{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.044 visninger | Oprettet:

Lære hunden at lege {{forumTopicSubject}}

Nu er emnet jo flere gange faldet på, hvordan man lærer hunden - og sig selv - at lege på en god måde.
Men jeg står med noget, jeg simpelthen ikke kan finde ud af: Flora vil gerne jagte et stykke legetøj, hun vil gerne løbe efter det og "tirre" det på gulvet. Men hun tager ikke under nogen omstændigheder legetøjet i munden. Hunden er ikke min, men hun gør det heller ikke med ejer.
Jeg synes ellers virkelig jeg prøver at gøre jagten spændende, varierende og rent faktisk udfordrende... men om det er alm. bamser, slaskedyr, ting med piv (og uanset hvor meget hun køres op): det eneste jeg på et år har set hende have i munden er en pind.

Hvordan ville I så lære en hund at tage legetøjet i munden? Det er jo tydeligt, at hun godt kan lide jagten i det, og hun er så super energisk, så hvis man får knækket koden til trækkeleg tror jeg da bestemt det ville være fedt.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Lære hunden at lege
  • #3   3. dec 2017 Ja jeg kan godt huske, at i har skrevet om det før. Problemet her er jo bare, at hunden ikke engang vil tage det i munden... og øver man det så ligesom hunde, der ikke vil tage apporten i munden?? Den er lidt svær at greje, så du følger bare med, hvis der kommer nogle smartere hoveder end mit smiley

  • #4   3. dec 2017 Har du prøvet at lege med "fiskestang"?
    De kan købes færdige i flere modeller, men man kan lige så nemt selv lave en.
    Man tager et tilpas lang stok, binder en snor i og en klud eller lille bamse i den anden ende af snoren.

    http://fodertilhundogkat.dk/kat-legetj-kat/261-fiskestang-med-pelsmus-50-cm-4011905041056.html

    https://www.smartdog.dk/produkter/20-hundetraening/2440-trixie-lokke-stang-til-hundetraening/


  • #5   3. dec 2017 Caroline: hmm, hun tygger glædeligt alt i sig, både bærer og tygger pinde... og jeg ved, at hun ikke alt for længe siden netop fik renset for tandsten, så det burde ikke være der problemet ligger, men god tanke ellers smiley

  • #6   3. dec 2017 jeg følger lige med smiley Nolle har aldrig lært hvad legetøj er, han ved hvad sokker er. Så prøver ihærdigt at lære ham at lege med legetøj, ikke en succes endnu.

  • #7   3. dec 2017 Anni: nej det er godt nok ikke prøvet, er det anderledes end at simulere det med legetøjet i hånden? smiley den første er godt nok så billig at det er et forsøg værd

  • #8   3. dec 2017 Den her video er ikke så god. Måske du bedre kan finde en på nettet.


    https://youtu.be/crfyhuMt_c8?t=55


  • #9   3. dec 2017 #8 det må jeg næsten give et forsøg smiley

  • #10   3. dec 2017 Fünke det er meget bedre end med hånden.
    Med fiskestangen skal hunden jo virkelig bruge sit bytteinstinkt, da den skal rende og prøve på at fange byttet.
    Byttet på fiskestangen kan jo rende hurtig, langsom, flyve, rende på jorden, byttet kan bevæge sig i rundkreds og lave skarpe sving ved pludselig at skifte retning.

    Fiskestangen ligner jo mere et rigtig bytte frem for en bamse i hånden.

    Min den sidste fiskestang har jeg lavet af en longerings pisk, hvor jeg har splejset et lille loddent kat i enden.

    Jeg bruger også fiskestangen til lydighed.


  • #11   4. dec 2017 Jeg har set 'fiskestangen' virke rigtig godt på hunde, der ellers ikke ville lege. Nogen gange handler det med at de ikke tager legetøj, hvor føreren holder det i hånden, om at de ikke rigtigt 'tør' eller at de føler at det er grænseoverskridende.
    Mine, som jo altså rigtig gerne vil lege trækkelege med noget man holder i hånden, tænder totalt af på fiskestangen. Den fyrer rigtig godt op under byttedriften smiley


  • #12   4. dec 2017 # 6
    Måske du skulle prøve at binde en sok fast i en fiskestang ?


  • #14   4. dec 2017 Det handler SÅ meget om teknik.
    Hunden skal stimuleres så man taler til dens grundlæggende drifter/instinkter.
    Den skal være der, hvor dens erfaringer bliver lagt til side og hunden ikke kan lade være...

    Fiskestangen kan være en god løsning, man tager presset fra en selv ud af ligningen, men teknik er også essentiel her.
    OG valg af skind/klud for enden...


  • #15   4. dec 2017 Jeg vil prøve fiskestangen af smiley Han er 4år, og har været passiv i 3 af hans år, hvor han bare har passet sig selv, og ikke er blevet leget med eller har leget med legetøj. Han har haft sådan et sølle liv. Nu er det blevet tid til at lære at lege med legetøj smiley

  • #17   4. dec 2017 Hvilken race er Flora?

    Herhjemme bruger vi "fiskestangen" som en del af muskel træningen. Mina er 100% på hver gang og elsker det. Men meningen med en "fiskestang" eller en flirt pole/ stick, er egentlig at hunden ikke skal fange "byttet". Deraf "flirt".

    Selvfølgelig får Mina lov til at tage "byttet" en gang imellem, og til slut, men det er besværligt at trække imod uden at tingene går i stykker. Man er ligesom nødt til at følge med uden modstand og så sige "out".. Så det er ikke metoden jeg ville bruge til at "knække koden til trækkeleg". Men ellers sjov træning, og god for kroppen så længe man ikke overdriver smiley


  • #18   4. dec 2017 Jeg prøver virkelig at lave en god jagt med temposkift, skarpe sving osv, og ikke bare lalle lidt rundt med en bamse og kaste den - men jeg kan selvsagt ikke sige, om jeg gør det godt nok smiley
    De eneste stænger jeg kan finde er dem til katte, og de er måske ikke helt optimale? Men en pind, lidt snor og noget skind er måske ikke helt svært at lave


  • #19   4. dec 2017 Når man bruger den metode, der beskrives her er det ikke som flirt pole.
    Det er udvikling af byttedrift og der fanger hunden byttet og trækker.

    Det er et ganske almindeligt brugt redskab..


  • #20   4. dec 2017 Mina: hun er en cavalier. Hmm, måske tænker jeg også at sådan en stang her som start kan bruges bare til at vænne hende til at tage fat. Så kan man altid bygge mere på. Men lige nu handler det bare om at prøve alt der vil kunne motivere hende smiley

  • #21   4. dec 2017 Den er enkel at lave...
    Det svære er at beherske den teknik, der stimulerer hunden.

    Det lyder enkelt, men det er specifikke bevægelser, der skal til og et passende forhold mellem at snyde og lade vinde...


  • #22   4. dec 2017 Jeg har både Petworld og Maxi zoo tæt på. Kan man købe noget skind eller lignende dér, eller vil det være tilstrækkeligt at binde en lille slaskebamse (som hun gerne vil jagte) fast? Og så bare en pind og noget snor?

  • #23   4. dec 2017 Funke:
    Har du eller manden en gammel fiskestang? Så kan man bruge den nederste del, hvis man tager "bundproppen" af og fører snoren igennem smiley

    Ellers kan du finde et par guides på Youtube hvis du søger på Flirt Pole.


  • #24   4. dec 2017 Ingen fiskestang eller noget der ligner her smiley Jeg må vist bare ud og være kreativ

  • #25   4. dec 2017 #19

    Vidste ikke der var andre fiskestangs- flirt pole lignende redskaber smiley

    En flirt pole bruges selvfølgelig også til at fremme byttedrift, udover det med musklerne.. Det er bare ikke mit primære motiv bag træningen. Mina mangler IKKE byttedrift smiley

    Hvis jeg skulle bruge den til at fremme byttedrift ville jeg kun tænke i "jagten" og ikke i "fange/ ruske" delen. Det er nemlig ikke muligt med sådanne flirt poles på en ordentlig måde, og uden at de går i stykker. I hvert fald ved mellem til store hunde. Desuden er det pres man kan trække imod med ikke specielt stort da man jo står med en "fiskestang", så det er der ikke meget sjov ved.

    Så vil stadig ikke bruge metoden til at bedre et bid/ greb ("knække koden til trækkeleg") hos en hund.


  • #26   4. dec 2017 #20

    Så er det sikkert en god ide med "fiskestang".
    Sådan en lille Cavalier smiley Mine tanker var på en del større hunde smiley
    Mon ikke du godt kan trække imod, og hive lidt, når hunden ikke er større uden problemer.

    God fornøjelse med træningen.


  • #27   4. dec 2017 Man bruger dem ikke til voksne hunde, man bruger det til uddannelse af hvalpe....



  • #28   4. dec 2017 Det er ikke en flirtpole, der skal laves, man kan ikke bruge en fiskestang.

    En rundstok, en snor og en klud af en art.


  • #31   4. dec 2017 Man kan også bruge dem (flirt poles) til voksne hunde. Det har jeg altid gjort regelmæssigt for motionens skyld. Det er som sagt sundt for hundene, hvis man ikke overdriver det. Det giver synlige resultater på musklerne. Mange bruger det også inden udstilling osv., og ikke kun i forbindelse med små hvalpe. Men sød video smiley

    Ja det ser jo ud til jeg har misforstået noget, hvis det er "hvalpemotivationsstænger" der skrives om i tråden smiley
    Jeg var troede ikke det var en hvalp der skulle hjælpes, og jeg synes godt nok det lyder som en flirt pole der beskrives i indlæggene.

    Jeg mener selvfølgelig ikke at man skal bruge en flirt pole til muskeltræning på små hvalpe, og skrev om noget helt andet. Bare lige for at få det på det rene..

    Vi snakker nok bare forbi hinanden igen kære CH smiley


  • #32   4. dec 2017 Det, der skrives om i tråden er utvivlsomt denne type stang, Minas...
    Til det brug her skal den ikke kunne give efter da man skal have fuld kontrol.
    Som sagt er det et ganske almindeligt redskab, der ligger i alle figuranters taske.

    Det bruges til hvalpe og usikre hunde.



  • #33   4. dec 2017 Det bruges til hvalpe og usikre hunde

    Ja så snakker vi forbi hinanden.

    Her er hvad jeg forbinder med en flirt pole eller "fiskestang" (se video).
    Det er hverken til hvalpe eller træning med figuranter.

    https://www.youtube.com/watch?v=EtPjTZCVZvk


  • #34   4. dec 2017 Jeg læste lige tråden igen, og det er altså de såkaldte flirt poles som beskrives fra #4 - #13. Jeg misforstod måske ikke så meget, og det var heller ikke helt irrelevant. Så lad nu være med at få mig til at lyde dummere end jeg er CH smiley

    Det er et ganske almindeligt brugt redskab..
    En rundstok, en snor og en klud af en art
    Som sagt er det et ganske almindeligt redskab, der ligger i alle figuranters taske.

    Render alle figuranter nu rundt med rundstokke!? Åh.. Så må jeg en tur i Silvan. Troede ellers jeg havde udstyret i orden smiley


  • #37   4. dec 2017 Jeg leder efter noget, der vil (hjælpe med at) motivere hende til at tage fat i "byttet". Spørgsmålet er så, om sådan noget som #8 vil være for flimset. Pointen er, at det skal kunne holde til, at hun bider i det, og forhåbentlig stimulere hendes instinkt til at trække. Det er det vigtigste i første omgang smiley

  • #38   4. dec 2017 Pointen er, at det skal kunne holde til, at hun bider i det,

    Det kommer jo helt an på, hvordan du laver fiskestangen.
    Min holder til at en granvoksen Schæfer kan trække i den.

    at hun bider i det, og forhåbentlig stimulere hendes instinkt til at trække. Det er det vigtigste i første omgang

    Du starter jo med at stimulere byttedriften, man kan jo ikke forvente, at hunden straks skal fange byttet og med det samme vil lave trækkelege.
    Dette med at trække bygger man stille og roligt op.

    Endvidere er der jo stor forskel på de forskellige racer, hvor gode de er til at holde fast og trække.
    Nogle racer er jo ikke avlet frem til det.
    Mange hyrdehunde kan have problemer med at holde fast og trække, hvilket er helt naturligt, da de er avlet til kun lige at nappe fåret og straks slippe igen.
    Det samme gælder for nogle jagthunde, som er fremavlet med en meget "blød" mund. De er avlet til at de ikke må bide hårdt i vildt.



  • #39   4. dec 2017 sådan noget som #8 vil være for flimset

    Det er lidt det jeg mener med at det måske ikke er det mest egnede smiley
    Til den slags har jeg altid brugt en bidepølse/ bideskind/ bidepude evt. med et reb bundet i. Der er mere kontrol over det hele end ved en lang snor på en pind.

    Men en flirt pole er altså også stadig en fin ide. Det er en sjov måde at aktivere hunden på.

    Her er to billeder af en koncentreret Mina med sin flirt pole smiley


    profilbillede
  • #41   5. dec 2017 Man kan ikke lave de samme byttestimulerende bevægelser med et reb med klud i uden stangen, som man kan med en fiskestang.

    Det muliggør et meget levende bytte - men det kræver en pind, der ikke bøjer af kludens vægt. Og senere, når hunden ligeså langsomt begynder at trække, skal man kunne styre modstanden, man giver hunden, fuldstændig.

    Mennesket, der styrer legen skal bevæge sig begrænset - armene skal ikke svinge så meget rundt for maksimal bevægelse - og kan være på relativ stor afstand fra hunden.
    Det trækker vedkommende lidt ud af ligningen for hunden...


  • #42   5. dec 2017 "Man kan ikke lave de samme byttestimulerende bevægelser med et reb med klud i uden stangen, som man kan med en fiskestang. " Nej, det med stangen giver en mulighed for 'naturtro' byttedyrsbevægelser som man bare ikke kan med et reb. Man skal tænke på hvordan fx en mus bevæger sig. MEN der er lidt forskel på hvordan forskellige hunde jager og hvordan de reagere på legen.
    Reaktionen fra min terrier er en HELT anden hvis man bruger fx en longepisk end hvis man bruger et langt reb med en klub. Ikke at han ikke vil drøne rundt efter et bideskind bundet fast i et langt reb. Men det at det pludselig er en 'rigtig' mus han jager giver godt nok et ekstra gear. Nu har lyst til at engagere sig i trækkeleg med et menneske aldrig været et issue for Clinton og han får da også lov at fange byttet til sidst. Det er den samme leg vi leger til terriercursing; her ender det også med at hunden fanger rotten.
    Perle er ligeglad med om bideskindet sidder for enden af en stang eller bare et reb. Det er en fest ligegyldigt hvordan det bevæger sig bare det bevæger sig. Det der for alvor kan få hende helt op på naglerne er, hvis hun kan få lov at ræse efter noget, der for alvor sprinter væk fra hende. Fx lurecursing får hende til at tænde helt af. 'Musejagten' tænder hende slet ikke i samme grad.


  • #44   5. dec 2017 #41 Man kan ikke lave de samme byttestimulerende bevægelser med et reb med klud i uden stangen, som man kan med en fiskestang.

    Jeg skrev: "Til den slags har jeg altid brugt en bidepølse/ bideskind/ bidepude evt. med et reb bundet i".
    Med "den slags" mente jeg selvfølgelig "trækkelegen" som TS skriver om...
    Ved godt det ikke giver samme bevægelser som med en flirt pole..

    Og senere, når hunden ligeså langsomt begynder at trække, skal man kunne styre modstanden, man giver hunden, fuldstændig.

    Og det føler jeg IKKE man kan med en kæp/ stok/ fiskestang/ flirt pole. Det virker ikke for mig i praksis. Så skal jeg have fat i snoren når jeg skal styre modstanden eller bruge en for kort/ tyk "fiskestang", og det giver ikke rigtig de ønskede bevægelser alligevel. Så her vælger jeg andet udstyr. Det er vel smag og behag.

    Jeg hopper ud igen. Virker ikke som om i gider mit skriveri alligevel..


  • #46   5. dec 2017 Det var måske forkert at skrive i (alle) ikke virkede interesserede i jeg skrev.
    Nu læste jeg lige igen, og blev irriteret over at jeg muligvis stadig fremstår som forkert på den pga misforståelser.. Så vil tillade mig at gøre følgende klart:

    Jeg skrev ikke om hvordan man hjælper med at fremme byttedriften hos hvalpe/ unge hunde, med henblik på fremtidig brugstræning (figuranter osv.).

    Mht. at jeg ikke har tjek på grejet. Så er et par af mine alternativer til at rende rundt med rundstokke i tasken, noget så simpelt som en stofsæk og et mellemstort skind med en snor i. Det virker glimrende da det både er let at gøre livligt, og nemt for begynder hunde at bide i. (Jeg snakker ikke om så små hvalpe som i #29).

    Nu ved jeg ikke hvad du har i tankerne når du nævner figuranter. Det kommer an på hvad der trænes, men hvis vi f.eks. snakker IPO, så ville jeg lade begynderhunden/ hvalpen "vinde byttet" ved bid, og lade den lege/ ruske/ løbe med byttet. Her er det altså heller ikke så smart med en stor stok/ kæp på en snor som svinges rundt når der ruskes, eller snubles i når der tages en sejrsrunde.

    (Snoren i sækken + skindet som jeg nævnte bruges i øvrigt til at hive "byttet" væk med når hunden mister interesse)


  • #47   5. dec 2017 Men at lære en Cavalier den slags ting fra bunden, og gå til værks "efter bogen", når vi snakker at målet er "trækkeleg".. Det er nok at overdrive en smule.

    Det var slet ikke meningen at det skulle drejes over i figurant arbejde, og hvordan man fremmer byttedrift hos hvalpe. Ville ikke ud i en snak om træning af brugshunde.. Det holder jeg mig fra at diskutere herinde. Er blevet advaret om at HG brugere kan have en negativ holdning til den slags.

    Ville bare give mine "2 cents" ang. "fiskestænger"/ flirt poles. Dem har jeg brugt i over ti år, og mener ikke man kan bruge dem til "trækkeleg". Så det prøvede jeg at forklare smiley


  • #48   5. dec 2017 Vi er ikke enige, Minas.. that's all..

    Og det er skam ikke på grund af en negativ holdning til brugshundearbejde - det er jo min passion og det, jeg har brugt mængder af tid på de sidste 10 år...

    Fakta er jo, at fiskestangen - ikke flirt polen - er det mest brugte redskab når det kommer til at starte en hund op i bidearbejde i IPO. Dette fordi det kan bruges både til jagt, til træning af halsgivning, stimulation af korrekt greb og sidst men ikke mindst, kamphandlingen inklusive langsom introduktion til stokkebelastningstesten.

    Den kan bruges til hele pakken...

    Men den kan også bare bruges til stimulation af byttedrift, jagt, fangst og trækken til jorden (trækkeleg).
    Samlet set opstart af leg som forstærker...


  • #49   6. dec 2017 Som sagt vil jeg ikke ud i en diskussion om træning af brugshunde. Beklager.

    Dog vil jeg lige sige at det jeg skriver, har jeg lært fra hvad jeg anser som værende dygtige IPO trænere (og et par bøger om emnet + lidt erfaring). Så det undrer mig at du mener det er så forkert!

    Og det er skam ikke på grund af en negativ holdning til brugshundearbejde

    Jeg tænkte ikke på dig. Blev advaret af Martine i en af de første tråde jeg deltog i..

    Fakta er jo, at fiskestangen - ikke flirt polen - er det mest brugte redskab........

    Men jeg skrev om flirt poles!! Ligesom der blev skrevet om før jeg deltog i tråden. -og som der blev delt videoer af, og links til.. -IKKE brugshunde træning med rundstokke. Hvorfor vil du finde noget at rette mig i? Synes du jeg er provokerende på nogen måde? Jeg forsøger ellers altid at være flink og rar herinde.


  • #50   6. dec 2017 Du har helt misforstået mit motiv...
    Jeg forsøger ikke at rette på dig, jeg forsøger at hjælpe trådstarter...

    I den henseende er det ret vigtigt ikke at blande begreberne sammen.

    En fiskestang kan være en vej til målet for TS.




  • #51   6. dec 2017 Så en fiskestang er den "faste" og en flirt pole er bøjelig?

  • #53   6. dec 2017 Fünke, udenlands tænker jeg der er overlap mellem de to. Her hedder dem med fast stok en fiskestang smiley

    Lens, hunden er ligeglad med stokken. Den er som værktøj vigtig for den, der styrer den for de gør forskellige ting afhængigt af om de giver efter eller ej.

    Man kan ikke let trække i en, der giver efter. Til gengæld giver det hunden succesfornemmelse..


Kommentér på:
Lære hunden at lege

Annonce