{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.955 visninger | Oprettet:

Hvad ville du gøre ? {{forumTopicSubject}}

Som mange nok har læst kender jeg til den her hund, som igen igen søger nyt hjem, og han har virkelig brug for et hjem med tid, kærlighed og utrolig meget tålmodighed og nogle der ved hvad de får imellem hænderne, for han er en meget speciel hund som har brug for tid og nok også en del arbejde.
Min tidligere tråd er her:
http://www.hundegalleri.dk/forum/off-topic/575689-vaenner_man_sig_nogensinde_til_det

Tråden blev hurtigt til noget jeg egentligt ikke søgte, da jeg egentligt bare skulle af med min frustration og høre om man nogensinde lære at leve med det.
Men samtidig satte det også nogle tanker igang hos mig, det gjorde det bestemt ikke nemmere, men alligevel heller ikke svære.

Det er endt ud i at vi i dag (kæresten og mig) snakker, snakker og snakker lidt mere for om vi skal følge mit hjerte og min tro på at beboerne herude ikke klager og hente den stakkels hund. Min kæreste sagde den anden dag at han ikke kunne få en familie der elskede ham mere end hos os, og jeg tror ikke at jeg stopper med at bekymre mig før han er her.
Eller om vi skal følge fornuften der siger at vi skal følge reglerne, så vi ikke risikere at blive smidt ud af vores lejlighed, og så bare håbe på at han kommer et godt sted hen.

Jeg må ærligt indrømme at jeg er ved at være der hvor jeg vil skide på reglerne, hente hunden og give ham det bedste liv.
Hvor min kæreste som ikke har følelserne med i det, stadig bekymre sig meget for om vi kunne risikere at blive smidt ud.

Jeg har gjort alt i min magt for at få vished om alle faktorer, om der var smut huller i reglerne eller lign, men det er der desværre bare ikke smiley
Det er dog beboerne der skal klage over det, og dem kender jeg ikke så godt. Men lige i vores "lomme" virker de ikke til at gå op i det. Til den ene side af vores hæk bor der en kvinde med en westie. Til den anden bor der en lidt ældre dame, så vidt jeg ved.
Overfor os bor der et par med 2 store rottweilere og lidt længere nede mødte vi 2 mindre hunde i en have, da vi gik forbi.

Altså er der allerede i denne lomme mindst 2 huse med 2 hunde. Ser rottweilerne stortset dagligt når de skal ud at gå aftentur, da det passer med at vi laver mad i køkkenet (som er ud til gaden) men mærker ellers intet til dem.

Vi er i vildrede om det her, og vi aner ikke hvad vi skal gøre..

Så hvis det var dig, hvad ville du så gøre? smiley

P.S. Økonomien er ikke et problem, vi har råd til en hund ekstra.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvad ville du gøre ?
  • #1   22. sep 2014 Uhh den er svær synes jeg. Men jeg tror jeg ville hente hunden OG så begynde at lede efter et sted med tilladelse til to hunde. På den måde kan i måske undgå at stå uden tag over hovedet HVIS der bliver klaget og i bliver smidt ud.

  • #2   22. sep 2014 Men er det i virkeligheden ikke at gøre hunden en bjørnetjeneste? -hvad nu hvis det viser sig at nogen klager/det bliver opdaget at i har to hunde?
    Så går den igen en usikker fremtid i møde.

    Har du tænkt over at en hund med sådan en baggrund, måske ikke kan være alene hjemme (med dertilhørende støj-gener), at den sandsynligvis kræver virkeligt meget arbejde... og ikke nok med at man skal have tid og overskud (de to ting er jeg sikker på du nok skal finde) -har du osse den nødvendige viden og erfaring til en hund der kan have ret store problemer?


  • #4   22. sep 2014 Kan se det jeg har skrevet måske kan opfattes hårdere end det er ment. Jeg har fuld forståelse for at du ønsker at hente hunden. Men jeg synes samtidig hunden fortjener at man overvejer om man rent faktisk er i stand til at hjælpe den... det er jo nok lidt mere end bare et fast hjem den mangler...

  • #6   22. sep 2014 Der er meget ofte nogle, der har endog meget ondt i måsen den slags steder, så for hundens skyld vil jeg fraråde det. Er du klar på at aflive, hvis der bliver klaget?

    Jeg forstår godt, du er påvirket og ked, men kunne hunden ikke også komme et godt sted hen, hvor den rent faktisk må være? Er det virkelig værd at risikere jeres bolig for? Jeres fremtid - skulle I ikke uddanne jer?


  • #8   22. sep 2014 Jeg tænker lidt at uanset hvor hunden kommer hen, så må det være sidste omplacering, den kan jo ikke blive ved at blive sendt rundt..

    Så på den ene side er jeg enig med Isabelle, få den hjem, i bliver nok ikke smidt ud uden at få alternativet om at kun have en hund, så altså er det dig/jer der kan ende med at skulle tage beslutningen om at ende hundens liv..

    Omvendt kan man vel ikke afvise at det næste hjem, der ikke er jer kunne rette hunden op, et hjem hvor den kunne blive.

    Den er virkelig svær. Har ikke fulgt med i den anden tråd, men er der ikke andre på banen som nye ejere af hunden? og hvis er det så nogen du har noget indtryk af ....


  • #9   22. sep 2014 På baggrund af at I lige er flyttet ind, at bestyrelsen osv VED at I gerne vil have ændret reglen så 2 hunde bliver tilladt osv, så syntes jeg at det ville være meget dumt at få en hund nummer 2 nu.

    Der vil være stor chance for, at det vil forringe jeres muligheder for at få ændret den regel, I kender ikke rigtig naboerne endnu osv. Og ja I risikere at enten skulle aflive hunden, eller blive smidt ud.



  • #10   22. sep 2014 Vi kan først prøve at få 2 hunde tilladelse til sep 2015, hvilket jeg har bestyrelsen med i, da de gerne vil have lavet reglerne bedre/om.

    Omkring hvordan jeg kender hunden er det en ret indviklet historie, for jeg kender den, bare ikke en jeg har været sammen med, men vil helst ikke ud med hvordan, da jeg ikke vil udhænge nogen, og det vil uanset hvordan jeg gør det, være tydeligt og nemt at finde ud af hvor han er fra.

    Jeg kommer til at gå hjemme minimum indtil januar, og finder ud af i morgen om jeg kommer til at skulle gå i skole hjemme (fjern undervisning) skal jeg det, vil jeg som minimum gå hjemme helt til august.
    Der vil jo så også være Lucky hjemme, som er den mest afslappede hund alene hjemme og som har en rigtig god indvirkning på usikre hunde (vi passede f.eks. en en uges tid sidste nytår, som var så usikker/angst at den bed, dog var der intet i forhold til Lucky, og nytårsaften var det Lucky der sørgede for at den kom med hen til mig hvor de kunne sidde og hygge osv) De to hunde kender hinanden fra Lucky var lille, vil dog ikke tro at de kan huske hinanden, men hvem ved.

    Måske skal det også nævnes at han ikke altid har været sådan, han har været en sød og velfungerende lille hund, men hvor det gik galt ved jeg ikke. Måske de bare har været for hårde ved ham. Lucky ville også begynde at kravle rundt langs væggende (Det ved jeg ikke om han gør) hvis jeg begyndte at opdrage ham med at skælde ud osv. Men jeg ved som sagt ikke præcis hvad der er sket, og jeg har ikke mødt ham siden han er blevet sådan.

    hvis det skulle ende med at vi tog derop, ville jeg havde lucky med, så jeg både kunne se hvordan han faktisk har det, og så jeg kan se om de to ville kunne sammen (jeg ved godt man ikke kan se det hele ved et møde, men man kan se noget) og hun siger han har det godt med andre hunde.

    Bente H, i teorien kan jeg godt starte på skole nede ved min mor, jeg har bare valgt at jeg hellere vil gå i skole heroppe, fordi det er nemmere med busser, men kommer jeg på fjernstudie, ville det skolemæssigt være fuldstændig ligemeget hvor jeg bor.
    Og ja han er værd for mig at risikere bolig for, men jeg ved ikke med min kæreste.
    jeg ved ikke om jeg ville være klar på at aflive ham, men så måtte jeg jo flytte.

    Selvfølgelig skal der da nok findes mennesker der ville kunne give ham det perfekte hundeliv, jeg er bare bange for at det ikke er hos de mennesker han havner ved. Og jeg frygter at jeg vil gå og være bekymret for hvordan det nu går ham, når jeg ikke ved hvor han kommer hen.


  • #12   22. sep 2014 Jeg ville dæleme ikke turde.

    Én ting er, at du ikke har tilladelsen til det - men du har gjort bestyrelsen opmærksom, at du gerne vil have lavet reglerne om, og de vil gerne samarbejde.

    Du risikerer at samarbejdet ryger i vasken OG du risikerer at sætte Lucky i en skidt situation, selvom han var der først.

    Det er en skide træls situation, men jeg kan på ingen måde være fortaler for, at man bryder reglerne - og slet ikke når du allerede lader til at have mulighed for at få et godt samarbejde om nye regler.

    Det er jo ikke kun dig, du sætter i en skidt situation, hvis det bliver opdaget. Det er jer alle fire. Du risikerer at i bliver smidt ud, og så er du lige vidt, for det er heller ikke en holdbar situation for en hund med dårlig psyke - eller du risikerer at skulle skille dig af med den, som jo må være status quo. En hund med en usikker fremtid.


  • #13   22. sep 2014 Hanne det ved jeg ikke om der er, men ikke nogen som jeg har hørt om i hvert fald.
    Jeg kender ikke den nye ejer, kun tidligere ejer, så jeg får desværre ikke noget at vide omkring evt nye ejere. ellers havde det måske også set lidt anderledes ud, men jeg har desværre ikke indtryk af at der bliver gået så meget op i at finde nogen der har hvad der skal til for sådan en hund, men nogle der kan tage den, men måske jeg tager fejl, det håber jeg da.

    Årh Isabelle den er så svær, for jeg vil så gerne handle og tage det hele bagefter, men det er jo desværre ikke kun mig der kommer konsekvenser for HVIS der var nogen der gik videre med det.

    Rikke bestyrelsesformanden ved skam godt jeg har dette dilemma. Han er ligeså stort hundemenneske som jeg selv, jeg tvivler meget stærkt på at han ville gøre noget som helst ved det, men han kan jo heller ikke godkende det. Så jeg ved det ikke... Han har ikke givet indtryk af at det var noget han ville blande sig i overhovedet, og han forstår godt hvorfor det er svært.
    Men det var måske en plan at holde det shhh.. i stedet for at plapre løs om det smiley


  • #14   22. sep 2014 Danielle hvorfor sætter jeg Lucky i en skidt position? Lucky vil altid være hos mig, og han har ingen problemer med flytning, tror egentligt han er ret ligeglad bare han har mig og sine ting. Hvis han så kunne have en ven oveni ville han da bare være lykkelig.

    jeg ville tilgengæld sætte min kæreste i en dum position, men det må jo være op til ham selv hvad han vil. For der bliver ikke gjort noget uden at vi er enige om det.


  • #15   22. sep 2014 Det virker lidt til at du har besluttet dig smiley

  • #16   22. sep 2014 For at være helt ærlig, så er jeg pt mere bange for min mors reaktion end jeg er for alt det her bolig halløj (som klart er det min kæreste tænker på)
    For min mor ville ALDRIG sige gør det! men hun ville efter lidt tid, forstå og respektere det, men hun ville aldrig bryde reglerne.. Min mor er nemlig så skide fornuftig.. Det er jeg ikke, jeg følger mit hjerte 99% af tiden.


  • #17   22. sep 2014 Rikke det har jeg også i mit hjerte, men kampen er fortsat op til mit hoved. Mit problem er ikke hvad JEG vil, men hvad konsekvenserne bliver, og hvad min kæreste vil. Han er splittet, for han er pisse bange for at blive smidt ud, men samtidig ved han også godt hvad det betyder for mig.

    Hvis boligsitiuationen ikke var som den er, havde vi hentet ham allerede. Det er vi begge enige om. Men vi skal jo vide hvad vi så gør, hvis der nu kom en klage. Og det er der jeg ikke har så mange gode ideer, og det gør at kæresten ikke ved om han tør.


  • #18   22. sep 2014 Hvilket jeg sådan set godt forstår. jeg vil nødigt flytte herfra, men jeg vil heller ikke have det dårligt med mig selv fordi jeg ikke handlede, hvis det så viser sig at han ikke kom et godt sted hen.

  • #19   22. sep 2014 Fordi Lucky også bor der.

    Du får en usikker hund ind i husholdningen. Det er ikke sikkert, det kommer til at gå gnidningsløst. Og så er det generelt bare ikke sikkert, det bliver rart at have hund et sted, hvor andre har set sig sure på én.
    Du skaber et usikkert fundament. Det risikerer at gå ud over din hund på den ene eller anden måde, hvad enten du mener, han lader sig mærke af en flytning eller ej. En flytning koster også penge, og på det budget du lagde for nylig lød det ikke til, at der var en hel masse penge at hive op af lommen til brug på f.eks. indskud et andet sted, og så har du misæren. Skiller du dig så af med den nye hund eller flytter hjem til dine forældre og igen må undvære din kæreste?

    Det lyder som om, det kan være ligegyldigt, hvad vi andre mener. I bund og grund kommer det vist kun an på, hvad din kæreste ender med at beslutte sig for.

    Jeg har bare enormt svært ved at forstå, at man tør løbe risikoen, men det er jo dit eget valg.

    Jeg vil bare ønske dig held og lykke med det hele.


  • #20   22. sep 2014 Isabelle -og netop derfor er det af og til godt at få andres perspektiv... de har jo ikke følelser i klemme på samme måde som man selv har når man står i situationen smiley



  • #21   22. sep 2014 Men tænk lige over, hvor svært det er at få en bolig med tilladelse til 2 hunde. Hvad skal I så hvis I bliver smidt ud, bo på gaden? eller igen flytte hjem til din mor, fordi det er eneste mulighed, og dermed bliver nødt til at flytte fra jeres uddannelser osv her i Århus.

    Eller er du klar til at aflive den nye hund, hvis I bliver stillet et ultimatum? Formanden kan jo være nok så fair med det, men hvis folk klager til boligforeningen, så er de nødt til at handle udfra det.


  • #22   22. sep 2014 Tak Danielle.

    i allerværste tilfælde, ville jeg godt kunne få penge til flytning, om det så er ved lån eller at bruge min opsparing jeg har ved min mor på det, er jo så op til hvor dyr den er. Jeg har nemlig en opsparing som jeg ikke må bruge medmindre det er noget meget vigtigt, og det er indskud jo, og jeg ville jo få stortset alle mine penge tilbage herfra, da vi ikke har boet her så længe at der ville være noget de skulle lave.

    Mit budget bliver ikke lagt udfra mine opsparinger men udfra hvor mange penge jeg har som jeg må bruge hver måned. det vil sige at jeg har nogle opsparinger (4 pt) som er til 4 forskellige ting, de bliver ikke talt med.

    Hvis ikke der var andre muligheder ville jeg flytte hjem til min mor midlertidigt, hvor min kæreste også er velkommen.
    Hvis det var for hundens bedste blev han aflivet.

    Jeg ved godt at det måske ville blive svært også for lucky med en hund som har det skidt (nu ved jeg jo ikke hvordan de to ville klikke sammen) men jeg er sikker på at vi fandt ud af det.
    Nuværende ejer søger efter et sted med anden hund, så tænker han vel må kunne med hunde siden hun absolut vil have et hjem med anden hund.

    Danielle.. Jeg læser og tager alt til mig, og det er faktisk en rigtig god hjælp, selvom det er mange af de bekymringer jeg selv har. Men selvfølgelig er det primært op til hvad min kæreste vil. for det er jo os der skal leve med vores valg smiley
    Men derfor er det stadig rart med indput og høre hvad andre ville gøre hvis de stod i det. For det hjælper også til måske at kigge på sider af sagen som jeg ikke selv har tænkt på, og på at finde ud af hvad vi skal gøre.


  • #23   22. sep 2014 Jeg havde hentet den. Men KUN hvis det virkelig var en hund der skulle reddes. Ikke hentet den, bare for at hente en hund.

  • #24   22. sep 2014 Rikke jeg er ikke i uddannelse endnu. men ja det er jo ca. der vi er.. Og det er lige præcis det der gør at vi tvivler på hvad vi gør her, netop fordi vi står imellem at følge hjertet og hente hunden og satse på at det går, eller være 100% sikre på at vi kan blive i vores lejlighed.

    Vi skal ind til samtale om skole i morgen, så indtil da kommer der i hvert fald ikke nogen opklaring. Men måske den kommer lige pludselig.


  • #25   22. sep 2014 Nu som kongelig. Jeg tror måske det er lidt et spørgsmål om hvordan man ser på det, om han virkelig skal REDDES eller om han bare ikke har det godt. Det er jo ikke fordi han bliver tæsket f.eks. Det er IKKE en dyreværnssag, men han har det i mine øjne heller ikke godt og ikke en hund der kan klare at komme ud til hvem som helst (hvilket også desværre nu er grunden til han sælges igen, fordi hun ikke magter ham)

    Det er bestemt ikke bare for at få en hund, for hvis det var det jeg ville, havde jeg gået efter en hundehvalp med fin tavle osv. Men det ved jeg jo godt jeg ikke skal have. Det er kun fordi det er ham.


  • #26   22. sep 2014 Jeg siger ikke det her for at være ond, men jeg tror simpelthen at dit brændende ønske om hund nummer 2, gør at du kan finde 500 grunde til at du bliver nødt til at " redde" den der hund. For uanset hvilke svar der kommer i tråden, så har du et modargument for at tage hunden, og det er også derfor at jeg siger det virker til at du egentlig har truffet valget smiley

  • #27   22. sep 2014 Ja den er svær så. Jeg har selv gjort det en gang, for år tilbage. Og denne hund skulle reddes, for tiden hos dyrlægen VAR bestilt. Ejeren havde givet op overfor hunden. Havde jeg ikke hentet hende, var hun blevet aflivet. Fordi ejeren ikke magtede opgaven mere.
    Jeg hentede hende hjem, UDEN at spørge min udlejer, for hvis ikke man spørger, kan man ikke få et nej.. Jeg boede så til leje privat og i et hus.
    Min udlejer opdagede det nogle måneder senere og de sagde ikke noget. Nu bor jeg så i eget hus og er derfor ude ovre de der problemer.


  • #28   22. sep 2014 Rikke, inden vi fik denne lejlighed, var han også tilsalg. (det er vel ved at være 2-3 måneder siden) dengang ville jeg også hente ham, men kæresten talte mig fra det, for han ville lige have bolig før han skulle have hund, og den gang troede jeg at hunden havde det fint, det havde han så IKKE.

    Men du har ret i at jeg har haft et brændende ønske om netop den hund i 1 års tid, har dog aldrig nogensinde troet at jeg fik muligheden for at få ham, og da han blev solgt håbede jeg at det var det perfekte hjem og ønskede dem kun det bedste. Så fandt jeg ud af hvordan han havde det, og nu er det meget mere end bare et ønske om ham eller en hvilken som helst anden hund. Men et ønske om at han får det godt igen.
    Måske jeg fuldstændig overreagere i mine følelser, men måtte trække stikket midt i et besøg hos min kærestes familie igår og gå ud for at tude. Jeg aner ikke hvorfor jeg lige pludselig blev så ked af det over det lige på det tidspunkt med det gjorde jeg, og gik jo så pænt ind og var med så godt jeg kunne efter. Men det er noget der virkelig påvirker mig. Og det er nok også det der gør det så svært.
    For påvirkede det mig ikke i den grad, ville jeg nok godt lægge det fra mig igen, men det kan jeg bare ikke smiley


  • #29   22. sep 2014 Jeg er helt og aldeles enig med Rikke, det er også sådan, jeg læser det hele.

  • #30   22. sep 2014 Jeg er forresten ikke for stolt til at erkende mine fejl, for jeg har lært af dem alle.

    Vi troede vi havde fået ny bolig, og derfor købte vi Mailo, for vi skulle jo alligevel flytte. Men vi havde så ikke fået ny bolig alligevel, og nu stod vi med 2 hunde, et sted hvor man kun måtte have 1. Vi fortsatte desperat jagten på noget nyt at bo i, hvor det var tilladt med 2 hunde, og noget vi selvfølgelig havde råd til at bo i, og havde råd til indskud til osv. Selvom bestyrelsen og de fleste beboere vidste vi havde 2 hunde, og intet sagde til det, så frygtede jeg HVER dag for hvornår der kom et brev, og vi dermed måtte flytte fra hinanden med hver vores hund. Vi havde sørget for en back up plan, så ingen af hundene skulle væk fra os, men det var jo slet slet ikke det vi ønskede, vi ville jo for pokker blive boende sammen.

    Der kom heldigvis aldrig det brev, og vi fik vores nye bolig. Og hold nu op det lettede at flytte herud, ingen bekymringer over hundene, måske manglende bolig osv mere. Jeg kan på ingen måder anbefale andre at lave det trick, og jeg gør det ALDRIG igen, det var på ingen måder det værd !


  • #31   22. sep 2014 Det er som sagt ikke kun mit valg. Og jeg må ærligt indrømme at selvom jeg kan finde på alle undskyldninger i verden og jeg hælder til det, netop fordi det er det jeg føler, så er jeg ikke blevet en pind klogere endnu, for jeg ved jo godt at der er en masse løse ender. det er jo ikke fordi jeg har glemt fornuften, selvom mit hjerte overstråler det hele pt.

    Det er jo netop mit dilemma, skal jeg lytte til mit hjerte eller til mit hoved.
    Så selvom jeg måske virker til herinde at jeg er 100% sat fast på min beslutning, så er det slet ikke i nærheden af det irl. Jeg er virkelig ude i marginalerne her. For endten gør jeg som isabelle siger: handler og så må jeg tænke bagefter, eller også tænker jeg det til døde.
    For uanset hvor længe jeg tænker, vil dilemmaet være det samme, tør vi eller tør vi ikke satse vores lejlighed på det her.


    Rikke for det første tak fordi du vil dele din historie og er glad for det løste sig for jer uden de store problemer ang bolig.. Jeg er også bange for at det bliver slemt iforhold til frygten for at blive smidt ud. Men jeg ved bare ikke om det skal stoppe mig, eller om jeg bare må tage det som det kommer.
    Men selvfølgelig vil man da pludselig begynde at tænke mere på det, for man gør jo noget man ikke må (hvilket jeg normalt ALDRIG gør, ikke sådanne store ting, for jeg er simpelthen ikke god til det, ligesom jeg aldrig lyver overfor min mor, eller tier sandheden, for jeg kan simpelthen ikke gøre det)
    Men mit hjerte vil gøre alt for den hund.


  • #32   22. sep 2014 Min største bekymring ville være om drengene kunne sammen, udover det så havde jeg hentet ham hjem med det samme hvis jeg havde de følelser du har i det her.

    Vi lever kun en gang. Tag chancer og nyd det smiley


  • #33   22. sep 2014 Jeg fik Ludvig i en lejlighed hvor der ikke måtte være hund. Det var én af årsagerne til at vores forhold gik i stykker og at Ludvig og jeg måtte flytte. Den gang fra Kolding til København.

    Jeg ville aldrig gøre noget lignende igen. Det er IKKE sjovt at stå i DEN situation heller.


  • #34   22. sep 2014 Nu har jeg spurgt min søster, for min søster er IKKE hundemenneske og hun plejer at være skide fornuftig og ikke altid helt forstå hvordan jeg har det med hunde.
    Men indtil nu er der selv hos hende mere vægt til at tage chancen, men måske hun alligevel får argumenter over på den anden side efterhånden som vi får diskuteret det hele.


  • #35   22. sep 2014 Altså min daværende kærestes og mit forhold

  • #36   22. sep 2014 nope ingen hjælp at hente der, ikke til fornuftens side ihvertfald min søster siger: hent den!

    Så nu prøver jeg min mor, og hvis min mor ikke er fornuftig, så henter jeg den, for min mor er fornuften selv.. Jeg tvivler dog på hun er enig uanset hvad jeg siger smiley


  • #37   22. sep 2014 Du påvirker jo også modparten og hun kan nok ikke helt se (u)fornuften i det smiley

    Men igen, helt ind til hjertet. Du kan også vende den om. Hvad ville du råde en til, der stod i samme situation som din?


  • #38   22. sep 2014 C.E i min familie er det meget svært at få det svar man ønsker, hvis ikke de mener det 100% for vi er meget ærlige overfor hinanden.
    Jeg ved derfor også at min mor siger at jeg skal lade være og ikke kan redde verden, selvom hun samtidig vil forstå mit problem.
    Hvis hun ikke siger det har jeg mit svar, men det gør hun ikke smiley

    Er ked af at det ødelagde jeres forhold. Det er netop derfor min kæreste har noget at skulle have sagt, fordi det her påvirker os begge to.


  • #39   22. sep 2014 Det kommer an på situationen. Jeg ville ikke hente den bare for at hente den. Dit hjerte har jo besluttet sig, men du må have hjernen ind over. SOm jeg forstår det er det ikke en hund du kender. Dvs. du løber en vis risiko
    1) du ved ikke hvor "ødelagt" han er af sit turbolente liv.
    2) kan han med din nuværende hund?
    3) hvad med hans fysiske sundhed?
    4) hvad skal der ske med ham hvis han ikke kan reddes? Skal han videre, skal han have fred? Kan du det?
    5) Du er 19 år.. hvordan ser dit liv ud om 6-7 år?
    6) kan den med børn hvis du skal have sådan nogen?
    7) det er muligt din økonomi lige nu bærer 2, men du er 19, din økonomi kan ændre sig 10000 gange..

    Ja der er tusind ting at spørge sig selv om... Men ja jeg havde nok henet ham..jeg hentede luxus, cæzar,walle og de andre der ikke blev boende.. men du skal tænke det igennem..


  • #42   22. sep 2014 Ida: nogen gange er hunde bare uheldige. Tilbage i 2007 hentede jeg en lille Ambullpige på 16 uger til omplacering. Hun havde været i 9 (!!!) forskellige familier på det tidspunkt. Hun kunne være alene,var renlig, kunne med børn og andre dyr, havde godt hundesprog og gik pænt i snor. Der var ingen grund til hun skulle være så uheldig. Jeg fandt hendes forevigt hjem hun stadig bor i.

  • #43   22. sep 2014 Sarah, jeg ved han var ved dyrlægen lige efter han var blevet solgt hvor han skulle have ordnet tænderne, men ellers skulle han være sund og rask.
    Hvis han ikke kunne reddes, ville han blive aflivet. Det er ikke første gang jeg skal tage den store beslutning, så ja jeg kunne godt sige farvel hvis det var det bedste for ham.
    Mit liv om 6-7 år er nok stadig igang med noget uddannelse, jeg skal ikke have børn, det er ikke noget jeg ønsker og har aldrig gjort det og vi er herhjemme helt enige om det. Jeg er på den laveste sats på kh pt, kommer dog på su til januar, men det er den samme sats, så min økonomi kan kun blive bedre.

    Jeg ved at hvis alt andet skulle slå fejl, har jeg både min mor, min far (de er skilt) og min faster som nok skulle låne mig et værelse til vi fandt noget at bo i. Og min kæreste er ligeså velkommen alle stederne.
    Jeg vil altid have min familie i ryggen til hjælp, men jeg vil selvfølgelig helst undgå at få brug for den, men det er rart at vide at man har den.


  • #45   22. sep 2014 Jeg kender ok meget til hans historie. Han var for lidt over et år siden stadig en rigtig god hund som glædeligt kom hen til gæster og snakkede.
    så fik han nyt hjem pga andre omstændigheder, hvad der så er sket der aner jeg ikke, men de skulle så af med ham for et par måneder siden, og nu er han jo så der hvor han er. Om det så var fordi de ikke ville ham pga det psykiske eller om der var andre grunde ved jeg ikke..


  • #46   22. sep 2014 Tænk dig nu om og vær realistisk smiley

    Du er ung og under uddannelse, bor i en lejlighed hvor der kun må bo en hund. Fremtid de næste 10 - 12 år, din arbejdsmæssige fremtid, din boligsituation, din økonomiske situation til at kunne klare 2 hunde i 10 - 12 år!


  • #47   22. sep 2014 Jeg venter stadig på min mors "dom" ..
    Min kæreste har vidst ret i at min mors mening betyder meget for mig, jeg kan ikke gøre store ting uden at involvere hende i det for at få hendes accept.. smiley
    Jeg skrev også til hende inden jeg hentede Lucky i sin tid, da hun lige havde sagt det var en dum ide, ups.. men hun syntes jo han var dejlig da han først var der.


  • #48   22. sep 2014 Tak. Men det var selvfølgelig ikke den eneste grund, så at gå hver til sit var klart det rigtige, i hvert fald fra min side af smiley

    Udover det var jeg pinlig når jeg skulle ned med hunden, alle kunne jo se at vi havde ham og vidste så absolut at der ikke måtte være hund. Jeg havde så dårlig samvittighed over det og det kunne bestemt også mærkes på mit humør. Jeg var anspændt og havde aldrig den der lethedsfølelse.

    Jeg håber i finder en løsning og så håber jeg virkelig at du også lytter til din kæreste også selvom jeg er sikker på at han gerne vil se dig glad. Jeg ville ikke presse ham til noget hvis jeg havde den mindste idé om at det ikke er hvad han vil smiley


  • #49   22. sep 2014 Jeg håber, din mor tænker på det samme, som jeg lige har skrevet.

    Helt personligt mener jeg, du bør "glemme" den hund, den skal nok finde et godt sted.


  • #50   22. sep 2014 Jeg har skrevet frem og tilbage med min mor nu, og vi blev enige om at sove på det og skrives ved igen i morgen.
    Men synes egentligt vores snak var rigtig god, hun kom ind på nogle problemstillinger og hvordan vi skulle løse dem, hvis vi vælger at købe ham.
    For hun var ikke lukket for det, som jeg troede. Jeg ved ikke om der er noget i vandet dernede smiley
    Men hun tilbød blandt andet at hun kunne tage den ene midlertidigt hvis vi fik en klage, så vi fik tid til at finde noget andet. Om det så var Lucky eller den anden er jo underordnet pt. det er det sted udover vores hjem, hvor vi opholder os mest i længere tid, det er altid hende der passer, og jeg er jo dernede weekender af gangen. Det ville selvfølgelig være hårdt, men det var da en mulighed HVIS vi fik en klage.

    Men der er ikke noget bestemt, så nu vil jeg gå ind og se en film med kæresten og så vil vi snakke om det, sove på det og så snakke videre med min mor imorgen.


  • #51   22. sep 2014 nu har jeg ikke læst hele tråden , men da jeg flyttet til en bolig måtte jeg have 2 hunder og ingen klager , men pludselig når jeg fikk 2 nye hunder ( hadde kun 2 hunder samtidig ) så måtte jeg pludselig ikke , hved ikke om det var pag rasen , ,men jeg gadd ikke problemer da jeg lejet lejligheden fra en venn ( framlejd eller hvad det hedder )

    så i mellomtiden til jeg kunne skaffe bolig til 2 store hunder så bodde vi i sommerhus som vi lejet , så jeg tenker siden det snart er vinter så er det da mulig dere lejer sommerhus/ ferije hus til evt dere finder et nyt hjem som dere kan bo med hundene.... vi bodde et par mnd i sommerhus til vi fandt et hus vi alle kunne bo i smiley


  • M
    M Tilmeldt:
    apr 2013

    Følger: 1 Emner: 33 Svar: 179
    #52   22. sep 2014
    Du virker fornuftig, og det lyder til i har en masse back up planer. Så hvis det værste der kan ske er at i ryger ud, men trods alt har penge og andre (midlertidige) steder at bo, så kan jeg ikke se hvorfor i ikke skulle hente den, hvis i/du vitterligt brænder så meget for det smiley

    Held og lykke med det!


  • #54   23. sep 2014 Hvor har du ret, Birgitta.

    TS har du helt opgivet pc'en, som var dit store dilemma for nogle dage siden?


  • #55   23. sep 2014 Jeg kan altså ikke se hvor I det her jeg skulle miste min kæreste. Jeg ville aldrig købe en hund som ikke var 100% en fælles beslutning. Min kæreste har endnu ikke sagt hverken ja eller nej og jeg er stadig ikke selv afklaret med det hele.

    Og hvornår kan jeg knap nok klare mig selv ? Hvad ved du overhovedet om det ? Synes da jeg klare mig ret godt.

    Bente hund har altid været før computer og ja jeg gik fra det efter en snak med kæresten som syntes det var en dum ide at bruge alle mine penge på det når jeg har hans. Hvis du går ind og læser vil du også se at jeg ret hurtigt gik over til et evt kompromis som jeg stadig overvejer. Jeg fik et nyt tastatur af min kærest, og efter at have haft computeren I et par dage kan jeg godt se at det går fint.


  • #57   23. sep 2014 Birgitta: nu taler vi om en hund ikke deres eksistens som forhold.. hvis manden siger ja må han jo have overvejet for og imod.
    han er jo trods alt en voksen mand vi både anser for at kunne håndtere en bil og har stemmeret.
    ,


  • #59   23. sep 2014 Arh Birgitta...det er vidst at sætte det hele rimeligt meget på en spids...

    Det ER vel muligt som par at være uenige om en ting, uden den ene part er en der lukrerer på den andens "modenhed og og fornuft" samt sluger bekræftelse.

    At man KUN tager og ikke lytter til den anden part er godt nok også noget af en formodning. Der vil altid være tidspunkter i et forhold hvor man gerne vil en vej og kæresten måske en anden. Og så må man jo sætte sig ned og tale om det.

    Det er på ingen måde mit indtryk at Solvej sætter foden i jorden, men nærmere at de blot er midt i en proces hvor de prøver at finde ud af en løsning og hvor de står.

    Jeg kan virkelig ikke se noget respektløst i at man siger sine egne ønsker højt, tværtimod. Hvis man ikke kan det i et forhold, så synes jeg det ender galt...

    der er jo ikke tale om hun plager, manipulerer eller skaber sig. Det ser jeg i hvert fald ikke nogen steder.


  • #61   23. sep 2014 Først vil jeg da lige fortælle at min tråd om computer ikke er blevet slettet. Jeg ved ikke helt hvad det har med denne sag at gøre, da jeg ikke i min vildeste fantasi troede at han kom til salg, da jeg oprettede tråden.
    Jeg bruger meget tid på at tænke over ting og drømme om ting, det tror jeg der er mange mennesker der gør, men der er altid ting der lægger øverst, som uanset hvad der er af andre drømme vil komme før dem, og computer er slet ikke på listen i denne forbindelse.
    Resten vil jeg slet ikke kommenterer på da jeg synes det er alt for lavt. Men tak til de der har et andet indtryk af mig og har villet bruge tiden på det. I behøver dog ikke spilde jeres tid på at forsvare mig, da folk må tænke hvad de har lyst til, men tak alligevel smiley


  • #62   23. sep 2014 Er du kommet det nærmere hvad I gør omkring hunden? smiley

  • #63   23. sep 2014 Både og.. Det er virkelig svært..

    Min kæreste kom lige med et twist jeg ikke havde set komme.. For han havde haft lettere ved det hvis det var en hvalp. Det var noget omkring at det så var en hund vi havde fundet i fællesskab som begge ønskede. Ham her er jo en jeg har et forhold til og han er jo ikke en hvalp, så vi følger ham ikke i at vokse op.
    Han vidste dog ikke om han ville mene noget andet hvis han mødte ham, for han kender ham jo ikke..

    Men pt. hælder det vidst mest til at jeg må glemme ham. Det gør lidt ondt men jeg respektere 100% hvis kæresten ikke føler for det. Men nu må vi se, han har hverken sagt ja eller nej, men ud fra hvad han sådan har sagt, lyder det til at han mest af alt tænker på mig lige nu, og det har jeg sagt til ham at han gerne må lade være med, da det her er en beslutning som han selv skal leve med.

    men jeg gik ind til min computer, så kan han jo lige tænke lidt..


  • #64   23. sep 2014 Jeg synes du skal glemme hunden.

    Du er ung og har et ungdomsliv foran dig, her tænker jeg byture og fester og måske kommende børn med din kæreste.

    Ved at du har lavet denne tråd for at bede fremmede mennesker om råd, viser du jo også hvor usikker du er nu.


  • #65   23. sep 2014 Inger ingen fester, byture eller lign til mig. Det siger mig absolut ingenting. Og jeg skal heller ikke have børn, det har jeg vidst i mange år at jeg ikke ønsker, og det er kæresten helt enig i at han heller ikke ønsker. smiley

    Vil sige denne tråd har hjulpet meget, men det er er min mor, min søster og selvfølgelig min kæreste der vægter og har vægtet højest i det her.
    Men vi tager en snak igen i aften, og der finder vi så ud af hvordan vi gør (regner jeg med).


  • #66   23. sep 2014 Glad for du siger denne tråd har hjulpet, husk så rådene fra de mange deltagere og ikke mindst dem der gik dig lidt imod.

    Go' vind fremover smiley


  • #67   24. sep 2014 Min kæreste valgte i dag (uden plageri) at han gerne ville møde hunden inden han valgte, da det for ham er at få en hund mere, og ikke få DEN hund.

    Jeg valgte dog her til aften alene, at vi ber for at hunden får et godt og kærligt hjem, og dermed ikke tager op hverken for at se den eller hente den.
    Jeg håber selvfølgelig det bedste for hunden.
    Men vores fælles drøm er at bo her, og forhåbentligt få lov til at få en hund ekstra til afdelingsmødet sep 2015, så vi i fællesskab kan finde en HVALP der passer lige ind i vores lille familie.

    Det gør selvfølgelig ondt, men jeg kan samtidig mærke at andet ville være forkert. Ikke kun fordi vi ikke må have to hunde her, men også overfor mig selv, min kæreste og vores fælles drømme smiley

    Så Birgitta, selvom du ramte langt ved siden af i forhold til hvordan vores forhold er og fungere, så satte du alligevel nogle tanker igang hos mig, for nej det ville ikke være fair overfor min kæreste at skulle vælge imellem fornuft eller at se mig ked af det, heller ikke selvom han måske selv kunne lide hunden når han mødte den, men det er ikke hans eller vores drøm, men MIN. Og for at være helt ærlig, vil jeg hellere udleve vores drøm, når vi har mulighed for det.
    Jeg ville ikke kunne leve med mig selv, hvis jeg skulle flytte rundt med hverken lucky eller den mere end allerhøjest nødvendigt, eller overfor min kæreste uanset hvor meget han selv er med i alt hvad vi bestemmer, ville jeg altid spekulere på om han nu gjorde det mest for mig..

    Min kæreste vil nemlig gerne gøre mig glad, selvom han nu også godt kan sige fra og sige sin mening, han er bestemt ikke en der bare gør som der bliver sagt smiley
    Og jeg ville aldrig overtale min kæreste til noget så stort uanset hvad. For alt jeg ønsker er at min kæreste er glad.
    Jeg gav ham f.eks. en trøje igår, fordi jeg syntes han manglede en, vi havde egentligt ikke penge til det i denne måned, men så må jeg jo have det mindre til noget andet. smiley
    vi har forresten været sammen i 4 år, så vi kender efterhånden hinanden ret godt.


  • #68   24. sep 2014 Sådan! Rigtig klog og fornuftig beslutning. Ikke kun vil en hvalp være jeres fælles beslutning og projekt, men Lucky vil også have mulighed for at præge den lille, hvilket gør det hele meget, meget lettere.

  • #69   24. sep 2014 Jeg tror også det er det bedste på længere sigt. Så skal jeg heller ikke være bange for at blive smidt ud af lejligheden og vi kan få lidt ro på omkring hele vores liv, skole osv. inden vi springer ud i projekt hvalp. For selvom jeg har styr på det meste, så kan der altid ske noget uforudset, og lige nu tror jeg egentligt vi har nok i Lucky.

    Men det er virkelig svært ikke at lade hjertet løbe af med en.. Og selvfølgelig findes der nogen derude der kan give den et ligeså godt hjem, så nu håber jeg bare at det sker smiley


  • #71   25. sep 2014 Hvor er du sej og fornuftig, Solvej! Sjældent man møder så ung en pige med så meget selvindsigt smiley

  • #73   25. sep 2014 Tak det betyder meget og varmer meget. Det var bestemt ikke et let valg men det var detrrigtige smiley
    Heldigvis kommer min mor I dag og bliver til lørdag så får jeg noget andet at tænke på smiley


  • #74   25. sep 2014 Jeg tror også at i bliver langt gladere for en hvalp og jeres fælles glæde senere hen og så skal den lille nok klare sig og forhåbentlig få et godt og blivende hjem hvor den kommer hen smiley

Kommentér på:
Hvad ville du gøre ?

Annonce