Når man ikke længere vil bo hjemme Når man ikke længere vil bo hjemme

Hej Alle sammen, jeg ved ikke hvad jeg vil med dette, men jeg har behov for at komme ud med det.

Jeg bor hjemme i et hus med mine forældre, min søster, vores to katte, mine to kaniner og min hund. Min søster besluttede for snart 1½ år siden at tage en uddannelse, denne uddannelse kunne kun tages ved at tage til jylland og dernæst til Sverige. Mine forældre hjalp hende en hel del og jeg var enormt glad i den periode hun var væk. Inden hun startede på uddannelsen havde jeg flere psykiske sammenbrud, og jeg endte med at skære i mig selv, slå min mor og springe ud af vinduet i sne på bare tæer. Jeg gik efterfølgende til psykolog, og fik samtaler med mine forældre også. Min far ville ikke erkende der var noget galt med mig, mente det var alkoholens skyld og at når jeg kom til psykolog ville jeg komme hjem og fortælle at jeg var en helt normal pige. Det var ikke tilfældet. Jeg havde det psykisk meget dårligt, og var glad for at komme til psykolog, jeg fik det bedre, meget bedre og endte med at være glad. Lige til den dag min søster besluttede at droppe studiet og komme hjem, jeg var helt færdig af gråd, kunne ikke bære hun skulle komme hjem igen. Min mor er der lige meget for os begge, men jeg kan tydeligt mærke at min far kun elsker min søster. Han vil hoppe og springe for hende, men hvis jeg spørger om hjælp til noget, brokker han sig.
Min søster styrer meget herhjemme, jeg havde fået kørekort fx og skulle bare ud og køre små ture for at få erfaring, men eftersom hun ikke mente jeg fik noget ud af at køre i skole måtte jeg ikke. Hun tager selv bilen til arbejdet som ligger tættere på hvor vi bor end min skole. Min mor er begyndt at være lidt irriteret over hende, fordi hun pludselig ikke kan spise med os andre længere, det hun ikke interesseret i af en underlig årsag.
Nu går jeg til hundetræning med min hund om tirsdagen og min mor har aftenarbejde om tirsdagen. Derfor bliver begge biler brugt, så det også vores skyld at hun ikke kan gå til yoga, for det kan hun kun om tirsdagen, fordi hun har lyst til at lave andre planer om søndagen. Sådan er det hele vejen igennem. Jeg bliver så nemt ked af det når jeg er sammen med min far, fordi han ikke forstår mig, og kun kan lide min søster. Derudover er de også irriterede over min hund, fordi han er begyndt at gø meget. Jeg brød fuldstændig sammen i går, og har rigtig meget lyst/behov for at gå til psykolog igen, men det har jeg ikke selv penge til og mine forældre brokkede sig konstant over økonomien sidste gang. Min far virker bare så overfladisk overfor mig, og der er ingen sammenhæng i familien. Min far arbejder altid over, og spiller til langt ud på natten, han arbejder næsten 24/7 men vil ikke erkende sandheden, min mor er træt af det og sidder altid i køkkenet, da hun må ryge der, og så ikke behøver bevæge sig 1 meter for at få en smøg.

Jeg ønsker virkelig at flytte hjemmefra, men det kan bare ikke lade sig gøre. Jeg er færdig med gymnasiet til sommer, og derfor kan jeg ikke nå at finde penge til møbler og forsikringer etc, og få en lejlighed inden. Desværre har jeg heller ikke penge til en almindelig lejlighed hvor man må have dyr. Jeg er desuden mega bange for at være alene og kan intet overskue for tiden hele mit liv er bare noget crap for tiden