{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.322 visninger | Oprettet:

Tabu, ikke at ville have børn? {{forumTopicSubject}}

Udspringer fra en samtale jeg har med min veninde fordi jeg udtaler mig om mine tanker om at jeg umildbart ikke ønsker børn.

Jeg er 20, og har ikke ligefrem nogen stor drøm om at få børn. Min kæreste er 23 og har samme tanker. Altså for ingen af os er børn i den nærmeste fremtid. Måske det ændrer sig om små 10 år, måske det ikke gør.
Ligenu glæder vi os meget mere til at vi engang skal have en hund eller to. smiley

Der er heller ingen af os der er .. vandt til børn. Jeg er efterhånden ved at komme efter det, da jeg bruger noget tid med min niece der bliver 2 i August. Men modsat min veninde på 23, som er skruk og ønsker børn inden hun er 26, føler jeg bare SLET ikke den der "nurh, jeg glæder mig til det bliver mine børn".

Min veninde nævner at mange stadig tænker det er et tabu, ikke at ønske børn. Jeg oplevede det samme idag da min mors veninde kommenterede på at det da HELDIGVIS er godt at min (til tider) mavesure opførsel omkring børn ændrer sig når jeg selv skal have børn engang. Hendes ansigt da jeg sagde at jeg indtilvidere ikke planlægger at skulle have børn var noget forfærdet.

Er det virkelig et tabu ikke at ville have børn?




Kommentarer på:  Tabu, ikke at ville have børn?
  • #1   16. maj Uh ja, og herinde får man tæsk for ikke at ville have børn, for så er man skyld i at der ikke er nogen til at tage sig af én, når man bliver gammel smiley

    Jeg er så bare i den sære situation, at jeg ikke ville have børn. Jeg kan egentlig heller ikke rigtig lide børn.... Men så viste det sig at jeg ikke KAN få børn. Og dét er jo et gangbart argument, forudsat at man er passende ked af det smiley

    Jeg arbejder i øvrigt med udsatte børn og unge. Det ene udelukker ikke det andet smiley


  • #2   16. maj Ikke i det omfang det har været, synes jeg. Men ja da alt efter, hvem man snakker med kan reaktionerne da være ret varierede.
    Men synes efterhånden der har været så meget snak om kvinder, der ikke ønsker børn, så De fleste har da fået øjnene op fir,at den slags også findes.


  • #3   16. maj Ved du hvad A, min niece hun elsker mig så meget at hvis ikke jeg får nogle selv, så skal hun nok komme og passe mig når jeg bliver gammel og grå smiley Hun ved vidst ikke endnu at jeg har det lidt anstrengt med hende smiley

  • #4   16. maj Jeg oplever mest bare at folk bliver forvirrede over det..
    Jeg har personligt ikke noget ønske om børn. Jeg kan godt opføre mig ordentligt sammen med dem, men jeg har nogle ting jeg ville være ked af at give videre.. Og jeg tror ikke jeg ville være en særlig god mor..

    Jeg har efterhånden snakket med en del folk om det.. Og de ser altid helt mærkelige ud i deres ansigter når man siger det.


  • #5   16. maj Jeg har ingen interesse i at få børn, og har aldrig rigtig haft det.

    Jeg bliver 25 til sommer.

    Børn interessere mig ikke. Jeg har en veninde der har en datter, og hun er det første barn jeg nogensinde har leget med, løftet og holdt af.
    Hun er en skøn tøs, men hold nu op hvor jeg glad for, at hun ikke er min.


  • Ida og Figo
    Ida og Figo Tilmeldt:
    mar 2017

    Følgere: 9 Emner: 36 Svar: 3.249
    #6   16. maj Jeg blev skruk, da jeg rundede de 30, før det havde jeg INGEN planer om børn. Dog har jeg ingen at få børnene med så nu må vi se om det bliver til noget.

    Jeg har en tæt kollega der er meget åben om at hun ikke vil have børn, men det er ikke mit indtryk at det er noget hun må "høre for", så jeg tror ikke det er så stort et tabu som det har været.


  • #7   16. maj Der er i hvert fald en del som er virkelig uforstående overfor at alle ikke ønsker børn. Nogen ser det jo næsten som meningen med livet - og hvad dælen vil man så uden?

    Jeg er selv 29 og spørger man mig nu, så skal jeg ikke have børn. Jeg kan selvfølgelig ikke spå om fremtiden, men indtil videre har jeg aldrig rigtig haft et ønske om det, for børn siger mig nul og niks.
    Folk omkring mig er da også sådan "jaja, men det ændrer sig og så vil du gerne", i stedet for at sige "ok, det er da fint du har det sådan."
    Jeg har oplevet folk som nærmest har forsøgt at give mig dårlig samvittighed over ikke at ønske det, som om der skulle være noget galt med mig.


  • #8   16. maj Jeg får hellere ikke børn.
    Kan godt se nu hvor jeg har rundet de 40 år. At det havde måske været meget rart med et par stykker... glæden osv..... MEN. så kommer jeg i tanke om bekymringen og hvis nogle drillede dem, snød dem osv.... nej så er vist aller bedst for alle jeg ikke fik børn....
    Selvom man har fået børn så er det ikke sikkert de kan / vil / har mulighed for at hjælpe når man bliver gammel smiley


  • #9   16. maj Hope, det jeg fik skideballe for var, at jeg ikke har skabt den fremtidige arbejdskraft, så det var ikke sådan bogstaveligt at tage sig af mig, men nærmere en stikpille om at jeg ikke har bidraget. Skidt med at jeg arbejder og betaler skat, så andre folks børn kan gå i institution, skole, komme til læge osv.

    Tonen ændrede sig da jeg smed mit "jeg kan ikke lave børn"-kort, for så er det nemlig pludselig syyyyyynd for mig (selvom jeg jo er ligeglad).


  • Ida og Figo
    Ida og Figo Tilmeldt:
    mar 2017

    Følgere: 9 Emner: 36 Svar: 3.249
    #10   16. maj A, jeg husker en debat hvor det blev debatteret, hvor der dog også stærk blev argumenteret for at hvis man ønskede børn var man en egoist der bidrog til verdens overbefolkning! Så jeg tror der findes fanatikere i begge lejre smiley

    Jeg synes bare man skal få børn hvis man gerne vil og lade være hvis man ikke har lyst. Men det er klart at hvis der pludselig er mange der ikke får børn, så må man sørge for at arbejdsstyrken der skal tage sig af de ældre kan vokse på en anden måde smiley


  • #11   16. maj Jeg tror ikke at det er så unormalt.
    Da jeg var 20 var der heller ikke noget der faldt mig mere fjernt. Det kunne da virkelig ikke have interesseret mig meget mindre. Og var jeg spurgt som 30 årig, havde jeg nok svaret det samme.

    Så jeg tænker ikke at du kan konkludere at du aldrig får lyst til børn, bare fordi du ikke har det nu.

    Men tabu... Ej det tror jeg sgu ikke på.
    At der så er nogle der kraftigt prøver at presse deres behov og normer ned over hovedet på andre mennesker, gør det ikke til et tabu.


  • #12   16. maj Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har fået den der "du ændrer mening når du bliver ældre". Well, jeg er 30 år nu, og har stadig ikke det fjerneste ønske om at få børn.
    Jeg vil langt hellere have en hund mere. Eller en alpaca. Ja, faktisk vil jeg hellere have et brækket ben end et barn smiley Jeg har absolut intet imod børn, jeg synes de er sjove. Det er bare ikke noget for mig.

    Hvis man så smider oveni, at man ikke har noget ønske om at få en partner... SÅ bliver folk først rigtig forvirrede! smiley


  • #13   16. maj Jeg har ikke oplevet det som et tabu.
    Men kommer heller ikke meget i miljøer med mange børn. Og det er heller ikke noget jeg skilter med eller opreklamerer ude i virkeligheden. Her på hg tar jeg dog gerne snakken om det.
    Jeg synes generelt ikke det kommer alle og enhver ved hvordan jeg ønsker min familie skal sammensætter. smiley


  • #14   16. maj Hope, hellere fravælge at få børn, end at få børn fordi du "skal"...

    Fuld respekt for dit valg, at få børn er lige dele gave, grå hår og pissehårdt arbejde - jeg har to på 11 og 14 og jeg NYDER at de er blevet så store smiley

    Jeg havde heller ikke det der udprægede ønske om at få børn, men det havde min mand - så vi fik børn smiley

    Jeg elsker dem over alt på jorden, men de mødre der lovpriser graviditeter, fortæller om det smukke i fødsler hvor man glemmer smerten når man ser barnet og som bare synes livet med et spædbarn er fantastisk, dem får jeg nogen gange lyst til at slå med en våd avis smiley
    At få børn er hårdt og livsforandrende, og man får aldrig sit gamle liv tilbage - og ønsker man ikke den forandring synes jeg da ikke man skal få børn smiley


  • #15   16. maj Jeg har aldrig villet have børn eller fundet dem interessante. Jeg fik min lille pige da jeg var 40 og jeg har aldrig elsket en som jeg elsker hende. Jeg er heller aldrig blevet elsket som hun elsker mig. Det er det vildeste jeg har oplevet. og jeg kunne aldrig have forudset hvordan det føles.

    Jeg synes folk der ikke vil have børn skal lade være for det er en vigtig opgave men tager på sig, men hold op hvor er jeg helt tåbelig glad hver eneste dag for at mit ønske ikke gik i opfyldelse. Det tænker jeg tit på. Hun er.... Ja vi deler hjerte. ord dækker ikke

    jeg har pga min fortid med daværende syn på børn aldrig fordømt de der ikke vil. Jeg forstår dem. men jeg tænker at de nok ikke alle helt forstår mig for den kærlighed der... Det er for vildt. og jeg forstod den i hvert tilfælde ikke smiley havde jeg kendt den havde jeg fået 10 af hende til at elske og elske mig så fordomsfrit smiley

    I morges tog hun Min hånd og aede og sagde mor er fin. Det er helt vildt som det lille menneske giver alt. uha jeg er heldig for jeg ku faktisk ikke få hende smiley

    men hvorfor i alverden skulle det få mig til at dømme andre?


    profilbillede
  • #16   16. maj Jeg har heller ikke tænkt mig at konkludere at jeg aldrig skal have børn - som skrevet, måske sker det, måske sker det ikke. smiley Men jeg skal ikke have børn før at det er egen lyst der driver, og ikke fordi at omverdenen forventer det. Børn skal være ønskede af deres forældre.

    Den reaktion der kom fra min mor og hendes veninde idag kom bare bag på mig - det lød absolut som om at de bare synes jeg vil være på tværs, for selvfølgelig skal jeg da have børn.

    I skrivende stund sidder jeg med et halvt øje på min niece, og korser mig over at hun enten larmer eller roder med sine ting osv. Jeg har det specielt rigtig rigtig svært ved at jeg ikke bare kan hæve stemmen og sige hertil og ikke længere - eller bede hende gå væk når hun kommer tæt på. Da hun var mindre opdagede jeg også at jeg havde rigtig svært ved alle de der .. væsker. Nej, jeg synes ikke det er sødt at holde hendes hånd der er fuld af savl, og jeg gider absolut ikke dele min mad med hende. smiley


  • #17   16. maj Hope, det er altså meget normalt at ha' det sådan med "væsker" smiley Jeg synes generelt at snot mm er klamt, og endnu mere fra andres børn end fra mine egne smiley

  • Salla
    Salla Online Tilmeldt:
    maj 2015

    Følger: 60 Følgere: 932 Emner: 183 Svar: 5.436
    #18   16. maj Jeg har siden jeg var barn, sagt nej, jeg skal ikke have børn. Det har jeg godt nok måtte høre for.
    -det kommer, bare vent og se.
    NEJ, du kan selv vente og se!

    Jeg finder babyer ulækre, kan ikke fordrage når de vræler, det vækker ikke sådan en moderfølelse, nåh lille ven, ikke græde, nej tværtimod, luk arret møgunge smiley

    Har aldrig puslet min nevø, da han var baby, og har vist siddet med ham een gang, halvt tvang, fra min brors nu ekskone.

    Når de først får noget alder, så går det bedre. Min nevø er vild med mig i dag, det har han altid været smiley


  • #19   16. maj Haha Salla! "luk arret, møgunge." Hvis bare de fattede det smiley

  • #20   16. maj Det er da rart Trine! det synes min mor ellers var underligt at jeg reagerede så voldsomt på smiley

  • #21   16. maj Puha, nej - kan fortælle mange klamme historier om hvad folk gerne har villet ha' mig til at hjælpe med, ved deres børn... Don't think so, tør selv næsen på dit barn, jeg er lige ved at kaste op over det smiley

  • #22   16. maj Trine - men der er jo folk der har det sådan/har oplevet det sådan smiley

    Jeg har det lidt omvendt. Jeg var skruk siden jeg blev 16-18 år og fik min første som 28 årig. Og nu er jeg ikke sikker på jeg vil have flere xD på de gode dage gerne og dårlige dage ikke smiley

    Men jeg skal hilse og sige at man kun vil have et barn synes folk også er mærkeligt og forkert. Det er jo synd for enebørn at de ikke oplever søskende xD


  • #23   16. maj Jeg kan da tilføje at det ikke får mig til at elske alle børn smiley og så spiller det naturligvis også ind at jeg fandt en god far smiley

  • #24   16. maj At få børn er en garanti for, at intet bliver som du havde troet. Masser af glæder og ret så mange problemer/sorger. Heldigvis er de fleste mennesker indrettet således, at trælse ting glider om bag hukommelsesreolen. Glæderne forbliver mejslet ind i hjernen.
    Derudover er spørgsmålet strengt personligt, og der findes ingen rette svar. Jeg har altid ønsket børn, så jeg er heldig - skønt Victor i weekenden lavede et af de helt store stunts smiley Det klarede vi, og vi er videre.


  • #25   16. maj Jeg har sagt i mange år, at jeg ikke ønsker børn. Og når jeg sidder til familie frokoster - og bliver stukket til så plejer jeg nu bare sige, at det kræver både man har tid, overskud og LYST...

    Jeg synes ikke jeg har noget jeg kan bidrage et barn med - og jeg det vil også kræve en partner (det er ihvertfald det nemmeste.)

    Sidste år, da jeg troede jeg stod med manden i mit liv - der havde jeg en helt anden følelse i maven og det var en meget mere "måske" og ja-hat.. Da han tog røven på mig - er jeg LYKKELIG for der intet skete forhastet.. Pyh!


  • Holly
    Holly Online Tilmeldt:
    feb 2018

    Følgere: 28 Hunde: 1 Emner: 27 Svar: 1.750
    #26   16. maj Man skal lade være med at gå så meget op i hvad andre mennesker tænker, gør hvad du har lyst til, børn eller ikke børn..fanme nogle små problemer folk roder med, jeg mener bare det er da sådan en fundamental beslutning i ens liv og det skal man da ikke lade andre mennesker have en mening om overhovedet !

    Er mega glad for mine selvf. ellers havde jeg dem ikke smiley
    Og sorger i forbindelse med mine unger oplever jeg ikke, de klarer sig på mange måder meget bedre end jeg nogensinde har gjort, så tænker der er håb for fremtiden smiley


  • #27   16. maj For mig er det ikke et tabu. Det er efterhånden blevet et yderst italesat emne...det hvor læsset vælter er, når andres ønsker bliver til normen.

    Der er ingen rettesnor for familiesammensætning og ej heller for ønsket om børn...det er i hvert tilfælde min opfattelse smiley

    Børn skal i min verden være ønskede...og helst af begge parter smiley

    Vi vil gerne have børn, men sådan har det da ikke altid været. I mange år var vi fint tilfredse med vores liv og nød vores frihed sammen. Da ønsket om børn blev vagt...tja så viste det sig, at opgaven desværre er svære end som så. Så vi har ingen børn...endnu smiley Og jeg er 38 år ung smiley

    At andre ikke ønsker børn, gør mig ikke det mindste. Jeg synes det er så fedt, at folk har taget stilling til et for mig stort spørgsmål i livet. Og jeg vil da gerne høre, hvorfor andre ikke ønsker børn...men kun for at blive oplyst smiley Og kun hvis de ønsker at tale om det. Kunne aldrig drømme om at fordømme eller forarges over andres ønsker...ligeså håber jeg ikke andre fordømmer eller forarges over mine ønsker smiley


  • #28   16. maj Jeg kan ikke rigtig tage det seriøst, når folk i starten/midten af 20'erne siger, at de ikke vil have børn.
    De aner ikke, hvordan de har det med det om 5-10 år eller måske mere.
    Hvis de lige ville tilføje "som det ser ud lige nu, men man ved ikke hvad fremtiden bringer" så er det til gengæld fint med mig, for man ved altså ikke hvad fremtiden bringer.

    Hilsen
    En på snart 35 år, som ik har børn og som stadig ikke endegyldigt ved om hun skal have barn/børn eller ej.


  • Holly
    Holly Online Tilmeldt:
    feb 2018

    Følgere: 28 Hunde: 1 Emner: 27 Svar: 1.750
    #29   16. maj Hvis man er i tvivl, så la vær..for saddan da smiley

  • #30   16. maj Sådan har jeg det faktisk Holly... Hvis ikke man er sikker, så lad vær.

    - Tænk at komme til at fortryde. Det er bare en beslutning der ikke kan gøres om.

    Og JO der findes folk der fortryder.

    I min familie går ordsproget "man fortryder kun de børn man ikke får".. Og jeg er simpelthen ikke enig.


  • #31   16. maj Holly: Hvis din kommentar er til mig.
    Så kan jeg oplyse dig om, at det er fordi at jeg ikke har en mand.
    Og hvis jeg skal have barn/børn, så er det hele pakken jeg ønsker. Altså familien, så et donor barn kommer ik på tale.
    Jeg ved af gode grunde ikke om jeg møder den rette mand imorgen eller om et halvt år og finder ud af at vi ønsker at få et barn/børn.
    Derfor kan jeg ik svare på om jeg ønsker at få barn/børn på et tidspunkt, men lige i min situation så er tiden, da ved at rende ud, hvis jeg skal have det.


  • Holly
    Holly Online Tilmeldt:
    feb 2018

    Følgere: 28 Hunde: 1 Emner: 27 Svar: 1.750
    #32   16. maj Det er godt tænkt, tænker nok bare ikke så meget smiley
    Bliver man gråhåret af, så lader den ligge !


  • #33   16. maj Jeg har, siden jeg var 14 sagt, at jeg i hvert fald ikke skulle have børn. Ja det var ungt, men holder ved det i dag.

    Dengang fik jeg at vide, at jeg nok ændrede mening, men det gør jeg ikke mere - det er sjældent i hvert fald. Jeg kan nemlig ikke få børn - det er fysisk umuligt.

    Synes langt de fleste accepterer det. Det ikke ret mange mennesker, som siger at jeg nok ændrer mening mere - men jeg gør det så også meget tydeligt, at jeg ikke gider høre på "du ændrer mening" smiley


  • #34   16. maj Hvad så, hvis en i starten af tyverne ændrer mening senere? Hvis det er deres virkelighed lige nu, at de ikke vil have børn, så er det deres virkelighed. Ingen af os kan med garanti sige noget om fremtiden. Men det koster os intet at anerkende og respektere andres følelser.

  • #35   16. maj Jeg vil gerne have halvstore børn smiley de fødes bare ikke sådan smiley

    Jeg arbejder også med børn og har det godt med det smiley Jeg synes dog at utrolig mange børns forældre er skilte, og jeg tænker lidt om det er “prisen” for at få børn? Bliver forældrene så stressede af at få børn at de går fra hinanden? Jeg er meget glad for min mand og vil ikke bytte ham for et barn og efterfølgende skilsmisse :’-(


  • #36   16. maj Åh, det er en sjov samtale.
    Jeg vil gerne have børn - men ønsker ikke at være gravid eller have små børn (under 2-3 år)
    Jeg ser dagligt spædbørn - og har bestemt ingen lyst til at tage dem med hjem smiley
    Hele den der "det er noget HELT andet når de er dine egne" - dén køber jeg bare ikke!

    Nu må vi se hvad der sker - kæresten ønsker ikke at adoptere. Vi er heldigvis "kun" 33, så vi har da nogle år endnu at bestemme os i..


  • Rikke aka rapanden
    Rikke aka rapanden Hjælpe-administrator
    Tilmeldt:
    aug 2013

    Følger: 11 Følgere: 31 Hunde: 2 Emner: 246 Svar: 8.418
    #37   16. maj Jeg oplever ikke at der længere er et tabu som sådan, men jeg oplever esktrem meget undren, forsøg på overtalelse og folk er meget uforstående. " Jamen børn er da sådan noget alle bare ønsker sig" , " man bliver ikke et helt menneske før man får børn", " man ved ikke hvad kærlighed er før man får børn" , "børn er livets gave" og 500 andre sætninger i den dur er jeg stødt på smiley

    Jeg ønskede engang børn, men der er jeg bare slet ikke mere, og jeg kan helt 100 sige at jeg ALDRIG skal have børn.

    Man møder stadig diverse åndsvage kommentare som " det er jo total egoistisk at fravælge børn" , øøøøh det er sgu da også egoistisk at få børn, man får da netop børn fordi man ønsker dem ( med mindre man er hankøn der ikke ønsker barnet, og kvinden ønsker det) . Vi mennesker træffer da mange egoistiske valg i livet, uanset om folk så vil erkende det eller ej smiley

    Bare fordi man ikke har børn, betyder det jo ikke at man ikke har glæde, indhold osv i livet. Os uden børn har andre ting i livet som folk med børn ikke har, f.eks har vi meget mere frihed. Ligesom folk med børn har ting i livet som os uden ikke har.

    Dog syntes jeg generelt der er blevet flere der acceptere at ikke alle ønsker børn.


  • #38   16. maj Jeg ville måske også gerne have et barn, hvis jeg kunne få et der allerede var 10+ år smiley En skam at de ikke fødes sådan! smiley

  • #39   16. maj Jeg har aldrig oplevet det som et tabu, tværtimod, så er det noget alle mulige har ønsket at tale om og kloge sig på på mine vegne smiley

    Tabu er i mine øjne slet ikke det rette ord - men det er ikke så accepteret, ikke så tolereret når man - som kvinde især - slet slet ikke ønsker sig børn.
    Mænd har heldigvis ikke så travlt med det, men kvinder - og ja, især dem MED børn - har satme travlt.
    Jeg har lagt øre til et ton af trælse bemærkninger, men nu, hvor jeg er 45 er det heldigvis slut med det. Det har det været de sidste 5-7 år.

    Jeg tænker at der faktisk nu kan træde et tabu ind - nemlig det, at man ikke HAR fået børn og alle de ulykker, man kan komme ud for af den årsag.
    Eftersom jeg har hørt på alle de skrækhistorier om ensomhed siden jeg var i starten af tyverne, så ved jeg at folk tænker sådan - nu er det for sent, og så tør de sgu ikke længere at sige det, tænk hvis jeg stod der og fortrød og gik i stykker *GG*



  • Rikke aka rapanden
    Rikke aka rapanden Hjælpe-administrator
    Tilmeldt:
    aug 2013

    Følger: 11 Følgere: 31 Hunde: 2 Emner: 246 Svar: 8.418
    #40   16. maj Jeg erkender gerne at jeg er en af dem der ikke bryder mig om børn smiley De larmer og lugter, ahahahahahahaha.

    Og jeg dukker mig straks, for DET er netop noget af det jeg oplever som det største "problem", at man for gud skyld ALDRIG må ytre man ikke bryder sig om børn, de er blevet sådan en slags hellig ko smiley

    Lige for at undgå at få hugget hovedet helt af, så kunne jeg ALDRIG drømme om at sige til forældre at deres børn er dumme, grimme og har langt hjem, det nøjes jeg med at tænke smiley


  • #41   16. maj Jeg bryder mig heller ikke om børn...
    Jeg er helt enig med dig Rikke smiley


  • #42   16. maj Buch for os har zara bragt os endnu tættere sammen.

    Jeg har aldrig haft en aversion mod børn... Det er for mig lidt sådan at jeg også synes rigtig mange andre dyrebørn er søde. Det er ikke sikkert jeg vil bo sammen med dem, men det kan jeg godt skelne.

    jeg har bare ikke ha børn før.... Det er noget andet end ikke at ku li børn og have en aversion mod dem. Det sidste synes jeg faktisk er lidt mærkeligt.... nok fordi jeg aldrig har haft det sådan... Jeg synes bare de var uinteressante


  • #43   16. maj Buch

    "Jeg synes dog at utrolig mange børns forældre er skilte, og jeg tænker lidt om det er “prisen” for at få børn? Bliver forældrene så stressede af at få børn at de går fra hinanden?"

    Jeg tror nærmere at det er prisen for ikke at kunne tilsidesætte sige selv og accepterer at arbejde sammen dynamisk, i en ændret livssituation.


  • #44   16. maj Well, jeg vil da ikke skråsikkert sige at jeg aldrig skal have børn..

    .. men det samme kan man altså også sige til én, der gerne vil have børn: "ja vent nu og se, du kan sikkert skifte mening"

    Men det skal dem, der gerne vil have børn, åbenbart ikke liige tilføje. For selvfølgelig ved vi ikke hvordan fremtiden ser ud!

    Det er da helt underforstået, at fremtiden kan ændre sig, men det kan den altså også for en 30-årig kvinde, der prøver at få barn med sin mand, uden man siger til hende at hun lige skal tæmme sine forventninger.

    Nej, jeg oplever ikke at det er et tabu, og jeg oplever mange være helt forstående og respektfulde - men jeg oplever også nogen, der bare ikke KAN acceptere at det er et valg man har taget og det er fuldstændig irrelevant om det så ændrer sig eller ej.

    For hold da op, hvor ville det være belastende: "jeg har valgt at studere til lærer, men hvem ved hvad fremtiden bringer" / "jeg har fået hund, som det ser ud lige nu i hvert fald" / "jeg flytter sammen med kæresten, men hvem ved hvordan jeg har det med det senere"

    Ingen ved hvad fremtiden bringer i noget af det vi foretager os!


  • Rikke aka rapanden
    Rikke aka rapanden Hjælpe-administrator
    Tilmeldt:
    aug 2013

    Følger: 11 Følgere: 31 Hunde: 2 Emner: 246 Svar: 8.418
    #45   16. maj Krøllet kærlighed : Du skulle have set/hørt alle de kommentarer vi fik , da vi ytrede at vi ikke ønskede børn med til vores bryllup, det var sjovt nok fremmede mennesker der havde travlt med det, ikke de få der var inviteret som har børn smiley

  • #46   16. maj Hvis jeg skulle giftes ville jeg hellere invitere mine venners hunde med, end deres børn......

  • #47   16. maj Jeg oplever det ikke som noget tabu. Men man får godt nok nogle verbale tæsk engang i mellem. Folk kaldet det egoistisk - jeg tænker at man ikke have børn med mindre det er noget man virkelig gerne vil have.
    Jeg har aldrig nogensinde ønsket mig børn. Min mand har det heldigvis på fuldstændig samme måde. Det er ikke fordi vi ikke bryder os om børn overhovedet, men ingen af os har nogensinde følt trang til at multiplicere os. Små babyer aner jeg ikke hvad jeg skal stille op med. Lidt større børn har jeg det fint med.
    Jeg har ikke tal på hvor mange gange der er blevet rullet med øjnene og sagt 'du bliver klogere' når emnet er kommet op og jeg har sagt at børn ikke kom på tale. Den værste var min svigerfar der decideret blev vred på os, da han fandt ud af at han nok ikke skulle vente børnebørn fra vores kant af: Vi havde sørme pligt til at skænke ham børnebørn. Det var så ved den lejlighed at jeg for alvor pissede teritoriet af og fik ham tæmmet smiley
    Nu er jeg 47 og det er ved at være nogen år siden at jeg sidst har set rullende øjne og fået stikpiller. Der er mange børn i familie og vennekreds, der synes det er lidt sjovt at komme hos os. Sikkert fordi vi jo ikke har forældrebrillerne på, så hos os får man nok lov til liiiige lidt mere end derhjemme smiley
    Fx kommer min bedste venindes knægt på 11 for at slå græs for os. Betalingen er god og så får man lov at kører på en plænetraktor med frontklipper. Hjemme får man ikke noget for det og må kører på en gammel udbombet havetraktor smiley I tilgift giver han gåde råd om pasningen af vores plæne; hans far går lidt mere op i græsplænens udseende end vi gør smiley


  • #48   16. maj Det må vi huske i tilfælde af et hg træf en dag så vi kan holde jer to børnefri zone smiley

    reagerer folk virkelig på aversion mod børn? det overrasker mig..

    jeg måler fx ikke mit barn på hvad andre synes så jeg forestiller mig at de fleste forældre er ligeglade.... men man kan da overraskes over forældre... så måske er jeg ene om det?


  • #49   16. maj HL, det er slet ikke fordi jeg ikke kan være i nærheden af børn. For det kan jeg godt. Jeg har bare ikke nogen interesse i at se deres sandslot, holde dem i hånden og dele min sodavand med dem.

    Som sagt er jeg nærmest dagligt sammen med min venindes datter.
    Vi samler da puslespil og kaster med bolde og klapper hundene sammen.
    Men det er for hendes skyld og absolut ikke for min egen skyld. smiley


  • #50   16. maj Jeg lover dig, HL - folk UNDRER sig, når man som kvinde takker pænt nej tak, når man får stukket deres lille nyfødte vidunder i armene.
    Hvis jeg tager imod, så gør jeg det udelukkende for forældrenes skyld - det siger mig INTET - og barnet har jo ikke rigtig brug for mig.

    Jeg har ikke aversion mod børn - ikke alle børn, ihvertfald, de er ok til andet er bevist. Jeg gider dem bare ikke. Gider ikke at pludre, gider ikke at lege, gider ikke at tale pattesprog, gider ikke at høre pattesprog, gider ikke at høre på børn, der synger, gider ikke at spille, gider ikke noget som helst med børn....
    (Så meget for en pædagog, hva' smiley )

    Nogle ser godt nok ud som om, det er en personlig fornærmelse, når man ikke gider deres børn *GG*
    Men de holder sig da heldigvis oftest i skindet i forhold til at ytre det.


  • #51   16. maj Det der har jeg slet slet ikke oplevet.

    Jeg kunne forstå hvis ens forældre eller svigerforældre bliver skuffede over ikke at få børnebørn.

    Jeg tror altså det kommer meget an på hvilke mennesker man generelt har omgang med.
    Som regel er folk da i stand til at skelne deres eget behov fra andre menneskers.
    Jeg vil påstå at ellers er det superegoister med mangle på evnen til at sætte sig i andres sted.


  • #52   16. maj Ja ja, du skal nok blive klogere. Jeg er ved at brække mig af den kommentar.

    Jeg ønsker ikke børn, og har aldrig gjort det. Og kommer ikke til det. Men jeg orker næsten ikke at svare folk, når emnet bliver mig og børn.

    Jeg tror holdningen til det har ændret sig rigtig meget, de sidste år. Og at der er flere og flere der vælger det fra.


  • Rikke aka rapanden
    Rikke aka rapanden Hjælpe-administrator
    Tilmeldt:
    aug 2013

    Følger: 11 Følgere: 31 Hunde: 2 Emner: 246 Svar: 8.418
    #53   16. maj HL: Det er HELT normalt at en del forældre reagere meget kraftigt, hvis en ytre noget negativt om børn/ikke vil holde børn/ikke bryder sig om børn osv. Og her snakker vi ikke at man siger til en mor/far at deres barn er grimt, dumt og har langt hjem, men f.eks i et kommentarfelt på facebook , hvis man snakker med fremmede osv. Det er som om nogen forældre tager ALT om børn personligt ( selvom man ikke snakker om deres børn), og går i total forsvar hvis man ikke skamroser børn og syntes de er det mest fantastiske i verden smiley

  • #54   16. maj okay men så er i som jeg var og tit er omkring andre børn smiley

    jeg fandt dem enorm uinteressante og i dag synes jeg min egen datter er spændende og få andre... og jeg ku ikke drømme om at tørre næse på et andet barn smiley

    Rikke... så skal jeg til at passe på hahaha jeg kan let have stødt nogle så


  • #55   16. maj "men de mødre der lovpriser graviditeter, fortæller om det smukke i fødsler hvor man glemmer smerten når man ser barnet og som bare synes livet med et spædbarn er fantastisk, dem får jeg nogen gange lyst til at slå med en våd avis"

    Jeg skynder mig at dukke mig - alternativt holde kæft med, hvor meget jeg elskede at være gravid og ............................... OK, jeg siger ikke noget smiley

    Hvad andre mennesker vælger, føler jeg intet behov for at blande mig i smiley


  • #56   16. maj #50 :*Jeg lover dig, HL - folk UNDRER sig, når man som kvinde takker pænt nej tak, når man får stukket deres lille nyfødte vidunder i armene.
    Hvis jeg tager imod, så gør jeg det udelukkende for forældrenes skyld - det siger mig INTET - og barnet har jo ikke rigtig brug for mig. *

    Og jeg kan godt love dig at undringen bliver endnu større hvis man ER mor.

    Jeg har børn. Jeg elsker mine børn højere end noget andet.


    Men jeg er ikke specielt vild med børn, og slet ikke babyer.

    For mig er en baby at sammenligne med en Jaka-bov med kinder, og jeg tror næsten hellere jeg vil holde Jakaen, end andre folks babyer.


  • Salla
    Salla Online Tilmeldt:
    maj 2015

    Følger: 60 Følgere: 932 Emner: 183 Svar: 5.436
    #57   16. maj Har meget lidt tålmodighed med unger der banker på vores akvarier i butikken, og endnu mindre med deres forældre, der lader dem gøre det.

    Styr dog dit yngel fristes man til at hvæse smiley


  • #58   16. maj He he, Dorte. Jeg har heller intet behov for at bære andre folks babyer smiley

  • Salla
    Salla Online Tilmeldt:
    maj 2015

    Følger: 60 Følgere: 932 Emner: 183 Svar: 5.436
    #59   16. maj Jakabov med kinder smiley smiley

  • #60   16. maj Jeg sagde jeg aldrig skulle have børn, lige indtil jeg blev gravid smiley

    Nu er det så skiftet til at jeg ikke skal have flere børn smiley

    og jeg har fået brændt æggelederne, så hvis der skulle komme en graviditet mere ville det være et mirakel smiley


  • #61   16. maj hahaha jakabov med kinder

  • Ida og Figo
    Ida og Figo Tilmeldt:
    mar 2017

    Følgere: 9 Emner: 36 Svar: 3.249
    #62   16. maj Jeg skal ikke have et barn stukket i armene... så render jeg bare med det! smiley
    Æææælsker små babyer!


  • Ida og Figo
    Ida og Figo Tilmeldt:
    mar 2017

    Følgere: 9 Emner: 36 Svar: 3.249
    #63   16. maj Men jeg tror egentlig nogle mennesker har det generelt med at pådutte andre deres levevis og livsideer. Skal du ikke have børn? Skal du ikke giftes? Skal du ikke have en ordentlig uddannelse? Skal du ikke begynde til crossfit, det er det fedeste! osv.

  • #64   16. maj enig Ida. Det er skrækkeligt

  • Ida og Figo
    Ida og Figo Tilmeldt:
    mar 2017

    Følgere: 9 Emner: 36 Svar: 3.249
    #65   16. maj Ja men altså så lærer man jo bare at svare "Næh" når man bliver spurgt. Jeg er egentlig ret ligeglad med at blive spurgt til det med børn, hvis folk har en interesse i min reproduktion så by all means spørg løs.

  • #66   16. maj Jeg er hellere ik glad for at holde jakabov med kinder smiley
    Men synes også godt kan gøre det for i hjælpe situationer smiley
    Ellers må de selv holde / sidde med deres egne hjemmelavede jakabov med kinder smiley


  • Holly
    Holly Online Tilmeldt:
    feb 2018

    Følgere: 28 Hunde: 1 Emner: 27 Svar: 1.750
    #67   16. maj Hvad skulle i også med børn, i har jo hund smiley

  • #68   16. maj Min svigermor sagde i søndags at det er en skam jeg ikke vil have flere børn..

  • #69   16. maj Nemlig Holly smiley
    Har slet ikke tid til børn smiley
    Og da slet ikke med 3 Dobermann ( snart )
    Og kat !!!


  • Holly
    Holly Online Tilmeldt:
    feb 2018

    Følgere: 28 Hunde: 1 Emner: 27 Svar: 1.750
    #70   16. maj Mike’s Mor: jeg håber for dig et Dobermænd er nemmere at passe end Jack Russel terriere, ellers får du ikke tid til at gå på arbejde smiley smiley

  • Rikke aka rapanden
    Rikke aka rapanden Hjælpe-administrator
    Tilmeldt:
    aug 2013

    Følger: 11 Følgere: 31 Hunde: 2 Emner: 246 Svar: 8.418
    #72   16. maj Nu er er ingen børn i min familie, da mine brødre er efternølere, men tænker da jeg godt gider mine nevøer/niecer hvis det altså kommer. Hvis mine brødre får børn en dag, så skal jeg dælme lære dem at bande, propfodre dem med slik og give dem larmende legetøj , Ahahahahahaha smiley

    Mine brødre er 12 og 14 år yngre end mig, så de er også blevet forkælet og taget med på diverse udflugter da de var mindre. Nu er de knap 2 meter høje, flabede og bander som deres søster , UPS smiley


  • #73   16. maj Ikke et tabu, men snarere et emne alle lystigt debatterer, også selvom man beder dem lade være.

    Det gjaldt både da jeg bare ikke var så interesseret i børn eller få dem.

    Men det er især taget til nu vi er lidt ældre, og nok kunne tænke os børn men bare ved, at vores liv er for usikkert de næste 3-6 år, og at det ikke er en livssituation, man kan hive børn ind i. Folk er ved at gå i koma, falde ned af stolen, fortælle at børn kun har brug for kærlighed (men altså, mad og tøj og en bolig ville de sgu nok påskønne?, siger jeg). De kan overhovedet ikke rumme, at man kan ønske sig børn men alligevel tage bestik af sin situation og sige "men ikke her". Også selvom det betyder, man måske aldrig for dem.

    Det er mit indtryk, at forargelsen eller lysten til at diskutere eller gå i rette kommer mange steder fra. Både venner, forskellig familie, nogle gange arbejdskolleger, etc. Ikke at det nødvendigvis er noget, jeg diskuterer aktivt, men bare det kommer op.

    Jeg er nu begyndt at lyve og sige "vi kan ikke få børn" med et lidt ked udtryk i øjnene, og så skynder folk sig at skifte emne. Det føles lidt fuskeragtigt, men i det mindste får jeg fred


  • #74   16. maj Det er også meget nemmere at have hund... Hvis jeg bliver træt af dem, kan jeg aflive dem eller sælge dem... Jeg tror man bliver upopulær hvis man gør det med sine børn smiley

  • Rikke aka rapanden
    Rikke aka rapanden Hjælpe-administrator
    Tilmeldt:
    aug 2013

    Følger: 11 Følgere: 31 Hunde: 2 Emner: 246 Svar: 8.418
    #75   16. maj Ahahahaha præcis Krøllet kærlighed

  • #76   16. maj Man KAN godt sælge sine børn... Meeeeen jeg tror folk vil glo lidt, hvis de lige pludselig forsvinder smiley

  • #77   16. maj Ikke i Europa, ikke uden en dom smiley

  • #78   16. maj Nu er jeg med på, at #74 nok er skrevet med et lille glimt i øjet, men ellers er sammenligningen mellem børn og hunde noget af det dummeste, jeg har hørt (RP her undtaget)

  • Holly
    Holly Online Tilmeldt:
    feb 2018

    Følgere: 28 Hunde: 1 Emner: 27 Svar: 1.750
    #79   16. maj Det er nok også bedst for verden i ikke får børn ! smiley

  • #80   16. maj Det er det jeg mener, det bliver lidt et problem smiley men man kan vel i teorien godt...:D

  • #81   16. maj Selvfølgelig er det skrevet for sjov.
    Det kan da slet ikke sammenlignes at have hunde og børn smiley

    Ellers kunne jeg jo ligeså godt få børn istedet smiley


  • #82   16. maj Jeg vil gerne bestille ét stk han-barn med rød pels og renlig smiley smiley

  • #83   16. maj Jeg overraskes dagligt af vores fordi jeg aldrig har interreseret mig før. fx deres empati allerede før 2 år. Det er både sjovt og rørende.



  • #84   16. maj Jeg er 29, og har været sammen med manden i mere end 10 år, og gift de sidste 5. Vi har villa, volvo, vovse - men vi har også båd, campingvogn, motorcykel og er ude at spise hver uge. Jeg tager på vandreferier og elsker at være i naturen. Jeg værner om muligheden for at være alene, og har brug for at både mand og vovse kan sendes væk med kommando, når jeg ikke magter at tage stilling til nogle af dem i et par timer.

    Jeg har ingen drøm om børn. Jeg har aldrig haft det. Jeg får det aldrig.

    Jeg vil ikke have ødelagt min nattesøvn, min fritid, mine muligheder og mit liv. Omkostningerne ved baby betyder at noget andet skal fravælges. Jeg har en på jagtholdet der beviser at barnevogn og jagttræning godt kan lade sig gøre, men åh hvor har jeg det meget nemmere uden at skulle have barnevognen med udover markerne og have et halvt øje på den.

    Jeg er SÅ træt!! af at det er folks personlige mission at overtale mig til hvorfor jeg vil have børn og alt det jeg går glip af. Svigermor har købt et helt baby-kit med alt hvad du skal bruge i startpakke til den dag testen viser to streger.
    Det er ikke fordi det er et tabu - faktisk er det på ingen måde et tabu! For alle føler et stort behov for at forklare mig hvorfor jeg vil have børn, hvad jeg går glip af og hvor synd det må være for min mand ikke at blive far.

    Jeg er moster til 9 børn. Jeg passer dem, jeg elsker dem, jeg skifter ble, snotnæser, savl og har i flere år haft årskort til BonBonLand (og det er ikke for min skyld) Jeg henter dem fra skole, træner fodbold, lærer dem matematik og hjælper med at skrive ansøgninger til deres første arbejde.
    Men jeg kan aflevere dem, og en weekend med børn er vanvittigt hårdt psykisk. Jeg ved godt at alle siger at det er noget helt andet når det er ens egne, ja - for der kan man aldrig aflevere dem.

    Jeg har ikke lyst, men jeg er overbevist om at jeg ville vokse med opgaven og blive en god mor, men jeg tror ikke på at jeg har den bedste genpulje at avle videre på. Generelt synes jeg at standarden for menneske-avl i Danmark trænger til at blive revurderet, men det er en helt anden etisk debat, der desværre aldrig bliver virkelighed.


  • #85   16. maj det er sjovt nok mere tabu blandt kvinder... og er man i den fødedygtige alder, så er der øretæveindbydende mange som ikke respektere at man ikke ønsker børn.
    Jeg blev SÅ træt af 'jo det kommer nok' og 'bare vent til den rigtige mand kommer'....

    Tak og lov for min alder og mine grå hår, for nu slipper jeg - men jeg har godt nok været meeeeeeeeget tæt på både knojern og ekstremt spydige kommentarer den anden vej...


  • #86   16. maj Mon ikke det er fordi det trods alt stadig er de fleste kvinder der bliver begrænset af barnet.
    En del mænd der ikke gider børn, skrider jo bare, når de ikke magter opgaven. Det er lidt sværere at gøre som kvinde.


  • #87   16. maj "Generelt synes jeg at standarden for menneske-avl i Danmark trænger til at blive revurderet, men det er en helt anden etisk debat, der desværre aldrig bliver virkelighed."

    Jeg tror, du kan få Rasmus Paludan med på den snak smiley smiley


  • #88   16. maj Jeg tror ikke det er et tabu, men folk vil bare VIRKELIG gerne blande sig i om man skal have børn. Det er til at få lange patter af - og det er sgu da ærgerligt når man nu netop ikke skal have børn som normalvis er skyld i at den slags sker smiley

    Jeg skal ikke have børn og har aldrig ønsket mig nogen. Aldrig. Jeg har aldrig været i tvivl. Ikke et sekund. Jeg har altid været helt sikker på at jeg IKKE skal have nogen. Vi har min mands tvillingedrenge hver anden weekend og det er fint for os begge. Ingen af os ønsker børn/flere børn for min mands vedkommende. Vi har været sammen i lidt over 8 år og er stadig helt sikre.

    D. 17/6 skal jeg steriliseres. Jeg er træt af at fylde mig med medicin og bekymre mig om jeg bliver gravid. Det er et ønske jeg længe har haft og nu bliver det heldigvis endelig gjort.

    Jeg er lige om lidt 26.


  • #89   16. maj Er det ikke svært at få lov at blive steriliseret i så ung en alder? Medmindre der selvfølgelig er en årsag som fx. Sygdom

  • #90   16. maj Nej så længe du er fyldt 25 år kan du blive det. Er du mellem 18-25 år skal der gå et halvt år fra du ansøger om det og til operationen kan finde sted. Så du har 6 måneders betænkningstid.

  • #91   16. maj Jeg har altid sagt jeg ikke vil have børn.
    det ikke noget jeg har følt jeg ikke burde sige (som tabu vel lidt er ?)
    men jeg har ALTID mødt modgang - og gør det stadig til sin vis.

    Jeg får afvide jeg vil dø ensom og alene - den får jeg meget ofte
    At jeg nok skal skifte mening den dag jeg får et barn
    At der jo ikke er nogen større gave i livet end børn (lol)
    At det er min opgave som kvinde at få børn


    Jeg gider ikke have børn fordi andre mener jeg bør eller skal.
    og hvor skal jeg partu dø ensom fordi jeg ikke har børn ?
    hvad med alle de gamle mennesker der sidder på plejehjem med 3-5-7-10 børn der ALDRIG kommer og besøger dem ?

    jeg er ganske enkelt "egoistisk" jeg gider ikke have børn - fordi jeg gider ikke bruge min tid på det.
    der er mange andre ting jeg langt hellere vil bruge min tid og penge på igennem livet. - børn er ikke inkluderet deri.

    Jeg har som sådan ikke noget imod andres børn - og børn omkring de 8-10 år og op efter har jeg det helt fint med.
    Passe min nevø osv kan jeg også.

    men fra det og til at være afhængig af barn/børn hver evig eneste dag - nej tak.


    fuld respekt til dem der vælger at få børn smiley - så længe der også bare respekteres jeg ikke gider smiley


  • #92   16. maj Nej, det er ikke tabu.

    Folk spørger meget gerne ind til, om hvorfor folk ikke vil have børn og om de ikke fortryder det, og derved er det ikke tabu.

    Tabu er, når folk ikke tør spørge om noget, fordi det er pinligt at spørge om, eller slet og ret føles eller er uetisk (i visse lande endda forbudt forbudt).

    De eneste der taler om dette ligegyldige emne som et problem (det er jo folks eget valg, og nada kan ændre på det), er kvinder der ikke vil have børn synes jeg.

    Sådan er det. smiley


  • #93   16. maj Nicole

    hvordan greb du an i forhold til at bede om at blive steriliseret ?

    selvom jeg har ventet til efter jeg var 25 år - så pure nægter min læge at vil hjælpe mig .


  • Salla
    Salla Online Tilmeldt:
    maj 2015

    Følger: 60 Følgere: 932 Emner: 183 Svar: 5.436
    #94   16. maj Martin

    De eneste der taler om dette ligegyldige emne som et problem (det er jo folks eget valg, og nada kan ændre på det), er kvinder der ikke vil have børn synes jeg.


    Fordi det faktisk er et problem! Det er så træls at man skal forsvare sig, når man siger nej til børn. Det er simpelthen respektløst, at begynde på, du dør ensom, du skal nok skifte mening ect.



  • Rikke aka rapanden
    Rikke aka rapanden Hjælpe-administrator
    Tilmeldt:
    aug 2013

    Følger: 11 Følgere: 31 Hunde: 2 Emner: 246 Svar: 8.418
    #95   16. maj Jeg må erkende at jeg altså også har det sådan, at jeg har MANGE andre ting jeg hellere vil bruge min tid og penge på. Jeg nyder virkelig den frihed jeg har, hvor jeg kan gøre lige hvad jeg vil når jeg vil, den frihed har man bare ikke når man har et barn smiley

    Jeg vil nu give Ziva delvis ret. ALT for mange mennesker får børn, og hvor de så enten ikke kan passe dem og de derfor bliver fjernet, hvor børnene opvokser i misbrug af den ene eller anden art, hvor forældrene er så syge at de ikke rigtig kan noget, eller hvor man giver frygtelige sygdomme videre. ALLE ting som altså påvirker børn, uanset om man så vil indrømme det eller ej smiley
    Jeg syntes ikke der skal være en lovgivning, men hvor ville jeg dog ønske at alle tænkte sig virkelig godt om inden de fik børn.

    I både min og svigerfamilien er der ret meget sygdom, og det har været det som har fået mig til endegyldigt at sige at jeg aldrig skal have børn ( jeg var ret sikker før, men da der så kom flere diagnoser var jeg bare HELT afklaret). Ikke på vilkår om jeg vil risikere at give noget af alt den sygdom og elendighed videre til noget barn, jeg ville aldrig nogensinde tilgive mig selv, og jeg ville på ingen måder syntes det var fair for et barn. Selv DER oplever jeg folk er total uforstående , "jamen det jo ikke sikkert at barnet vil fejle noget", " lægerne bliver jo mere og mere dygtige", " sygdom vil jo ikke fylde hele barnets liv" osv i den dur, det kan godt være at det ikke er sikkert at barnet ville blive syg, men JEG vil ikke løbe den risiko, og de andre kommentarer er bare direkte hul i hovedet i min optik smiley


  • #96   16. maj Malene - Hvad giver din læge som begrundelse?

    jeg bad bare om det, og fik lov uden problemer, jeg var 26 eller 27 år dengang.


  • Rikke aka rapanden
    Rikke aka rapanden Hjælpe-administrator
    Tilmeldt:
    aug 2013

    Følger: 11 Følgere: 31 Hunde: 2 Emner: 246 Svar: 8.418
    #97   16. maj Os der har fravalgt børn, render jo ikke og spørger folk med børn hvorfor de har fået dem, om de ikke tror de fortryder osv. Det ER frustrerende og pisse irriterende når det bliver kommenteret igen og igen og igen, også af mennesker man overhovedet ikke kender.



  • #98   16. maj Frk Jensen

    min læge mener jeg vil fortryde det - fordi det er der mange der gør.
    også selvom jeg siger jeg psykisk ikke ville kunne varetage et barn.


  • Salla
    Salla Online Tilmeldt:
    maj 2015

    Følger: 60 Følgere: 932 Emner: 183 Svar: 5.436
    #99   16. maj Er oprigtig glad for, at jeg ikkr ikke er den eneste, der ikke vil ha børn.


    Lille anekdote, for år tilbage var jeg ramt af selvmordstanker, var så til noget psykolog, hvor jeg så nævner at jeg afskyer babyer. Uuuuh det skulle der bores i. Hør karl smart, der sidder et ungt menneske der ønsker at dø, og så finder du det mere interessant hvorfor jeg ikke ka li babyer?!!!

    Der kom jeg kun den ene gang.


  • #100   16. maj Malene - Kan du ikke foreslå lægen at det bliver med clips?

    De kan fjernes hvis man fortryder.

    Jeg har fået brændt æggelederne, hvilket vil sige HVIS jeg skulle fortryde kan de stadig tage mine æg, men så bliver det bare et regensglas barn (hvilket jeg ikke skal have)

    Hvis du har mulighed for det, så få en anden læge (eller også kan man vidst få det lavet på privathospital, men aner ikke hvad det koster)


  • #101   16. maj @Salla,

    Jeg har lavet nogen valg i mit liv som folk generelt ikke forstår.

    Jeg vælger selv, om jeg vil gøre til et problem om de spørger ind til det.

    Så kan der hvis ikke koges mere på dette ligegyldige emne i mine øjne.


  • Rikke aka rapanden
    Rikke aka rapanden Hjælpe-administrator
    Tilmeldt:
    aug 2013

    Følger: 11 Følgere: 31 Hunde: 2 Emner: 246 Svar: 8.418
    #102   16. maj Mht til at blive steriliseret er det jo slet ikke egen læge der skal vurdere hvordan og hvorledes det skal ske. Altså egen læge skal selvfølgelig sige god for det og skrive ansøgningen,, men hvilken metode og om det overhovedet kan ske, er faktisk kirugen der bestemmer det.

    Jeg har netop også haft snakken med min læge for et stykke tid siden, og går bare og venter på at jeg har været stabil i min leversygdom lidt længere tid, og så skal jeg til lægen og have snakken igen. Jeg ville også MEGET gerne have fjernet min livmoder af forskellige årsager, og min egen læge syntes det er en fornuftig ide, MEN som hun siger er det op til kirugen, og det er også op til kirugen om han/hun overhovedet vil sterilisere mig.

    Nicole : Får du ikke også immundæmpende medicin? Min læge sagde at i værste fald kan en kirug nægte at udføre indgrebet pga den øgede risiko for infektion, og det er nok min værste frygt.


  • Rikke aka rapanden
    Rikke aka rapanden Hjælpe-administrator
    Tilmeldt:
    aug 2013

    Følger: 11 Følgere: 31 Hunde: 2 Emner: 246 Svar: 8.418
    #103   16. maj Det er nemt at kalde noget for ligegyldigt, når det ikke er noget man selv skal høre på igen og igen, og når man er MAND , og vist nok også har børn smiley

  • #104   16. maj Rikke - Jeg bad selv om brænding af æggeledere..

  • Rikke aka rapanden
    Rikke aka rapanden Hjælpe-administrator
    Tilmeldt:
    aug 2013

    Følger: 11 Følgere: 31 Hunde: 2 Emner: 246 Svar: 8.418
    #105   16. maj Frk.Jensen: Men kirugen kunne stadig have sagt nej, det er dem der har det sidste ord. Jeg siger ikke at de ofte siger nej, men det kan de altså godt gøre smiley

  • #106   16. maj Rikke - De sagde det var hvad lægen havde sagt jeg ville..

    Og de spurgte MANGE gange undervejs om jeg var sikker..

    hvilket jeg var og er..


  • Rikke aka rapanden
    Rikke aka rapanden Hjælpe-administrator
    Tilmeldt:
    aug 2013

    Følger: 11 Følgere: 31 Hunde: 2 Emner: 246 Svar: 8.418
    #107   16. maj Frk.Jensen: Men derfor kan de stadig sige nej. Det handler ikke om at de sagde ja, eller ikke sagde nej i DIT tilfælde. Men det ER altså kirugen der har sidste ord.

  • #108   16. maj Rikke - Hvorfor skulle kirugen sige nej når lægen har godkendt det?

    de kender jo ikke patienten...


  • #109   16. maj About my dogs- hvorfor skulle et ungt menneske ikke kunne være afklaret omkring ønsker for sin fremtid?
    Hvor gammel skal man være i din optik før man kan tage det seriøst når andre siger de ønsker sig noget (eller ikke ønsker) i deres liv?

    Hvis vi altid skulle helgardere og bagsikre og ikke sige og mene noget vi kan fortryde senere så ja - så er man vist klar til folketinget smiley


  • #110   16. maj Egentlig lidt utroligt hvor mange herinde der ikke vil have børn.

    Nu har jeg jo et barn, men jeg kan godt forstå nogle af grundene til man vælger at lade være, men jeg ville også ønske at folk uden børn anerkendte at de dermed ikke kan sætte sig ind i kærligheden der er i den forbindelse. Jeg hader når folk sammenligner børn med hund, for det bliver aldrig i nærheden af det samme.

    Generelt tror jeg bare ofte at folk med børn og folk der ikke vil have dem, er gode til at misforstå og snakke forbi hinanden.


  • #111   16. maj Anya. Tja flere studier har vist at ved nogle personer er det de samme centre i hjernen ved barn og hund der aktiveres. Feks ved død, kan en hundeejer opleve den samme sorg som ved at miste et barn/ familie medlem.

    Man kan nok ikke tillade sig at sige at sådan er det bare ikke. En lidt voldsom reaktion ja, men man er vel ikke altid herre over sine følelser.


  • #112   16. maj Undskyld altså, men at de samme centre i hjernen aktiveres ved barn og hund gør SKISME ikke, at man kan sammenligne de to smiley

  • #113   16. maj Det gør det vel på nogle punkter. Men det tror jeg da heldigvis heller ikke at der er nogen der gør.

  • #114   16. maj Nu har jeg selv egne bio børn, men når jeg er skruk, ringer jeg bare rundt til kommunerne, ellers ringer de til mig..nu har jeg tre kommunebørn..
    Og jeg syntes det er helt ok at fravælge børn, det er jo bare et valg man tager...


  • #115   16. maj Malene, sagde til min læge at jeg vil steriliseres. Så forsøger de at tale dig fra det når man er ung og uden børn, men du skal bare holde ved. Det er dit valg og de må ikke nægte dig det. Så din læge skal henvise dig videre, færdig slut smiley

  • #116   16. maj Rikke, nej jeg får ikke immundæmpende mere. Jeg er stoppet med alt min medicin og begyndt til akupunktur. Jeg har aldrig haft det bedre! smiley Men jeg er nu blevet opereret mens jeg var på immundæmpende og de stopper bare medicinen 3 uger før og 2 uger efter, så er den øget risiko minimal.

  • #117   16. maj Martin, og den eneste grund til at du synes emnet er ligegyldigt er vidst fordi du er mand og har børn - og dermed aldrig oplever problemet smiley det er pisseirriterende at folk ikke vil acceptere ens valg og ikke kan forstå at man ikke synes børn er et must have.

  • #118   16. maj Jeg ved ikke, om jeg vil have børn. Jeg har været ekstremt skruk og helt sikker på, at det skulle jeg da have, så gik jeg i den helt anden grøft og havde slet ikke lyst. I den periode hørte jeg ofte, at jeg ville skifte mening osv., og det har jeg jo på sin vis også smiley . Det er i hvert fald gået fra NEJ til måske.

    Jeg ved ikke, om jeg vil kalde det et tabu, men jeg synes at det er et problem, at så mange oplever, at der stilles spørgsmålstegn ved ens valg. Det er fair nok, at man gerne vil spørge ind og snakke om ens valg. Det tænker jeg er meget normalt. Det er den bedrevidenhed og påståelighed, som nogle oplever, som jeg ser som et problem.

    Det er lidt sjovt, at så mange herinde ikke ønsker børn. Det oplever jeg ikke i min omgangskreds. Gad vide om mange der ikke ønsker børn, i stedet rigtig gerne vil omgive sig med dyr? smiley eller også har mange med børn slet ikke tid til sådan noget som HG.


  • #119   16. maj Jeg oplever ikke et decideret tabu, mere manglende forståelse for ikke at ville have børn.
    Jeg er så 32 og ikke 20 længere.
    Børn siger mig intet og jeg kan ikke lide dem. Sådan helt seriøst.
    Ja jeg elsker Malia og Sofia og ja det er kommet bag på alle, inkl. mig selv men noget af det jeg elsker ved dem er også er at jeg kan få lov at være moster og ikke mor.



  • #120   16. maj Jeg blev steriliseret som 25 årig, kan man ikke det mere....

  • #121   16. maj Bettina, jo det kan man sagtens smiley de har også fjernet alderskravet på 25. Er du mellem 18-25 skal du blot have 6 måneders betænkningstid fra ansøgning til operation.

  • #122   16. maj Malene ;

    Bare fordi man har børn og børnebørn kan man godt dø alene... tænker på den morgen min morfar døde.. han døde alene...... smiley
    Trods kone, 3 børn og 6 børnebørn...
    Sygehuset ringet omkring midnat...men ingen kom...
    Hvor er der sørgeligt...
    mormor ved ingenting om den opringning...og slet ikke nu her bagefter...
    Håber bare vi kan gøre det bedre for hende...


  • Rikke aka rapanden
    Rikke aka rapanden Hjælpe-administrator
    Tilmeldt:
    aug 2013

    Følger: 11 Følgere: 31 Hunde: 2 Emner: 246 Svar: 8.418
    #123   16. maj Nicole: De kan desværre ikke stoppe mig på immundæmpende, for så får jeg udbrud i min leversygdom med det samme. Men må se hvad kirugen siger, når lægen henviser mig. Har aftalt med egen læge jeg bare siger til, når jeg vurdere at jeg har været stabil længe nok til at ville have det ordnet smiley

  • #124   16. maj Jeg synes faktisk det er flot af jer der vælger fra at i har gennemtænkt det her. I stedet for at fordømme jer, burde folk rose jer.

    Jeg har tænkt over tråden i dag og hvis andre ikke gør det omkring jer så vil jeg da gerne starte med en ros.

    I møder fordomme men står fast. og i bund og grund både for eget men også et barns skyld. Det synes jeg sgu er flot.

    Det kræver styrke.

    Det i det lys, at i kan mobilisere den styrke, og gennemtænke det grundigt og så stå fast, er det lidt en skam for det et nogle kendetegn som kunne være gode at give videre og i ville måske være enorm fantastiske forældre med de egenskaber. men hold da op jeg synes sådan et tilvalg som det jo bliver når det træffes bevidst fortjener en kæmpe ros i stedet for fordømmelse



  • #125   16. maj Det synes jeg faktisk det er. Hver gang jeg bliver spurgt, så får folk det samme svar: "Nej, jeg skal ikke have børn, og nej, jeg skal ikke lige tænke over det."

    Og alligevel har de fleste den frækhed at sige til mig, at det får jeg da lyst til på et tidspunkt. Det lyder som om, for nogen, at børn er målet i livet. Og som om, at det selvfølgelig også skal være målet i mit liv, og det synes jeg ligesom ikke rtigtig.

    Jeg KAN IKKE lide børn. Jeg kan ikke lide min mors kusines børn. Jeg kan ikke lide tilfældige børn, og jeg kan bestemt ikke lide DINE børn (sagt til andre selvfølgelig). Børn elsker mig, sjovt nok, men jeg kan ikke lide dem. Tror det er med børn, ligesom det er med katte. De kan mærke, at man ikke kan lide dem, og derfor vil de selvfølgelig være omkring én hele tiden.

    Pointen er: Jeg skal ikke have børn, og jeg er ret så sikker på det. Uanset hvor mange gange familiemedlemmer, velsagtens vel ment, siger til mig, at det får jeg lyst til, når jeg bliver ældre. Jeg er altså 22. Jeg er efterhånden ret sikker på, hvad jeg vil i den retning. Og jeg har sagt, at jeg ikke skal have børn siden jeg var... 14-15 år gammel? Jeg er sgu ret sikker i min sag smiley


  • Holly
    Holly Online Tilmeldt:
    feb 2018

    Følgere: 28 Hunde: 1 Emner: 27 Svar: 1.750
    #126   16. maj Der er vi heldigvis så forskellige, jeg elsker børn..børn er så dejligt lige ud af landevejen at være sammen med, de siger hvad de tænker uden så meget pis og voksen fnidder smiley

  • Ida og Figo
    Ida og Figo Tilmeldt:
    mar 2017

    Følgere: 9 Emner: 36 Svar: 3.249
    #127   16. maj Jeg oplever jævnligt at folk spørger ind til evt. børn men heldigvis har jeg ikke mødt den fordømmende tone som det virker til at mange af jer andre har.

    For mig er spørgsmålet et udtryk for interesse for mit liv og mine valg og jeg har aldrig hørt "ej det kommer du til at fortryde". Så får vi ofte en fin dialog om børn som fra/tilvalg.

    Nu er en stor del af min omgangskreds også homoseksuelle, så det med at få børn er ikke noget der ofte forekommer blandt mine venner, så måske er det også derfor jeg ikke møder den fordømmende tone.


  • #128   16. maj Ja, hellere at du får børn end jeg gør, Holly smiley

  • Holly
    Holly Online Tilmeldt:
    feb 2018

    Følgere: 28 Hunde: 1 Emner: 27 Svar: 1.750
    #129   16. maj Hippie: Ja det tror jeg du har ret i smiley

  • #130   16. maj Det er sjældent men her er jeg enig med Holly og sådan havde jeg det også før jeg fik barn. Jeg elsker at de er direkte og givende. Jeg har altid syntes at børn og dyr har været store læremestre for mig.



  • #131   16. maj jeg bliver 70 om to uger har ingen børn, jooo 7 hunde men savner faktisk ikke børn, kun når der skal laves noget vi ikke kan klare, for Jon er jo blevet blind så der er nogle bump hen ad vejen smiley

  • #132   17. maj Jeg er nu fyldt 50, og kan uden at blinke sige at jeg altid har sagt at jeg ikke ville have børn... helt tilbage fra barnsben.

    Problemet har aldrig været at folk spurgte ind til om jeg skulle have børn - men at mit svar ikke nogensinde blev accepteret.

    Bare fordi jeg tilfældigvis er født med reproduktive organer, betyder sgu ikke at jeg skal tvangsindlægges til at bruge dem. Børn skal ikke sættes i verden bare fordi man kan, eller at andre forventer det af en.

    Jeg gider heller ikke se fodbold, og det gider jeg altså ikke mere af fordi 'jamen det er jo landsholdet'.


  • #133   17. maj Synes nu ikke jeg har oplevet det som et tabu. Tror nu aldrig nogensinde at vi er blevet spurgt om ikke vi snart skulle have børn. Mødte min mand da jeg var 21 år.
    Vi havde "nok" i vores hunde og habde aldrig talt om børn. Jeg var bestemt ikke til børn. De larmede, lugtede og var generelt hæslige. Hundene var vores ét og alt.
    Vi købte hus i 2003 og skæbnen ville at jeg blev gravid. Fødte Valdemar da jeg var 28,5 år. Lige præcis gennemsnitsalderen for førstegangsfødende i 2004.
    Han har senere fået 2 brødre, August og Julius. Nej det lå ikke i kortene. Jeg skulle bestemt ikke have børn! Det er ingen dans på roser. 1 med medfødt hjertefejl og 1 med (usynlig) epilepsi. Havde vi været hunde, var vi taget ud af avl ved den første.
    Jeg elsker elsker elsker mine drenge. De er fra 8 - 14 år og giver så uendelig meget igen. Ikke kun kærlighed men også med fantastiske samtaler.
    Nogle gange tænker jeg flygtigt, at det er synd for dem som fravælger børn eller ikke kan få. Sikken en masse de går glip af! Så drejer tanken sig en omgang og så kan jeg jo også godt se at vi udefra måske går glip af rigtig mange ting her i livet. Netop fordi vi har valgt børn til.
    Jeg er fuld af respekt for dem som fravælger børn fordi de ikke ønsker det. Det er hverken underligt eller egoistisk. Det er da heldigvis et frit land og man skal da gøre som man har lyst og evne til indenfor alle livets aspekter. Så længe det ikke skader andre.
    Men ja man kan ændre mening, så længe det biologiske ur tikker.


  • #134   17. maj Rødtop
    Det er jeg ked af at høre med Jon smiley


  • #135   17. maj Jeg har nu heller aldrig oplevet det som tabu, at jeg ikke har fået børn. smiley Men jeg er ofte blevet spurgt om årsagen til mit fravalg, og det har jeg så forklaret. smiley

    Det har aldrig været et behov for mig at have egne børn, men jeg elsker andres børn, så længe det er i (nogenlunde) begrænset tid. smiley Jeg knuselsker babyer, og er ved at falde i svime over dem hver gang, jeg møder sådan en lille størrelse. smiley

    Jeg har ikke egne børn, men til gengæld har jeg 5 gudbørn, og det er rigeligt til mig. smiley


  • #136   17. maj 87# Isabelle - jeg er oprigtigt i tvivl hvorfor du mener det. Jeg vil gerne sige at jeg ikke har læst meget op på ham, da jeg personligt tror han bliver høj af opmærksomhed og er meget bevist om ikke at blive click bait til at trykke på noget af hans. Jeg kender kun Rasmus til at stå for anti-islam, undertrykkelse af andre hudfarver af hvid og synes apartheid lyder som en fantastisk idé. Jeg kender alt til hans 'sjove' joke på folkemødet og hans modstand mod homoseksuelle. Jeg forstår virkelig ikke, hvad vi har til fælles og jeg er meget ked af hvis du har opfattet at jeg ønsker et hvidt Danmark eller hvordan stram kurs nu formulerer det.

    Det er en farlig debat, og jeg nævnte netop af den aldrig kommer til at finde sted, for når først vi begynder at sortere, hvem siger ikke at vi ikke får sat sorteringen forkert?

    Nogle debattører herinde vil ikke have børn, for som de selv siger, de har heller ikke de bedste gener. Det har jeg bestemt heller ikke, og jeg tror oprigtigt ikke på jeg ville bidrage og mine gener er kridhvide uendeligt langt tilbage på begge sider af stamtræet, men det gør mig ikke til noget særligt. Eller noget værdifuldt.

    Hvad jeg mente var, at vi i Danmark hjælper folk med at få børn, der på ingen måder bør få børn. For vi hjælper alle, uden at kigge på konsekvenserne for samfundet, fordi alle har ret til babyer. Det er til det bedste af min viden, uanset mængden af misbrug, kriminalitet, arvelige sygdomme og/eller kroniske sindslidelser.


  • #137   17. maj Jeg skal ikke have børn, det er højest usandsynligt at jeg får ønsket om børn.
    Det ville kræve en gigantisk forbedring i min situation. Jeg har ikke resurserne til at kunne tage vare på et barn. Får jeg flere resurser/mere energi, vil jeg først ønske at lære at holde hus (gør rent, vaske tøj, handle ind, lave mad osv.).
    Skulle det lykkes, så jeg ikke har brug for hjælp hver dag, så er et job det næste på ønskelisten.
    Børn når slet ikke min liste for håb og drømme.


  • #138   17. maj Det kan måske lyde lidt mærkeligt, men jeg har et højere ønske om at kunne varetage et job (kan man sige det?) end at få et barn. Arbejde er mere meningsfyldt end reproduktion smiley

  • #139   17. maj "Generelt synes jeg at standarden for menneske-avl i Danmark trænger til at blive revurderet, men det er en helt anden etisk debat, der desværre aldrig bliver virkelighed."

    "Standarden for menneske-avl" er Paludansk/nazistisk sprogbrug, Ziva. Derfor min reaktion.


  • #140   17. maj Eugenik smiley hedder det... altså den med det politisk bør styres hvordan arvemassen udarter sig.

    Nå men tilbage til emnet; Jeg har aldrig ønsket børn...den dukke jeg havde -legede jeg var en hund smiley og jeg har egentlig heller aldrig drømt om mand eller bryllup. Hunde derimod... er en anden historie.

    Jeg har aldrig oplevet det som et tabu -nogle har stillet sig uforstående overfor det -i varierende grader. Men det har aldrig været sådan at jeg ikke følte jeg burde tale om det...


  • #141   17. maj For at komme i fertilitetsbehandling, skal den/de kommende forælder/forældre vurderes til forældreegnethed. Ved tvivl bliver sagen videregivet til statsforvaltningen, som skal afgøre, om hvor vidt der kan iværksættes hjælp til reproduktion. Så man får altså ikke “bare” hjælp til børn.

  • #142   17. maj Jeg synes klart Ziva har en pointe. Der er mennesker der ikke bør få børn men som får det fordi der ikke kan sorteres i det. Hvis det kun var egnede mennesker der fik børn, så var der jo ikke tvangsfjernelser osv.

  • #143   17. maj Anya det er nu sjældent dem der får hjælpe til fertilitetsbehandling, der ender med at få deres børn fjernet.


  • #144   17. maj "Jeg synes klart Ziva har en pointe. Der er mennesker der ikke bør få børn men som får det fordi der ikke kan sorteres i det. Hvis det kun var egnede mennesker der fik børn, så var der jo ikke tvangsfjernelser osv."

    Hvem skal vurdere, om mennesker er egnede til at få børn?
    Hvad skal vi gøre ved dem, der findes uegnede?
    Hvad skal vi gøre med dem, der er egnede, når de "avler", men bliver uegnede efterfølgende af en eller anden årsag?


  • #145   17. maj Spændende tråd btw.!

    Jeg har sagt mange gange igennem teenageårene at jeg aldrig nogensinde skal have børn...Grundene har jeg mange af... Men nu i dag som 22 årig er jeg helt bevidst om at jeg min. gerne vil have 2 og den første som 27-29 årig...
    Men vil KUN have børn hvis jeg har en mand ved min side igennem det hele... Hvilket jeg faktisk har nu... Men uddannelse står højest på ønskelisten...Starter til August og glæder mig som en sindssyg til det!

    Grunden til min. 2 børn er fordi jeg selv er enebarn og ikke altid har haft det nemt...

    Men helt personligt vil jeg self. gerne have en masse dyr... Men vil gerne forandringen med børn og opdrage et barn/børn og samt give min mor børnebørn, da hun elsker børn og desværre kun fik mig...

    Og jeg tror det med at gå igennem en graviditet og fødsel og passe et barn forandrer en til et bedre menneske på mange punkter og er noget jeg gerne vil opleve i mit liv og ikke mindst kærligheden man får fra børn...

    Men igen jeg er mere børneskruk når de er over 5 år gamle xD

    Ser mange børn i butikken jeg arbejder i nu og nogle af dem har jeg lyst til at tage med hjem hahaha smiley


  • #146   17. maj Isabella: Sådan en som mig, skal fx ikke have børn. Jeg har utallige psykiatriske diagnoser samt leddegigt, og alt dette er arveligt selvfølgelig. Og så er spørgsmålet bare: er det fair at give disse ting videre til et barn? Burde man ikke i stedet for adoptere et barn, hvis man endelig skal have et OG kan tage vare på et, når man har så mange og så alvorlige diagnoser, som jeg har? Jeg siger JA! Jeg ville aldrig kunne drømme om at "lave" et barn, når min psyke og fysik ser ud som den gør smiley

  • #147   17. maj Det er en smuk og ansvarsfuld beslutning, Hippie - men jeg ville aldrig være med til at lave en lov, der forbød dig at få et barn. Jeg synes ikke, at sådan en lov kan laves.

  • #148   17. maj Jeg er omringet af veninder og bekendte der har børn og en i selv en alder af 16 år blev hun mor... og ja meget tidligt men hun er godt nok god til både at være mor og ung på en gang (:
    I dag er hun på min alder og har i alt 2 børn og har stor respekt for hun har kunne magte det så tidligt...
    Har aldrig hørt fra nogen af mine veninder at jeg skal have børn ligesom dem... de synes ofte bare jeg stadig er et barn selv hahaha smiley Hvilket jeg er på nogle områder smiley
    Min mor derimod siger hun gerne vil have børnebørn men ikke lige nu men senere (:

    Lige nu er jeg ikke klar til at blive mor...men er sikker på at indenfor 10 år er jeg klar og parat og vil blive en god mor...

    Jeg er i bund og grund rask men nok lidt en følsom type... men stadig en meget viljestærk person og som har en nysgerrighed der er større end universet hahaha smiley

    Suger erfaring til mig og vil det hele!


  • #149   17. maj C F - Men jeg snakkede heller ikke om dem.

    Isabelle - De spørgsmål er jo netop svære at svare på, især fordi at nogle vokser med opgaven og andre gør bare ikke.

    Derfor bliver det nok aldrig en debat fordi vi har ret meget frihed her, men man kan ikke benægte der er folk der ikke burde reproducere. Som f.eks. forældrene fra tøndersagen eller hende Nadia shiela eller hvad hun hedder der er flygtet til USA fordi du er dømt for noget i DK.


  • Radar
    Radar Tilmeldt:
    aug 2010

    Følgere: 9 Emner: 19 Svar: 2.198
    #150   17. maj 143 "det er nu sjældent dem der får hjælpe til fertilitetsbehandling, der ender med at få deres børn fjernet. "

    Ja sjældent, heldigvis, men det sker faktisk. Min tidligere nabo er et eksempel. Hun gik til lægen, blev gravid via donorsæd, og fødte et barn ... der blev fjernet kun få dage gammelt, og som her 10 år senere, stadig bor i plejefamilie.


  • #151   17. maj Jow jow men alligevel. Der vil altid være undtagelser. Det er næppe dem vi laver statistik ud fra

  • #152   17. maj Man bliver jo ikke en god mor af at have båret og født et barn. Heldigvis er der flere eksempler på at faderen får forældremyndigheden, fordi han er et bedre (eller mindre dårligt) alternativ. Og endelig er det blevet lovfæstet, at kommunerne må blande sig i sådan noget, og anmode om at forældremyndigheden overføres til faderen.

    Og jeg er nødt til at være enig med Ziva her. Der er virkelig mange tossede historier, med folk der har fået hjælp til at få et barn, som ender med enten at kræve massiv støtte eller som bliver tvangsanbragt. I ville korse jer, hvis I kendte bare en brøkdel af de historier jeg falder over på mit job smiley



  • Radar
    Radar Tilmeldt:
    aug 2010

    Følgere: 9 Emner: 19 Svar: 2.198
    #153   17. maj CF - Jeg tænkte bare, at når det sker så tæt på som hos min nabo, så sker det måske også andre steder rundt om i landet. Men ja, det ER vist en undtagelse (har lige googlet).

  • #154   17. maj Jeg har to veninder der har det på samme måde som dig. Pudsigt nok er de begge enebørn og ikke vant til småbørn i familien generelt. Interessant om det har noget at skulle have sagt...
    Anyways, tror ikke der er så meget tabu, som 'nyt og moderne' ikke at ønske børn. Det er ikke længe siden det var det man gjorde, basta, så folk af den gamle skole skal lige vænne sig til det tænker jeg. smiley
    Hilsen en der er igang med projekt insemination for at opnå baby-drømmen smiley


  • #155   17. maj Isabelle: I mit tilfælde, og sikkert også mange andre som mig, så ville det mest ansvarlige være, at forbyde mig at få børn. Eventuelt sterilisere mig. Det ville jeg være 100% ok med.
    Mine gener skal i hvert fald ikke gives videre til et uskyldigt barn. Er man som mig, så synes jeg man er sindssygt egocentreret, hvis man vælger at få et barn alligevel, velvidende at man vil videregive alle sine "dårligdomme" smiley
    Og vil man endelig gerne bære et barn, så er det vel efterhånden også muligt at få sat en anden kvindes æg op, ikke sandt?


  • #156   17. maj Som samfund når vi forhåbentlig aldrig nogensinde derud, hvor vi udfører tvangssterilisation for at regulere hvem der skal og ikke skal have børn - ud fra en vurdering af, hvilke gener der er "egnet".

    Jeg kan sagtens forstå grundtanken i ikke at ville videreføre alvorlige sygdomme og lidelser til et barn. Og der er absolut mennesker, som ikke burde have fået børn.. men det er et valg man tager for sig selv, ikke for andre, uanset hvor uetisk man mener andres valg er.
    Vi kan og bør ikke som samfund gå ind og kontrollere dette.


  • #157   17. maj Nu skriver flere at deres gener ikke er værd at føre videre eller at de ikke magter det ene eller andet.
    Og det er da på sin vis også prisværdigt, at folk tænker.

    Men er det ikke også bare lidt en undskyldning for ikke at vokse op og tage ansvar for sig selv.
    I almindelighed. Det er som det at have en psykise diagnose bliver en identitet der dyrkes. Noget som man er noget i kraft og noget som man kan forsvare sig med, når ting bliver svært.
    Hvad end det er rengøring eller at tilsidesætte egne behov.
    Jeg synes meget ofte at den undskyldning bliver brugt i rigtig mange sammenhænge. Ikke bare børn.


  • #158   17. maj Nej, det er ikke en undskyldning, det er en forklaring.
    Det er åndssvagt hårdt alt leve med disse diagnoser, og når man véd det er arveligt, er man nødttil at spørge, "er det noget, jeg vil byde mit barn?"


  • #159   17. maj Selv hvis jeg kunne få børn, så skulle jeg ikke have børn.

    Jeg lever et liv med leddegigt- og har været syg HELE livet. Mit liv har (uheldigt nok) været fuld af sygehuse, medicin, indlæggelser, voldsomme smerter etc.

    Min leddegigt er arvelig. Og jeg nægter at give det videre til endnu et menneske. Det er top-hårdt at være kronisk syg, og jeg er mega egoistisk. Jeg nyder et liv med venner, uddannelse (job), hunde etc. - skulle jeg have børn, så ville jeg være udkørt fysisk. Jeg ville ikke kunne have hund f.eks. - fordi min krop kan ikke fysisk klare det. Jeg lever et helt almindeligt aktivt liv, men det ville forsvinde, hvis jeg skulle have børn.

    Er det en undskyldning? Måske, men synes faktisk den er helt legit. Det er ikke dyrkning af sygdom og andet i den stil - det er virkeligheden for MIT liv. Hvordan andre lever deres liv, det er jeg ligeglad med.


  • #160   17. maj De fleste mennesker behøver ikke tænke på hvert eneste valg, de skal tage i løbet af dagen. De behøver ikke økonoisere med deres energi, for de har rigeligt af den til både at tage et bad og tage til hundetræning samme dag. Men for de mennesker, som har begrænset resurser, er det livsnødvendigt at vurdere hvor meget, de kan holde til den pågældende dag.
    Læs denne teori. Måske det giver et billede af, hvad det vil sige at have begrænsninger.
    http://www.newyorkerbyheart.com/2010/02/spoon-theory-ske-teorien-hjaelp-til-forstaelse-for-det-at-have-en-kronisk-sygdom.html


  • #161   17. maj Min datter sagde engang, at hun ikke ville have børn, før hun var helt færdig med at arbejde med dårlige mønstre - før hun var fuldstændig hel i sindet og ikke risikerede at give noget skidt videre til sine børn. Jeg sagde, at så ville hun vist aldrig få børn smiley
    Tanken er da yndig - og jeg ville bestemt gerne have undgået at give MIT rod delvist videre til mine børn, men tanken er også helt gal. Vi mennesker er ikke og skal ikke være ufejlbarlige robotter uden knas.


  • Rikke aka rapanden
    Rikke aka rapanden Hjælpe-administrator
    Tilmeldt:
    aug 2013

    Følger: 11 Følgere: 31 Hunde: 2 Emner: 246 Svar: 8.418
    #162   17. maj At man ikke ønsker at give ens sygdomme videre, er for mig ikke en undskyldning, det er at tage ansvar.

    At man ikke ønsker at give diverse sygdomme videre, uanset om det er fysiske eller psykiske sygdomme, har i min optik intet med undskyldninger at gøre. Men når man ved hvor meget sygdommen betyder i ens eget liv, er det for mig naturligt at man da for alt i verden ikke ønsker at vidregive det til et andet menneske.

    Uanset om man er stabil i den/de sygdomme man har, om man har et godt liv på trods af de diagnoser man nu engang har, så fylder kronisk sygdom altså i ens liv, det kan ikke undgåes.

    I min familie og svigerfamilie er der autisme, ADHD, bipolar, skizofreni, personlighedsforstyrelser, gigt, fibromyalgi, knogleskørhed, hjertesygdom, forskellige autoimmune sygdomme som f.eks min leversygdom og hashimotos , medfødt rygdeffekt som kan være arveligt, og ja et par andre ting . Det er for mig ALT for mange sygdomme, og det stopper her hos mig og min mand. Mine to brødre er de eneste der ikke fejler noget i min familie på min mors side, min farmor og farfar er død af hjerteproblemer, min far havde en blodprop i hjertet for knap 3 år siden og var tæt på at dø.
    Aldrig i livet om jeg skal sætte et nyt liv i verden med de odds, med alle de sygdomme og elendige gener ville der være ret så stor risiko for at barnet også ville fejle en eller flere ting.

    At andre vælger anderledes er DERES valg, og det blander jeg mig ikke i. Men for MIG/os er det 100 procent det rette valg ikke at få børn.


  • #163   17. maj Det handler ikke om fejl Isabelle, men om livskvalitet.

  • Rikke aka rapanden
    Rikke aka rapanden Hjælpe-administrator
    Tilmeldt:
    aug 2013

    Følger: 11 Følgere: 31 Hunde: 2 Emner: 246 Svar: 8.418
    #164   17. maj PRÆCIS Isabelle, og at man ikke ønsker at udsætte et uskyldigt barn for et liv med alle de gener/udfordringer som man selv og andre i familien har pga sygsom. Jeg ville ALDRIG nogensinde tilgive mig selv, og ønsker ikke et liv som mit for min værste fjende.

    Med det sagt har jeg et godt liv, jeg har lært at leve med mine sygdomme, men det fylder altså meget, og det kræver at man tænker over den/de sygdomme, fordi man bla, netop som Sofia nævnte hele tiden skal tænke over hvad man bruger sin energi på, både de fysiske kræfter, og det mentale overskud. Det kræver at jeg propper mig med medicin hver dag, det kræver at jeg render til blodprøver og diverse lægebesøg/sygehusbesøg i tide og utide, det kræver at jeg hele tiden er opmærksom på at undgå folk der er syge, det kræver at jeg hele tiden er opmærksom på selv små rifter osv osv osv, det ER sgu noget der dræner og fylder, uanset hvor postivt man så end tænker smiley


  • #165   17. maj Jeg er 100% med på og har kun forståelse og respekt for, at man ikke ønsker at videregive så rædselsfulde sygdomme, I beskriver smiley

  • Rikke aka rapanden
    Rikke aka rapanden Hjælpe-administrator
    Tilmeldt:
    aug 2013

    Følger: 11 Følgere: 31 Hunde: 2 Emner: 246 Svar: 8.418
    #166   17. maj Mente så SOFIA, og ikke Isabelle smiley

  • #167   17. maj Hvis jeg vidste at jeg fejlede noget før jeg fik min datter, havde jeg nok ikke valgt at få hende..

  • #168   17. maj Amalie, der har nu altid eller i hvert fald meget længe været nogen, der ikke ønskede sig børn.

    Jeg er 63 år og har aldrig ønsket mig børn, og har heller ingen fået. Og jeg har flere jævnaldrende venner, som har haft det på samme måde. Jeg tror ikke, at der er noget nyt og moderne over det, og jeg tror heller aldrig, at det bliver moderne. De fleste ønsker sig dog stadig børn.
    Men man har dog andre muligheder for at vælge børn fra nu, end man havde for rigtig mange år siden, lige så vel som man også har andre muligheder for at vælge børn til, hvis det ikke går så nemt med at få dem.


  • #169   17. maj Eller når man har oplevet et tvangsfjernet barn, som er dybt skadet og blev fjernet fra hjemmet da det var kun 6 måneder.

    Efterfølgende har mor og far så lavet 2 børn mere, som også nåede at blive skadet inden de blev tvangsfjernet.

    For ligesom at toppe det op, så er mor gravid igen.

    Det er sindsygt mange penge man spilder på sådanne mennesker, og ja, jeg går ind for at man forhindrer den slags.

    De eneste der har "glæde" af den slags får lov til at fortsætte er sagsbehandlere.


  • #170   17. maj Problemet er, når CF f.eks. skriver "Det er som det at have en psykise diagnose bliver en identitet der dyrkes. Noget som man er noget i kraft og noget som man kan forsvare sig med, når ting bliver svært. "
    Det er en totalt misforstået slutning at drage.

    Det er ikke en undskyldning, det er en forklaring. Ingen med disse invaliderende diagnoser ønsker at dyrke deres dårligdom. Vi har masser af interesser, drømme og ønsker, men er virkelig begrænset. Vi har det som kaniner i små bure (om det så er fysisk eller psykisk), hver gang vi får muligheden, griber vi grådigt efter den, og nogle gange koster det en uge i sengen efterfølgende.


  • #171   17. maj at have en skidt barndom kan være en styrke hvis man arbejder med det. Jeg har fx brudt et mønster med min datter. Jeg har brugt mine erfaringer fra hvordan man ikke skal gøre.

    Det kender jeg mange der har. Det eneste man skal huske er at man facer ens traumer når man selv får et barn. Det er voldsomt for nogle. selv var jeg forberedt.

    men jeg har også virkelig knoklet selv med at bryde et mønster før jeg fik hende.

    blot for at sige at lort kan vendes til guld så det ikke bliver så negativt at bære på, og jeg er ikke speciel. mange har gjort det før mig. Jeg har bare gjort som dem smiley

    jeg har respekt for at man ikke vil have børn hvis man selv er syg. Det er en stor opgave og slidsomt nogle gange at være forælder så det kan jeg godt forstå men der er ting som man også kan ændre på. heldigvis smiley


  • #172   17. maj Men nu er der jo ikke sådan at fordi man eks. Har en psykisk sygdom, så arver ens børn den. Det er jo både gener, den psykiske prægning og det sociale aspekt. Er det det der er det bærende, så er der jo massere af andre muligheder. Men det bør ikke være det primære. Jeg kender flere med både tidligere og nuværende diagnoser, der har sunde børn i dag og som gør et rigtig godt stykke arbejde som forældre.

    Og fordi man får en psykisk sygdom eller bliver diagnosticeret med en personlighedsforstyrrelse, så er det jo ikke sådan at man altid vil være syg.
    Der er noget der hedder recovery. Hvis man selv er motiveret for at arbejde med sig selv.
    Men det er hårdt arbejde.

    Når man så er kommet sig, så bliver ens diagnose fjernet igen. Eller ændret.

    Det er jo ikke en dom, som for bare tyve år siden.

    Det er da fint at vi skal bryde tabuer og fordomme, men det kan altså også blive en selvvalgt sovepude og en identitet, som man kan bruge som en belejlig undskyld for at fralægge sig ansvar eller at blive rigtig voksen.


  • #173   17. maj Sofia A

    Hvis ingen ønske det, hvorfor gør de det så ofte på sociale medier?

    Jeg mener... Hvis de ønsker at blive mødt som et hvert andet menneske, uden særlig hensyn og med samme ressourcer?

    Hvis det ikke er en undskyldning? (Overfor sig selv) Jeg er jo lige glad. Hvorfor så bringe det op i flere sammenhænge i debatter?
    Det er vel ikke relevant eller?


  • #174   17. maj CF: Altså... jeg synes ikke, det er en dårlig undskyldning, men netop at tage ansvar og ikke ville videregive det til børn. Uanset om risikoen er 90% eller 25%. Risikoen er der, og "mine børn" skal ikke leve med det jeg har været igennem. Det er bare ikke sjovt. Og NEJ, ikke alle bliver "recoveret". Især ikke hvis man har nogle at de værre diagnoser. Nogen bliver bare aldrig "rigtig" raske.

    Og nej, jeg synes ikke, at jeg dyrker det. Faktisk ved de færreste af mine IRL-venner, hvad jeg kæmper med. I deres øjne er jeg bare en helt almindelig ung voksen.


  • #175   17. maj Hippie
    Nej men det er ret ofte de patienter med et tungt misbrug. Altså dobbelt diagnose.
    Eller dem der har været udsat for store traumer i barndommen osv.

    Men det er ikke dem der reklamere med deres diagnoser.
    De er simpelthen i stand til kognitivt.



  • #176   17. maj Hvis de ønsker at blive mødt som et hvert andet menneske, uden særlig hensyn og med samme ressourcer?

    Har man en invaliderende diagnose, er det alt for høje krav at stille sig selv. Det har alle (på nær de mentalt retarderede) forsøgt, og det fleste oplever at blive knækket flere gange op den bekostning.
    For de fleste, er dét at handle ind ikke noget problem, men for de få, er det noget der kræver omhyggelig planlægning ned til mindste detalje, og kan kun udføres på en god dag. Derfor er man også nødttil at sige, det er ikke en mulighed fordi... selvom en emnet er noget så banalt som "hvordan laver man pandekager uden mælk?" Eller andre emner, hvor dét at købe noget er den oplagte løsning. Det skal bare tages som eksempel. Det kunne også handle om, noget man bare burde få tjekket hos lægen, eller noget en enkelt telefonsamtale kunne løse.
    Pointen er, at omverdenen er nødttil at have en forklaring, fordi det handler om ting, de fleste tager for givet, man kan.


  • Holly
    Holly Online Tilmeldt:
    feb 2018

    Følgere: 28 Hunde: 1 Emner: 27 Svar: 1.750
    #177   17. maj Jeg synes endnu en gang at det er flot at de svage personer herinde selv indrømmer at de er uegnede som forældre og derfor har fravalgt at få børn, hvis bare alle var så bevidste om deres egne gener og evner smiley

  • #178   17. maj CF: Dear friend... jeg har dobbeltdiagnoser. Jeg har intet misbrug, men jeg har 4 forskellige diagnoser, to alvorlige og to rimelig almindelige. Jeg kommer ALDRIG til at få et normalt liv. Jeg vil ALTID have de symptomer jeg har, for jeg har prøvet tonsvis af forskellig medicin, og selvom noget hjælper lidt, så er det stadigvæk stærkt invaliderende.
    Så nej, din antagelse er ikke korrekt. Du har tydeligvis INGEN erfaringer med diagnoser og folk med diagnoser. Det er LANGT FRA alle som bliver raske. Sådan en som fx min mor fik en fødselsdepression, da hun fik mig og igen da hun fik min søster. Hun lever et normalt liv på medicin, men tåler ikke meget pres og kommer aldrig til ikke at skulle tage medicin.

    Jeg er forøvrigt helt enig med Sofia. Det er meget høje krav at stille til sig selv, hvis man har invaliderende diagnose(r). Jeg ville da ønske, at jeg kunne behandles normalt og "være normal", men det kan jeg nu engang bare ikke, hvorfor der skal tages hensyn, hvis jeg skal fungere og trives.


  • #179   17. maj Hippe drop det intimiderende "Dear Friend" pjat der. Det giver ikke noget smiley

    Om du havde 20 ICD 10 diagnoser, så er larmende uinteressant for mig. Du er noget i kraft af den du UDEN dine diagnoser.
    De har intet med dog at gøre, men du insisterer på at jeg skal tage stilling til dem og gør dem derved til en identitet.