{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
834 visninger | Oprettet:

Bange for børn {{forumTopicSubject}}

Hej alle søde hundeelskere smiley
Jeg har et ret stort problem med min dejlige lab på 1 år. Han er bange for børn. Jeg har kun ''set og oplevet'' ham med børn fra 5-9 år. Han trækker sig helt fra dem, sætter sig hos mig og er på INGEN måde interesseret i at snakke med dem - han kan med nød og næppe tage en godbid fra hånden, men så skynder han sig om bag mig igen.
En enkelt gang har han knurret, fordi barnet gentagende gange blev ved at ''presse'' ham til leg, som han tydeligvis ikke var tryg ved. Så længe de ignorere ham, er alt ''fint''.
Da han var 10-11 uger blev han klemt i en dør af et barn - tænker at det er der traumet kommer fra.
Er der nogen der har oplevet dette? Jeg er dybt frustreret, for han elsker simpelthen alle andre mennesker. Jeg stoler på min hund 100%, men alle hunde har en grænse, og jeg ønsker bestemt ikke at aflive en sund og rask hund.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Bange for børn
  • #1   31. maj 2016 Er der mange børn i din familie, som han er nød til at forholde sig til? Hvis der ikke er det så ville jeg respektere at han ikke kan lide børn, og så skærme ham fra dem.

  • #3   31. maj 2016 Han har ikke rigtig nogle børn at skulle forholde sig til på den måde - men vi kan ikke altid undgå det, og han bliver så nervøs - han er begyndt at gå af dem, og folk tror jeg (forståeligt) nok at min hund vil gå til angreb. Jeg ville selv tænke den tanke, men det er bare så svært at forklare at han er bange - ikke aggressiv.
    Jeg skal selv ha' børn på et tidspunkt, og der ønsker jeg jo bare det fungere. Har ikke lyst til at fravælge det, fordi min hund ikke er tryg.
    Men tak for svar. smiley


  • #10   31. maj 2016 Jeg har en hund der absolut heller ikke brød sig om børn. Den var meget bange for dem.
    Den har så også været boksebold for et par poder, i sin tidligere familie, og sagde man fra blev man sparket og kastet med af Faren i huset.

    Så børn og fremmede mænd, var farlige.

    Jeg gjorde det at jeg var meget konsekvent i at skærme den fra børn og mænd. Jeg var altid obs så der aldrig var nogen der fik lov at overskride dens "comfort-zone".

    Langsomt blev den så mere og mere tryg, fordi den blev mere og mere sikker på at jeg nok skulle sørge for at dens sikkerhed.

    I dag kan børn sagtens snakke med den, hvis de nærmer sig roligt og jeg er i nærheden. Mænd kan også få lov at give en kiks hvis jeg er der.

    Så du skal vinde din hunds tro på at du nok skal skærme den for det den er bange for.
    Så kan det være den til sidst stoler nok på dig til at børn kan lege med den når du er der.

    Men det kræver at du er meget hurtig til at holde børn på afstand, så de ikke kommer tættere på end han er tryg ved...


  • #11   31. maj 2016 Børn kan for mange hunde virke retskræmende pga deres "unaturlige" (for hunde) bevælgelser smiley

    Ikke alle børn lærer jo at man skal være forsigtig, evt. sætte sig på hug, ae på siden og ikke hovedet af hunden osv smiley


  • #12   31. maj 2016 Min lab Sascha har også altid været utryg/bange for børn, men det har så været fordi hun så sjældent havde mødt nogen.
    Da jeg så fik en datter var der ingen problemer. Det lod til at være noget hun bare skulle vænne sig til.


  • #13   31. maj 2016 Min Coco havde en rigtig skidt og meget landvarig dårlig oplevelse med mindre børn, da hun var ca. 7mdr. Og efter den aften var hun overbevist om, at det bedste forsvar, måtte være et angreb...

    Jeg var frustreret! Før det havde hun synes, børn var super spændende!
    Jeg skrev til vores daværende hvalpetræner, som sagde, "Undgå børn! Lad hende få ro, lad hende forstå, at de ikke er en trussel, lad hende opleve, at du skal nok sørge for, at børnene bliver væk fra hende." Og det gjorde jeg. I godt og vel 1år.
    Efter et års tid var hun så rolig, at hun nu fuldstændig ignorerer børn. Hun kan gå forbi dem, endda tæt på, når de ikke viser hende synderlig opmærksomhed.
    Idag er det over 2 år siden, og hun kan nu også forholde sig rolig, når børn viser hende opmærksomhed. Hun er stadig ikke vild med det, viser tydelige dæmpende signaler, men hun gør ikke noget. Og jeg sørger for, at jeg altid er tæt på, så hun kan komme til mig.
    Som noget forholdsvist nyt, er hun begyndt at opsøge børn! Hun synes simpelthen at de er spændende! smiley Hun er stadig ikke super modig, og det er altid kun ganske kort, og helst uden de kigger på hende, men jeg er meget glad for den udvikling, jeg ser pt. smiley Og tænk sig, den her ro og tryghed er opstået ved at undgå børn. Ved at bekræfte hende i at børn behøver vi ikke tage stilling til.

    MEN hun er stadig VOLDSOMT bange for de to børn, som oprindelig skræmte hende (og som siden aldrig har haft mulighed for at gøre hende noget, men deres tilstedeværelse er nok) og hun kan slet IKKE have, hvis mindre børn (str.1-4år) viser interesse for hende med at gå imod hende. Så knurrer hun stadig, halen ned mellem benene, og lusker hen til mig. Så der er stadig brug for konstant opmærksomhed!

    Jeg vil dog aldrig betænke mig videre med egne børn. Når jeg engang får sådan nogle, vil de jo være mit afkom, en del af familien og når hun møder dem første gang, er de jo bitte små. Egne børn er noget helt helt andet end mere eller mindre fremmede.

    Mit råd til dig: For guds skyld ikke presse hunden! Ikke noget med barn lokker hunden med godbidder, etc. Ro, tid, tryghed og overskuelige situationer er vejen frem smiley


  • #15   31. maj 2016 Min bette hund kan heller ikke lide børn. Så det skal han ikke belemres med. Men mine veninders unger, som han har kendt siden de kom ud, dem er der ikke noget problem med. Når de kravler rundt, så bliver de slikket i ørerne og nusset om. Vi passer enormt meget på, at de ikke får fat i en tot hår eller prikker en finger i øjet på ham, så han ikke får en dårlig oplevelse med dem. Det går super so far, og jeg er slet ikke bekymret for fremtidige hjemmedyrkede spirrer

  • Karina
    Karina Tilmeldt:
    maj 2014

    Følger: 1 Emner: 4 Svar: 10
    #16   31. maj 2016 Det er klart en god ide at lade børnene træne hunden med god bider så den finder ud af de ik er farlige eller gøre noget, men du skal gå stille og roligt fremad, så skal den nok blive tryg med børn ,

Kommentér på:
Bange for børn

Annonce