{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.815 visninger | Oprettet:

At miste - det gør SÅ ondt! {{forumTopicSubject}}

Hej alle.

I søndags mistede min barndomsveninde sin mor, efter i 4 år at have kæmpet imod den forfærdelige sygdom brystkræft.

Min veninde og hendes familie betyder alle rigtig meget for min familie - vi har altid været afsted på ferier sammen, holdt nytår sammen osv. Det er derfor en sørgelig tid for hele min familie.

Min veninde har samme alder som mig (23) og hendes lillebror har samme alder som min lillebror (20) - og bare tanken om at de ingen mor har længere brænder et hul i mit hjerte! Livet er SÅ uretfærdigt!

Imorgen skal vi til begravelse, og selvom vi i lang tid nu har vidst at dagen snart ville komme, ja så kan man aldrig helt forberede sig på sådan et tab! Det bliver rigtig hårdt at skulle i kirke, og se min veninde og hendes familie i øjnene - for for mig er det hele stadig meget urealistisk - jeg tror endnu ikke helt det er gået op for mig endnu :o(
Jeg gruer ved tanken om at skulle til begravelse imorgen, for hvad skal man lige gøre eller sige? Der er jo intet man kan sige for at det blive godt igen....
Jeg håbede på at der måske er nogle herinde, der har oplevet det at miste en meget betydningsfuld person i deres liv, der kunne komme med nogle gode råd om hvordan jeg kan forholde mig til min veninde, hvordan jeg aller bedst kan være der for hende - for jeg vil heller ikke presse på - hvis I forstår?!

Jeg bliver selvfølgelig ked af tanken om at min veninde har mistet sin mor, og selvom hun har en fantastisk familie og nogle dejlige venner, der helt sikkert vil forsøge at hjælpe hende igennem denne forfærdelige del af hendes liv, er jeg bange for at hun føler sig alene i hele verden!
Jeg har derfor besluttet mig for at jeg vil lave et kort/brev hvor jeg udtrykker mine følelser og fortæller hende at jeg altid vil være der for hende. I dette kort/brev kunne jeg rigtig godt tænke mig, at vedhæfte et digt/sang om at miste - eller om kærlighed. Hvis I kender nogle, så skriv dem endelig til mig!

På forhånd tak for hjælpen!
-Line


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  At miste - det gør SÅ ondt!
  • #1   10. mar 2010 Jeg tror ikke du behøver gøre noget bestemt. bare fortæl din veninde at du vil være der for hende uanset hvad. Og at hvis hun har brug for at snakke skal hun bare sige til.



  • #2   10. mar 2010 først og fremmest kondolere jeg smiley en frygtelig sygdom og endnu mere frygtelig at miste sin mor i så tidelig en alder...
    jeg brugte dette citat til min farfras begravelse

    For hvert et tab ingen erstatning findes, hvad udaf tabes må indad vindes.



  • #3   10. mar 2010 Hejsa.

    åååh nej, det er bare ikke sjovt!!!
    jeg mistede selv min far (som kun blev 49år) for 5 år siden, og jeg vil sige at bare du er der for hende, det er guld værd! du kan ikke sige noget der vil gøre det bedre, og hun skal nok lette sit hjerte når hun er klar til det, så bare vær til stede for hende, så har du gjort alt for at støtte hende smiley

    Det lyder som en supergod ide med et lille brev til hende, men lad være med at "vade" alt for meget i død og sorg, prøv at komme med positive ting og minder, det vil hjælpe hende meget mere, for der er jo masser at græde over nu!

    jeg føler virkeligt med jer, og håber at det bliver en god og smuk begravelse imorgen!


  • #4   10. mar 2010 Jeg oplevede nogenlunde det samme for 5 år siden. Min venindes far faldt død om, bare lige pludselig. Endda på fars dag, for lige at gøre det ekstra uhyggeligt :s
    Hun gik i 7. klasse dengang og var lige konfirmeret. Jeg har ALDRIG grædt så meget over tabet af nogen, som jeg gjorde over ham. Ikke engang min egen farfars død, betød så meget for mig (eller hvad man nu siger).. Fordi jeg havde været med dem på camping så mange gange og vi havde boet skiftevis derovre og hos mig.

    Jeg kan huske, at for hende var det vigtigt, at jeg spurgte hvordan hun havde det. Ikke lige i starten, der vidste man jo godt hun havde det af hel...til, men lidt senere. Man skal ikke være bange for at spørge! Bare man ikke tvinger dem til at tale om det.
    I lang tid efter hendes fars død, kom hun ikke ovre hos mig - vi var altid ovre hos hende. Sidst hun havde været herovre, var hendes far med, så hun kunne ikke være i mit hjem uden hendes far i lang tid. Sådan noget skal man også give plads til - nu er din veninde selvfølgelig voksen og ikke "kun" 13-14 år. Men der kan være ting, man ikke har tænkt over betød noget, som pludselig bare er en stor forhindring. Det skal man prøve at forstå smiley

    Mht. en sang eller et digt, så ville jeg nok vedlægge noget vi havde sammen. F.eks. havde jeg og min veninde en Elvis sang og en Bamses Venner sang, som vi bare altid har haft det sjovt med. Synes du skal finde en sang, der ligesom binder Jer sammen :


    Håber det bliver en smuk dag i morgen - selvom den bliver lang og hård. Og håber solen vil skinne på hans sidste rejse.


  • #5   10. mar 2010 Er enig med Tazzie - Der er nok at græde over og sørge over nu. Fokuser på noget positivt i dit brev - selvom det er hammersvært!

  • #6   10. mar 2010 min rumbo's kærestes mor er også lige død ad kræft, dog i hjernen.
    han er kun 16 ):

    dog var det det bedste, og vi vidste alle det snart ville ske.
    hver søndag, ville han ikke op på skolen igen, fordi han ikke vidste om hans mor var der når han kom tilbage.... når han så endelig kom derop kiggede han ind i melissas øjne og sagde "jeg tror snart min mor dør..."
    han ville ikke ses med nogen i weekenden, for han ville være hos sin mor, og han ville ikke have nogen hjem, for han ville ikke have de skulle se, hvor forfærdeligt syg hun var.. stakkels dreng, kan slet ikke forestille mig, hvor HÅRDT det må være! smiley


  • #7   10. mar 2010 Hej alle:
    Jeg tror det er en rigtig god idé at lave et kort om vores venskab, for det er egentlig også det jeg vil med brevet - fortælle hende at jeg altid vil være der for hende.
    Jeg har fundet nogle gamle billeder af hende og jeg fra da vi var små og op til nu!


  • #9   10. mar 2010 hvor er det hårdt at skulle miste sin mor i så ung en alder. mine tanker går til jer alle.

    jeg midstede min mor da jeg var 26 år. hun døde bare pludseligt på sygehuset i år 2000, uden at vi havde i tankerne hun skulle dø. I sep 2008 døde min yngste bror, som jeg var meget tæt knyttet til. han døde af en blodprob, kun 38 år gammel. Jeg har stadig meget svært ved tabet af min bror.

    Det er meget forskælligt hvordan folk har det med at miste nogle. Nogle vil have tid, før de vil snakke om det, mens andre har det bedst med at komme ud med det, med det samme. Jeg syntes det er en god ide, at du skriver et brev til din veninde, at hun ved at du er der når hun har brug for det. (det er guld værd)

    For mig ved de 2 begravelser, var et kram næsten mere værd en ord. Men et langt kram med ordene. "det gør mig ondt, og du skal vide jeg er her for dig" vil betyde meget for din veninde.

    her er et stykke jeg læste meget efter min mors død, hvis jeg var fortvivlet over hvad jeg skulle føle. (følte ofte andre mente jeg burde være over hendes død kort efter)

    "Sorg er et sår der behøver opmærksomhed for at heles. det at arbejde sig igennem og gøre en ende på sorgen indebærer at forholde sig åbent og ærligt til sine følelser, at udtrykke og frisætte følelserne helt og fuldt og at tåle og acceptere dem lige så længe, som det tager for såret at hele. Vi er bange for, at når sorgen først er erkendt, vil den tage magten fra os. Sandheden er, at sorg faktisk går over. Men sorg, der ikke udtrykkes, varer i det undelige.

    Håber du kan bruge noget af det.

    Varme tanker fra Dorte


  • #10   10. mar 2010 Line H, uanset hvordan, så er det forfærdeligt at miste, og jeg tror vi er mange der har prøvet det på en aller anden måde. Det kan ikke andet en at gøre forfærdeligt ondt, og der er ingen tid på sorg, det tager den tid det tager.

    Jeg synes du skal skrive brevet til din veninde. Ved at udtrykke dine følelser og får sat ord på dem, tror jeg vil hjælpe dig igennem den hårde tid der kommer, hvor du vil være der 100% for din veninde. Det handler jo også om at hele dig, og du har lige så ret til din sorg med alle de oplevelser I har haft sammen. Sæt ord på det, og det vil hjælpe dig til at være der for din veninde. Det tror jeg på.

    Ønsker jer det bedste for dagen i morgen. Husk at det er godt at få grædt ud, så sorgen bliver nemmere at bære. Følelser skal ikke spærres inde.


  • #11   10. mar 2010 You'll never walk alone

    When you walk through a storm hold your head up high
    And don't be afraid of the dark.
    At the end of a storm is a golden sky
    And the sweet silver song of a lark.
    Walk on through the wind,
    Walk on through the rain,
    Tho' your dreams be tossed and blown.
    Walk on, walk on with hope in your heart
    And you'll never walk alone,
    You'll never, ever walk alone.

    Walk on, walk on with hope in your heart
    And you'll never walk alone,
    You'll never, ever walk alone.

    Stakkels din veninde, det er bare SÅ rædselsfuldt at miste og man føler, man aldrig skal blive glad igen :(.
    Denne sang bruges godt nok i fodboldsammenhæng, men ikke desto mindre har den flere gange givet mig håb om et lys for enden af tunnelen. Selvom jeg tuder, hver gang, jeg hører den, synes jeg, den beskæftiger sig mere med håbet end med sorgen i sig selv, ja og så siger den jo noget omkring det, du gerne vil fortælle din veninde; at hun ikke er alene.
    Håber, hun klarer sig igennem med hjælp fra jer, der holder af hende


  • #12   10. mar 2010 Hej alle..

    Mange tusind tak for hjælpen.. Jeg er netop blevet færdig med det kort jeg har lavet til hende.. Jeg har lagt billeder af kortet ind i et af mine album'er - se billederne af kortet her.. http://hundegalleri.dk/html/alb_vis.asp?AlbumID=50812

    Endnu engang: MANGE TAK for hjælpen.. En hård dag venter imorgen.. Heldigvis er min familie med, så vi kan støtte hinanden..


  • #13   11. mar 2010 Et fint kort, som din veninde med garanti bliver rigtig glad for. Håber at I kommer så godt igennem dagen som I kan under disse omstændigheder.

Kommentér på:
At miste - det gør SÅ ondt!

Annonce