{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.033 visninger | Oprettet:

At tage den svære beslutning {{forumTopicSubject}}

Nu har jeg aldrig måttet tage skridtet, at skulle sige farvel til min hund, og derfor spørger jeg lige folk herinde, der har.
Hvordan forbereder man sig på det, og hvordan lever man med det?
Min hund er 4½ år, og sund og rask, men alligevel tager jeg ofte mig selv i at strejfe tanken "Hvad gør jeg, når jeg ikke længere har Fifi?"
Jeg kan slet ikke forstille mig at leve uden hende, selvom hun kan være en byld i nummi...
Jeg ved at jeg <i>kan</i> tage den rette beslutning, om nødvendigt (har gjort det med andre dyr), men hvor tomt bliver der ikke bagefter? :o(
Har overvejet at lave et kuld hvalpe på hende, og beholde den der minder mest om hende, så jeg HAR en "Mini Me". Mon det ville hjælpe? Hvis jeg skulle finde en hund efter hende, er jeg bange for at jeg ville sammenligne den for meget med Fifi, og ingen hund er jo ens.

Andre der går med samme tanker, og nogen der har gjort noget?

(ved godt at jeg skal se på de lyse punkter, og det gør jeg skam også - Tanken rammer dog stadig til tider)




Kommentarer på:  At tage den svære beslutning
  • #1   22. nov 2009 Jeg har desværre måtte tage den svære beslutning at skulle aflive min gamle Collie da han kun var 2½. Han ændrede pludselig sind og begyndte at bide efter folk, og fik da også bidt min daværende kæreste et par gange.

    Det er skide svært at tage den beslutning, og jeg har mange gange efter det spurgt mig selv om der var noget vi kunne have gjort for ham. Heldigvis kommer jeg hver gang frem til at det var det eneste rigtige vi kunne gøre.

    Jeg er glad for at vi havde en anden hund da vi aflivede Gandhi som min Collie hed, det var med til at gøre at tomrummet efter ham ikke var helt så stort igen. Men hold op hvor var det hårdt den første tid efter. Der er rigtigt mange ting som man stadig mangler selvom at man har en anden hund som kræver ens opmærksomhed og kærlighed.

    Kan godt følge dig i din tanke om at lave et kuld hvalpe, havde selv samme tanke med Sitta som jeg har nu. Men er kommet frem til at jeg nok ville komme til at sammenligne hvalpen for meget med Sitta den dag hun ikke er her mere. Den vil jo trods alt have hendes gener.

    Jeg tror at det for mig vil være nemmere at få en hund som ikke er i samme familie med min nuværende hund, da jeg på den måde vil tage den for det den er, og ikke det jeg håber på at den vil blive (giver det mening?)

    Men jeg er ikke i tvivl om at jeg gerne vil nå at have en hund mere, inden jeg en dag skal sige farvel til min pige. Kan slet ikke rumme tanken om at skulle komme hjem til en hel tom lejlighed.

    (undskylder mange gange hvis det var en masse vrøvl jeg lukkede ud, klokken er mange og jeg er først på vej i seng nu :O))


  • #2   22. nov 2009 Jeg har sagt farvel til flere. Og ja det er møj svært.
    Af få en hvalp efter hende kan være en dårlig beslutning , da hvalpe ikke behøver og ligne sin mor i sind og skind. Og man resikere og vil have en kopi af moderen, men få en hund der absolut ikke ligner hende.
    Vores 3 første korthårs collier havde samme mor, men var forskellige som nat og dag.
    Vi har som oftes anskaffet en ny hund hurtigst muligt efter vi har sagt farvel til den gamle. Men nogle har det bedst med og vente lidt inden en ny anskaffes.
    Iva , sov i sengen ved mig og var meget følsom over for hurtige bevægelser og jeg havde vennet mig til og vende mig med forsigtighed, og i over 6 mdr. efter hun var væk , vendte jeg mig stadig med forsigtighed. Så de lever længe efter i vores tanker.
    Ronny havde en vane med og gø, mår han ville ind. Ingen af de andre har gjort det. Men jeg har flere gange ment jeg hørte ham gø, efter han var væk.
    Så, ja med anskffelse påfører man sig en sorg. Men det ser jeg som en god ting, da det viser man holder af sine dyr.
    Håber der går mange år inden du står i det.


  • #3   22. nov 2009 Vi sagde farvel til vores hund forrige vinter, kun seks år gammel pga. svær hjertesygdom. Umiddelbart en lettelse for han havde det bare så skidt Vi skulle ikke have ny hund, børnene var jo næsten flyttet hjemmefra, så hvorfor skulle vi nu være afhængige..... Men, men - tomheden var stor - og den blev ved - hver dag vi kom hjem var der tomt. Man lyttede efter trinene - savnede én at putte med på sofaen - savnede de gode gåture. Efter nogle måneder tog vi så beslutningen om at få en voksen hund, og fik Hannibal. Vi har aldrig haft dårlig samvittighed over for den gamle hund, men hold da op hvor kan jeg savne ham som et stik i hjertet når jeg ser billeder eller ser en ny profil herinde med en "skæghund" - foxterrier eller lign.... uhhha - det forsvinder nok aldrig.

    Men forstår så udmærket at du tænker over det. Jeg skal nogle gange tage mig i ikke at lade tankerne køre FOR meget derudaf med, hvad nu når Hannibal skal herfra.....og han er kun 2½ år ;o)


  • #4   22. nov 2009 må indrømme at det ikke er noget jeg gider at bruge tiden på at tænke over i hverdagen selvom jeg har to hunde som har nået op på deres gennemsnitslevetid. der er ingen tvivl om at det bliver hårdt at sige farvel når den tid kommer,men det vidste vi da vi købte dem. vi lever i nuet og bliver hundene syge så må vi tage den derfra.

  • #6   22. nov 2009 Jeg tror ikke man kan forberede sig på at sige farvel. Jeg har en hund på 13½ år, og man må nok sige at hun har levet det meste af sit liv. Men jeg går ikke og tænker på om hun dør om kort tid. Jeg tager en dag af gangen, og så længe hun har det godt med den medicin hun får, ja så bliver hun i live. Hun har ingen problemer med hverken hjerte, nyrer lunger eller lever. så hun bliver nok en del år endnu, måske.
    Jeg har også haft hunde i mere end 30 år, så jeg har også prøvet at sige farvel flere gange. Og tro mig, det gør lige ondt hver gang


  • #8   30. apr 2010 Susanne. Vi har lige måtte aflive vores tæve langfredag pga sprunget korsbånd ( hun fik lavet det andet for halvandet år siden). Vi synes ikke det var rimligt at hun skulle slæbes igennem endnu en operation med et lang genoptræningsforløb når hun ville fylde 8 år her i maj. Det er jo ikke livsforlængende og desuden var hun begyndt at trække på det ene forben. Sikkert slidgigt og knæet var godr forkalket. Vores hanhund savner hende ikke - tværtimod er han livet helt op igen og er en mere glad hund, så vi vil ikke ud og købe en ny hvalp for er sikker på at han ikke vil synes det er fedt. han bliver ligesom din hund 9 år.

  • #9   1. maj 2010 Susanne. Ja men det er ikke sikkert at den gl. hund synes det er "sjovt" at få en hvalp som kører i et helt andet gear eller render og napper den i ørerne. Men der er omvendt også nogle hunde der kvikker på når der kommer liv i huset. Vi kom hvertfald frem til at det ville være synd for den gl. at anskaffe ny hvalp nu, Så her kommer der ikke flere før Tyson skal i hundehimmel.

  • #10   1. maj 2010 og Tyson er også glad for andre hunde, pånær store hanhunde. men der er også forskel på at have en under samme tag 24 timer i døgnet end at lege og mødes med andre

  • #11   19. maj 2010 puha må indrømme at jeg tit har denne tanke.. smiley Da oskar er allergi hund og på prednisilon... og så fordi han er den race han er, og ikke er glad for andre hunde, er bange for at vi en dag møder en løs hund som som oskar kommer til at bide, jeg slipper ham godtnok aldrig, og har styr på ham når han er i snor, men med den nye lov ved jeg godt hvem der får skylden smiley Det er så slemt at jeg faktisk går og er nervøs når vi går ture, og helst går steder hvor der ikke kommer så mange.. smiley røv træls at ha det sådan, for jeg elsker ham over alt på jorden, og vil ikke undvære ham for noget andet i verden!!!

  • #12   19. maj 2010 Rikke. Man skal huske at man ikke skal holde liv i hunden for ens egen skyld men fordi det stadigt er værdigt for hunden. Og mht du er nervøs når i går tur .- det kan han mærke og så er han mere anspændt. Lær at slappe lidt af

  • #13   19. maj 2010 Linda A : det vil jeg kun give dig helt ret i !! Dosen han får er også så lille at det praktisktalt er ingen ting, og da der ingen bivirkninger er, ser jeg ingen grund til at at ikke skal ha lov at ha et par gode år endnu smiley

    mht gå ture, ja ved godt det går lige ned i ham, og jeg gør også alt for at lære at slappe af, går til træning sammen med en masse andre hunde, og det går rigtig godt, han er forholdvis rolig og vi hygger os smiley
    Så det er noget jeg arbejder med smiley
    Men derfor kan jeg stadig godt tænke på hvad og hvordan hvis uheldet skulle være ude.. smiley


Kommentér på:
At tage den svære beslutning

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside