Berner Sennen {{forumTopicSubject}}
<b>Berner Sennen Historie</b>
Der er i alt fire sennenhunderacer: Grosser Schweizer Sennenhund, Appenzeller Sennenhund, Entlebucher Sennenhund og Berner Sennenhund. Alle disse racer har deres aftegninger til fælles, men størrelsen og temperamentet er forskelligt. Berneren er den eneste langhårede af racerne og er den næststørste.
Popularitetsmæssigt er Berneren den af racerne som begår sig bedst i Danmark, efterfulgt af Grosseren.
Berner sennenhunden er en schweizisk kvægvogter, trækhund, gårdhund, vagthund og slagterhund. Hvor gammel racen er, kan man ikke sige med sikkerhed, men allerede omkring 50 e.v.t beskrev en romer (Collumella) en hund, som kunne minde om berner sennen i beskrivelse (langhåret pels, sort grundfarve, hvidt bryst). Derudover har man også fundet udgravninger af hunde, hvis skelet mindede om bernerens omkring denne tidsperiode.
I løbet af de sidste 500 år, er Bernerens blevet afbildet op til flere steder og de schweiziske bønder har med kærlighed bragt racen med i deres litteratur gennem de sidste 200 år, dog under flere forskellige navne såsom Bäri (svarer til bamse), Blässi (blis) eller Ringgi (efter den hvide halskrave, som ikke er tilladt i dag). Læg mærke til endelserne på ”i” – næsten alle schweiziske kælenavne ender på i. Omkring slutningen af 1800-tallet fik racen sit første fællesnavn Dürrbächler, efter en kro i Bern, hvor man mødtes for at diskutere hunde på flere planer. Det var næsten kun i dette område, hvor man endnu kunne finde eksempler på racen på dette tidspunkt.
Klimaet i Schweiz var ikke på bøndernes side og ej heller terrænet. Bønderne var afhængige af datidens Berner Sennenhund til at trække kærrer. Bønderne fremstillede forskellige kurve og andet godt stof, som de, med hjælp fra deres hunde fik ned til lavlandet og solgte om foråret og sommeren. Heste var for dyrt og var samtidig for store til at trække rundt med en vogn i det uvejsomme terræn. De hårde vilkår har ikke været lette for hundene, for nok var de stærke, men plejen af den lange pels har ikke været førsteprioritet – dog gjorde deres evner dem populære i lavlandet.
I det 19. århundrede opdrættede Hoffman, værten på kroen ”Dürrbach” dürrbächlere, som egnede sig som trækdyr. Den lette trafik blev oftest trukket af disse hunde, som var kendt for at være villige og intelligente og i året 1899 var der registreret 319 af disse trækhunde. Omkring 1830 og 1870 begyndte der også at åbne en del osterier, som også gjorde brug af disse hunde til transport af deres varer.
I det 19. århundrede skete der en stor ændring inden for hundeverdenen. England og Tyskland begyndte at arrangere hundeudstillinger med dertil kommende stambøger. Og i den sidste halvdel af 1800-tallet begyndte Sankt Bernharden at vinde kraftigt frem i popularitet, på grundlag af historierne om at de havde reddet folk i bjergene under forrygende uvejr. Dette kvalte desværre interessen for de schweiziske sennenhunde, der alle var nær uddød i denne periode. Men heldigvis opdagede kynologer sennenhundenes egenskaber og interessen blev vakt. Dette førte til at d. 11. maj 1902 blev der udstillet 4 Dürrbächlere på et skue i Galgenfeld ved Ostermundigen. Dog blev de ikke kvalificeret som en race endnu. Hundene kom alle for omegnen omkring Bern, som også er hjemsted for den kynologiske forening Berna. Forening afholdte i 1904 deres første internationale udstilling i Bern, hvor der var 700 hunde tilmeldt, hvor 7 var Dürbachlere og 92 var Sankt Bernhards. Resultaterne herfra er desværre gået tabt, men kynologen Albert Heim var til stede og han ses i dag som Sennenhundenes fader. Han forelskede sig den dag i Berneren og skrev endda nogle notater: ”De farveprægtige, men ellers af bygning og type meget lig en noget let Newfoundlænder skabte stor interesse. Dürrbächleren var erobret for kynologien og fejrede sit indtog i den schweiziske hundestambog.
Fire Dürrbachlere blev præmieret denne dag og fik derfor optagelse i den schweiziske hundestambog. Hundenes navne var Phylax, Prinz, Ringgi og Belline, som blev forfædrene til vor dags Berner Sennenhunde. Nogle forretningsfolk fra byen Burgdorf fik interesse for racen og opkøbte hvad de kunne, hvorefter de begyndte på at renavle racen. D. 15. november 1907 grundlagde 17 mænd fra Burgdorf den ”Schweiziske Dürrbach-klub. Foreningen til avl af racerene Dürrbachhunde”. Den blev dog senere omdøbt til ”Klub for Berner Sennenhunde”, da racen på opfordring fra Albert Heim, skiftede navn til Berner Sennenhund. Klubbens medlemmer bestod til at starte med kun af opdrættere, men allerede i 1911 var der 40 medlemmer. 1. verdenskrig bragte tallet lidt ned, men allerede i 1925 var det på 40 igen.
Tilbage til klubbens spæde start, så afholdt denne i 1910 en stor udstilling i Burgdorf, hvor alle Berner-ejere var velkomne. Kun 8 hunde måtte gå uden en præmie, mod 33 hunde som fik andenpræmie og 47 som fik førstepræmie.
Albert Heim overvågede jævnligt udstillingerne og konkludere på en udstilling i Bern med 42 fremmødte Bernere: ”En overflod af godt!”B)
Men alt var ikke helt perfekt endnu. I 1913 skrev klubbens formand til Albert Heim om hvordan det gik, og udover det positive, måtte han også nævne at farverne endnu ikke var helt på deres plads, men det var ikke noget de tog så nøje.
Albert Heim har bl.a. sagt: ”Først i årene 1895 til 1910 er det gået op for vi schweizere, at vi her i landet ganske upåagtet havde nogle urgamle, hjemmehørende, herlige hunderacer… Som ganske almindelige forblev de helt upåagtede… Det var højeste tid at erkende det.
Det gik fremad for racen for en tid, men opdrætterne stødte "pludselig" ind i et alvorligt problem. Hundene begyndte at lide af indavlsdepression1), man fik problemer med temperamentet, knoglerne blev mere spinkle og pelsene for kruset. Problemet blev diskuteret, men løste tilsyneladende sig selv, da en newfoundlænder ved navn Pluto v. Elengut sprang over en indhegning og parrede sig med bernertæven Christine v Lux. Det resulterede i 4 hanner og 3 tæver. En enkelt tæve og tre af hannerne voksede op. Tæven (Babette) indgik som den eneste fra kuldet i avlen og kun en enkelt tævehvalp efter hende, som ligesom hun selv, ikke var ”renfarvet” gik videre. Denne tæve fik til gengæld flere kuld, hvoraf flere blev brugt i avlen. Mest betydningsfuld blev hendes første kulds hanhvalp, Alex, der blev far til hele 51 kuld. Selvom der var newfoundlænderblod i ham, bragte han aldrig noget "negativt" til racen. Han bragte blodforfriskning, der efterlod racen med et godt væsen, god kropsdybde og et glinsende hårlag.
<b>Berner Sennen i Danmark</b>
Allerede tilbage i 1904 kan man finde det første billede af en typisk berner sennenhund i Danmark. Dette kan man undres over, men det formodes måske at være en tømrersvend fra Skandinavien, en såkaldt naver2), der måske har brugt den, som den trækhund den var.
Omkring 1930 fødtes det første danske kuld hvalpe, men det var et resultat af en bror/søster parring og var ikke den store succes. Selvsamme familie prøvede lykken igen, men anden gang købte de en drægtigt tæve.
Den første deciderede kennel opstod i 1950erne, kennel Søfryd fra Søborg. Omkring år 1960 kom den næste kennel frem, kennel Elmekrogen fra Hareskoven. Antallet er Bernere i Danmark er steget fra 26 Bernere registreret i Dansk Kennel Klub i 1968 til 315 + 18 importer i 2004.
okt 2006
Følger: 9 Følgere: 8 Emner: 43 Svar: 707
Men først vil jeg nævne, hvad det indebærer at være ejer af en Berner Sennenhund. Som gårdhund, er den en territorial race og derfor også reserveret overfor fremmede. Fremmede bliver anmeldt med et dybt og rungende ”VOV” og du skal ikke regne med at Berneren kaster sin kærlighed på den fremmede med det samme. Den skal have tid til at ”godkende” vedkommende, men det tager sjældent længe. Derudover medfører den territoriale side, at hanhunde kan have en mindre tendens til at blive meget dominerende og eventuelt aggressive overfor andre hanhunde- det er dog langt fra alle.
Racen har brug for socialisering og prægning fra den er helt ung, for at gøre dens forhold til fremmede hunde og mennesker så godt som muligt og dens opdragelse skal være konsekvent, rolig og kærlig – og man skal ikke tøve, fordi den lille, søde plysbamse er så sød og det jo ikke betyder noget, at den eksempelvis hopper op af en. Indlæring tager tid og Berneren vokser hurtigt!
Teenagenykker er Berneren heller ikke undtaget for, og man kan regne med at de første starter omkring 5-6 måneders alderen og igen i 10-12 måneders alderen, hvor den begynder at prøve nogle grænser af, for at finde ud af hvor den præcist har dig – og hørelse bliver også temmelig selektiv i disse perioder. Først omkring 2-3års alderen er den psykisk moden.
Racens egenskaber ligger til dens fortidige arbejde som kvægvogter/hyrdehund, gård-/vagthund og trækhund. Som beskrevet tidligere, så er den ikke altid lige glad omkring fremmede. Typisk skal den være selvsikker og venlig, dette er den ønskede profil. Til dagligt skal den være frygtløs, opmærksom, sikker og vagtsom, hvilket er det, som er krævet af en god vagt- og gårdhund. Men overfor sin familie skal den være godmodig og hengiven. Dette krav har gjort, at Berneren i dag er en alle tiders familiehund, der elsker børn. Dog skal dette tages med forbehold, da der selvfølgelig altid er undtagelserne, der bekræfter reglen og så kommer det også an på, om de er blevet socialiseret på børn. Børn er uforudsigelige i hundes øjne, og hvis de ikke er vant til børn, har de meget svært ved at forstå børns hensigter – derfor bør du heller aldrig NOGENSINDE lade barn/børn og hund/hunde være alene sammen. Men præget ordentligt på børn, elsker Berneren dem og så elsker den også livet som familiehund! Den er meget socialt anlagt. Den elsker socialt og fysisk samvær, som at nusse, kæle, kramme – og hvis den ikke mener, at man udfører dette tilstrækkelig, kræver den det simpelthen ved at sætte sig på fødderne af folk. Kan man sige det mere tydeligt? At ligge og hyggenygge i sofaen er absolut også en af dens favoritaktiviteter!
Berneren har ikke særlig meget jagtinstinkt, og den er heller ikke samarbejdsvillig. Den er faktisk temmelig selvstændig. Dette var nødvendigt, når den skulle passe på gården og når den skulle hyrde og vogte kvæget. Hvis den skulle vente på ejerens signal, til at lede en kreatur på rette vej, ville der ikke være meget mening i dens arbejde og hvis den ikke selvstændigt tog initiativ til at beskytte kvæget, kunne det hjælpe lige fedt at den fik øje på faren, hvis ejeren var for langt væk. Så hvis du vil have en lydighedschampion eller jagthund, så hold dig væk for Berneren, for selv om den er intelligent, så er den alt for selvstændig og vil tænke ”What’s in it for me?”. Og hvis du kaster en kæp og forventer din Berner vil løbe efter den og hente den, skal du tro om igen. Det var dig der kastede den, så hent den selv! Berneren glor enten på dig og tænker sådan, men hvis du er heldig løber den rent faktisk efter kæppen – typisk for at finde en spændende duft 1½ meter væk fra kæppen (hehe, det kender jeg kun alt for godt). Motivation er vejen frem med Berneren. Godbidder, mange Bernere er madglade, så der kan dette bruges med succes, leg eller ros og kæl er gode belønninger. Men manglen på jagtinstinkt medfører til gengæld andre plusser! Berneren strejfer typisk ikke rigtig og har let ved at acceptere andre dyr, især hvis den har kendt dyrene fra hvalpealderen. Både fugle, hamstre, geder og katte. Det ligger i dens natur som gårdhund og kvægvogter at være omgængelig og beskyttende i forhold til sine meddyr.
Bernere elsker sne! Men tilgengæld er de sjældent glade for vand.
I forhold til træning, går du som sagt ind på en af de mere besværlige opgaver. Berneren er vant til selvstændigt at løse opgaver på gården i fordums tid, men da dette i dag ikke er muligt, hos en almindelig standard familie i dagens Danmark, bliver man nød til at træne med sin Berner. Motivation er en vigtig ting her – Berneren skal kunne se det positive ved at samarbejde med dig, ellers vælger den dig fra i forhold til mere spændende ting. Og gøre noget mere end tre gange i træk, er typisk for keeedeligt. Stressniveauet er ikke stort, så der er ikke ligefrem den store fare for en for stresset Berner – nærmere en Berner der er ”for lidt” stresset. Noget god motivation dog kan lave om på.
Gåture er noget din Berner vil ææælske, men alt med måde. En Berner vokser meget hurtigt og i hvalpealderen er det ikke turens længde der på nogen måde er afgørende, det er mængden af informationer og indtryk, altså oplevelser. For meget fysisk aktivitet kan skade de hurtigvoksende led og knogler, så vær varsom.
Socialiseringen er særligt vigtig ved Berneren, for at dens medfødte reservation i forhold til fremmede ikke udvikleres. Tag derfor tidligt af sted, for at præge din hvalp på fremmede mennesker og hunde og alskens underlige ting, som toge og busser – og transporten hermed.
okt 2006
Følger: 9 Følgere: 8 Emner: 43 Svar: 707
Alt ved en fuldt udviklet Berner er stort, stærkt, massivt og mægtig, dens størrelse, dens krop, dens poter, dens tænder, dens tunge, dens hale, dens følelser, dens respons, dens vilje, dens godhed og når der er nogen, dens dårlige vaner. Alle der ønsker at få en Berner behøver at tænke stort. En Berner kan man ikke bæger til dyrlægen i en kurv, en Berner der kæmper i mod kan man ikke bare lige trække med sig i snoren, en fuldt udviklet Berner kan man ikke tvinge ned i en dæk position med en hånd…. Eller med to. En Berner Kan ikke bades i en vask, tages op med en arm, eller lige løftes over en vandpyt.
En Berner slubre vand med en større tunge fra en større skål (således slubre den mere vand på dens mennesker). Dens pels tager lang tid at børste, den skal ud på længere ture, En Berners poter efter lader støre, dybere og mere mudrede spor i huset, blomsterbedet, i bilen og på tøjet. Den røster mere vand af sig, når den går ind i huset efter en gå tur i regnen, dens hale logre med en større styrke, og på et højere niveau, den gø ikke så ofte, men højere. En Berner hopper gladere, sørger dybere, en Berner der er trist ser mere hjerteskærende ud, en Berner der modsætter sig gør det mere kraftigt ,En Berner der klynger sig til en, gør det tættere, og dens kærlighed er mere intensiv. En Berner Sennen behøver mere end en lille finger, den behøver hele hånden, nej, begge hænder og nej alligevel ikke nok, en Berner behøver helle personen.
En Berner Sennen er utrolig menneske orienteret, i dette aspekt er de utrolig vedligeholdende. De higer efter tæthed og specielt hvis den er ”ene” hund. Det betyder ikke at en berner behøver og skal ikke have dens menneskers fulde opmærksomhed hele tiden. Men betyder at den gerne vil være en del af familien, at føle sine mennesker tilstedeværelse, at dele deres liv sammen med den, er man ikke villig til at dele ens hjem med en hund, skal man ikke anskaffe sig en Berner Sennen. Og det samme hvis hunden er alene hjemme dag efter dag, fra morgen til aften mens dens mennesker er på arbejde er ikke et hjem for en berner. Og en Berner er bestemt heller ikke nogen lænke hund.
En Berner er ikke speciel sløv/doven, den er heller ikke særlig aktiv, den farer ikke haven igennem, eller styrter over markerne, eller bliver vildt entusiastisk for at hente en bold eller en pind, en Berners fortrukne aktivitets niveau er at slentre rundt i nærheden af huset, og kigge på mens verden går sin gang. Det betyder ikke at Berneren ikke skal have motion, tværtimod skal der gås med den regelmæssigt, En aften tur rundt om i nabolaget og en tur i parken i weekenden er ikke nok motion for en Berner, regn eller sol 11/2 - 2 timers sammen lagt gå tur, uden snor, sammen med andre former for aktiviteter er minimum, Hvis man ikke kan give sin hund det, så er det ikke en Berner man skal anskaffe sig.
En Berner Sennen er stor og stærk, den spiser måske ikke så meget som en der ikke kender racen ville tro. Men alligevel, må man være realistisk og regne med at en Berner behøver mere foder end en lille hund. Og hvad det koster er betydeligt en del. Og hvis man så oveni ligger udgifterne til, seng, skåle, legetøj, hundetræning, forsikring, vitaminer og dyrlæge besøg. Og udgifterne til dyrlægen kan blive høje, hvis nu hunden kom til at have alvorlige helbreds problemer!!!
Berner Sennen´s pels er luksuriøs, tyk og lang, og en Berner fælder rigtig meget, og lidt til, At opretholde en smuk pels på en Berner, betyder regelmæssigt og intensivt børstning. Selv om ens Berner børstes igennem flere gange om ugen så vil der altid være Berner hår i hele huset, selv en skrupuløs rengøring, kan ikke konkurrere med det konstante møg og støv en Berner bringer med ind i huset. Berner hår er standart i mad, drikke, og på tøj ( når det er mørkt tøj er det de hvide hår man kan se, og når det er lyse tøj, så kan man se de mørke hår) Dette kan man lige så godt gøre sig klar for starten, for ellers er det ikke en Berner man skal have.
Alle hvalpe er muttede, en Bernerhvalp er noget af det allermest nuttede og sødeste der findes, alle og hver en Berner hvalp er død – dejlige. Alle vil blive henrykte over synet af disse tre –farvede, bløde, fløjlsaktie, buttede, tyk sakkede uld klumper.
Dens bjørne aktie bevægelser, er klumpede og alligevel er den let fodet. Dens mørke øjne funkler og dens lille lyserøde tunge skinner.
Den fuldt udviklet Berner har også det ry at den er rolig, at den er utrolig blid, exceptionel venlig, utrolig god med børn, og ivrig efter at lære. Mange mennesker tro derfor at denne klumpede, dejlige uld klump, der er fuld af glæde, også automatisk vil vokse op til en stor, god kramme bjørn. De forglemmer at der også skal trænes med deres lille Berner, hvilke kan have slemme konsekvenser......
<i>Kilde: The Bernese Mountain Dog - A Dog of Destiny, Bernd Guenter.</i>
okt 2006
Følger: 9 Følgere: 8 Emner: 43 Svar: 707
Når man er hunde ejer er interessen for hundens ve og vel meget stor.
Akkurat som med os mennesker, så kan hunde også blive syge, enten påført af miljøet eller gennem arv
De mest kendte sygdomme som berneren kan blive ramt af hvor nogen er arvelige
Kræft, - Racen har et stort problem med kræft dette glæder ikke bare Danmark men hele i hele verden at racen 40 – 50 % af racen dør af kræft… og særlig en aggressiv kræftform Malign Histiocytose er den store dræber.
MH rammer Bernere ca 250 gange så hyppigt som andre racer, men også Rottweiler, Flat Coated Retriever og Golden Retriever har en øget forekomst.
Ellers kan nævnes lever/nyrersygdomme, ledproblemer - hofteledsdysplasi (HD) og Albueledsdysplasi (AD). Nogen berneren er plaget med div. former for eksemer og kløe. Våd eksem er nok den almindeligste form af eksem en berner kan få.
Mavedrejninger kan forekomme hos enkelte bernere (mave drejning er livsfarlig og kræver øjeblikkeligdyrlægebehandling).
Heldigvis kan man sige at de aller fleste bernere bare behøver en vaccine og et lille tjek af og til hos dyrlægen.
Vaccinering er vigtig!! Den beskytter mod Hundesyge, Parvovirus, Smitsom leverbetændelse, Leptospirose, det er en grundvaccine som alle hunde bør ha. Man kan også vaccinere mod Rabies (hundegalskab) (skal man hvis hunden skal til udlandet) og kennel hoste.
Og ormekurer skal hunden have jævnligt for at fjerne evt. infektioner af forskellige snyltere som lever i mavesækken/tarmene.
okt 2006
Følger: 9 Følgere: 8 Emner: 43 Svar: 707
BERNER SENNENHUND
(Dürrbächler)
Oprindelsesland: Schweiz Anvendelse:
Oprindelig vagt-, driv- og trækhund på gårdene ikanton’en Bern, i dag også familiehund og alsidig arbejdshund.
Klassifikation:
FCI Gruppe 2 (Pinschere, Schnauzere, Molosser og Schweizer Sennenhunde),Sektion 3 (Schweizer Sennenhunde). Uden brugsprøveHistorie
Berner Sennenhund er en gårdhund af gammel herkomst. Den blev holdt som vagt-, træk- og drivhund i Voralpen-området og dele af Mittelland omkring Bern. Efter landsbyen og kroen Dürrbach ved Riggisberg i kanton’en Bern, hvor denne langhårede, trefarvede gårdhund forekom særlig hyppigt, fik den sit oprindelige navn ”Dürrbächler”. Efter at sådanne hunde i 1902, 1904 og 1907 var blevet vist på udstillinger, sluttede nogle opdrættere fra Bürgdorf sig sammen i november 1907 for at renavle racen. De grundlagde ”Schweizerischen ürrbach-Klub” og opstillede en racebeskrivelse. Ved et skue i Burgdorf 1910, hvor mange af egnens bønder mødte op med deres Dürrbächler-hunde, blev 107 hunde fremført.. Siden da erhvervede racen – svarende til de øvrige Schweizer Sennehunde nu med navnet ”Berner Sennenhund” – hurtigt venner i hele Schweiz og snart også i den nærliggende del af Tyskland. I dag er racen, takket være sin attraktive, trefarvede pels og sin evne til at tilpasse sig, kendt og elsket over hele verden som familiehund.
Helhedsindtryk:
Langhåret, trefarvet, godt middelstor brugshund,kraftig og mobil, med solide lemmer. Harmonisk og velproportioneret.Vigtige proportioner Forholdet mellem skulderhøjde og kropslængde (målt fra skulderled til sædeben) er som 9 til 10. Hellere kompakt end langstrakt. - Forholdet mellem skulderhøjde og brystdybde er som 2 til 1. Temperament sikker, opmærksom, vagtsom og frygtløs i det daglige, godmodig og hengiven over for folk, den kender. Selvsikker og venlig over for fremmede. Middel af temperament, let at styre.
Hoved:
Kraftigt, med en størrelse, der passer til helheden, ikke for tungt.
Skalle: Set fra siden og forfra kun let hvælvet. Pandefuren kun let udviklet.
Stop: Tydeligt, dog ikke alt for udpræget. Næse: Sort
Næseparti: Kraftigt og middellangt, med lige næseryg.
Læber: Til liggende, sorte.
Kæber/Bid: Fuldstændigt og kraftigt saksebid (M3 tages ikke i betragtning). Tangbid tolereres.
Øjne: Mørkebrune, mandelformede, med godt tilliggende øjenrande. Ikke for dybtliggende og ikke udstående. Løse øjenrande er en fejl.
Ører: Middelstore, højt ansatte trekantede og let afrundede. I hvile er de fladt tilliggende, men når hunden er opmærksom, løftes ørets basis bagtil, således at ørets forkantstadig ligger ind til hovedet.
Hals: Kraftig, muskuløs og middellang.
Krop:
Overlinie: Går fra halsen let faldende over i manken, forløber derfra lige og vandret.
Ryg: Fast, lige og vandret.
Lænd: Bredog kraftig, set ovenfra let indtrukket.
Kryds: Blødt afrundet.
Bryst: Bredt og dybt, når ned til albuerne, med udpræget forbryst. Ribbenspartiet så langt som muligt, men bredt-ovalt tværsnit
Underlinie: Fra brystkassen let stigende mod bagparten
Hale: Busket, når mindst til haseleddet. I hvile bæres den hængende, under bevægelse i højde med ryglinien eller en smule højere.
Lemmer: Med kraftig knoglebygning.
Forpart: Setforfra er forbenene lige og parallelle, ret bredt stillede
Skulder: Skulderbladeter kraftigt, langt og skråtstillet. Det danner en ikke for stump vinkel medoverarmen, ligger godt til og har god muskulatur.
Overarm: Lang og skråtliggende.
Albuer: Godt tilliggende, hverken ind- eller udaddrejede.
Underarm: Kraftig og lige.
Mellemhånd: Set fra siden næsten lodret stillet og fast. Set forfra i ligeforlængelse af underarmen.
Forpoter: Korte, rundede, med tæt sluttede og godt hvælvede tæer. Hverken ind- eller udaddrejede.
Bagpart: Setbagfra er begbenene lige og parallelle, ikke for tæt stillede.
OverlårLangt,bredt, kraftigt og med god muskulatur.
Knæ: Tydeligt vinklet.
Underlår: Langt oggodt skråtliggende.
Haseled: Kraftigt og veludviklet.
Mellemfod: Næsten lodretstillet. Vildtkløer skal fjernes. (NB Fjernelse af vildtkløer er forbudt iDanmark)
Bagpoter: Lidt mindre hvælvede end forpoterne. Hverken ind- eller udaddrejede.
Bevægelse: I alle gangarter jordvindende og regelmæssig. Godt og frit fremgreb fortil, godt fraskub fra bagparten. I trav bevæges benene i lige linie set forfra og bagfra.
PELS:
Hårlag Lang og glansfuld, glat eller let bølget
Farve: Dybsort grundfarve medvarmt brunrøde aftegninger på kinderne, over øjnene, på alle fire ben og påbrystet.
Hvide aftegninger er placeret således: Klare, hvide, symmetriskeaftegninger i hovedet: En blis, der frem mod næsen udvider sig til begge sider og danner næsepartiets hvide aftegning. Blissen må ikke nå ud tiløjenpletterne, og det hvide på næsepartiet må højst nå til mundvigen.
Hvid, moderat bred, sammenhængende aftegning på strube og bryst.
Ønskeligt: Hvidepoter og hvid halespids.
Tolereres: Lille, hvid nakkeplet og lille, hvid pletved anus.
Størrelse:
Skulderhøjde for hanner 64 – 70 cm idealhøjde 66 – 68 cm.
Skulderhøjde for tæver58 – 66 cmidealhøjde 60 – 63 cm.
Fejl:
Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning forbedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.
• Usikkerttemperament.
• Spinkel knoglebygning.
• Uregelmæssigt placerede fortænder, hvor biddet dog slutter korrekt.
• Tandmangler ud over højst to PM1. Der tages ikke hensyn til M3.
Pels:
• Udpræget kruset pels
• Aftegnings- og farvefejl
• Manglende hvide aftegninger ihovedet.
• For bred blis og/eller næsepartiets hvide
• Aftegning når tydeligtforbi mundvigen.
• Hvid halskrave.
• Stor, hvid nakkeplet (over 6 cmi tværmål).
• Hvidanalplet over 6 cmi tværmål.
• Hvidt på forbenene, som klart når højere end midt på mellemhånden.
• Forstyrrende asymmetrisk hvid aftegning på hoved og/eller bryst.
• Sortepletter og striber i den hvide aftegning på brystet.
• Urene,hvide aftegninger (stærke pigmentpletter).
• Brunt eller rødt skær i den sortegrundfarve.
Aftegnings- og farvefejl:
• Manglende hvid aftegning i hovedet
• For bred blis og/eller den hvide aftegningpå næsepartiet når tydeligt forbi mundvigen
• Stor, hvid nakkeplet - Hvidhalskrave - Hvidt på forbenene, der tydeligt når højere end midt på mellemfoden(støvler) - Forstyrrende asymmetrisk aftegning på hoved og bryst
• Sortepletter og striber på det hvide bryst
• Uren hvid farve (kraftigepigmentpletter)
• Brunt eller rødt skær i den sorte grundfarve.
• Væsenssvaghed, aggressivitetDiskvalificerende fejl
• Aggressivitet, ængstelighed eller udtalt skyhed.
• Spaltet næse.
• Underbid, overbid, krydsbid.
• Et eller to blå øjne.
• Entropion, ektropion.
• Oprullet hale, haleknæk.
• Pelsen korthåret eller ”stockhåret”.
• Pelsen ikket refarvet. - Anden grundfarve end sort.
Hunde, som tydeligt viser tegnpå fysiske eller adfærdsmæssige abnormiteter, skal diskvalificeres.
Bemærk: Han hunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.
Dansk Kennel Klubs bemærkning: Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl . . .
Standarden udgivet af FCI 5 MAJ 2003 Oversættelsengodkendt af DKK’s Standard Komité JULI 2004 ¤ ¤ ¤
NB!Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i JULI 1993 ¤ ¤ ¤
okt 2006
Følger: 9 Følgere: 8 Emner: 43 Svar: 707
DKK</b>
Racen har følgende avlsrestriktioner:
Præmieringskrav: Afkom kan kun stambogsføres dersom hunden før parring er præmieret med mindst Good på en FCI/DKK anerkendt udstilling (tidligere 2. præmie – præmieringer opnået indtil 31.12.2007).
Gælder for hunde født efter den 1.1.1980
HD-krav: Afkom kan kun stambogsføres, såfremt begge forældre før parring har en officiel HD-status registreret i DKK, og det gennemsnitlige indeks for begge forældredyr må ikke være lavere end 100 (han + tæve divideret med 2 skal være lig med mindst 100). Hundens egen HD-status skal indgå i indekstallet.
Det påhviler opdrætteren selv at indhente indeks-tal ved henvendelse til DKK. Husk at udskrive dokumentation som skal medsendes ved stambogsføring af hvalpe. Indeks-tallet skal være indhentet på parringstidspunktet eller maksimum 3 måneder før.
Hunde med status D og E kan ikke bruges i avl.
Ved parringer med en udenlandsk hund skal disse have status A eller B og den danske hund skal have et indeks på mindst 100.
Gælder for alle hunde i racen efter den 1. januar 2008.
DKK’s bestyrelse har efter anbefaling fra specialklubben og DKK’s sundhedsudvalg besluttet at indføre nedenstående ændrede HD-avlsrestriktion for Berner Sennen med virkning fra 01-10-2008:
HD-krav: Afkom kan kun stambogsføres, såfremt begge forældre før parring har en officiel HD-status registreret i DKK, og det gennemsnitlige indeks for begge forældredyr må ikke være lavere end 100 (han + tæve divideret med 2 skal være lig med mindst 100). Hundens egen HD-status skal indgå i indekstallet.
Det påhviler opdrætteren selv at indhente indeks-tal ved henvendelse til DKK. Husk at udskrive dokumentation som skal medsendes ved stambogsføring af hvalpe. Indeks-tallet skal være indhentet på parringstidspunktet eller maksimum 3 måneder før.
Hunde med status D og E kan ikke bruges i avl.
Ved parring med en udenlandsk hanhund skal denne have HD-status A eller B. Der stilles i sådanne tilfælde ikke krav om HD-indeks for den danske tæve.
BEMÆRK: Denne restriktion indføres den 01-10-2008 og gælder for alle hunde i racen.
Restriktionen er tidsbegrænset i 3 år.
AD-krav: Afkom kan kun stambogsføres hvis begge forældre før parring er Albue-fotograferet og bedømt inden parring.
Hunde med status 0 må parres med hunde med status 0, 1 eller 2.
Hunde med status 1 må kun parres med hunde med status 0.
Hunde med status 2 må kun parres med hunde med status 0.
Hunde med status 3 må ikke anvendes i avl.
Gælder for alle hunde i racen efter den 1. maj 2003.
Der henvises herudover til DKKs stambogsføringsregler.
Farver:
1860 sort/brun/hvid s/b/hv
2100 trefarvet tri
<b>DBSK</b>
§2 – Avlsgodkendelse
Stk. 1.
Hunde der har diskvalificerende fejl i henhold til FCI standard kan ikke avlsgodkendes.
§2a - Hofteledsdysplasi (HD)
Stk. 1.
Der skal inden parring foreligge en HD-attest fra DKK.
Der kan tidligst fotograferes, når hunden er 12 måneder.
Stk. 2.
DKK’s bestyrelse har efter anbefaling fra specialklubben og DKK’s sundhedsudvalg besluttet at ændre HD-avlsrestriktionen for Berner Sennen med virkning fra 01-01-2008:
HD-krav: Afkom kan kun stambogsføres, såfremt begge forældre før parring har en officiel HD-status registreret i DKK, og det gennemsnitlige indeks for begge forældredyr må ikke være lavere end 100 (han + tæve divideret med 2 skal være lig med mindst 100). Hundens egen HD-status skal indgå i indekstallet. Det påhviler opdrætteren selv at indhente indeks-tal ved henvendelse til DKK. Husk at udskrive dokumentation som skal medsendes ved stambogsføring af hvalpe. Indeks-tallet skal være indhentet på parringstidspunktet eller maksimum 3 måneder før. Hunde med status D og E kan ikke bruges i avl. Ved parringer med udenlandske hunde skal disse have status A eller B. Gælder for alle hunde i racen efter den 1. januar 2008.
§2b - Albueledsarthrose (AA)
Stk. 1.
Der skal inden parring foreligge en AA-attest fra DKK.
Der kan tidligst fotograferes, når hunden er 12 måneder.
Stk. 2.
En hund med påvist AA, uanset hvilken grad, må kun parresmed status 0 = fri.
Hunde med AA-status 3 er udelukket fra avl.
§2c – Præmieringskrav
Stk. 1.
Hunden skal inden avlsgodkendelse have opnået mindst to præmieringer hos to forskellige dommere.
For unghunde eller mellemklasse: mindst to 1. præmier.
For hunde over 24 mdr.: mindst to 2. præmier.
Eller en kombination af ovenstående.
Stk. 2.
Præmieringerne kan være opnået i såvel ind- som udland.
§3 - Krav til parring
Stk. 1.
Tæver skal ved parring være mindst 22 måneder.
Hanhunde kan benyttes til parring, når HD og AA resultat foreligger, samt krav om præmiering og avlsgodkendelse er opfyldt.
Stk. 2.
En tæve skal efter 2 kuld i træk have en pause, så mindst én løbetid ikke udnyttes til parring.
Stk. 3
En hanhund må ikke parre i Danmark, når den har mere end 100 dansk fødte hvalpe
okt 2006
Følger: 9 Følgere: 8 Emner: 43 Svar: 707
www.berner-sennen.dk
www.dansk-kennel-klub.dk
www.fruenshoej.dk
apr 2009
Følger: 83 Følgere: 99 Hunde: 1 Emner: 44 Svar: 720
okt 2006
Følger: 9 Følgere: 8 Emner: 43 Svar: 707
Blå øjne forekommer oftere på Berner med overdrevent store hvide ansigts markeringer, (det hvide pigment gen) men kan undertiden ses på korrekt tegnede eller meget mørke Berner… de kan dog godt være bære af det uden det er kommer til udtryk, og her ved give det hvide eller de blå øjne hvide til dens hvalpe, eller begge dele.
Det er ikke noget man udelukker en hanhund, eller en tæve for hvis den har kuld hvor der er blå øjne i. – Vi har større problemer i racen end blå øjne, som bare er en kosmetisk fejl og som ikke op træder ret ofte.
Som opdrætter er det da noget man burde have i baghoved vis det er noget der ofte sker ved at bruge en bestem hund, han som tæve.
Man kender ikke arvegangen, ud over man mener det hænger sammen meget de meget hvide aftegninger (Det hvide pigment gen). – som i øvrigt kan være meget svært at avle sig ud af.
Blå øjne er en arvelig egenskab, derfor vil avl med en hund med et blåt øje sandsynligt øger chancerne for at den blå øjet hund vil lave hvalpe med blå øjne.
Det er ikke noget der sker meget tit i racen, men det sker da, og noget alle opdrætter kan komme udfor.
Hvalpe med blå øjne bliver som regl solgt til nedsat pris, og med avlsforbud på.
okt 2006
Følger: 9 Følgere: 8 Emner: 43 Svar: 707
En lille kendis er hun blevet til Snehvit over hele verden. født november 2010 i Norge.
http://www.bernerutsikten.com/22269986
http://www.bernerutsikten.com/22269987
http://www.bernerutsikten.com/22140304
Hun skulle eftersigende få sin egen Facebook profil når hun flytter hjem til sin nye famile.. den må komme på senere.
Berner Sennen
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside