Læge eller dyrlæge? Hvad ville I blive? {{forumTopicSubject}}
Hej HG 
Beklager det lange indlæg! Kig væk hvis du ikke har lyst til at læse linje efter linje om tvivl og studieovervejelser hos en ung studine! (men læs også meget gerne videre!)
Jeg har ikke tænkt mig at I skal tage en beslutning for mig, men jeg kunne godt tænke mig at få nogle input og tanker omkring mit studievalg. Jeg kan nemlig ikke rigtig blive enig med mig selv om jeg skal læse medicin eller veterinærmedicin (til læge eller til dyrlæge).
Jeg har afsluttet en hf med alle de fornødne fag og niveauer samt et gennemsnit højt til at kunne komme ind på kvote 1 på begge uddannelser, også uden at skulle bekymre mig om hurtigstartbonus og sådan noget. Det er jo lykkeligt. Men så mange valgmuligheder kan også godt føles ganske uoverskueligt! (luksusproblem, I know.) Gennem hele hf-forløbet har jeg været ret overbevist om at jeg skulle være læge eller jordemoder (det var grunden til jeg overhovedet begyndte at tage den), men nu har jeg så bare lige "opdaget" dyrlægeuddannelsen, og synes det lyder som knæhøj karse. Jeg har altid haft meget med dyr og natur og gøre, så det virker også som et naturligt valg. Men der er fordele og ulemper ved begge dele, og min mavefornemmelse er helt stum, dér er der simpelthen ikke så meget hjælp at hente, desværre. Så er det jo godt, man har HG!
Jeg har i min tid været ufattelig meget i tvivl om hvad jeg skulle blive, og jeg har villet være alt (seriøst) fra økolandmand, beslagsmed, prof. sangskriver, berider, journalist, filminstruktør, forfatter, ingeniør, jordemoder og endelig læge og dyrlæge. Nu ligger jeg rimelig fast på at prøve enten læge- eller dyrlægestudiet (eller begge ), og så blive jordemoder, hvis jeg virkelig ikke kan lide at læse på uni. Grunden til valget er hovedsageligt at begge dele er naturvidenskabeligt, men stadig professionsrettet, og at jobbene typisk har meget med menneske/dyrekontakt og -kommunikation at gøre. Jeg kan se mig selv som både læge og dyrlæge (og jordemoder) og trives med svære og naturvidenskabelige fag (det bliver til gengæld en spændende overraskelse hvor godt jeg synes om anatomi og udenadslære ).
Begge uddannelser varer ca. lige lang tid (veterinærmedicin tager 5½ år mod 6 år på medicin, men så har medicinerne også ½ år i praktik på kandidaten) og begge er benhårde. Der skal altså arbejdes rigtig meget for det, så det ville bare være så ærgerligt at tænke "gid jeg havde valgt..." efter eller godt inde i forløbet. På den anden side er uddannelserne jo rimelig kompatible ift. at skifte over efter 1 år. Så det er bestemt en mulighed at skifte, hvis jeg efter et år synes at det er et forkert valg. Det jeg gerne vil finde ud af, er hvad jeg skal søge som 1. prioriteret og dermed "prøve af" (og meget gerne ramme rigtigt med selvfølgelig!) først.
Jeg har skrevet en liste over de ting, der er virkelig fede ved begge dele. Here it goes:
Dyrlæge – positivlisten
- Det er en uddannelse der er meget bred, med mulighed for at tage mange forskellige veje, men stadig have professionselementet (praktiserende dyrlæge). Kan arbejde med: landbrug, husdyr, vandprojekter, fødevarer, medicin, samspillet mellem miljø/dyr/mennesker etc.
- Handler mere om natur og dyr end KUN mennesket. Breder biologisk forståelse for liv og dyr
- Man skal ikke arbejde på et hospital! (ikke at jeg har hospitalsfobi, men synes ikke det er de smukkeste/mest behagelige steder at være)
- (Hvis praktiserende) bedre mulighed for selvvalgte arbejdstider og deltidsarbejde
- Bedre mulighed for at leve og arbejde på landet!
- Folkene i branchen/studiemiljøet er nok lige bare lidt mere ligesom mig, og der er formentlig færre "super-karriere-fuck-alle-jer-andre"-mennesker end i medicin (fordomme, I know)
Læge – positivlisten
- Man kan lave nødhjælpsarbejde/ rejse med læger uden grænser! (drømmen)
- Aldrig problemer med jobmuligheder (?) - der er altid brug for en
- Status og bedre løn (ikke særlig vigtigt)
- Super praktisk altid at kunne hjælpe venner, familie og fremmede med deres krop/sygdomme. "Er der en læge til stede"?
- Mulighed for at lave socialt arbejde og hjælpe mennesker
- Mulighed for at arbejde med (menneske)fødsler (drømmejobbet)
Hvad synes I? Hvad havde I selv valgt? Hvad tænker I om arbejdsmarkedet som hhv. dyrlæge og læge? Jeg vil meget meget gerne høre jeres tanker, kommentarer og refleksioner.
Tak!
Røsle
okt 2010
Følger: 18 Følgere: 1319 Hunde: 1 Annoncer: 1 Emner: 201 Svar: 13.501
maj 2012
Følger: 9 Følgere: 14 Hunde: 1 Emner: 86 Svar: 1.008
jan 2007
Følger: 33 Følgere: 31 Hunde: 6 Emner: 139 Svar: 3.553
Det er et arbejde der kan være meget stressfuldt - underbemanding, patienter der er sure over ventetider, eller føler sig misforstået
aug 2013
Følger: 11 Følgere: 76 Hunde: 3 Annoncer: 4 Emner: 262 Svar: 8.016
Men skulle jeg vælge, så ville valget falde på læge, da der er alt for mange dyr jeg ikke har lyst til at skulle være i nærheden af, fordi jeg er bange for dem , haha.
sep 2008
Følger: 12 Følgere: 33 Hunde: 4 Emner: 573 Svar: 10.549
Mit hjerte kan ikke klare at se børn der er syge..
Og mit hjerte kan heller ikke klare at se et dyr der er syg..
Og jeg ville under ingen omstændigheder kunne aflive et dyr..
jun 2006
Følger: 4 Følgere: 67 Hunde: 5 Emner: 905 Svar: 17.461
jun 2013
Følger: 27 Følgere: 434 Hunde: 6 Emner: 102 Svar: 8.210
Læge? Hmm som du er inde på. Fx læger uden grænser kunne være spændende. Men et job som praktiserende læge, eller hospitalslæge - ellers tak
sep 2008
Følger: 19 Følgere: 26 Hunde: 3 Annoncer: 9 Emner: 70 Svar: 4.114
Når man er læge, der det mere ensrettet, det man arbejder med, alt efter hvilken afdeling man arbejder på. Praktiserende læge er en længere uddannelse.
Når det så er sagt så elsker jeg også dyr og ville virkelig gerne arbejde med dem, selvom jeg ved at jeg ikke kommer til det andet end i min fritid.
Ud fra at du skriver at jordmoder er drømme jobbet, så syntes jeg at det er det du skal ellers tror jeg at du bliver hurtig træt af dit studie. Høj løn og præstise er ikke alt. Og jeg ved at det også kræver et højt gennemsnit at komme ind på jorderstudiet.
feb 2006
Følger: 4 Følgere: 32 Hunde: 1 Emner: 562 Svar: 13.263
Du kan også lave velgørende arbejde som dyrlæge- fx rejse til Grækenland og hjælpe gadehunde.
feb 2006
Følger: 4 Følgere: 32 Hunde: 1 Emner: 562 Svar: 13.263
aug 2008
Følger: 32 Følgere: 1457 Hunde: 8 Annoncer: 1 Emner: 28 Svar: 30.062
Dyrlæge lyder fantastisk, men jeg vil have ualmindelig svært ved aflivninger, især af raske dyr. Desuden er jeg bange for fugle.
Læge? Nej tak.
maj 2004
Følger: 14 Følgere: 27 Hunde: 6 Emner: 126 Svar: 5.075
Mht "super-karriere-fuck-alle-jer-andre"-mennesker, er der en del af dem på dyrlæge... De medicin studerende jeg kender, siger at der intet af den slags er på medicin, da karakter betyder nada der. Om det passer, ved jeg ikke
På dyrlæge skal vi jo bruge vores snit til at vælge differentiering, så der er en del af den slags, selvom jeg stadig synes stemningen er ret god
Men den handler jo i bund og grund hvad du føler mest for... Du kan jo tage på "følg en studerende"-dag på begge studier, for lige at få lidt mere føling med det.
Jeg valgte dyrlæge... Det var det eneste der gav mening for mig. Men det betyder jo ikke, at det er det rigtige for alle andre
maj 2012
Følger: 9 Følgere: 14 Hunde: 1 Emner: 86 Svar: 1.008
Jordemoder er helt klart alternativet til en universitetsuddannelse, men jeg vil hellere gå efter læge eller dyrlæge da jeg har familie i mange forskellige lande og formentlig ikke vil have en karriere kun i DK, og læge og dyrlæge er mere ens i EU-landene hvor jordemoderjobbet varierer utroligt meget, fra noget SOSU-hjælper agtigt noget i UK til højt specialiseret graviditetsprofessionelt arbejde i DK. Og jeg gider ikke gå igennem en super hård 3½-årig uddannelse for at få et meget fysisk hårdt job i andre EU-lande. Men som sagt er det helt klart alternativET til de to andre uddannelser.
Desuden vil jeg gerne arbejde med komplicerede fødsler og ikke "bare" ukomplicerede fødsler som er dem jordemødre egenhændigt tager sig af.
I har ret i hvad I siger, at læger skal høre på rigtig mange patientklager nu om dage (dog ingenting i forhold til alle de mange sagsøgelser en læge skal tage stilling til i fx USA).
Einstein: Tusind tak for dine tanker! Du har nok meget ret i at karakterræset måske er større på dyrlæge end medicin! Det havde jeg ikke tænkt på!
Jeg har tænkt meget over arbejdslivet som læge, og jeg tror det er muligt at gøre det på en måde, der er OK for mig. Dvs. at tage diverse obligatoriske turnuser osv. på deltid, og generelt have meget privatliv og nyde godt af høje lønninger så man kan leve for relativt få arbejdstimer. Men det kræver selvfølgelig en personlig kamp, da rigtig rigtig mange læger dedikerer hele deres liv til deres arbejde, og arbejder rigtig meget over tid og med meget få pauser når de er på arbejde. Men jeg tror det er muligt at gøre det på en mere "human" måde, hvis man virkelig vil.
Man skal huske på at som fx praktiserende smådyrsdyrlæge kan man godt sige nej til at aflive raske dyr. Jeg ville heller aldrig kunne holde til at aflive folks hunde fordi de er gået fra hinanden, eller skal på ferie.
Endnu en gang tusind tak for jeres svar og for jeres tanker!!
jun 2011
Følger: 14 Følgere: 17 Hunde: 2 Emner: 73 Svar: 4.816
Så jeg tror på dyrlæge
En anden ting, nu har du jo hund, og udfra min erfaring (har en del medicinstuderende i familien) så er det ikke et studie, som er kompatibelt med hundehold. Du får RIGTIG meget at lave. ISÆR i slutningen af din uddannelse, når I skal "ud og opleve".
Om det også er tilfældet på vet, ved jeg ikke
Husk du også kan tage ud i verden som dyrlæge og hjælpe
jul 2011
Følger: 8 Følgere: 8 Hunde: 2 Emner: 17 Svar: 798
Det er altid en smuk drøm at ville tage ud med læger uden grænser eller lignende, men det bør ikke alene være grund til at læse til læge, da hele pakken er så meget mere omfattende end det. Det er desuden ofte et godt stykke inde i karrieren at man kan den slags, da man skal have en god økonomi (det er utroligt begrænset hvad man får som udsendt) og man skal have en god bid erfaring indenfor sit speciale, da man nemt kan risikere at være den eneste læge på et givent hospital.
Som læge kan (og skal) man specialisere sig indenfor utallige grene. Man kan blive mange forskellige slags mediciner eller kirurg, man kan blive alment praktiserende læge (med lægevagter), radiolog, retsmediciner, samfundsmediciner, børnelæge, psykiater eller et af de mange specialer, hvor man kun har sporadisk kontakt til mennesker som f.eks. klinisk biokemiker eller patolog. Så valgene er mange også efter studiet. Og nu har vi jo en tidsfrist idet man skal være startet på en speciallægeuddannelse inden 5 år efter man er færdig med studiet.
Som sagt, så har jeg aldrig fortrudt at jeg blev læge, men om det er noget for dig, ved du kun selv. Det her er (trods den lange besked) kun et lille udpluk af hvad det drejer sig om for mig, men du er meget velkommen til at spørge.
sep 2008
Følger: 19 Følgere: 26 Hunde: 3 Annoncer: 9 Emner: 70 Svar: 4.114
Derudover så syntes jeg, at det er lidt naivt at tro at du bare kan arbejde deltids(på grund af den høje løn). Som nyuddannet læge skal du først ud og lærer faget og jeg tvivler på at det lader sig gøre på deltid. Du skal have skabt et erfaringsgrundlag for dit arbejde. Måske når du har en del års erfaring at er det muligt, men jeg tror simpelthen ikke på at det er muligt i starten, når man er grøn.
For mig lyder det til at præstise og høj løn betyder rigtig meget for dig, hvis det er ens drivkraft syntes jeg ikke at man skal arbejde med hverken mennesker eller dyr(da man aldrig bliver rigtig god). Men det kan godt være, at jeg tolker, det du skriver forkert.
jun 2011
Følger: 14 Følgere: 17 Hunde: 2 Emner: 73 Svar: 4.816
Min moster har en ultralydscanningsklinik inde i Kbh, så man behøver ikke at være på hospital for kunne gøre den slags
Det med deltid og studie og sådan... Husk lige at medregne fremdriftsreformen fx og hvor meget SU du har til rådighed og alt den slags, hvis du har hund, studie og bare noget der minder om socialt liv, kan det blive meget svært at have et studiejob ved siden af også, da man ofte (især på overbygningen) lidt indirekte er påkrævet at deltage i rigtig meget udover sit studie, fx. som medforfattere på artikler (ikke at du bliver nævnt eller noget - du er jo ikke læge
Derudover tror jeg ikke, du vil blive glad for et liv som praktiserende læge (som vel er alternativet når man ikke vil være på hospital eller forske?), hvis du derudover har ønsker som MSF og den slags. Praktiserende læger har jo 85-90% af tiden bare folk inde med svamp i storetåen, forkølelse eller ondt i ryggen...
jun 2011
Følger: 14 Følgere: 17 Hunde: 2 Emner: 73 Svar: 4.816
Der er mange problematikker med medicinstudiet, når man har forpligtelser til andre væsener, der hvor man er.
Et eksempel; min kusines studiekammerat trak nr.577, dvs. da hun kunne vælge var udvalget mildest talt småt. Hun har et barn og en mand her i Kbh, han har arbejde i Kbh, hvor han arbejder så meget, at det at være alenefar i den periode, det drejede sig om, var uforeneligt. De er fra færøerne, så muligheden for at bedsteforældrene kunne hjælpe var der ikke - og dog. For resultatet blev, at hun tog en plads på færøerne og rejste derop i hele perioden med barnet, for så kunne hendes familie hjælpe med pasning, det betød også at farmand pludseligt så meget lidt til sin elskede familie...
jul 2011
Følger: 8 Følgere: 8 Hunde: 2 Emner: 17 Svar: 798
maj 2004
Følger: 14 Følgere: 27 Hunde: 6 Emner: 126 Svar: 5.075
Men jeg vil virkelig opfordre til at du tager ud og benytter "følg en studerende for en dag" på begge uddannelser. Det giver kun et lille indblik, men det giver stadig en god fornemmelse af forskellen.
maj 2012
Følger: 9 Følgere: 14 Hunde: 1 Emner: 86 Svar: 1.008
A-S
Ja, det kan du måske godt have ret i!
Jeg tror nu ikke der er mindre at lave på veterinærmedicin end der er på medicin. Begge studier er meget arbejdstunge. Men derfor er det nu stadig muligt at have hund, der ikke lider under det
Selvfølgelig ville jeg vælge gynobs hvis jeg var læge og der var "frit optag" på alle specialer
Jeg har levet af SU med hund de sidste to år og har det helt fint med det... Jeg har ikke det voldsomme forbrug. Regner ikke med at have det store behov for studiejob (måske nogle enkelte fadl-vagter om måneden).
Hvis jeg bliver sendt til Herning - så flytter jeg til Herning. xD Det er ikke sådan at jeg ikke gider bo i udkantsdanmark eller i jylland, jeg har det fint med at rykke op og flytte rundt og min mand har det på samme måde. Jeg har flyttet meget med min hund og det bliver aldrig noget problem at have ham med hvor jeg er. Vi finder ud af det. Fx bor vi i Wien for tiden - jeg flyttede lige efter jeg mødte min mand.
Trine M
Tusind tak for dine tanker, og hvor er det fedt at du er læge!
Ja, jeg har faktisk ikke tænkt meget over hvordan det må være at have det enorme ansvar der følger med. Det må jeg lige gruble over i de kommende dage
Det er ikke udelukkende for at kunne blive udsendt at jeg overvejer medicin, selvom jeg nok ville gøre det på et eller andet tidspunkt hvis jeg bliver læge.
Jeg har skrevet med Lægeforeningen, og det er rent faktisk muligt teoretisk at tage både KBU og speciallægeuddannelsen på deltid (hvor de så tager relativt længere tid). Man skal ansøge om det og have en begrundelse, og de kan selvfølgelig afslå. Men det ér muligt.
Endnu en gang tak for dine tanker - det kan sagtens være at jeg vender tilbage med en PB senere!
AboutMyDogs
Som det fremgår helt tydeligt af startindlægget, så betyder "penge og prestige" netop IKKE særlig meget for mig. Ikke dermed sagt at det er 100% ligegyldigt for mig, men det er IKKE noget jeg vælger efter.
Så ja, jeg tror du har misforstået mine intentioner.
Batdog
Ja, det er faktisk meget godt ridset op af "drømmescenariet"
Jeg vil ikke udelukkende gøre det for at tage ud med MSF. Og jeg er helt med på at det er mest realistisk at det i så fald bliver når jeg er ret gråhåret og eventuelle børn er blevet voksne. Jeg har allerede en mand, og det er nok realistisk at jeg får børn under studiet. Det er en drøm, men ikke noget jeg gerne vil nå før jeg fylder 30.
Du har nok ret i at jeg gerne vil arbejde for at leve, og ikke omvendt. Men jeg tror på at det kan lade sig gøre også som læge - også selvom man, som mange af jer nævner, altid er til rådighed for omverdenen som læge. Jeg kender fx en kirurg der tager til Norge og opererer i 1 uge om måneden og holder fri de resterende 3. Hvis man er praktiserende speciallæge må det også kunne være muligt at være lidt mere herre over ens egne arbejdstider (?). Der er tusindvis af læger og tusindvis af måder at være læge på. Selvom sundhedsbranchen er benhård.
Nu lyder det meget som om jeg argumenterer for lægedelen - måske skulle jeg vælge det?
Einstein
Hvad er dyrlæger uden grænser egentligt? Kan ikke finde noget brugbart svar på google.
Tror desværre at KU har afskaffet studerende for en dag-ordningen. Eller tager jeg fejl?
---
Forresten, så er min mand fra Østrig og vi kommer nok til at bo herovre igen når jeg er færdig med studie (forudsat vi bliver sammen, selvfølgelig
Endnu en gang mange tak alle sammen
maj 2012
Følger: 9 Følgere: 14 Hunde: 1 Emner: 86 Svar: 1.008
Ved du forresten hvor let eller svært det er at få job som dyrlæge, hvis man ikke vil arbejde med produktionsdyr, men er åben over for alt andet?
okt 2006
Følger: 60 Følgere: 49 Hunde: 7 Emner: 334 Svar: 14.049
De mangler der ude
Personligt havde jeg valgt dyrlægestudiet, hvis ikke det lå i Kbh.
Læge eller dyrlæge? Hvad ville I blive?