børneopdragelse {{forumTopicSubject}}

Min kæreste spørger ofte om han er for hård ved knægten... -Har aldrig oplevet ham hæve stemmen eller blive sur over noget som helst (i nogle forbindelser)...

Her til aften fortalte jeg ham, at hvis vi fik børn, fik ungen altså ikke lov at kalde mig røvhul, idiot og råbe af mig... Ganske vist var knægten træt efter en lang dag i svømmebad med far, men han råbte, at far fandme aldrig holdt hvad han lovede og at han var en kraftidiot og spasserrøv (far havde sagt vi måske skulle spille kort - men knægten har råbt og skreget hele aftenen, og det tog en krig at få ham til at spise aftensmad)

Mest af alt havde jeg lyst til at fortælle knægten, at det ikke nytter noget at råbe og skrige, og at jeg først gad høre på ham, når han kunne tage det roligt (men problemet er jo at det ikke er mig han retter sin vrede mod, og far gør ikke andet end at sige "tag det rooligt"... Aaaargh!!! -Knægten opfører sig også af og til sådan i andre situationer, hvor han også slår på far og kalder ham grimme navne.

-Der er (som jeg kan tolke det) en grund til hans opførsel af og til løber løbsk, men synes ikke at man blot skal lade stå til i forhold til hans opførsel, fordi man ved hvorfor han reagerer, som han gør...

Er det mig, der ikke fatter en bjælde omkring børneopdragelse, eller hvad???

Se svar (23) >>

Andre forumemner med "børneopdragelse"

Børneopdragelse
Sidder lige og ser SOS barnepigen. Jeg ved godt det er nogle ret ekstreme tilfælde at familier de rikke fungerer som de kunne, men altså.. Jeg bryder mig ikke om de der time-out, sende på værel...

Skrevet af: *Ib* - 18. mar 2011

Børneopdragelse
Hej alle. Først vil jeg lige sige, at den historie, jeg vil skrive nedenunder er hugget fra min mors hjemmeside, da det er nemmest at forklare det på den måde. Vil dog linke til historien, så man k...

Skrevet af: Kent A - 20. feb 2010

Lederskab ?
Vi er vel enige om, at hunden er menneskets bedste ven - mit spørgsmål er så .. er vi hundens ??? I divese tråde hvor folk beder om hjælp til det ene og det andet problem ser jeg rigtig mange svar...

Skrevet af: Marlene S - 6. jan 2006

Se alle forumemner med "børneopdragelse"

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

Rengøring 750 kr.
Ophængning af 3 lamper 600 kr.
Rengøring 450 kr.
Elektriker 1.500 kr.
Fastgørelse håndvask m.v 2.200 kr.

Opret en opgave

Gå til sidste svar

Kommentarer på: børneopdragelse

***René** * Tilmeldt:
jan 2006
Følger: 19 Følgere: 57 Hunde: 2 Emner: 1.742 Svar: 21.705

#1 4. jun 2011 Sådan er der desværre mange børn der får lov at at snakke....

Den var ikke gået her !
Jannie H Tilmeldt:
jun 2010
Følger: 21 Følgere: 9 Hunde: 2 Emner: 71 Svar: 589

#2 4. jun 2011 Det skal man heller ikke , det har du fuldstændig ret i. Børn har brug for grænser - også indenfor sproget. Der er forskellige måder at takle det på - det kommer også meget an på alderen.

Man kan for eksempel sige: "Når du siger "indsæt selv ord her" til mig, så bliver mor/far ked af det". Man kan også sige: "Sådan taler vi ikke her i huset". Eller: "Jeg kan høre på dig, at du er rigtig vred på far. Skal vi ikke lige sætte os herover og tale om det?" Der er mange muligheder, men det er vigtigt at anerkende barnets vrede/utilfredshed, men at man også samtidig gør opmærksom på, at det sprog er uacceptabelt.
Rie J Tilmeldt:
apr 2007
Følger: 4 Følgere: 2 Hunde: 1 Emner: 423 Svar: 3.408

#3 4. jun 2011 Han er 7

Han er sød og venlig mod alle og meget sjældent et problem i skolen, og overfor mig er han eksemplarisk...
Rie J Tilmeldt:
apr 2007
Følger: 4 Følgere: 2 Hunde: 1 Emner: 423 Svar: 3.408

#4 4. jun 2011 Mit problem er blot, at jeg har planer om at flytte sammen med køresten - og jeg holder også af knægten, men kan bare forestille mig fremtidens konflikter i.f.t. børneopdragelse...
- Maria - Tilmeldt:
dec 2006
Følger: 8 Følgere: 11 Hunde: 1 Emner: 18 Svar: 2.494

#5 4. jun 2011 Nej det er ikke okay...

Hvad siger kæresten når du efterlyser grænserne?
Rie J Tilmeldt:
apr 2007
Følger: 4 Følgere: 2 Hunde: 1 Emner: 423 Svar: 3.408

#6 4. jun 2011 Jannie H - er fuldstændig enig... Mit problem er nok snarere, at jeg skal finde ud af, hvordan jeg kan "opdrage på far"...???
Snuden Tilmeldt:
sep 2009
Følger: 5 Følgere: 5 Hunde: 3 Emner: 298 Svar: 1.975

#7 4. jun 2011 jeg tror han gør det fordi han forsøger at få sin far til at sætte nogle grænser..han mangler noget.. og ved at han skriger og siger alt muligt forøger han at få faren til at reagere...hvilket far ikke gør, så han vil fortsætte indtil han får en reaktion... far må lige sætte sig ned at snakke med sønnen om hvordan man opfører sig og så sætte nogle grænser for opførsel.. jeg tror simpelthen det er det knægten mangler
Henriette Nørbo P Tilmeldt:
jan 2010
Følger: 22 Følgere: 19 Hunde: 3 Emner: 14 Svar: 70

#8 4. jun 2011 Hmm stakkels dreng tænker jeg. Han må da virkelig ha nogle uløste følelser overfor sin far. Og hvis far reagerer ligeglad, hvordan skal han så få løst det?!
- Maria - Tilmeldt:
dec 2006
Følger: 8 Følgere: 11 Hunde: 1 Emner: 18 Svar: 2.494

#9 4. jun 2011 Louise - Jeg fik den samme tanke.. børn søger grænser, indtil de får dem.
Rie J Tilmeldt:
apr 2007
Følger: 4 Følgere: 2 Hunde: 1 Emner: 423 Svar: 3.408

#10 4. jun 2011 Når jeg fortæller min mening, og spørger, hvorfor han ikke gør noget, så er svaret, at jeg kan vente til jeg selv får børn (slet ikke nedladende sagt) - men jeg tænker at jeg da ville have det 100 gange værre, hvis mit eget afkom råbte og skreg af mig, end andres...
Rie J Tilmeldt:
apr 2007
Følger: 4 Følgere: 2 Hunde: 1 Emner: 423 Svar: 3.408

#11 4. jun 2011 Far reagerer ikke ligeglad, han forsøger at berolige/trøste....
***René** * Tilmeldt:
jan 2006
Følger: 19 Følgere: 57 Hunde: 2 Emner: 1.742 Svar: 21.705

#12 4. jun 2011 Rie, jeg tror slet ikke at når du får børn, at det kommer så langt....

Selvfølgelig kan børn flippe ud, men der er kæmpe forskel på hvordan de gør det-

Passer jo en del børn og de ved godt at de skal snakke ordentligt, også selvom tingene ikke lige går deres vej.
Jannie H Tilmeldt:
jun 2010
Følger: 21 Følgere: 9 Hunde: 2 Emner: 71 Svar: 589

#13 4. jun 2011 Det er bare rigtig svært, når man skal flytte sammen og kæresten har et barn fra et andet forhold. Det er vigtigt, at I får talt om, hvilke forventninger din kæreste har til din involvering i opdragelsen af hans søn. Det er vigtigt for jer alle tre. Måske har din kæreste svært ved at sætte grænser for ham, fordi han har dårlig samvittighed (blot et gæt, da det ofte er sådan noget der ligger bag manglende grænser, da jeg bestemt ikke synes det lyder til, at din kæreste er ligeglad med sin søn). Har du fortalt din kæreste, hvordan du oplever det? Han gør ham en bjørnetjeneste ved ikke at sætte grænser - det er vigtigt, at han forstår. Det lyder jo som om han er en skøn knægt der fungere og er høflig overfor alle andre end sin far. Men det er vigtigt at få i talesat, hvorfor han har svært ved at sige fra overfor sønnens sprog, ligesom det er vigtigt, at have klare regler for, hvad der er acceptable adfærd og hvad der ikke er inden I flytter sammen
Rie J Tilmeldt:
apr 2007
Følger: 4 Følgere: 2 Hunde: 1 Emner: 423 Svar: 3.408

#14 4. jun 2011 Rene; Spændende nok er jeg lærer og far pædagog, hvilket jo er ret ironisk:-)

Mine egne unger i skolen ved også godt, hvordan de skal tale til mig - og det er ikke fordi, at jeg er streng og skælder ud - nærmere det modsatte - Jeg er lige blevet udnævnt som årets sødeste lærer, fordi jeg aldrig skælder ud, men taler ungerne til fornuft:-) .. - Tror heller ikke jeg ville være anderledes, hvis det var mine egne børn...
Rie J Tilmeldt:
apr 2007
Følger: 4 Følgere: 2 Hunde: 1 Emner: 423 Svar: 3.408

#15 4. jun 2011 Jannie H;

Hvor er du bare god til at strukturere og sætte ord på de tanker, der er i mit hoved:-)
Jannie H Tilmeldt:
jun 2010
Følger: 21 Følgere: 9 Hunde: 2 Emner: 71 Svar: 589

#16 4. jun 2011 Tak Rie Har selv tre dejlige unger, hvor min mand er biologisk far til de to, men også "far" til den ældste, så kan godt huske alle tankerne og bekymringerne da vi skulle flytte sammen. Der har været uenigheder om børneopdragelsen, men vi er helt enige om, at vores børn skal tale ordentligt og høre efter, hvad der bliver sagt. De to yngste er næsten 3 og 5 år - den ældste 13, så der bliver prøvet grænser af, så man nogle gange bliver helt gråhåret Men det kan betale sig, at holde grænserne, da de hurtigt gennemskuer, hvis man ikke mener det man siger, og så skal de prøve det af Er selv født ind i en familie (og nok også en tid) med fri opdragelse, og det har da nok haft sine fordele - men bestemt også sine bagdele, da jeg var en af den slags, der hele tiden søgte grænser (ikke på en måde, hvor jeg kom ud i noget skidt eller lavede decideret ballade ). Jeg tror, at børn bliver trygge ved at kende grænser og vide de er der.
*CH* - Tilmeldt:
aug 2006
Følger: 37 Følgere: 68 Hunde: 4 Emner: 649 Svar: 46.983

#17 5. jun 2011 Som forældre synes jeg man forpligter sig til at lære sine børn nogle sociale færdselsregler.
Og man forpligter sig også til at lære dem at afkode signaler for personlig grænsesætning hos både sig selv og hos andre mennesker.

Uden disse to ting, bliver det rigtig svært at være ung og voksen i et samfund.

Så jeg synes din kæreste gør sin søn en stor bjørnetjeneste ved ikke at vise ham og fortælle ham hvad der er acceptabel adfærd og hvad der ikke er.
Gad vide, om han nogensinde har overvejet det?
Monica P Tilmeldt:
maj 2004
Følger: 23 Følgere: 22 Hunde: 4 Emner: 47 Svar: 671

#18 5. jun 2011 Sproget er også noget vi har talt meget om herhjemme... har en datter på 8 år og i ville korse jer hvis i hørte nogle af de udtryk som hun slæber med hjem fra skole og SFO.

Allerede i 0 klasse havde hun dernede lært at man kunne lave fuck finger, hun anede bare ikke hvad det betød da jeg satte mig ned med hende og forklarede ordets betydning.

nutidens børn og unge er MEGET anderledes end dengang jeg var barn og jeg gruer for hendes kommende teenage år.

Men det har været været oppe og vende i forældregruppen.... for vi var nogle af os som var godt træt at at vores børn kom hjem allerede i 0 klasse med så grimme udtryk.
*KFK * Tilmeldt:
jan 2008
Følger: 7 Følgere: 6 Hunde: 2 Emner: 29 Svar: 903

#19 5. jun 2011 Fri opdragelse skal sku afskaffes. Det kommer der kun lorte unger ud af...
-T - Tilmeldt:
apr 2007
Følger: 37 Følgere: 43 Hunde: 4 Emner: 150 Svar: 9.040

#20 5. jun 2011 RIe - Puhada...
Men jeg tror roligt at du kan regne med, at tingene kommer helt af sig selv når i flytter sammen....
Inden og lige efter M og jeg var flyttet sammen, blandede jeg mig slet ikke i hans børneopdragelse, men efter et stykke tid, kom det helt af sig selv
Som M sagde til mig "det er også dit hjem"...
Nu er M Junior virkelig eksemplarisk når han er her, og kunne aldrig finde på at tale sådan til sin far, men jeg ville ikke være bleg for at sætte foden i jorden i sådan en situation som du beskriver.... Selvom det er far han skælder ud på, er det ikke et sprog jeg vil høre på i MIT hjem

Jeg har taget EN tur med M junior da han var ca 5.... det var ikke sjovt, men siden den dag.... ingen problemer:-)

og nu du skriver *opdrage på far*? det starter med det samme man flytter sammen ha ha
Anne R *I love my Silky's* . Tilmeldt:
feb 2007
Følger: 19 Følgere: 20 Hunde: 7 Emner: 940 Svar: 10.309

#21 5. jun 2011 Har ikke læst alle indlæg, men jeg kan så forstå at drengen er delebarn og i de tilfælde har jeg den oplevelse at, forældrene ikke sætter deres børn ordentlig på plads i den periode de har dem.
Jeg ved ikke om I kun har knægten hver 2. weekend, men er det tilfældet så tænker jeg at far ikke vil ødelægge weekenden med skænderier og derfor er "opgivende", "blødsøden", konfliktsky" - fordi så undgår de at det bliver en "lorte-weekend" med barnet og at barnet finder på ikke at ville komme hos far mere (ved godt at ifølge barnets alder, har barnet intet valg (i de fleste tilfælde)).
Jeg har selv oplevet i mit forhold, at mandens børn ikke er blevet sat ordentlig på plads, grænserne er for svage og selv om de overskred dem, så fik de alligevel lov til ting som ellers ville være blevet aflyst pga. dårlig opførsel.

Jeg mener helt klart at man skal sætte grænserne hos børnene lige fra starten af og man skal følge op på dem, ikke bare lade stå til. Børn skal have konsekvens af deres handling/sprog.

Jeg har altid brug til min datter, at når noget er færdigdiskuteret, og nej er NEJ, så siger jeg altid capice/capito (italiensk for "forstået") til hende, så ved hun at grænsen er nået og der er IKKE mere at hente/diskutere der.
Charlies Moar . Tilmeldt:
sep 2010
Følger: 3 Følgere: 3 Hunde: 1 Emner: 26 Svar: 519

#22 5. jun 2011 Rie: Syntes du har en pæn forståelse i forhold til drengen/opdragelse. Det er jo en klassikker at deleforældre har svært ved at sætte grænser fordi man gerne vil hygge og have det rart den tid man har børnene. Min egen dreng på 6 år kan også blive et rent monster når han er træt og har fået for mange oplevelser/impulser i løbet af en dag, og det skal vi voksne selvfølgelig tage hensyn til. Bare tænk på hvordan vi selv har det når vi bliver trætte, og børnene kan/formår jo ikke selv at sige fra inden det hele bliver for meget. NÅR det så er sagt, så finder jeg mig f***** ikke at blive kaldt ting og sager eller at mine børn tyer til "vold" fordi de er trætte eller utilfredse. De må være vrisne ja, brokke sig ja, og blive kede af det ja. Men her er grænserne klare, og det ved de. Og de opfører sig heldigvis også derefter.
Rie J Tilmeldt:
apr 2007
Følger: 4 Følgere: 2 Hunde: 1 Emner: 423 Svar: 3.408

#23 5. jun 2011 Har snakket med "far" - og han kunne sagtens se problemet! - Det er bare en hårfin grænse, det med at "blande sig" i andres opdragelse... - Har fra start af tænkt, at det er bedst, at far selv klarer den - men igen er det jo helt rigtigt hvad -T&M Hysted - skriver; at det også er mit hjem - eller måske bare min egen personlige grænse - og udover min egen grænse handler det vel også om, hvad der er bedst for knægten!