdr. før jeg begyndte at træne ham målrettet, og der er slet ingen tvivl om at han har haft rigtig godt af at få lov til at være hvalp og bare træne lidt når jeg havde tid og lyst - og så overhovedet ikke have været i nærheden af at jeg har været skuffet eller frustreret over at tingene måske ikke er lykkedes første gang :o)"

    Carina, jeg tror du har en pointe der - egentlig tror jeg det handler lidt mindre om hunden er klar til at træne og lidt mere om de forventninger vi har til dem.

    Hvis man har tendens til at blive skuffede når hunden ikke følger "planen" eller "sit" udviklingstrin, så bliver træningen mere en belastning for hunden end en fornøjelse.

    Vi er så heldige at det er første gang, vi har trænet hund. Det vil sige, at alt hvad den lille hund gør rigtigt er et lille mirakel. Vi bliver ikke skuffede, for vi kan kun se, at alt det gode han gør er helt fantastisk. Nederlagende, hvis de er der, opdager vi slet ikke.

    Det vil sige, at vi altid træner hunden med en positiv forventning. Og så har vi lovet hinanden, at vi er tre, der har veto-ret i forhold til træning. I det øjeblik der er èn af os, der ikke synes det er sjovt, så stopper vi.
    Og vi har aftalt, at vi aldrig må investere så mange følelser og forventninger i prøver, at vi oprigtigt bliver skuffede over hunden. Vi har valgt at holde vores ambitioner på et niveau, hvor det altid er hundens fornøjelser, der kommer i første række.

    Alt det bevirker, at vi ikke kommer til at fare for hurtigt frem, at vi ikke bliver skuffet over hunden eller sure på den, og at det altid er sjovt for ham. Det betyder også, at vi ikke kommer til at benytte os af de hårde metoder, som der jo bliver præsenteret for os en gang i mellem. Vi har god tid til at lære ham tingene på en god måde, og når han ikke til en BHP3, så gør det ikke noget.

    Det er skønt at træne hund på den måde - vi har det alle tre rigtig sjovt, og hunden er SÅ glad i alle træningens små facetter.


  • #8   13. jun 2007 Det bliver spændende at se hvordan det går. Min erfaring er bare, at den døde genstand tager lang tid for hunden. Det er jo stopklodsen i unghundeoprykningen. Vi havde det hele med ved kåringen, jeg foretrækker så at vente lidt længere med at kåre hunden. Som du kan se under min hund har vi ikke problemer med at ligge nederst på ranglisten smiley
    Måske har du så god en hund at det er piece of cake at lære den det sidste så du er klar til unghunde, men jo mere rutine og erfaring hunden har, jo bedre kan den klare sig over for nye opgaver og nye situationer.
    Netop for at min hund skal synes det er sjovt, starter jeg tidlig, selvfølgelig ikke med de færdige øvelser, så har vi god tid og ingen pres for hverken hund eller fører.
    Går ud fra du har kvalificeret hjælp derhjemme, så det skal nok være godt nok smiley


  • #9   15. jun 2007 Winther
    Har en god metode, hvor den døde ikke tager så lang tid som ellers. Jeg synes at cykeløvelsen er værre at få lært hunden, men det er nok et spørgsmål om temperament.
    Kan se at du har fået fine points i både kåring og unghundeklassen - det er nu også mere i patruljeklassen det svære begynder og jeg mener at man godt kan komme for hurtigt i den klasse og så ligge i bunden af klassen der... se så er det ikke sjovt. Jeg er sikker på at du får lige så gode points i pat. klassen. .. held og lykke med det... Måske vi ser dig til DM i september??? Spændende....

    Min hund er ganske dygtig og jeg mener ikke at det hele afhænger af hunden - hundeføreren har også en stor del af det...dog vel knap så stor som hunden selvfølgelig.
    Selvfølgelig er det meget spændende at se hvordan det går med min pige, jeg er også selv meget spændt....

    Ja jeg har kvalificeret hjælp hjemme igen tvivl om det, men jeg træner jo selv min hund.

    Om ikke andet så er det her jo kun for sjov og det skal det være for både hunden og hundeføren.


  • #10   15. jun 2007 på hvalpehold i aarslev

  • #11   15. jun 2007 Laila:

    Vil du fortælle lidt mere om din metode til døde genstande? Det lyder spændende.

    Skal jeg til DM, så skal jeg vist til at træne mere spor, der er jeg ikke sikker nok.
    Cykeløvelsen var meget nem for mig. Ser da at mange taber point, men det er en af vore sikre øvelser, som bare lige skal pudses af en enkel gang inden konkurrence. I det hele taget taber vi meget lidt i øvelserne 1-6, det er på de store øvelser det halter, og det kan nok mest tilskrives min manglende erfaring. Er bare sporet på plads, så burde hun også kunne klare sig til og med krim, hvis altså ikke der skal løbes for meget, for det kan jeg ikke smiley


  • #12   19. jun 2007 Laila:

    Hvad skal din hund, dække af eller apportere på spor og gerningssted?


  • #13   19. jun 2007 Winther...
    Det er svært på skrift men vil da gerne mødes en dag med dig og vise dig metoden....

    Jeg regner med at min hund skal påvise ved at dække af så den kan vise mig genstanden i stedet for at samle op, da når vi kommer længere op i klasserne er genstandene små og kan nemt sluges...

    Er så småt begyndt med påvisning ...

    Vi er slet ikke begyndt på gerningssted endnu...

    Hvad med din hund??


  • #14   20. jun 2007 Laila:
    Åh kom nu, bare en kort beskrivelse....der er lidt langt til Djævleøen. Jeg har set Søren demonstrere indlæring af de døde, men du har garanteret en anden måde? Hos os bruger vi en del snorebanen i den første indlæring.

    Min hund dækker også af for genstande, men siger jeg apport derefter, så kommer hun med den.
    Godt nok kan de små genstande sluges, men det er bestemt ikke nemt at finde de helt små genstande ex. i 10 cm visne blade, selv om den ligger mellem forbenene. Men spørger jeg, hvor er den henne, så dytter hun snuden på den, så finder jeg den da for det meste.

    Er du startet med påvisning, så er du jo egentlig startet på gerningssted, påvisningen foregår jo ens hvad enten det er spor eller gerningsted


  • #15   20. jun 2007 Winther:
    Det er skam ikke for at være vigtig eller noget andet - jeg synes bare det er svært at beskrive.

    Så kender du jo osse metoden, da det er samme metode jeg anvender. Der er jo ingen grund til at opfinde den dybe tallerken mere end en gang. Den virker hver gang - selv på min gamle rottweiler:-)

    Har dog endnu ikke prøvet på min Loppe, så det er jo meget spændende...

    Hvor har du set søren i aktion?? Det undrer mig dog ikke, da han jo har spredt sig over hele landet??

    Ja man kan jo sige at jeg er startet på gerningssted, men så er jeg jo startet på alle øvelser- også cykel, da tøsen gik løs på et dæk forleden . nå ja hun er så startet på cykeløvelsen...

    Det jeg mener er at jeg ikke er begyndt med at træne øvelserne direkte endnu. Hun samler da ting op fra jorden hele tiden på min apport kommando, men er ikke startet på apporten endnu. Siger apport når hun står ved en ting eller i nærheden så hun søger for at finde den. Jeg vil få hende til at dytte på genstanden netop som du gør, da jeg synes det er langt det bedste.

    Jeg bruger det til sporet, men indlærer påvisningen væk fra sporet. Når hun så kan påvisningen 100 procent kombinerer jeg de 2 delmomonter og bingo så har man et helt spor, der virker hver gang....måske:-)

    Har selvfølgelig haft udfald selvom jeg ved, at hun sagtens kan gå spor. På et tidspunkt når jeg gik 30 min spor lignede hun et spørgsmålstegn og flakkede helt vildt, så jeg blev i tvivl om, jeg havde fået den rigtig hund med ud, så fandt jeg ud af at hun syntes det var for let for hende og simpelthen sjuskede.

    Jeg lagde så 1 times spor og bang lige i skabet, næsen var helt i jorden og afsted det gik... bare det lille problem at kåringssporet jo kun er op til 30 min... hmm... jeg var nødt til at straffe hende på sporet og kræve, at hun tog sig sammen... ja det gav så lige lidt frustrationer fra begges side, men vi er kommet på ret køl igen. Dog ingen tvivl om at hun synes det er langt sjovere at gå ældre spor fra 1-2 timer.

    Har nogen af jer oplevet noget lignende i samme eller andre øvelser??


  • #16   20. jun 2007 Laila, mon ikke dine kvaler på 30 min sporet handler om, at dynefærden er højst på netop dette tidspunkt, og den derfor nærmest ligger over det hele?

    Hvis hunden ikke er fuldstændig sikker i at gå på kildefærd kan den jo snildt blive forstyrret af dynefærden.

    Vi gør det, at vi her i indlæringsfasen enten går efter et kvarter eller efter en time. Ihvertfald indtil Cassius er helt med på, at det er kildefærd han skal gå på.


  • #17   20. jun 2007 Laila:

    Hun er vel nærmere startet på cyklen :-)) Nå spøg til side...
    Ja det er vigtig at dele øvelserne op, det har jeg også brugt meget. Nu er hun ret let at arbejde med, og let at få til at lære noget nyt, fordi vi har arbejdet meget med grundtræning.
    Hvem kender ikke Søren? Han har da vist været i PH-bladet en del gange efterhånden, han har jo også klaret sig godt på høj plan inden for konkurrencer.
    Jeg har også deltaget på et grundlæggende instruktørkursus, hvor han var instruktør sammen med Vibeke Mølgård, som også gjorde det rigtig godt, både inden for schæferklubben, PH, og som hundefører inden for Politiet


  • #18   25. jun 2007 Vi træner på hvalpehold i skovbo,har kun lige været der 1 gang i søndags,skal igen på fredag smiley

Kommentér på:
Hvad træner du og hvor ofte??

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce