Nervøs hund {{forumTopicSubject}}

Ja, jeg har jo denne skønne hund, Aiko.

Overfor os i familien, er han kærlig, hengiven og legesyg. Men når det kommer til fremmede, har han altid været nervøs og bange anlagt.

Til at starte med, viste det sig blot i, at han ikke villen hen til fremmede, men derimød søgte hen til mig, og allerhelst satte sig mellem mine ben. Men det er bare blevet værre og værre med tiden. Først udviklede det sig til at han begyndte at gø af fremmede, mens han stod på behørig afstand, men holdt jeg ham, kunne de godt få lov at kæle for ham. Men nu er det blevet så slemt, at så sent som idag, begyndte han at knurre af en af mine venner, som han aldrig har set før, da han kom for at hente mig.

Jeg søger derfor råd til, hvordan jeg kan gøre ham tryg ved fremmede mennesker, eller i det mindste gøre, at han ikke er fjendtlig og aggressiv, inden det tager alt for meget overhånd.

<b>Lidt om Aiko:</b>

Han blev født i en lade, hvor han, sammen med resten af sit kuld, blev ladt stort set alene, uden megen kontakt til mennesker, udover når der var nogen og se på hvalpene. Dernæst blev han taget fra sin mor, da han var 6 uger gammel, dog under påskud af, at han var 8 uger, hvilket dyrlægen senere sagde, ikke passede.

Han blev så, som 6 ugers, købt af min bror og svigerinde. Min bror har det med at råbe af hundene, når de gør noget "forkert", som f.eks. at tisse på gulvet, men hvad kan man forvente af en hvalp der er opvokset i en lade?

Da jeg så overtog ham, var han allerede dér, nervøs for fremmede. Dog tog det kun 2 dage, før han vidste hvem "far" var. Lige siden har han været rigtigt stærkt knyttet til mig. Min mor, kæreste og en af min kærestes veninder, er de eneste personer, udover jeg selv, som han har taget til sig inden for et par dage. Alle andre er han nervøse ved.

Er han uopmærksom, og man ligger hånden lige så stille på hans ryg, farer han sammen, og bliver nervøs. Og det sker, selvom det er os, der gør det.

Når han laver ulykker, og man hæver stemmen bare en lille smule, ligner han straks en, der har fået et voldsomt lag tæsk. Han er, uden tvivl, en meget kuet hund, der trænger til kærlighed, hvilket jeg selv vil mene, han får i overflod, af min familie og jeg selv.

Men hvordan vænner man ham til fremmede? Det er jo langtfra alle, der er trygge ved at omgåes en hund, der gør meget voldsomt, og knurrer.

Hjælp søges, og modtages med kyshånd.