{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
683 visninger | Oprettet:

Man bliver kynisk {{forumTopicSubject}}

Jeg skræmmer mig selv...
Med alle de tragedier der er rundt omkring i verdenen hele tiden, kan jeg tage mig selv i at trække på skuldrene og spille videre på Hay Day. Nu her til aften nede i Istanbul, og sidste gang i Orlando. Det er nærmest blevet en dagligdags ting og man tænker, nå nu skete det også der. Troede aldrig jeg ville kunne have det sådan. Hvordan håndterer i jeres tanker?


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Opsætning af gardinstang 250 kr.
  • Montere en kattelem i en dør 1.000 kr.
  • El løbehjul - skift af bremseklodser - kugoo g2 600 kr.
  • Flytterengøring 2.500 kr.
  • Samling af 2 garderober fra jysk 2.000 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Man bliver kynisk
  • #1   29. jun 2016 Jeg er nøjagtigt lige så kynisk som dig, desværre smiley Men det er vel nødvendigt for at overleve ?
    Har lige siddet og læst lidt omkring bomberne i lufthavnen i Tyrkiet, og det er frygteligt, men det er desværre også blevet en del af vores hverdag smiley


  • #2   29. jun 2016 Der har til alle tider sket destruktive ting på Jorden, hvor noget liv bliver udslettet og fysiske strukturer det evt. også. Samtidig bliver der hver dag skabt mere liv i alskens former og udtryk. Kilden vi kommer fra kommer aldrig til at forsvinde. Jeg forsøger at nyde den og være den så meget som muligt - ikke glemme, ikke dømme, bare være her, hvor jeg nu engang er, og dyrke medfølelse, glæde og kærlighed til det liv der er her.

  • #3   29. jun 2016 Jeg har det generelt som dig. Det er lidt svært at forholde sig til ting, der sker så langt væk.

    Men lige det her med lufthavnen i Istanbul, har jeg svært ved at trække på skuldrene over - for jeg skal selv til Tyrkiet på fredag (dog Alanya), og har det virkelig stramt med at skulle derned nu...


  • #5   29. jun 2016 Jeg har det lidt ligesådan .... Kan huske fx 11/9, jeg sad klistret til tv´et, også da de 2 gange Frankrig blev ramt ..... og i går da jeg havde hørt om Istanbul kort på Dr1, slog jeg over på tv2 nyhederne, og det slog mig at for tid tilbage ville de første sætninger dreje sig om en sådan tragedie, det gjorde de ikke i går, først kom der en oversigt over hvad der ville komme i nyhederne, og så kom indslaget ...

    Jeg synes på alle måde, både hos mig selv og i omgivelserne, at man så at sige har "vænnet" sig til det, og reaktionerne aftager i takt med det sker ....
    Før i tiden fyldte det snakken på arbejdspladsen, de sidste gange har jeg ikke hørt nogen tale om det overhovedet ....

    Jeg tænker lidt det samme, da jeg var ung fyldte fx knivstikkeri medierne i stor stil, nu er det ofte en note, medmindre det er endt i drab ... selv skud, og drab overskrifter reagerer jeg nærmest ikke længere på .....

    Jeg synes det er så trist, at liv på en eller anden måde er blevet lidt ligegyldigt...


  • #7   29. jun 2016 Jeg kan ikke gå rundt og lade mit liv gå i stå resten af dagen hver gang jeg hører om terror. Jeg synes det er forfærdeligt! Men også meget uvirkeligt når det ikke er "tættere" på. Jeg tror det er en helt, helt almindelig reaktion at man trækker på skuldrene og går videre med dagen.

    Hvis man lader sig følelsesmæssigt påvirke hver gang, så ville man ikke kunne GØRE andet end at befinde sig i en evig tilstand af forfærdelse og håbløshed! Selvfølgelig er jeg ked af at det sker, men det er absolut menneskelige at man ikke bliver påvirket af alt - eller i hvert fald at man simpelthen bare distancerer sig fra det.


  • #10   29. jun 2016 Man bliver tosset i hovedet hvis man lader sig påvirke af alle dårligdomme i verden.

    Pt. virker vores kanaler ikke, så jeg har ikke hørt om Istanbul.....


  • #12   29. jun 2016 Sådan som jeg ser det, så bliver man nødt til at være kynisk for at kunne fungere. Der dør ca. 21.000 mennesker af sult eller sult-relaterede årsager hver dag - en stor del af disse er børn. Nogle statistikker får det til fire børn hver eneste minut - så i den tid det tager mig at skrive dette indlæg er ca. tolv børn døde og det er kun en lille del af al det fuldstændige forfærdelige der sker rundt omkring i verden.

    Hårdt som det lyder, så kan man ikke holde ud til at forholde sig følelsesmæssig til hele tiden. Så heller være "kynisk", leve sit liv, men hjælpe når og hvor man kan.

    Angående terrorangreb, så har jeg det sådan at det terroristerne vil have er frygt og opmærksomhed og det nægter jeg at give dem. Jeg skriver f.eks. heller ikke navne på terrororganisationer eller terrorister på internettet, fordi jeg ikke vil tilføje til antallet af google hits.


  • #14   29. jun 2016 Edb, jeg gik i 3. klasse dengang. Jeg forstod faktisk ikke alvoren i det der skete. Jeg fik at vide, at der var mange der havde mistet livet, men egentlig, sådan helt kynisk, så syntes jeg det var spændende, sådan som vi blev trukket ud af undervisningen og sat foran fjernsynet i fællesrummet, så vi alle kunne se skaden.

    Må indrømme, jeg også altid har bekymret mig mest om dyr - helt fra dengang jeg nærmest lige var begyndt at tænke selvstændigt. Især skovbrande og tornadoer påvirker mig meget, for dyrene kan måske ikke nå at slippe væk...
    Det har været utrolig underholdende for min familie, der hovedsageligt består af folk, der aldrig har interesseret sig for andre end dem selv. Slet ikke dyr.
    Jeg ved faktisk ikke, hvor jeg har mit dyrehjerte fra.


Kommentér på:
Man bliver kynisk

Annonce