Kvinde sprang i døden

Fünke Tilmeldt:
apr 2008
Følger: 28 Følgere: 265 Hunde: 2 Emner: 262 Svar: 7.518

#1 12. okt 2016 Nu skal jeg passe på at jeg ikke træder rundt i et ømtåligt emne. Jeg forstår godt at når man er derude så kan man slet, slet ikke se mening eller rationalisere noget.
Men jeg har det MEGET stramt med folk der traumatiserer andre på den måde, lad os bare sige det sådan. Jeg bliver så fandens vred over at folk kan finde på det, om grunden så er at de synes det er sjovt eller om de selvmordstruede. Jeg har det meget dårligt med den slags.

Edit: Men altså hvem skulle synes det er helt i orden at udsætte folk for det? Jeg tror størstedelen af Danmarks befolkning er ret meget imod at udsætte andre for traumatiserende oplevelser.

3 synes godt om

Rikke S Tilmeldt:
apr 2007
Følger: 8 Følgere: 21 Hunde: 5 Emner: 49 Svar: 1.535

#2 12. okt 2016 Jeg har det ligesom dig,, syntes det er så møg forkert at gøre det på den måde og ja andre måder hvor uskyldige mennesker risikere trauma for livet,, såsom hoppe ud foran et tog osv. Men tænker også at når livet gør så ondt, så tænker man måske ikke på sine med en elsker, på hvordan det vil påvirke dem der overvære det.. min mening er dog, at gør livet så ondt, så gør det på en måde der er mindre dramatisk, men igen, nu ved vi jo ikke om der ligger noget psykisk bag dette selvmord, eller et narkotisk stof eller lignende. Men for pokker det må være en skræmmende oplevelse for dem der så det.. øv øv

0 synes godt om

Anika F Tilmeldt:
jan 2011
Følger: 39 Følgere: 31 Hunde: 3 Emner: 166 Svar: 5.314

#3 12. okt 2016 Jeg fatter HAT OG BRILLER af at en selvmorder vil lade andre opleve eller se deres gerning.

Hvis du vil begå selvmord, fint men sørg for at der ikke bliver revet andre mennesker med i det.
Om det er at springe i døden eller gå foran et tog lastbil what ever LAD FOR FANDEN være med at lade det gå ud over andre sagesløse mennesker.

3 synes godt om

A-S Tilmeldt:
jun 2011
Følger: 14 Følgere: 17 Hunde: 2 Emner: 75 Svar: 4.920

#5 12. okt 2016 Generelt er selvmord jo en temmelig egoistisk handling... At man gør et kæmpe skue af det ved at vælge et sted som Rundetårn, gør det jo bare det værre...

3 synes godt om

Frk. Jensen - Crazy Cat Lady :p Tilmeldt:
okt 2010
Følger: 18 Følgere: 1319 Hunde: 1 Emner: 203 Svar: 13.407

#11 12. okt 2016 jeg forstår slet ikke at ingen stoppede hende.

jeg mener, 2 meter hegn så højt oppe og med den blæst må ikke havde været nemt.

0 synes godt om

Ann-marie H, nu med fartstriber Tilmeldt:
dec 2010
Følger: 10 Følgere: 26 Hunde: 6 Emner: 278 Svar: 8.727

#12 12. okt 2016 Helt enig !! Selvmordere tager ofte alle os andre som gidsler, hvad enten de hopper ud foran toget, hænger sig i en skov, springer i havet og skyller op på stranden eller ?
Selvmord er en super egoistisk handling, hvor man ikke tager hensyn til sine omgivelser, eller de efterladte, desværre

0 synes godt om

Fünke Tilmeldt:
apr 2008
Følger: 28 Følgere: 265 Hunde: 2 Emner: 262 Svar: 7.518

#18 12. okt 2016 Jeg tror ikke at der er NOGEN her, der er uenige i at det er fuldkommen forfærdeligt at en person kan komme derud hvor der ikke er andre udveje, bare fordi man skriver, hvor forfærdeligt det også er at udsætte andre mennesker for noget så traumatiserende..

1 synes godt om

Badetøffel BanDana & Anton & Tante Gurli Tilmeldt:
feb 2014
Følger: 5 Følgere: 168 Hunde: 3 Emner: 683 Svar: 6.008

#19 12. okt 2016 Jeg synes at det er super egoistisk at begå selvmord, især når man tager så mange andre med som gidsler, eller tvangsindlagte vidner.
Men jeg synes også at jeg selv er egoistisk når jeg tænker sådan, det er jo et menneske der har haft det svært.

0 synes godt om

JRKT Tilmeldt:
maj 2011
Følger: 9 Følgere: 14 Emner: 3 Svar: 928

#21 12. okt 2016 Sad også og funderede over den. Jeg kan godt følge det, at man kan komme så langt ud at man har lyst til at tage sit eget liv - det er nok nogle gange måden, hvorpå nogle vælger det, jeg ikke altid forstår.
- Forstå mig ret, jeg synes ikke det skal være nemt at tage sit eget liv, men er det nogle gange for svært? Så man bliver nød til at 'tage drastiske midler' i brug, som rundetårn, ud foran et tog/lastbil mv?

Men helt klart, samfundet presser de her individer, der har det så skidt, på ALLE mulige måder - der er ikke plads, overskud eller forståelse at hente, til mange af dem som har det så svært, at de føler deres eneste vej ud, er at sige farvel. Det er egoistisk gjort, set fra andres synspunkt - men for personens synspunkt, er det tit alt andet end egoistisk. Og nogle helt andet er, hvorfor blev det så forfærdeligt, at være egoistisk?!

Men, skal da ærligt indrømme at jeg synes det virker underligt - betale for at gå i rundetårn, for at kravle over og hoppe ud? Jeg havde forestillet mig, at man helst ville gøre den slags, alene eller hvordan man nu skal sige det. Har det i virkeligheden været så stort et råb om hjælp og hvordan kan ingen nå at reagere?

Det virker bare så underligt et sted at gøre det.

1 synes godt om

Fünke Tilmeldt:
apr 2008
Følger: 28 Følgere: 265 Hunde: 2 Emner: 262 Svar: 7.518

#25 12. okt 2016 Jeg synes ét er, hvad formålet med selvmordet har været, noget andet hvordan det påvirker omgivelserne. Jeg kan jo kun gisne om hvordan det ville påvirke mig, hvis jeg var vidne til et brutalt og blodigt selvmord. Jeg har det meget meget svært med at se sådan noget, og tror det er noget der vil påvirke min psyke i en ekstrem grad.

Hvorfor dømme hvad der er trist og "endnu mere trist"? Jeg synes det er lidt underligt at gøre, når man tænker på at sådanne situationer dybt seriøst kan traumatisere folk for resten af livet. Det er ikke noget der kan sættes op på en skala og måles...

Angående "hvorfor blev det så forfærdeligt, at være egoistisk?!" der er jeg HELT enig med dig Rollo's, sådan generally speaking. Men i tilfælde hvor man risikerer ANDRE menneskers liv, hvor man traumatiserer andre mennesker og KAN gøre deres liv til et helvede at leve, så kan jeg simpelthen ikke indsætte den der med at det er i orden at være egoistisk nogle gange, det plejer jeg ellers at mene når bare det ikke går alvorligt ud over andre menneskers psyke og livskvalitet

Og igen, her snakker jeg totalt uafhængig af personens egne intentioner. Intentionerne er vel de fleste gange aldrig at skade andre mennesker, men nevertheless er det jo altså den effekt, det har.

1 synes godt om

SheltieParadise Tilmeldt:
aug 2013
Følger: 1 Hunde: 1 Emner: 2 Svar: 18

#26 12. okt 2016 Selvmord er ALDRIG den eneste udvej.

0 synes godt om

Ditte Tilmeldt:
sep 2007
Følger: 10 Følgere: 20 Hunde: 2 Emner: 73 Svar: 7.082

#28 12. okt 2016 Jeg kan slet ikke forstå holdningen, at selvmord er egoistisk.
Hvis man har det SÅ forfærdeligt, at man ikke engang har lyst til at leve mere, så er man nok kommet så langt ud, som det overhovedet er muligt, så langt ud så det er ubærligt at leve, hvordan skulle man så kunne vælge livet til, bare for andres skyld? For ikke at være egoistisk?

Men jo det er bestemt forfærdeligt for de efterladte og helt frygteligt for de mennesker der uden at have er valg, bliver vidner til et selvmord

11 synes godt om

Natascha *savner sin Kongo* DKK medlem Tilmeldt:
jul 2011
Følger: 9 Følgere: 30 Hunde: 3 Emner: 243 Svar: 5.803

#30 12. okt 2016 I ved overhovedet ikke hvad i taler om, før i har prøvet på at begå selvmord, eller været der hvor i så det som eneste udvej.

Godt hun fik fred i sit sind.

15 synes godt om

Hanne M Tilmeldt:
feb 2011
Følger: 34 Følgere: 94 Hunde: 4 Emner: 956 Svar: 17.966

#31 12. okt 2016 #26 .... det mente jeg også en gang ... men det mener jeg faktisk ikke mere ... jeg kan sagtens forestille mig situationer hvor det er den eneste udvej som den person der gør det kan forlige sig med, situationer hvor alternativerne er værre ...

2 synes godt om

Sanne D Tilmeldt:
aug 2015
Følger: 1 Følgere: 2 Hunde: 1 Emner: 1 Svar: 51

#32 12. okt 2016 Jeg var sidste sommer vidne til en ung fyr, der stod og overvejede at springe ud fra toppen af en brandtrappe. Han blev heldigvis stoppet i sin færden af politiet. Jeg har skænket fyren mange tanker siden, særligt de første 2 uger efter, havde jeg svært ved at tænke på andet. Får stadig en knude i maven, hver gang jeg kommer forbi det pågældende sted. Ikke én eneste gang strejfede tanken mig, at han var "egoistisk" eller "opmærksomhedskrævende og uansvarlig" for potentielt at kunne traumatisere tilfældige forbipasserende. Nej jeg tænkte: "jeg håber fandme han får noget hjælp". Det piner mig at man kan få lov til at gå alene, med så smertende et hjerte, at man ønsker at vælge livet fra.

Jeg kan ikke føle andet end empati, for den slags mennesker, tror ikke det nytter noget at slå et selvmordstruet menneske i hovedet med, at "du er egoistisk, hvis du gør det", tvært i mod. Ja GU' er det også tragisk for dem der måtte være vidne til et selvmord, men hvor må det bare være vand, i forhold til hvad det syge menneske går og slås med.

4 synes godt om

stine V Tilmeldt:
jul 2012
Følger: 8 Følgere: 8 Hunde: 3 Emner: 117 Svar: 2.615

#33 12. okt 2016 når man er der så tænker man ikke på alle dem der kigger...
man er på ingen måder rationel eller ejer nogen evne for at konsekvensberegne på andre menneskers vejne.

ja udefra set er det da en egoistisk habdling, det er det jo fordi der vil altid være en der skal leve med ar have fundet personen og derned leve med billedet.
men for en der er så langt ude så føler man at det ikke kun er for ens egen skyld, man føler også man gør ens pårørende en tjeneste ved at gøre dem fri for den byrde, man føler man er.
Det lyder måske fuldstændig langt ude, men virkelig mange har det sådan.
kampen tilbage efter sådan et sort hul er fanme hård, alle kan ikke klare den. Det er sgu synd hvis du spørger mig, håber hun fik den fred hun sikkert har haft brug for rigtig længe.

3 synes godt om

Fünke Tilmeldt:
apr 2008
Følger: 28 Følgere: 265 Hunde: 2 Emner: 262 Svar: 7.518

#34 12. okt 2016 Nej jeg ved i bund og grund ikke hvad jeg taler om fordi jeg ikke har prøvet at begå selvmord, og andre ved ikke hvad de taler om fordi de ikke firsthand har set en person splatte ud foran ens sko, så sådan set er vi mange der ikke ved hvad vi taler om.
Men jeg vil jo stadig gerne udtrykke mine tanker omkring det

Og jeg tænker blandt andet - hvor går grænsen så? Hvis vi egentlig stiltiende accepterer det fordi "det er allermest synd for ham/hende der blev drevet helt derud"... altså sådan kan man da ikke sætte personlige oplevelser og mentale tilstande op på en skala...

0 synes godt om

Fünke Tilmeldt:
apr 2008
Følger: 28 Følgere: 265 Hunde: 2 Emner: 262 Svar: 7.518

#39 12. okt 2016 Jamen jeg er ikke uenig med dig Rotterne, overhovedet

Jeg kan bare ikke forlige mig med tanken om at gøre sig til dommer over hvordan folk reagerer på oplevelser og hvor stor påvirkningen er på det individuelle menneske. Jeg synes ikke rigtig vi kan tillade os at sætte en skala på hvad der er vand ift. noget andet fordi "det har jeg bestemt og du må kun føle sådan.."

Vi er så hamrende forskellige og har forskellige grænser

0 synes godt om

Sanne M, Kradsebørsten og hundehvalpens moar Tilmeldt:
okt 2007
Følger: 38 Følgere: 69 Hunde: 2 Emner: 242 Svar: 15.315

#40 12. okt 2016 Jeg har det så svært med det her.

Jeg er så meget imod, at man på denne måde inddrager udenforstående, i ens selvmord, og endnu værre, direkte bringer andre i livsfare.
Hvis hun har planlagt det her længe, så good riddance, uanset hvor skidt hun har haft det. For så er det overlagt, meen ... hvor har hjælpen været, for at undgå, at det er kommet hertil?
Har hun mon forgæves bedt om hjælp .. som mange gør pt.?

Nogle snakker om, at hun måske netop har gjort det sådan her, for at der skulle komme fokus på hende, og hendes historie ... dog kender vi ikke hendes historie, er det måske det nye kontanthjælpsloft, der har skubbet hende til det her, er der nogen der spørger om?

Jeg ved det ikke. Jeg er kun glad for, at ingen andre kom fysisk til skade, og at dem der er psykisk påvirkede, får hjælp.

Jeg har altid synes det var helt ekstremt egoistisk, at begå selvmord, bare det, at nogen kunne tænke den tanke, var for mig helt uforståelig ...

Jeg troede nemlig, at de alle havde et reelt valg, og derfor bare kunne lade være ... Der tog jeg så voldsomt fejl !!

De tanker er oftest IKKE nogen man selv beder om. Det er ikke nogen man har kontrol over. At prøve at kæmpe imod dem, at forhindre dem i at udvikle sig fra små impulser/tanker til, at de bliver til konkrete planer, til at disse ikke føres ud i livet ... det kræver enorme mængder energi, som mange bare ikke har, jo slet ikke de mest psykisk syge ... og slet ikke hvis de ikke får den rigtige hjælp.

De kan kun se roen, der venter på den anden siden. Fred for deres egen smerte, oftere dog fred ved tanken om, at de ikke længere er årsag til deres pårørendes smerte. At deres pårørende får fred for dem.
Man gør det oftest FOR dem man elsker, ikke IMOD.

Først den dag den første selvmordstanke/impuls, ud af det blå meldte sig uopfordret i mit hoved, fandt jeg ud af, at jeg ikke havde forstået noget som helst af, hvad det ville sige, at have selvmordstanker/være selvmordstruet.

Og det på trods af, at jeg altså har arbejdet med selvmordstruede mennesker.

Det var og er meget meget skræmmende. Rationelt havde/har jeg intet som helst ønske om, at begå selvmord, jeg var jo netop imod det, og jeg er glad for at være i live. Men det er selvmordstankerne altså ligeglad med.
JEG kan ikke selv vælge om, eller hvornår, de dukker op. Der er noget galt med synapserne i min hjerne, der trigger dem (i starten var det pga. ekstremt stress, der udløste noget der kaldes en voldsom belastningsreaktion, hvor hjernen ret meget brænder sammen, det medførte en depression) når jeg bliver udsat for bestemte triggere, som jeg ikke kan forudse (endnu?).
Depressionen er velbehandlet, men den triggede altså en let skjult genetisk psykisk lidelse, som giver samme symptomer (bipolar affektiv sindslidelse/at være maniodepressiv). Det er en af de psykiske lidelser, der ender ud i omkring næstflest, selvmord i DK.
Jeg er så heldig oveni denne, også at have den diagnose der menes at være årsag til hovedparten af selvmord, blandt psykisk syge i DK ... Yeah :o)

Derfor får jeg hjælp, meget meget hjælp, både medicinsk, og på alle andre områder af mit liv.
Men det kræver altså meget, for man skal selv bede om den hjælp, da den opsøgende instans, er meget meget ringe (og pt. forringes yderligere pga. der skal skæres). Så beder du ikke om hjælp, så får du den ikke ... DET er skræmmende. For er det noget psykisk syge er dårlige til, så er det at bede om hjælp ... tage imod den, og holde ved, når først de får den.
Uden hjælp ... hvem ved, jeg ville måske være hvor hun er nu?

For mig er det gået fra, at jeg var en ret normalt kvinde på omkring 28 år, i fuldtidsarbejde, der aldrig havde døjet med selvmordstanker, eller det der ligner, der får "stress", til at jeg nu er næsten fuldt invalideret. Det kan ske for enhver ...

Det er ikke et VALG man får, om man vil have de her tanker. Så håber jeg at det er slået fast. Jeg ville gerne have forstået det ordentligt, dengang jeg var "rask" og arbejdede, med selvmordstruede mennesker. Måske jeg kunne have hjulpet dem endnu mere, end jeg gjorde?

Pt. kommer mine selvmordstanker/impulser mest, når jeg ellers tror, at jeg har en rigtig god dag, og derfor slipper den ellers næsten konstante, meget stramme kontrol, jeg bruger uanede mængder af kognitiv energi på, hvert eneste sekund, for at holde de tanker/impulser ude. De tanker kan komme 100% uforberedt, og de kan indebære, at andre vil komme til skade, hvis jeg handler på dem/ ikke når at skubbe dem ud af knolden, inden de får bare lidt fodfæste.

Jeg har et håb om, at jeg aldrig vil nå til at lave konkrete planer, og hvis jeg gjorde, at de ikke inddrager andre. Jeg vil ikke tænke længere over det, da jeg netop undgår enhver form for planlægning, da det er en måde, at prøve at afholde tankerne/impulserne fra nogensinde at blive til handling.

Medmindre I selv har prøvet det, kan jeg med 100% sikkerhed fortælle jer, at I IKKE forstår, hvad det vil sige at være selvmordstruet.

Det undskylder dog i mine øjne, stadig ikke hendes handling.
Men det forklarer den måske ...

13 synes godt om

Søren U fede Dorit er tilbage Online Tilmeldt:
maj 2008
Følgere: 65 Hunde: 2 Emner: 124 Svar: 6.618

#41 12. okt 2016 Jeg har også tænk over begrebet 'selvmord'. Men det er mest ifm en tilbagevendende tvangstanke, der fortæller mig, at jeg måske en dag bliver lammet og/eller på anden måde ude af stand til at klare mig selv. Så "kører bussen" altså for mit vedkommende - hvis jeg altså kan starte den selv, haha
Mht dagligdagen, der også giver sine knubs ind i mellem, så er jeg så tilpas stædig, selvhjulpen og kampparat, at jeg indtil videre kun føler mig stærkere af at møde og besejre modstand. Men situationen kan vende på et splitsekund, så . . . . .

1 synes godt om

Flynn Tilmeldt:
maj 2004
Følger: 13 Følgere: 28 Hunde: 6 Emner: 126 Svar: 5.042

#42 12. okt 2016 Selvmord er ikke mere en egoistisk handling, end det at dø af kræft, er en egoistisk handling.

Begge dele er konsekvenser af sygdom og ikke noget man vælger selv.

Kvinden kan ikke gøre for, at hun har været så syg. At tale ned om hende, fordi hun var så uheldig at dø af sin sygdom, det er bare at være med til at gøre psykisk sygdom til endnu mere tabu. Og det er med til at gøre, at andre ikke tør bede om hjælp, inden det er for sent. Og det er ekstremt ubehageligt for de pårørende at læse.

22 synes godt om

Badetøffel BanDana & Anton & Tante Gurli Tilmeldt:
feb 2014
Følger: 5 Følgere: 168 Hunde: 3 Emner: 683 Svar: 6.008

#44 12. okt 2016 At jeg synes det er egoistisk, hænger nok sammen med, at jeg ved hvordan det er at stå som den der finder / ser den døde / selvmordet.
Da jeg var barn, havde mine forældre en lejer, han hed Leif, jeg var tit oppe og besøge ham der på 1 salen, han havde mange fine ting, som sådan en 5 årig pige synes var flotte, og han fortalte gode historier.
Hver morgen gik jeg først op med hans bacon og spejlæg, mens min mor kom lidt senere med kaffen, han VIDSTE at jeg blot bankede på og åbnede, så han VIDSTE at jeg ville finde ham, som den første

Men nej, det tænkte han ikke på, og det er altså noget der virkelig mærker en som et lille barn på blot 5 år

Det er bare ikke noget man skal opleve

Jeg brugte flere år på at få det billede ud af hovedet, jeg kom virkelig til at hade ham, en død person, fordi det sidste han gav mig i livet var synet af hans selvmord.

1 synes godt om

Søren U fede Dorit er tilbage Online Tilmeldt:
maj 2008
Følgere: 65 Hunde: 2 Emner: 124 Svar: 6.618

#45 12. okt 2016 Føj for en oplevelse, men gør det så Leif til et dårligt menneske? Hvad bragte ham derud, hvor det at skræmme et barn var sekundært for ham? Det hele er desværre ikke så enkelt.

5 synes godt om

Badetøffel BanDana & Anton & Tante Gurli Tilmeldt:
feb 2014
Følger: 5 Følgere: 168 Hunde: 3 Emner: 683 Svar: 6.008

#49 12. okt 2016 Nej det er netop ikke så enkelt, hverken mine forældre eller hans omgangskreds kunne forstå hvorfor, der havde aldrig været noget med ham der indikerede at han ikke havde det godt.
Og nej han har ikke tænkt på at jeg ville finde ham, men JEG tænkte, hvorfor ? hvorfor mig ?

0 synes godt om

Badetøffel BanDana & Anton & Tante Gurli Tilmeldt:
feb 2014
Følger: 5 Følgere: 168 Hunde: 3 Emner: 683 Svar: 6.008

#51 12. okt 2016 Egoistisk er nok et hårdt ord netop i sammenhæng med selvmord.
Men som den efterladte, eller dem der oplever det, kan det godt virke egoistisk på dem

De havde ikke bedt om det

0 synes godt om

birgit n Tilmeldt:
feb 2011
Følger: 34 Følgere: 7 Emner: 39 Svar: 1.480

#53 12. okt 2016

0 synes godt om

Rikke aka rapanden Tilmeldt:
aug 2013
Følger: 11 Følgere: 74 Hunde: 3 Emner: 263 Svar: 7.795

#55 12. okt 2016 Når man er selvmordstruet tænker man jo netop ikke på andre mennesker, det har man på ingen måder overskud og energi til. Eller jo man tænker netop at hvis man forlader livet, så slipper man selv for smerten, og man slipper for at være en byrde for ens familie og venner , og gør dermed deres liv nemmere.

Og nej man gør ikke deres liv nemmere, men det er altså hvad man tænker når man er i det.

Og så er jeg HELT enig med Rotterne og Sanne, vi har et KÆMPE problem med en psykiatri der halter gevaldigt bagefter, og som ikke bliver taget ligeså seriøs som med de somatiske lidelser. Folk går forgæves gang på gang, venter måneder og nogle gange endda år på behandling ( selvom der er kommet behandlingsgaranti, men den kan de mange steder ikke overholde, og når man har det skidt, kan man altså ikke overskue at skulle rejse 1½ væk mindst en gang om ugen for at modtage terapi som også dræner) .
Er man en af de heldige der bliver indlagt, så får man ingen hjælp mens man er indlagt, man bliver bare proppet med piller , og så kan man ellers sidde og glo ind i en væg,og se en læge 1-2 gange om ugen. Er man rigtig heldig, så er der nogen man kan snakke med, men som psykiatrien er i dag ( i hvert fald i Århus) , så er man en stor blandet flok med forskellige problemer, hvilket vil sige man også kan risikere at blive total angst for de andre, at de forværre ens situation fordi man slet slet ikke er samme sted, da man jo reagere meget forskelligt alt efter hvad der er galt.

Min erfaring er desværre at langt de fleste mennesker slet ikke er klar over HVOR langt psykiatrien halter efter, og HVOR op af bakke det er som psykisk syg, for man har ikke alt den energi det kræver at kæmpe og kæmpe, og gang på gang møde et afslag.

Der findes utallige historier om folk der endelig har samlet overskud og mod til at kontakte psykiatrien, og så bliver de afvist. Hvor de så bagefter tager deres eget liv, fordi de simpelthen ikke magter mere.

7 synes godt om

Frk. Jensen - Crazy Cat Lady :p Tilmeldt:
okt 2010
Følger: 18 Følgere: 1319 Hunde: 1 Emner: 203 Svar: 13.407

#57 12. okt 2016 enig. man vælger ikke selv at få kræft.

1 synes godt om

Søren U fede Dorit er tilbage Online Tilmeldt:
maj 2008
Følgere: 65 Hunde: 2 Emner: 124 Svar: 6.618

#58 12. okt 2016 Vælger man at være psykisk syg? Hvis 'ja', så kan de psykisk syge jo blot fravælge sygdommen og få et job

7 synes godt om

Rikke aka rapanden Tilmeldt:
aug 2013
Følger: 11 Følgere: 74 Hunde: 3 Emner: 263 Svar: 7.795

#59 12. okt 2016 Man vælger jo altså heller ikke at komme så langt ud pga. psykisk sygdom, at man ikke ser andre udveje end at tage sit eget liv. Hvis det var så simpelt, ville der jo altså ikke være så mange der tog deres eget liv

Det er jo ikke fordi man tænker : " hey det kunne sgu være fedt at slå mig selv ihjel" , man tænker derimod at det er den eneste udvej ud af det helvede man er i, og at man simpelthen ikke magter livet mere , og man er samtidig plaget af selvmordstankerne som man IKKE selv er herre over.

En person der har en psykose har jo heller ikke selv valgt at have stemmer i hovedet, og at de nu siger man skal slå sin mor ihjel, bliver styret af aliens, eller at man skal stjæle alle billederne på gangen.

5 synes godt om

Milla - med schæfer & collie <3 Tilmeldt:
jun 2014
Følger: 3 Følgere: 95 Hunde: 2 Emner: 344 Svar: 3.112

#60 12. okt 2016 Hvornår vælger man at blive psykisk syg? Hvornår vælger man at blive deprimeret? Hvornår vælger man at få selvmordstanker?

Jeg har egentlig holdt mig ude af denne tråd, fordi det går mig meget nært på, men det at have selvmordstanker er IKKE et valg - og det er godt nok heller ikke et valg at blive psykisk syg / få depression / angst / lignende!

9 synes godt om

Søren U fede Dorit er tilbage Online Tilmeldt:
maj 2008
Følgere: 65 Hunde: 2 Emner: 124 Svar: 6.618

#63 12. okt 2016 Man vælger i så fald måske også at få kræft qua usund levevis. Alkohol, tobak, rødt kød, tilsætnings- og giftstoffer, arbejdsrelateret stress og jeg kunne blive ved (måske

)

4 synes godt om

Frk. Jensen - Crazy Cat Lady :p Tilmeldt:
okt 2010
Følger: 18 Følgere: 1319 Hunde: 1 Emner: 203 Svar: 13.407

#64 12. okt 2016 nej men at fejle noget psykisk er ikke ens med at begå selvmord.

ved kræft bestemmer sygdommen om man skal leve eller ej.

jeg vil ikke begå selvmord bare fordi jeg har nogle diagnoser. heller ikke når jeg er så langt nede at jeg tror alle vil dræbe mig.

0 synes godt om

Frk. Jensen - Crazy Cat Lady :p Tilmeldt:
okt 2010
Følger: 18 Følgere: 1319 Hunde: 1 Emner: 203 Svar: 13.407

#65 12. okt 2016 man kan også få kræft selvom man lever sundt.

0 synes godt om

Søren U fede Dorit er tilbage Online Tilmeldt:
maj 2008
Følgere: 65 Hunde: 2 Emner: 124 Svar: 6.618

#66 12. okt 2016 Der findes måske mennesker, der er mere psykisk syge end dig, beltane

Underkender du betydningen af folks levevis ift cancer, beltane?

1 synes godt om

Frk. Jensen - Crazy Cat Lady :p Tilmeldt:
okt 2010
Følger: 18 Følgere: 1319 Hunde: 1 Emner: 203 Svar: 13.407

#67 12. okt 2016 du tror måske ikke man kan få kræft (ikke kun cancer) hvis man lever sundt?

0 synes godt om

Søren U fede Dorit er tilbage Online Tilmeldt:
maj 2008
Følgere: 65 Hunde: 2 Emner: 124 Svar: 6.618

#69 12. okt 2016 #67
Beltane, den slags argumenter kan du benytte overfor din datter. Jeg gider ikke at tage stilling til dem

0 synes godt om

Frk. Jensen - Crazy Cat Lady :p Tilmeldt:
okt 2010
Følger: 18 Følgere: 1319 Hunde: 1 Emner: 203 Svar: 13.407

#70 12. okt 2016 hvorfor skal min datter blandes ind i det?

jeg har flere familie medlemmer der er døde af kræft, hvor lægerne har sagt det er arveligt.

så jeg kan ricikere at få det, selvom jeg ikke ryger eller lever sundt.

0 synes godt om

Fünke Tilmeldt:
apr 2008
Følger: 28 Følgere: 265 Hunde: 2 Emner: 262 Svar: 7.518

#71 12. okt 2016 Åh jeg er sgu lidt ambivalent. Man vælger ikke at være psykisk syg. Man vælger ikke at have tvangstanker. Man vælger ikke bivirkningerne. Men jeg har det lidt stramt med at dét at springe ud fra rundetårn sammenlignes med at børn, unge og voksne får kræft..
Men jeg kan da godt forstå hvad pointen er med det, og er også grundlæggende enig i den holdning at man ikke selv vælger psykisk sygdom til.

2 synes godt om

Rikke aka rapanden Tilmeldt:
aug 2013
Følger: 11 Følgere: 74 Hunde: 3 Emner: 263 Svar: 7.795

#73 12. okt 2016 Når man er så langt ude, er det jo netop ikke et valg man tager, for man har ikke andre valg. Selvmordstankerne er SÅ dominerende at de fylder ALT, man ser ingen anden udvej. Så selvom man praktisk selv gør det, så er det altså ikke et valg man som sådan selv tager.

Det er et valg man tager, hvis man f.eks gør det pga, en dødelig sygdom, og ikke vil ende sine dage med at være en grøntsag, eller ligge og lide.

3 synes godt om

Fünke Tilmeldt:
apr 2008
Følger: 28 Følgere: 265 Hunde: 2 Emner: 262 Svar: 7.518

#75 12. okt 2016 Minion, jeg ved ikke om den var til mig, det var i hvert fald ikke min opfattelse at du mente, at man selv valgte at være psykisk syg

0 synes godt om

Hanne M Tilmeldt:
feb 2011
Følger: 34 Følgere: 94 Hunde: 4 Emner: 956 Svar: 17.966

#76 12. okt 2016 der er da ingen der vælger en sygdom ....

men vælger man at afslutte livet selv, om det er selvmord grundet man ikke ser anden vej ud af sine problemer, eller man måske finder ud af at gøre det fordi man lider af en uhelbredelig sygdom og ikke ønsker at gennemgå den værste og sidste tid, så idet man vælger selvmordet træffet man et aktivt valg ...

1 synes godt om

Frk. Jensen - Crazy Cat Lady :p Tilmeldt:
okt 2010
Følger: 18 Følgere: 1319 Hunde: 1 Emner: 203 Svar: 13.407

#77 12. okt 2016 det er synd for hende ja, men det er egoistisk at tage sit eget liv uanset grunden.

der findes psykiatiske akutmodtagelser, man kan også vælge at gøre selvmordet knap så offenligt. Det må have været en del tegn før hun nåede dertil.

selvom det er egoistisk er det enormt synd for hende at ingen stoppede hende eller gav hende den hjælp hun behøvede.

0 synes godt om

Fünke Tilmeldt:
apr 2008
Følger: 28 Følgere: 265 Hunde: 2 Emner: 262 Svar: 7.518

#80 12. okt 2016 Rikke: jeg har det også sådan, bum bum.. vil jo rigtig gerne anerkende psykisk sygdom på samme niveau som fysisk sygdom og at det ikke er noget man selv vælger til, og jeg ved godt det lyder dobbeltmoralsk, men alligevel har jeg altså bare svært ved tanken om at man overhovedet ikke har nogen indflydelse på at man springer ud fra rundetårn, og sådan set slet ikke har noget at gøre med det..

1 synes godt om

Frk. Jensen - Crazy Cat Lady :p Tilmeldt:
okt 2010
Følger: 18 Følgere: 1319 Hunde: 1 Emner: 203 Svar: 13.407

#81 12. okt 2016 jeg mener heller ikke man selv vælger at være psykisk syg.

men jeg nægter at tro at folk bare ud i det blå tænker selvmord er en god ting.

oftes er det et råb om hjælp.

0 synes godt om

Frk. Jensen - Crazy Cat Lady :p Tilmeldt:
okt 2010
Følger: 18 Følgere: 1319 Hunde: 1 Emner: 203 Svar: 13.407

#84 12. okt 2016 Fordi det er for en selv man begår selvmord.

Nej jeg mener ikke man har ret til at slå sig selv ihjel.

man har heller ikke ret til at dræbe ens afkom bare fordi man gav dem liv.

Men nu er alt egoisme jo ikke dårligt.

det er også egoistisk at flytte hjemmefra, men det er stadig noget som er en del af livet for de fleste

0 synes godt om

Ann-marie H, nu med fartstriber Tilmeldt:
dec 2010
Følger: 10 Følgere: 26 Hunde: 6 Emner: 278 Svar: 8.727

#85 12. okt 2016 Jeg er slet ikke i tvivl om at folk der begår selvmord har det meget, meget, meget svært. Men at begå selvmord ER en aktiv handling. Og jeg lærer aldrig at forstå hvorfor man vælger at begå selvmord et offentligt sted, hvor uskyldige mennesker bliver involveret/vidner ? Hvis man virkeligt vil begå selvmord, var det så ikke væsentligt lettere at blive hjemme og skære ordentligt hul i pulsårerne ? Fremfor at betale entre for at komme op i Rundetårn og springe ud ?
Jeg er godt klar over at folk med selvmordstanker ikke tænker særligt rationelt eller logisk. Men alligevel, så må man jo som selvmordskandidat overveje hvilken metode man vil vælge ? Der findes jo masser af muligheder for at begå selvmord. Og man behøver jo ikke at involvere en masse uskyldige mennesker. Hvorfor vælger man så den metode, fremfor piller, snit i pulsårer eller lign. ?

0 synes godt om

Rikke aka rapanden Tilmeldt:
aug 2013
Følger: 11 Følgere: 74 Hunde: 3 Emner: 263 Svar: 7.795

#87 12. okt 2016 Udfra personlige erfaringer så er mit bud at man vælger den løsning man selv kan overskue og tror på man kan gennemføre. Piller er f.eks en svær ting at bruge, og som Rotterne også har skrevet risikere man bare at vågne op igen med skader på ens organer, og så skal være plaget af det. Der er f.eks også forskel på hvad der oftest bliver brugt af metode, alt efter om man er mand eller kvinde. Der er f.eks flere mænd der hænger sig selv, eller skyder sig selv, end der er kvinder.

2 synes godt om

Rikke aka rapanden Tilmeldt:
aug 2013
Følger: 11 Følgere: 74 Hunde: 3 Emner: 263 Svar: 7.795

#89 12. okt 2016 Jinx: Ja der er helt sikkert også forskel på om det er noget man planlægger, fordi man i lang tid har haft det skidt, og det så til sidst bliver SÅ slemt at man ingen anden udvej ser. Eller om man akut får det så skidt at man træffer valget.

1 synes godt om

Ann-marie H, nu med fartstriber Tilmeldt:
dec 2010
Følger: 10 Følgere: 26 Hunde: 6 Emner: 278 Svar: 8.727

#90 12. okt 2016 Nu har jeg jo så desværre været med til at påkøre en mand, som valgte at begå selvmord ved at lægge sig på skinnerne. Og det giver sgu ar på sjælen

Er sikker på at han havde det svært, men hvorfor involvere så mange mennesker i sin beslutning ?
Jeg sad i førerrummet hos den kollega der kørte toget, og sad derfor på første parket til at se ham i sporet, og høre braget, da vi ramte. Både min kollega og jeg blev grounded på stedet, og jeg endte med at gå hjemme i 3 uger, før minlæge og tafikstyrelsen fik ordnet mine papirer (helbredsgodkendelse), så jeg kunne komme ud og køre igen. Desuden fik jeg 1 time hos en psykolog. Dvs. udgifter til 3 ugers løn for mig, 2 ugers løn for min kollega (hvis læge ikke glemte at sende papirerne ind til trafikstyrelsen

), samt betaling for psykolog.
Vil skyde på at vi havde ca. 100-200 passagerer i toget, de måtte pænt vente i flere timer på at komme videre, men kunne jo så bruge ventetiden på at spekulere over at de lige havde været involveret i en dødsulykke.
Togpersonalet i bagenden af toget kunne fortælle at mandens ene ben, var slynget ud til siden, så det kunne de, og passagererne i bagenden af toget så sidde og kigge på

Mandens familie fik nok ikke lov til at sige pænt farvel til ham, eftersom han var kørt pænt meget i smadder.
Politiet og falck folkene som måtte se ham, og samle stumperne sammen.
Samt eventuelt trafikanter som kørte på vejen, langs med skinnerne, da han valgte at tage sit liv.

Alt i alt var ca. 250-300 mennesker "direkte" involveret i mandens selvmord, hvis man så tillægger alle de passagerer som blev forsinket i andre tog, som følge af at togtrafikken var stoppet i 2 timer, så når vi måske op i nærheden af 1000 mennesker, som blev påvirket af at den ene mand valgte at begå selvmord

Jeg er ikke i tvivl om at manden havde det svært. Men uanset hvordan man end vender og drejer det hele, så er det sgu en egoistisk beslutning at begå selvmord et offentligt sted, hvor rigtigt mange mennesker bliver påvirket af det.

Jeg har det heldigvis ok, med oplevelsen, men jeg ved at der er en del lokomotivførere som har opgivet jobbet, netop fordi man ikke kan leve med at medvirke til folks selvmord

Et selvmord i offentligheden kan have vidtrækkende konsekvenser for os der ufrivilligt bliver involveret.

1 synes godt om

Mette (nu med westier) Tilmeldt:
maj 2007
Følger: 42 Følgere: 145 Hunde: 5 Emner: 1.145 Svar: 38.483

#91 12. okt 2016 Hvis man kan vælge ikke at have en psykisk sygdom, vil jeg gerne vide hvordan man gør det?

Vælger man at forsøge/effektuere selvmord, så er ens sidste tanke altså hvordan det "opfattes" eller hvordan man ser ud og man vælger næppe at hoppe ud fra Rundetårn, hvis det "blot" er et spørgsmål om hjælp.

"Nej jeg mener ikke man har ret til at slå sig selv ihjel". Det er MIT liv MIN beslutning. Hvis jeg blev terminalpatient, ville jeg klart overveje Holland.

6 synes godt om

Flynn Tilmeldt:
maj 2004
Følger: 13 Følgere: 28 Hunde: 6 Emner: 126 Svar: 5.042

#93 12. okt 2016 Selvmord et et symptom, ikke et aktivt valg. Et aktivt valg indikere at man har et valg - Og det har man ikke nødvendigvis, hvis man er så langt ude. Eller, det fortæller ens hjerne i hvert fald en, at man ikke har, hvilket dermed gør det til den sandhed, man lever i.
Der er en grund til at selvmord står som bivirkninger på nogen former for medicin

Fordi selvom man måske aldrig kunne have fundet på det før, kan visse former for medicin få en til det. Fordi det er et symptom.

Til gengæld er det et aktivt valg hvordan man vil vælge at omtale folk, der er døde af deres psykiske sygdom. Og det er et aktivt valg, om man ved sin stemme, vil forsøge at komme tabuet til livs og dermed kunne være med til at redde folk, eller man vil tale ned om menneskene og dermed bibeholde tabuet og være med til at andre IKKE tør søge hjælp, før det er for sent, og de ender foran et tog/nedenunder rundetårn/andet. Det er EKSTREMT svært at turde søge hjælp på et så tabubelagt område i forvejen, specielt når vores psykiatriske system er rimelig ringe og tit ikke tager henvendelser seriøst.

Derfor er det ekstremt vigtigt at tænke over, hvordan man taler om emnet og om de berørte. Både for dem der er superlangt ude og måtte høre det (og enten bliver bekræftiget i at de i hvert fald ikke kan stole på at betro sig til den person, eller måske bliver bekræftiget i nogle rigtig negative tanker om sig selv, fordi de føler de bliver kaldt egoistiske, fordi de netop har den slags tanker, selvom de ikke kan gøre for det, mere end en person med forkølelse kan gøre for at være snottet...)
Men så sandelig også for de pårørende, der kan blive virkelig såret (når de er et i forvejen sårbart sted), over at deres elskede, som de lige har mistet, bliver omtalt i negative vendinger.

10 synes godt om

Sanne M, Kradsebørsten og hundehvalpens moar Tilmeldt:
okt 2007
Følger: 38 Følgere: 69 Hunde: 2 Emner: 242 Svar: 15.315

#94 13. okt 2016 Det er for mange ikke et aktivt valg/en beslutning .. men en impuls som man ikke har kontrol over.

Det er umuligt, at beskrive selvmordstankerne/handlingerne (dem der ikke er planlagt bevidst), så dem der ikke har prøvet det, forstår det. Hvis man kunne det, tror jeg det ville kunne rykke meget.

Min far er lastbilschauffør. Jeg ved hvad det gør ved en sådan, at ende med at brage ind i en person, der tager sit liv, ved at hoppe ud foran lastbilen. Det er såå forfærdeligt, og det ligger så indgroet i mig, at det er det mest egoistiske i verden, at inddrage andre, på den måde ... Igen ... indtil jeg selv oplevede hvad det vil sige, at have de tanker.

Mine optrådte oftest, når jeg kørte bil (så jeg måtte stoppe i en periode). Jeg sad der, og daffede mod min destination, skrålede med til radioen, havde en okay god dag, med overskud, for så ud af det blå, at få en impuls, der ville tvinge mig til at dreje rattet, og dermed bilen, ind i en modkørende lastbil. Noget der så instinktivt, er mig så meget imod.
Oftest var det i starten mest det, ikke at dreje med i et sving, på en øde landevej, og brage frontalt ind i et træ ... virkelig skræmmende, men dog, i mine øjne, noget jeg bedre kunne acceptere ... indtil det med lastbilen, hvor jeg blev klar over, at det her er ikke noget jeg har det mindste, at skulle have sagt over, hvis det kommer til stykket.

Det er udelukkende pga. kognitiv terapi, at jeg ikke gjorde det, for den impuls er den stærkeste jeg har haft. Det kræver en ekstrem hurtig indlært reflekshandling, at stoppe denne impuls i overvinde enhver kontrol man selv har over ens tanker og krop. Og hvis ikke man har lært det, eller kan det, den dag ... så kan løbet være kørt.

Selvmordsimpulsen er en impuls/refleks ... der kommer ud af ingenting, og uden sammenhæng. For JEG vil ikke ende mit liv. JEG har aldrig for alvor haft den tanke overhovedet ... det er pga. sygdom, at den tanke/impuls pludselig fyres igennem min krop.
For bipolare sker det i noget der hedder en blandingstilstand, hvor sygdommen affyrer en masse modsatrettede signaler om at være glad, ked af det, desperat, at have energi og overskud, at være drænet for energi og overskud etc. De blandingstilstande er ekstremt farlige. Og kan man ikke genkende dem, så er de jo umulige at forebygge.

Jeg er helt enig i, at det er dybt egoistisk, hvis man bevidst planlægger, at hoppe ud foran et tog/lastbil, hvis man ikke har søgt hjælp, hvis man har haft mulighed for det. Så længe man selv har kontrollen over ens handlinger, så skal man sgu gøre alt for at forhindre, at man skader andre, i det mindste.

Jeg havde en patient på psyk. som var såå bange. Hans selvmordstanker gik netop på det at finde et banelegeme, og så hoppe ud foran et tog. Det var de tanker, der kom igennem hans hoved. Når han var vågen, når han forsøgte ikke at falde i søvn (han turde ikke slippe den lille kontrol han følte, at han havde, over sin krop, nok til at kunne sove), hele tiden. Når det endelig lykkedes ham at falde i søvn, gik han i søvne ... Vi ved ikke om han reelt gik i søvne, men han var inden indlæggelsen, iflg. ham selv, "vågnet op" gående langs et banelegeme.
HAN ville ikke dø. De tanker var IKKE inviteret. Det var ikke noget han have lyst til. Tværtimod var han af egen fri vilje, indlagt fordi han for enhver pris IKKE ønskede, at hoppe ud foran et tog, han ønskede IKKE at handle på de tanker.

Han fik hjælp. Sidst jeg så ham, opsøgte han mig på en minigolfbane i Nordjylland, hvor jeg var på ferie. Jeg kunne ikke kende ham, det var flere år efter hans udskrivelse, og han var nu rask. En helt anden person. En person som tog afstand fra selvmord, som han også gjorde før han blev syg ... men en person der nu vidste hvad det ville sige at være selvmordstruet.

Det kan ikke forklares, hvordan det er, at have nogle impulser, impulser der er så stærke, at kroppen automatisk vil søge at handle på refleks, som var det en smerteimpuls (du trækker hånden til dig, hvis du får stød), en miktionsrefleks/vandladningsrefleks, hvor blæren er så fuld, at den sender et signal om, at den har brug for at blive tømt til hjernen, som så fortæller ens bevidsthed, at man skal på toilet. Hvis man ignorerer den impuls, vil den blive stærkere og stærkere og stærkere til kroppen til sidst tager over, og tømmer blæren, hvor man nu engang befinder sig ... I den tid fra man bliver bevidst om, at man skal tisse, altså virkelig virkelig skal tisse, krydse knæ, danse tissedans tisse, og til at kroppen PÅ REFLEKS handler, uden at man selv har nogen som helst kontrol over det .. der skal man nå at stoppe den her impuls i, at blive en refleksmæssig handling ... man skal se at få fundet et toilet ...
Hvor meget kontrol har I i den situation? Kan I tænke på alt muligt andet? Kan I undlade at tømme blæren, hvis ikke der er et toilet i nærheden?

Sådan er det for mange, at være selvmordstruede. De har brug for HJÆLP, til ikke at handle på deres tankeimpulser.

Jeg ved, at alt er individuelt. Det er så den måde jeg oplever det på. Andre oplever det sikkert meget anderledes.
Jeg gør virkelig alt for ikke at være egoistisk, at forebygge, at det kommer til at ske, men det er altså ikke mig, der styrer mine handlinger, hvis jeg en dag ender med at begå selvmord. Det er sygdommene.

Jeg kan lige så lidt bestemme over dem, som min mormor kunne beslutte, at hun ikke ønskede, at få brystkræft 4 gange og tarmcancer 2 gange. Hendes valg var at kæmpe og kæmpe og kæmpe, ikke så meget for ikke at dø, men for at canceren ikke skulle vinde ...

Jeg kæmper, mine ligesindede kæmper, mod denne usynlige fjende, selvmordstankerne, som er så misforstået og stigmatiseret, og hvor hjælp er essentiel, men oftere og oftere helt umulig at få.

Selvmordstruede bliver hver uge afvist fra psyk. skadestue. Dem der endelig indlægges på den lukkede afd. kan gå hvileløst rundt, fordi de ikke kan finde personalet, som har travlt med at tage sig af larmende, og udadreagerende medpatienter, som gør de andre patienter endnu dårligere.
De patienter vælger ofte at droppe, at søge hjælp, næste gang, fordi de oplever det alligevel er omsonst.

I virkeligheden kunne de fleste indlæggelser være forebygget, af en bedre opsøgende indsats. Og den fungerer supergodt, når pengene er der til den ... jeg har set det med egne øjne, da min kommune for nogle år siden prioriterede denne meget, og generelt prioriterer psykiatrien meget, men desværre, denne indsats bliver pt. kraftigt beskåret ... I andre dele af landet, findes den ikke i praksis.

Det er hverdagen ... efter hvad jeg hører, fra mine ligesindede bipolare anyway.

13 synes godt om

Rikke aka rapanden Tilmeldt:
aug 2013
Følger: 11 Følgere: 74 Hunde: 3 Emner: 263 Svar: 7.795

#95 13. okt 2016 Jeg er SÅ enig Sanne. Jeg tør godt erkende at jeg en gang har handlet på mine selvmordstanker, og det var netop som du beskriver noget der kom ud af det blå, og det forsvandt også pludselig midt i det hele, og jeg fik ringet efter hjælp og kom på sygehuset. Der kan jeg da så fortælle at jeg bare blev sendt hjem igen. Heldigvis har jeg et godt netværk, så jeg var mandsopdækket den næste tid, og det tror jeg er det der gør jeg i dag er i live.

At være psykisk syg og alle de ting der følger med/ kan følge med, er noget man ikke kan forstå med mindre man har været der selv, og man kan som den syge heller ikke tillade sig at kræve at folk forstår. Men man kan dælme kræve at folk respektere og acceptere en. Jeg tror at en af måderne vi kom komme alt det tabu og stigmatisering til livs, også kan løses af os der er syge. Og med det mener jeg at hvis vi er åbne og tør fortælle om det, så kan det måske vise alle de nuancer der er, hvor forskellige vi er, og at man ikke kan skære alle over en kam, og sidst men ikke mindst, at man ikke er "rablende sindsyg" bare fordi man er psykisk syg, og at man altså ikke bare kan vælge til/fra og tage kontrollen og dermed blive rask, det kræver en masse arbejde og det kræver hjælp, og selvom man får det betyder det ikke at man så ellers kan leve et normalt liv, men det øger chancerne for at kunne leve så normalt et liv som muligt, og ikke ende helt derude hvor selvmord bliver ens eneste løsning.

3 synes godt om

Rikke aka rapanden Tilmeldt:
aug 2013
Følger: 11 Følgere: 74 Hunde: 3 Emner: 263 Svar: 7.795

#96 13. okt 2016 " Selvmordstruede bliver hver uge afvist fra psyk. skadestue. Dem der endelig indlægges på den lukkede afd. kan gå hvileløst rundt, fordi de ikke kan finde personalet, som har travlt med at tage sig af larmende, og udadreagerende medpatienter, som gør de andre patienter endnu dårligere."

Åh ja, det er noget der stadig sidder DYBT i mig, og som er en af grundene til at jeg IKKE vil indlægges igen. Jeg fik netop angsanfald af flere af de andre patienter, fordi det hele virkede så skræmmende på mig, jeg var netop den stille mus der var dybt depressiv og selvmordstruet, hvor andre råbte og skreg og der kom løbende personale fra flere afdelinger med sprøjte i hånden , eller dem der blev fikseret i deres seng midt i rummet med vagt udenfor døren, og de så lå og råbte og skreg osv. Der burde virkelig være en bedre opdeling , og især når der er mange manglende ressourcer som der er nu er, så man kan gøre alt man nu kan, for at undgå at folk forværre hinandens situation.

Og det er altså 9 år siden jeg var indlagt, men de oplevelser sidder stadig i mig, og jeg tror det er noget jeg aldrig vil glemme.

5 synes godt om

Fünke Tilmeldt:
apr 2008
Følger: 28 Følgere: 265 Hunde: 2 Emner: 262 Svar: 7.518

#99 13. okt 2016 Tak Sanne, for en rørende og uddybende forklaring

Men jeg har forresten ALDRIG sagt at jeg ikke vil hjælpe folk eller ikke mener de skal søge hjælp, jeg ville da gøre ALT hvad der stod i min magt hvis en i min omgangskreds betroede sig til mig, og stræber da efter at nedbryde tabuet om psykisk sygdom i hverdagen så godt som jeg nu kan..

Og igen, Elton, prøv lige at læse tråden uden vredens briller, der er INGEN, som i virkelig INGEN der mener at psykisk sygdom er noget du vælger til, og det er vi endda flere der understreger en ekstra gang

0 synes godt om

Fünke Tilmeldt:
apr 2008
Følger: 28 Følgere: 265 Hunde: 2 Emner: 262 Svar: 7.518

#100 13. okt 2016 Elton kunne det tænkes at andre også sad med det tæt inde på livet i den tråd DU skrev i?? Jeg tror bare jeg ignorerer den der med at man gerne må levere en ufølsom kommentar så længe der ikke rigtig er nogen der ser den....

1 synes godt om

Fünke Tilmeldt:
apr 2008
Følger: 28 Følgere: 265 Hunde: 2 Emner: 262 Svar: 7.518

#104 13. okt 2016 Jeg kan mærke det irriterer mig at skulle sidde og diskutere en gammel tråd du er bitter over, min eneste pointe var at vi alle er forskellige og kan have mange forskellige ting meget tæt inde på livet om det så er det ene eller det andet. Tak for diskussion herfra

0 synes godt om

Milla - med schæfer & collie <3 Tilmeldt:
jun 2014
Følger: 3 Følgere: 95 Hunde: 2 Emner: 344 Svar: 3.112

#108 13. okt 2016 Sanne du har bare beskrevet det SÅ flot! For mig er det lidt anderledes - jeg er ikke derude, hvor jeg rent faktisk kunne finde på at gøre det (så ville jeg nok være indlagt igen, men som du selv sagde, så er det ikke meget hjælp man får der.. det eneste jeg egentlig oplevede var at alle mine ting blev taget fra mig og jeg fik en masse piller der ikke hjalp, wuhuu.. ), så for mig er det nok lidt anderledes end det du beskriver.. Men du beskriver essensen rigtig rigtig godt.

Det er noget der bare hele tiden "hænger" over hovedet, lidt ligesom en mørk sky på tegnefilm, der følger figuren.. Ja, jeg ved ikke, hvordan jeg ellers skal forklare det. Det er som om, man ikke selv er herre over tankerne (og måske også handlingerne på et tidspunkt, det har jeg ikke prøvet), så det kan irritere mig noget så grusomt når folk kalder en egoistisk, og siger at man "bare skal tænke positivt"..

Når jeg har mine perioder, så ser jeg løsninger overalt jeg går - også selvom jeg ellers havde en ret god dag. Jeg vil ikke handle på dem, så for mig er der selvfølgelig her et valg om ikke at f.eks. hænge mig ud fra broen, eller hoppe ud foran toget. Men nogle kommer bare så langt ud, at de ikke længere ser det her som valg, som du beskriver rigtig godt..

Jeg oplever ikke rigtig at jeg får særlig meget hjælp fra psykiatrien - som regel kommer jeg på antidepressive, som ikke virker - så bliver jeg sygemeldt i mens (det hjælper mig til at få ro på, men det gør det også rigtig svært at starte op igen til forår/sommer), og så passer jeg lidt mig selv indtil vejret bliver bedre, og så starter jeg forfra med håb om at NU er det anderledes, knokler forår og sommer, og ser det går ned ad bakke igen efterår/vinter.

1 synes godt om

*CH* - Tilmeldt:
aug 2006
Følger: 37 Følgere: 68 Hunde: 4 Emner: 649 Svar: 47.191

#109 13. okt 2016 At selvmordere skulle være egoister kan jeg ikke genkende.

En generalisering vil altid være forfejlet i sit udgangspunkt, alle er forskellige, men det, som mine oplevelser med selvmordstruede og selvmordere er, at de LIDER.
At tale om egoisme i den forbindelse kan jeg ikke helt forlige mig med, det er mennesker, der er så opfyldt af selvhad at de på ingen mulig måde kan se en værdi i sit eget liv, hverken på egne eller andres vegne.
De tror fuldt og fast på, at de er til gene, en hindring, en ulempe, som alle vil have bedre af vil blive fjernet fra jordens overflade.

Dertil kommer - som en anden har nævnt - er selvmord også et symptom på sygdom. Det er ikke et tilvalg, men en konsekvens af enten psykisk sygdom eller medicinindtag. (Pudsigt nok øger antidepressiv medicin selvmordsrisikoen). Det er ikke noget der kan styres, når vedkommende er så syg. Sanne har beskrevet det fantastisk godt. Det er en impuls, ikke et valg. Det er en tvangshandling på ligefod med de tvangshandlinger mennesker med OCD har. Og nej, de har HELLER ikke et valg.

Man kan ikke dele selvmord og selvmordsforsøg ind i hvorvidt det er for alvor eller et råb om hjælp.
Et selvmordsforsøg kan sagtens være ren kommunikation ligesom selvskade kan være det, men behøver på ingen måde at være det og forsøgets karakter er uafhængigt af, om det er kommunikation eller ønske om død.

Selvmordstanker SKAL tages alvorligt. Selvmordsforsøg SKAL tages alvorligt. Det er ikke en egoistisk tanke eller handling, det er et udtryk for at der er noget alvorligt galt, enten på grund af sygdom eller på grund af stor lidelse.

7 synes godt om

Salla Tilmeldt:
maj 2015
Følger: 52 Følgere: 1010 Emner: 210 Svar: 5.478

#110 13. okt 2016 Minion 72#

Spykisk syg

0 synes godt om

*CH* - Tilmeldt:
aug 2006
Følger: 37 Følgere: 68 Hunde: 4 Emner: 649 Svar: 47.191

#113 13. okt 2016 Det er for mig ikke et fy-ord, det er en menneskelig egenskab, som vi alle besidder - og godt for det, for ellers ville vi ikke have nogen selvopretholdelsesdrift...

Jeg mener bare ikke det er noget, der kendetegner selvmordere, tværtimod - jævnfør ovenstående.
Jeg mener ikke at selvmordere generelt er selvcentrerede, faktisk så tænker jeg, at rigtig mange er det stik modsatte, når de vælger at tage deres eget liv...

2 synes godt om

*CH* - Tilmeldt:
aug 2006
Følger: 37 Følgere: 68 Hunde: 4 Emner: 649 Svar: 47.191

#115 13. okt 2016 Macks mor - som sagt tidligere er alle forskellige og alle har forskellige motiver.
Nogle selvmordere gør det jo for at slippe for livet, fordi de har det ad helvede til.

Og ja, det er jo et valg, der handler om en selv og ikke om nogen andre, når det er det, der er motivet.

Men jeg mener ikke at man kan kalde selvmordere i det generelle for egoister og selvmord generelt for en egoistisk handling.

0 synes godt om

Ann-marie H, nu med fartstriber Tilmeldt:
dec 2010
Følger: 10 Følgere: 26 Hunde: 6 Emner: 278 Svar: 8.727

#116 14. okt 2016 Er ikke i tvivl om at psykisk sygdom, kan drive folk til selvmord, uden at de reelt ønsker at dø. Og i de tilfælde, kan man ikke sige at selvmord er egoistisk.
Men ligeledes er jeg heller ikke i tvivl om at "raske" mennesker også vælger selvmord som en udvej. F.eks pga. sorg, fysisk sygdom eller lign.

Den mand, der valgte at begå selvmord foran mit tog, var begyndt at blive dement, og han havde sagt til sin familie, at de ikke skulle blive overrasket, hvis politiet en dag bankede på, og fortalte at han var død, for han ønskede ikke at "forsvinde langsomt".
Så jeg er ikke i tvivl om at han valgte det selv, og udemærket var klar over hvad han gjorde. Det er for mig et utroligt egoistisk valg, for vi var mange, der ufrivilligt blev involveret i det selvmord.

Har en bekendt, hvis bror, valgte at begå selvmord, ved at hænge sig i et træ i skoven. Han var ikke psykisk syg, men havde været igennem en hård tid.
Han blev fundet af en flok skolebørn

Ingen i hans familie, eller omgangskreds vidste, at han ville tage sit liv.

Trusler om selvmord skal selvfølgelig tages alvorligt. Man hvad hvis folk ikke siger det ? Eller familien ikke reagerer?
Selvmord er hverken sort eller hvidt, i nogen tilfælde vil jeg helt klart beskrive det som et mega egoistisk valg, i andre tilfælde ikke.

1 synes godt om

***Pragtblanding***Nuga*** * Tilmeldt:
apr 2009
Følger: 59 Følgere: 62 Hunde: 1 Emner: 184 Svar: 1.046

#117 14. okt 2016 Kvinden, som sprang i døden var ramt af en fødselsdepression(3 uger gammel baby) og sclerose.
Hun kunne ikke overskue en fremtid, så valget var taget.
Min søn kender til fætteren til kvinden og INGEN så det komme

1 synes godt om

Ann-marie H, nu med fartstriber Tilmeldt:
dec 2010
Følger: 10 Følgere: 26 Hunde: 6 Emner: 278 Svar: 8.727

#118 14. okt 2016 Åh, hvor trist

0 synes godt om

***Pragtblanding***Nuga*** * Tilmeldt:
apr 2009
Følger: 59 Følgere: 62 Hunde: 1 Emner: 184 Svar: 1.046

#120 14. okt 2016 Ja, det er altid trist for de efterladte hvorimod kvinden nu har fået fred for sine dæmoner

0 synes godt om

Ann-marie H, nu med fartstriber Tilmeldt:
dec 2010
Følger: 10 Følgere: 26 Hunde: 6 Emner: 278 Svar: 8.727

#121 14. okt 2016 Det er da altid noget, at hun ikke tog banet med sig i døden. Men fandme trist at hun ikke fik behandlet den fødselsdepression, måske hun så bedre havde kunnet overskue livet med barn og sygdom

0 synes godt om

Sanne M, Kradsebørsten og hundehvalpens moar Tilmeldt:
okt 2007
Følger: 38 Følgere: 69 Hunde: 2 Emner: 242 Svar: 15.315

#123 15. okt 2016 Stakkels kvinde. Det er så meningsløst. Især da når hun ret sikkert kunne være blevet helbredt for depressionen, med den rette behandling.

Det er da mærkeligt hun ikke har været fulgt mere tæt, da graviditet/og fødsel, som Birgitta skriver, er triggere for scleroseramte. Mange vælger af samme årsag børn fra.
Jeg kan da huske, at jordemoderen, da jeg var i praktik hos dem, i sin tid, skulle vurdere patienter efter, hvem der var i størst fare for, at få fødselsdepressioner ...

Kvinder med min diagnose er automatisk i toppen. De fleste er helt symptomfri under graviditeten, (hvis ellers de fortsat tager deres medicin, i det omfang de kan), og så vælter de ellers fuldstændig, og må ofte indlægges på psyk, få dage efter fødslen, hvis ikke de kan rettes op.
Ofte er de indlagt de første uger/mdr. efter fødslen, inden de bliver stabile igen, og kan komme hjem til deres babyer ... behøver jeg at sige, at jeg som hovedregel er imod, at mennesker med min diagnose får børn (da den også er genetisk)?
Der er selvf. nogle få, det lykkedes for, hvor alt går super. Men de er som regel også så seje, at de har støtte fra kommune, behandlere etc. fra de begynder at prøve at blive gravide (og kvinden har været stabil i mindst 2 år, inden de begiver sig ud i projektet, manden ligeså, hvis han også har en diagnose).

Det samme hensyn burde der være ved sclerose etc.

Min mor fik sclerose i forbindelse med min brors fødsel for 39 år siden. Hun lever i dag ... Hun er hæmmet af sin sygdom, men er alligevel heldig, da det kunne være meget værre end det er ... Hun bruger mange ressourcer på, at holde sig i gang kognitivt og fysisk, med de begrænsninger sygdommen nu medfører.

Hun burde ikke have fået mig, men hun vidste ikke, at hun havde sclerose (forholdsvis ny diagnose herhjemme), på det tidspunkt. Min fødsel forværrede hendes sygdom. Lægerne sagde først efter, at hun havde fået mig, at hun ikke burde have fået mig ... hun forstod ikke hvorfor, de gav hende først diagnosen da jeg var teenager ... Hun har været i behandling for depression.
Men hun lever endnu.

Da sclerose er en nervesygdom, vil psyken hos nogle også påvirkes meget, særligt i forbindelse med noget så voldsomt, som graviditet og fødsel. Den hormonpåvirkning der så også er, og ved tanken, at man langsomt bliver fanget i ens krop, og at et attack kan komme ud af det blå, at ens krop vil kunne svigte en, og man vil kunne komme til at skade ens baby, eller barnet vil vokse op, og se dets mor visne, for øjnene af det, være en byrde ... kan være uoverskueligt, vil jeg tro.

Men stakkels hende, og hendes pårørende. Hun har nu fred ... men nøj hvor har jeg ondt af hendes pårørende.

1 synes godt om

Kvinde sprang i døden Kvinde sprang i døden

Få billig hjælp fra private

Seneste udførte opgaver

Opret en opgave