{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.442 visninger | Oprettet:

Valg af køn {{forumTopicSubject}}

Hej HG

Nu skriver jeg igen.. nu bare en helt anden problemstilling. smiley

Vi vil som skrevet i tidligere tråd rigtig gerne have hund næste år. Vi har dog svært ved at bestemme os for køn. Både min kone og jeg er vokset op med han hunde, så vi hælder naturligt mest til det. Vi er dog blevet anbefalet af andre at købe en tæve, da der bor flere tæver i området.

Kan det ikke lade sig gøre at have en han hund i et område hvor der bor tæver, eller hvordan Vi har iøvrigt ikke så meget forstand på hvad løbetid indebærer og hvor meget det sviner osv når de "drypper"??

Og hvordan med sind? Vi kigger efter familie hund. Nok Golden eller Berner Sennen.

Er der nogle erfarne hundeejere der vil dele ud af deres erfaringer? smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Valg af køn
  • #1   19. nov 2019 Jeg er kun til hanhunde, da jeg simpelthen ikke orker løbetider.

    Jeg har f.eks. haft en intakt han der i sine 12 år ikke reagerede på løbske tæver en eneste gang og det samme med den ældste af de 3 jeg har nu (han er 4 år og intakt).
    Jeg har så den ene af mine 3 nuværende, der blev kastreret, fordi han stressede så meget over løbske tæver, at han ikke spiste i flere uger og bare lå og peb ved hoveddøren.

    Og så har jeg har haft nogle hvor de reagerer ved mødet med højløbske tæver, men ikke så de ikke kunne fjerne fokus derfra.

    Så det kan gå begge veje med hanner, men det tager jeg gerne med - bare jeg slipper for løbetid. smiley


  • #2   19. nov 2019 Øv hvor kedeligt hvis vi alle skulle købe hund ud fra hvad naboen havde smiley
    I skal købe det køn i er mest til. Selvfølgelig kan det lade sig gøre. Der vil være nogle udfordringer uanset hvilket køn i vælger. Så vælg det I er mest til.

    Konkret så vil det nok kræve at man indhegner evt. have ordentligt og træner et godt indkald hvis det planlægges at gå med hunden uden snor i området.


  • #3   19. nov 2019 selvfølgelig kan man have en hanhund selvom der er tæver i området

  • #4   19. nov 2019 Jeg har altid haft hanhunde, som af forskellige grunde har været kastrerede, og de har været eksemplariske: er ligeglade med køn på andre hunde, ser bare alle som potentielle legekammerater. eneste tæver jeg kender til er min papfars, der sjovt nok altid kommer i løbetid når vi skal passe dem; vores hund er fuldstændig ligeglad, men shit der er bloddråber overalt på gulvene, ved ikke om man kan lære en hund at rengøre sig, men det gad jeg sku ikke risikere at skulle leve med.

  • #5   19. nov 2019 Bare lige en lille kommentar - hvis det er de to racer i kigger på så vær meget varsom med at kasterere en evt. hanhund. Kasteration øgerriciko for knoglecancer og ledproblemer - og det har de to racer ikke behov for man puster yderligere til smiley

  • #6   19. nov 2019 Jeg bor i en mindre by hvor vi har en hel del hunde (og derfor nok også en del tæver) - jeg oplever intet med min hanhund. Det eneste tidspunkt jeg kan mærke at han er intakt, det er hvis vi er på træningspladsen på samme tid som en tæve i løb.

    Jeg tænker det bare er at vælge det køn man ønsker og har man ingen præferencer, så tager man vel hvalpen i kuldet der passer til en - uanset kønnet.


  • #7   19. nov 2019 jeg er kun til tæver ... mine steriliseres fordi vi rejser dem og med to tæver er det ikke til at planlægge .. desuden steriliseres de for, når nu vi ikke skal avle, så kan vi lige så godt tage de helbredsmæssige gevinster med der er ved det ...

    Den golden jeg omtalte i den anden tråd er for øvrigt også steriliseret .... så ingen hanhunde problematik og ingen løbetidsproblemer ...


  • #8   19. nov 2019 Hvis I er til hanhunde, så skal I selvfølgelig have en hanhund. I risikerer at få en hund, som er umulig, når der er tæver i løbetid, men I kan også få en der ikke er så mærket af det.

    Ledproblemer og risiko for cancer øges kun, hvis hunden neutraliseres inden den er færdigudvokest. Cancer i testikler og prostata kan de derimod få, hvis de er intakte, men det er mig bekendt ikke arveligt - og derfor er der ikke en større risiko ved de 2 racer. Der er derimod i begge racer risiko for voldsom underuld, hvis de neutraliseres.

    Tæver bløder ca. 2 gange om året. Nogle er gode til at holde sig rene, andre er ikke. Hanhunde kan få forhudsbetændelse, som sætter grønne klatter over hele huset - hele året rundt.

    Hanhunde kan ret nemt blive sure på andre hanner. Men tæver er ikke nødvendigvis særlig meget nemmere.

    Det korte af det lange er, at det er et spørgsmål om temperament. Hvad andre synes og gør, er totalt ligegyldigt, for det er jer, der skal bo sammen med den, så I skal gøre præcis det I synes er mest rigtigt for jer.


  • #9   19. nov 2019 Om man skal have en tæve eller hanhund skal man gøre op med sig selv. Der kan være fordele og ulemper ved begge. Og meget er også race afhængig.

    Tæver: Løbetid - ca. 2x3 uger om året, tæven bløder ikke konstant under hele løbetiden og det er forskelligt fra tæve til tæve, hvor meget de bløder. Hvis man fra tævens første løbetid træner tæven i at vaske sig selv og rydde op efter sig selv, vil det reducere og/eller helt fjerne eventuelle blodpletter. Man skal derfor ikke give løbetidstrusser på.

    Hanhunde: Nogle hanhunde er meget hanhunde og sexfikseret, og kan ikke koncentrere sig om noget, hvis der er tæver i nærheden selvom de ik er i løb.
    Forhudsbetændelse er ofte forekommende og virkelig klamt, hvis du spørger mig.

    Ift. neutralisering så er der yderligere den bivirkning at det ændre hundens pels til det værre ved langhårshunde som begge de racer I overvejer er.


  • #10   19. nov 2019 Tusind tak for alle jeres svar! Det er så fedt med det her forum, at vi kan dele viden med hinanden. Jeg har dog et spørgsmål mere så, som nok er en fordom jeg har mødt nogle gange. Er der nogen forskel ifht. børn i huset med han eller tæve? Jeg tænker eksempelvis en golden, hvor omsorgsfuld den er eller hvor tolerant den er over for børn osv. Er der noget af det der er kønsbestemt?

  • #11   19. nov 2019 Jeg vil lige sige, at neutralisering ikke er på tale medmindre det er højst nødvendigt. Ligegyldigt køn smiley Som flere nævner så kan der være flere negative følgevirkninger af det, blandt andet for meget pels og at de tager nemmere på osv. Det er sidste udvej

  • #12   19. nov 2019 MIn erfaring er at det ikke er kønnet, men selve hunden der gør om den kan med børn eller ej smiley

  • #13   19. nov 2019 Skønt i er så velovervejede i jeres valg af hund!

    Jeg har 3 hunde. En kastreret han og 2 tæver (en intakt, en steriliseret)

    Jeg er personligt mest til hanhunde, men da jeg har avler drømme, må jeg jo have tæver smiley

    Min intakte tæve er elendig til at holde sig ren. Så hun har ble på, langt det meste af tiden.
    Men jeg mærker ingen ændringer i hendes adfærd i forhold til hanhunde.

    Min kastrat reagere på ingen måde på tæver, heller ikke når min egen er i løbetid.

    Jeg tror bestemt man kan have hanhunde i byen, uden de nødvendigvis skal kastreres. Men tror også det er meget individuelt fra hund til hund. I nogle tilfælde kan det trænes, i andre tilfælde virker det nærmest umuligt.

    Min sterilliserede tæve reagere derimod på løbske tæver. smiley


  • #14   19. nov 2019 Lige et billede af ble-barnet.

    profilbillede
  • #15   19. nov 2019 Nej, der er ingen forskel i forhold til børn, om det er han eller tæve.

    Det eneste I skal være opmærksom på, hvis I vælger en han er, at hvis den (særligt når den er unghund, eller hvis der er tæver i løbetid) hopper op og humper nogen, og det kan også være børnene, så er det IKKE dominans.

    Det er bare fordi den er opkørt, og måske er det børnene, de voksne, naboens hund, en bamse eller noget andet, det går ud over. Det sker, og I skal ikke lægge noget i det. Bare pil hunden af og fjern den fra situationen. Tæver kan i øvrigt også gøre det, men folk lægger tit mere i det, når det er hanhunde - og særligt hvis det er børn, det går ud over.


  • #16   19. nov 2019 Det har også lidt med størrelse at gøre (altså ved en Berner, ved ikke ved Golden).

    En han er jo normalt markant større end tæven.

    Ellers har begge deres irreterende ting.

    Hanner lider tit af dillersnask og tæver, ja de bløder altså og ja det er klamt og ja det lugter metallisk sødt bvadr. Så uanset hvad du vælger er der trælse ting.

    Nu jeg tænker over det, så er hunde lidt ulækre. smiley

    Men børn uanset køn på hunden er nu sjældent et problem, hvis de er vokset op med dem, og det er de to racer du kigger på.


  • #18   20. nov 2019 Det er sjovt så forskellig man er.
    Jeg finder intet klamt ved løbetid og jeg har endda hunde i møblerne.
    Men jeg er ved at brække mig over Bobs klatter alle vegne i huset, sågar op af væggen.
    Og så at han pisser op af tingene udenfor, hold nu kæft hvor hanhunde pis stinker i forhold til tævernes.


  • #19   20. nov 2019 Jeg har aldrig haft andet end hanhunde, men om det fortsætter ved jeg ikke smiley
    Enig med Zenta. Det snask fra hanhunde er overalt smiley og tålmodigheden skal indimellem være ret god på en gåtur. Ihh hvor skal der lettes meget ben smiley


  • #20   20. nov 2019 Jeg har altså ikke snask fra mine 3 drenge overalt i huset. Og har aldrig haft det med mine hanner.

  • #21   20. nov 2019 Jeg må erklærer mig enig med Zenta, jeg kan heller ikke se det klamme i løbetidsbold. Det er jo frisk og er yderst begrænset, hvis tæven har lært at holde sig ren, derudover er det i en begrænset periode.

    Forhudsbetændelse er derimod hele tiden og som navnet antyder, så er det betændelse, ad... Det havner både på gulv, vægge og møbler når hanhunden ryster sig. Jeg har flere gange haft besøg af en hanhund som led meget af det(det tror jeg i hvertfald at han gjorde) og det kunne også ses på huset bagefter, selvom han kun var her i kort tid.
    Der er selvfølgelig forskel på racer og hunde, om de har det og hvor slemt.

    Og som der også nævnes så pisser hanhunde op ad alt, både stauder, blomsterkrukker, hjørner og lignede i haven. Jeg syntes i hvertfald at det er mere rart at have besøg af tævehunde, da jeg ikke skal rende og gøre rent og vaske ned bagefter, hvad enten det er udenfor eller indenfor, som ofte er tilfældet ved hanhunde.
    Jeg kender også en som har en neutraliseret hanhund, trods det kan hun ik have den med hjem til andre som har hunde, da den så letter ben indenfor, det gør den dog ik hjemme ved hende selv.


  • #22   20. nov 2019 Jeg har ikke oplevet at hanhunde spreder forhudsbetændelse i samme omfang som en tæve drypper.

    min venindes boxer må ikke komme herhjem når hun drypper, jeg har ubehandlet trægulv og det er ikke en god blanding med frisk blod smiley


  • #23   20. nov 2019 Jeg har heller ikke klatter rundt i huset alle vegne fra min hanhund - i det mindste ikke synlige så smiley
    Ja, nogle gange når han kommer og vil ligge på skødet, kan man se en lille plet fra tisseren, når han går igen, men det er langt fra hvergang og det er til at overleve. Han går heller ikke og flasher tippen smiley
    Langt det meste af tiden kan jeg ikke se/mærke at jeg har en intakt hanhund.


  • #24   20. nov 2019 Frk.: Hvis min tæve er i løb og jeg skal besøge folk i deres hjem. Så får hun bukser på, selvom hun aldrig har bukser på herhjemme, jeg vil selvfølgelig ik belemre andre med de 3-4 dråber blod det eventuelt kan give.

    Jeg gad også godt at det var sådan for hanhunde ejere, at de tog lidt mere ansvar, så jeg ik skal rende og vaske havekrukker mv. samt fjerne forhudsbetændelsesklatter fra gulv og vægge efter et besøg. Men jeg tror måske, at fordi det jo er dagligdag for dem, så tænker de ikke over det på samme måde som vi tæve ejere gør.


  • #25   20. nov 2019 Jeg holder også på at i skal vælge det køn i føler i vil have det bedst med smiley Der er fordele og ulemper ved begge. Jeg har intakt hanhund og neutraliseret tæve. Min hanhund elsker børn, min tæve 'not so much'. Hun gider ikke kontakt med små børn og går når de dukker op. Små børn er faktisk det eneste min søde, venlige og blide Dobermanntæve kan finde på at sige 'skrid' til. Min hanhund vil helst sidde på skødet af dem og slikke dem i hele hovedet hele tiden. Sådan var min gamle hanhund også men han før igen var som min Dobertæve. Min nuværende tæves to forgængere var OK med børn. Det afhænger mere af hunden end af kønnet smiley
    Min hanhund har lært at man ikke letter ben op af folks havekrukker, havemøbler osv. Er han med indendørs på besøg er han udstyret med en 'gentleman-wrap' så han ikke ved uheld får strintet indendørs. Man ved jo aldrig helt hvad der sker når han ikke er på hjemmebane selvom han er helt og aldeles renlig og ellers ikke kunne finde på at lette ben indendørs. Jeg har aldrig haft problemer med at have hanhund og bo et område med mange tæver. Jo, man opdager det når man går tur og der lige skal snaskes lidt ekstra i tævetis, men ingen af mine har nogensinde stået og hylet, stukket af eller nægtet at spise pga løbetider i området. Til gengæld har jeg oplevet at få besøg af diverse bejlere til en tæve i løbtid smiley


  • #26   20. nov 2019 Vi har en af hvert køn, dog to forskellige racer. Vores tæve er nu steriliseret pga. hun gik i løbetid hver 4.-5. måned, og var yderligere påvirket en måned før og efter... Så den bedste løsning var sterilisation.

    Hun var meget renlig med sine løbetider og slikkede selv op. Hun blødte faktisk ikke ret meget - vi havde gulvtæppe i soveværelset, og opdagede ikke nogen pletter der.

    Vores hanhund er noget yngre - 2,5 år (vores tæve er næsten 5). Han er ikke som sådan påvirket at løbetidstæver i høj grad - men han er lige pt. i en periode, hvor han snuser MEGET og kan have svært ved at koncentrere sig til f.eks. træning. Jeg håber det bliver bedre igen. Han snuser selvfølgelig både efter løbetidstæver, men også bare vildt, mennesker, alt.. Alt dufter godt!

    Ingen af dem har egetkønsaggresivitet og begge er gode med børn og træning smiley

    Jeg er nok en lille smule mere til tæver, pga. den lange modningsperiode hos hanner (Easy er stadig ikke færdig modnet), men det er ikke sådan at jeg aldrig vil have hanhund igen.

    Han har i øvrigt aldrig haft forhudsbetændelse og ingen af dem tisser indenfor, hverken her eller hos andre.


  • #27   20. nov 2019 Jeg har aldrig oplevet en af mine hanhunde pisse indenfor. Det lyder lyder helt skævt at en hund skulle gøre det.

    Jeg har ikke engang gjort noget særligt for det, jeg har bare lært dem at man udelukkende tisser udenfor.

    Tror absolut ikke det er normalt at en hanhund pisser indenfor ved fremmede.


  • #28   20. nov 2019 Man skal have den rigtigt hund - uanset køn smiley Når I har fået valgt racen, linjerne, opdrætteren og kuldet, så kan det jo være, at det helt giver sig selv, hvilken hvalp i kuldet, der bare passer perfekt til jer. Og så vil det være synd, hvis I på forhånd har afskrevet den pga. kønnet.
    Specielt når I faktiske lige pt. ikke har en klar præference.

    Den eneste af mine (mange) hunde igennem årene, som jeg har valgt efter køn er faktisk Lufkaz. Der var jeg overhovedet ikke i tvivl om, at jeg skulle have en hanhund, for at være sikker på, at det var ok med Lanka (hun var ikke udelt begejstret for andre tæver) Med alle mine andre hunde, har kønnet været mere eller mindre tilfældigt (selvom jeg til enhver tid vil hævde, at jeg foretrækker hanhunde) smiley


  • #29   20. nov 2019 @karina det er faktisk udelukkende fordi kennel ikke har plads til flere som skrives op til tæve, at han har spurgt ifht køn. Som udgangspunkt er vi egentlig "ligeglade", men vil bare gerne have en fantastisk familiehund. Jeg synes ikke jeg kan huske at nogen af vores hunde vi havde som børn, døjede med betændelse dernede... Er der ikke noget man kan gøre ved det? Evt forebyggende ?

  • #30   20. nov 2019 Man kan sagtens rense det op - der findes flere præparater, der hedder "Forhudsrens", og der er også nogle husgeråd om hjemmelavede fortyndinger .
    Men det er noget bøvlet.
    Det skal gøres konstant (nærmest) Og det holder det kun nede. Det får det ikke til at forsvinde.

    Det eneste der hjælper permanent på forhudsbetændelse er kastraktion smiley


  • #32   20. nov 2019 Næeh - kun personlige erfaringer - og erfaringer fra andre i omgangskredsen.
    Men hvis du har haft kastrat med forhudsbetændelse, så holder den åbenbart ikke altid. Det beklager jeg.


  • #33   20. nov 2019 @Christina,
    Det lyder usædvanligt.

    Det eneste gode ved en kastration er, at det der forhudsbetændelse altid stopper. Jeg har aldrig hørt om det modsatte før nu.

    Nu tjekkede jeg lige til årsagen:

    https://www.netdyredoktor.dk/hund/sygdomsleksikon/f/forhudsbetaendelse/


  • #34   20. nov 2019 Mette, du får det til at lyde som om tæver er dårligere til børn....? Det er IKKE rigtigt, Thomas.

    Martin, jeg tror ikke at nogen skriver om at hanhunde pisser inde, sådan generelt?


  • #35   20. nov 2019 Baby er kasteret og døjede med forhudsbetændelse da han var intakt. Han har overhovedet ingen forhudsbetændelse nu

  • #36   20. nov 2019 @Aboutmydigs.
    Hov, det er ikke kun ved langhårdede hunde, at kastration giver udfordringer.

    Min fik jo fjernet bollerne grundet et eller andet underligt, og jeg skal da love for at hans underuld er gået amok.

    Klip bollerne af en Grosser og den tror den er en lille Berner som jeg altid siger.


  • #37   20. nov 2019 @34: Hov - det var så ikke meningen. Det jeg mener - om som jeg troede fremgik - var at om en hund er god til børn ikke afhænger af dens køn smiley
    Mht forhudsbetændelse så er det kun en af mine hanner gennemn tiden der havde det et par gange ellers er det ikke noget jeg har oplevet.


  • #38   20. nov 2019 Min oplevelse er, at alt andet lige så er hanhunde mere tålmodige med børn. Nu er alt andet dog sjældent lige, men alligevel . . .
    Når det drejer sig om hygiejne, så har jeg aldrig ejet en hund, som var så deform og/eller gigtsvag, at den ikke kunne holde sig selv ren. Jeg er nok bare heldig smiley


  • #39   20. nov 2019 Jeg tror ikke det har noget med race at gøre. Det siger videnskaben så også, om man kan lide det eller ej.

    Personligt tror jeg det har en del med folks evne til at spotte den slags, plus størrelsen på hunden.

    Jeg flipper over det mindste snask eller blod (for ikke at tale om lugten af blod). hvor nogen er lidt mere afslappede med den slags.

    Mennesker er bare forskellige.


  • #40   20. nov 2019 Har flere gange haft besøg af forskellige hanhunde der har lettet ben indenfor.. Sågar op af mine møbler.. Den ene tissede 5 steder.. Den kommer ikk længere i mit hjem - det pjat gider jeg virkelig ikk! Er altid super obs når vi får besøg af en hanhund efter de oplevelser - så fedt var det ikke med tis all over!

    Min erfaring fra da jeg havde hanhund er også at de kan være sværere at feks ha med ind i byen (ind i butikker - ikke fødevare selvfølgelig, men her i Randers må man gerne ha dem med nede i byen næsten alle steder) da man kan risikere at de letter ben op ad feks et stativ med tøj hvor man kan slappe af med en tæve.. Men altså når det er en stor hund tager man den måske heller ikk med sådanne steder men det kan jo også ske på et marked eller lignende..


  • #41   20. nov 2019 Min hanhund kunne aldrig drømme om at markere i et andet hjem, medmindre hundene der selv bor der, også markere indendørs..

  • #42   20. nov 2019 @Pernille F.
    Det er et spørgsmål om træning.

    Pisser en hund indenfor er den bare ikke renlig endnu.

    Jeg tør næsten påstå at omkring pissen indenfor, er kønnet på køteren underordnet.


  • #43   20. nov 2019 Tucker har aldrig lettet ben i andres hjem eller butikker og der er ikke gjort noget for at lære ham at det er forbudt.
    Tidligere hanhund i familien havde heller ikke det problem.


  • #44   20. nov 2019 Skriver heller ikk at det gælder alle, men har desværre oplevet flere (4 stykker) der har gjort det og mine hunde har aldrig gjort det inde..

  • #45   20. nov 2019 Det er jo bare ikk til at vide om det kan blive tilfældet med den hund man får.. Derfor er det da værd at ha med i sine overvejelser at nogle hunde kan finde på det.. At jeres hunde ikk gør det er da dejligt, men det betyder desværre ikk at der ikk er hunde der har den tendens.. Den der tissede 5 steder havde aldrig tisset inde før.. Men alligevel gjorde den det..

  • #46   20. nov 2019 Jeg har Iøvrigt næsten hver gang jeg har været ved dyrlæge eller i feks Maxizoo oplevet hanhunde tisse i butikken..

  • #47   20. nov 2019 @Pernille.
    Altså jeg har altid foretrukket hanhunde, og har aldrig oplevet at eje en som pissede indenfor ved fremmede.

    Det er simpelthen noget vrøvl.

    Den der med, at det har den aldrig gjort før. Den køber jeg ikke. Endten er en hund renlig eller også så er den ikke.

    Jeg læser det underligste udfordringer med hunde herinde. smiley


  • #48   20. nov 2019 Martin, så fordi dine hunde ikk har gjort det så er mine oplevelser simpelthen forkerte? :s Øhm.. Ejeren sagde den aldrig havde gjort det før hvilket jeg tror på.. og den ER renlig.. det handler ikk om renlighed men om markering..

  • #49   20. nov 2019 @Pernille F.
    Beklager, jeg betvivler ikke dit ord, jeg tvivler på at den hund er renlig.

    For markering indedøre, er ikke normalt. Sikke et svineri at leve i. Jeg ville dø indvendigt hvis jeg havde en hund der gjorde den slags.


  • #50   20. nov 2019 Pernille jeg tror også det handler mere om opdragelse, end at det er en hanhunde ting...

  • #51   20. nov 2019 Jeg tror det handler om opdragelse. Jeg har kun tæver, men har jævnligt hanhunde på besøg, det er yderst sjældent nogle letter ben og oftest er det fordi en af mine tæver enten er på vej i løbetid eller lige har været det.

    I flere år havde jeg salgsstand på næsten alle de store DKK udstillinger, jeg har 2 eller 3 gange oplevet, at en hanhund har lettet ben op af mine varer, det er virkelig i småtingsafdelingen, når man tænker på, at næsten alle kunder havde hund med smiley


  • #52   20. nov 2019 Vi har gennem min barndom haft begge dele. Jeg er personligt selv mest til tæver. Vi har en hanhund nu og han har bestemt ikke gjort noget for, at jeg vil have hanhund igen (min kærestes hund og også ham, der har valgt race og køn). Kronisk forhudsbetændelse - føj for den lede altså, så hellere frisk blod fra en tæve i løbetid. En gåtur tager 1000 år fordi alt skal slikkes på og snaskes i, der skal lettes ben 50 gange. Derudover er han bestemt ikke glad for andre hanhunde og det er lidt besværligt, når man bor i byen. Hunden er dejlig ellers, men den næste bliver altså en tæve.

    Som mange andre siger, så er det måske ikke altid kønnet, men nærmere hunden, som afgør de ovensåtende ting. Hvis i finder en god opdrætter, vil de helt sikkert, ud fra jeres ønsker og muligheder, matche jer med den bedste hvalp.

    Til det med hanhunde og at tisse indenfor. Vores er HELT renlig og har aldrig tisset indenfor udover et par uheld som lille hvalp, men har oplevet ham tisse i Maxi Zoo f.eks. Det har jeg aldrig skulle være nervøs for med en tæve.


  • #53   20. nov 2019 et hold af vores venner havde hanhund, den markerede lystigt op af vores dørkarme ... den var 100% renlig ...

    Mange af de hanhunde jeg har kendt har humpet ... det kan jeg slet ikke acceptere, har også oplevet det op af børn netop når hunden blev kørt lidt op af leg ...

    mht forhudsbetændelse, er der så ikke noget med at tomater skulle kunne forebygge ??


  • #54   20. nov 2019 Jeg har så også oplevet 4 hunde, som har tisset op ad ting indenfor. Og kun den ene, manglede opdragelse. De andre er 100% renlige, men åbenbart ikke når de er her.

    Den ene var en passehund, som jeg endte med at give ble (tissebælte) på. Kom det af, gik han direkte hen og pissede på sofaen - også selvom jeg i dén grad havde brølt af ham.

    Den anden er min venindes toller, som ikke pisser indenfor hos andre. Men han er typen der kan finde på at pisse på andre hunde smiley

    Den tredje er mine venindes eurasier, som er ommer i mine skiftende hjem, siden han var hvalp. Der har aldrig været bøvl med ham. Men da han om i mit nye hus første gang, havde han lettet ben ude i entréen.

    Hvis jeg sådan lige laver en hurtig optælling, så gjorde min egen hanhund det ikke, og så to veninders hanhunde. Så 3 ikke-tissere og 4 tissere smiley

    Jeg har helst ikke hanhunde i mit hjem. Og jeg gider heller ikke det der med at de pisser op ad alting i haven. Men jeg kan godt forstå at andre synes tæver er klamme. Smag og behag.


  • #55   20. nov 2019 100 procent renlig, men tisser indefor ved fremmede?

    Vrøvle argument vil jeg kalde det.

    Lidt ligesom, min hund er ikke aggressiv, for den bider ikke nogen når den kun er sammen med mig alene. smiley

    @Hanne M.
    Humpen er igen et spørgsmål om træning. Mine hunde har gennem tiden ikke humpet andre hunde, for i det øjeblik de lagde an fik de et nej, og så gik vi hjem.

    Så lærer hunden at den adfærd ikke er acceptabel.


  • #56   20. nov 2019 Jo Hanne, jeg har oplevet at tomat hjælper smiley

  • #57   20. nov 2019 Martin, du får ret og jeg får ro. Nu smutter jeg ud med mine aldeles uklamme, steriliserede tæver, som (modsat hanhunde) kun tisser udenfor smiley

  • #58   20. nov 2019 @A med Bom.
    Så siger vi det. Det skal jeg huske når du snakker 100 procent indkald. For det giver ingen mening at sige noget er 100 procent, hvis der altså er undtagelser. smiley

    Min hund har 100 procent indkald. Ja øh, altså hvis der ikke er en tæve i løbetid.

    Min hund er 100 procent renlig. Ja øh, hvis den ikke skider indenfor ved fremmede.

    Min hund er 100 procent vegansk. Ja altså, hvis den ikke får tilbudt kød.

    Jeg kunne blive ved. smiley


  • #59   20. nov 2019 martin ... den markeringstissede her ved os .. den tissede ikke fordi den ikke kunne holde sig ... så jo den var renlig ...

    er enig i at humpning er et spørgsmål om opdragelse, men man skal være sig det bevidst hvilket jeg så kan konstatere ikke alle er .. og nu er opdrager måske ikke altid omkring når hund og barn leger ... det jeg har set i den situationer er at barnet begynder at dreje væk, sig nej nej osv og hunden bare bliver endnu mere ivrig ...

    som det er med så meget andet, der er de perfekte hundeejere, og det er dejligt, men det er ikke alle der er det og så er det at virkeligheden bliver en anden ...



  • #60   20. nov 2019 @Hanne.
    Okey, det giver mening.

    For mig hører det at markeringstisse så ind under renlighed.

    Føj for en svinesti at bo i, hvis ens hund markeringspissede indenfor. Jeg ville dø, og har sjovt nok aldrig haft en hund der har gjort det.

    Jeg ser altså ikke det som hørende under at være en perfekt hundeejer. Bare helt almindelig opdragelse af sin køter. For ellers kan man jo ikke have den med nogen steder.


  • #64   21. nov 2019 Der er altså heller ingen af mine hanhunde, der har tisset indenfor, efter de blev renlige.
    Hverken derhjemme, med på besøg, i sommerhuse, på hotelværelser eller andet.

    Eneste undtagelse er Aqui, da han for første gang som (ung) voksen var med på besøg hos sin opdrætter.
    Fra huset går man ud igennem et fyrrum/udhus, for at komme ud i baghaven, hvor hele resten af flokken går.
    Og da han passerede den døråbning fra huset til baghaven, og hele flokken satte i med ulvehyl, stoppede han op og markerede på dørstoplen, før han rejste halen, knejsede med nakken, og gik ud for at møde dem.
    Lige i den situation havde jeg fuldt forståelse for hans adfærd smiley


  • #65   21. nov 2019 jeg vil lige understrege til mit indlæg at vores venners hund IKKE markerede indenfor i eget hjem, men når den var med på besøg i andres hjem ..

    jeg har til dato aldrig hørt om en tæve der gør det samme ..


  • #67   21. nov 2019 Det er måske noget med stress i situationen, og nogle hunde er jo mere stressende end andre ... forskellige som mennesker er forskellige tænker jeg ... nogle hunde er jo også mere hormonpåvirkede end andre ... i vores lokale hundeskov kom der engang en hanhund som hvalp mega legesyg, men da hormonerne røret på sig kunne den ikke andet end humpe på alle de andre hunde hvis den kunne komme til det, det var det eneste den havde i hovedet, sådan er det jo heller ikke for alle hanhunde når hormonerne rør på sig, nogle kommer hurtigt igennem det og kan stoppes, ham her endte med kastration og så fik han sit gamle legesyge sind tilbage ...

    så mit bud er en blanding at hunde er forskellige og nogle ejere er bedre til at opdrage end andre, og nogle hunde er så helt udenfor pædagogisk rækkevidde og der må andre ting til ...


  • #68   21. nov 2019 Der er faktisk en tråd lige nu, som handler om en hanhund som tisser inde hos vedkommendes kæreste, men der er ikke nogen som har kommenteret i tråden.

  • #70   21. nov 2019 Jeg har en veninde, hvis tæve markere når hun er på besøg her. Det er en tidl. Gadehund.
    Så når jeg passer hende, får hun ble på.


  • #71   21. nov 2019 Jeg vil lige pointere at tæver kan markerings tisse lige så meget som hanhunde, også op af ting, kender til flere tilfælde. Og køns aggression hører lige så meget til blandt tæver, og når det sker, er min opfattelse, at det er alvorligere end hos hannerne. Der er fordele og ulemper ved hvert køn, men tror det er lige så meget et spørgsmål om hundens personlighed.

  • #72   21. nov 2019 Tak for svar allesammen!

    Jeg tror i bund og grund ikke det betyder det store ifht. vores valg af familiehund, når vi snakker Golden Retriever. Andre, mere selvstændige og egenrådige racer, havde det måske være mere fornuftigt med tæve som første hund. smiley


  • #75   22. nov 2019 Hej Thomas

    Med hensyn til køn, har vi haft begge dele. Lige nu har vi både en han og en hun. Jeg er mest til hanner, fordi jeg synes tæver er mere reserveret.
    Ulemper ved hanhunde vil jeg sige er at de tisser op af alt og ved nogle hanhunde at de hyler når tæver er i løb. Det har vi aldrig selv oplevet på trods af 7 tæver på vores lille vej smiley
    Ulemper ved en tæve vil jeg sige er løbetiden og som sagt synes jeg mange tæver er mere reserveret.

    I fold til de to racer du har I tankerne.
    Jeg kender ikke så meget til golden retriever, men vi har selv berner sennen og har altid haft det (en gang berner, altid berner)
    Fantastisk race, dejlig dagen lang smiley
    Nogle mere nervøse anlagte end andre, men ellers dejlig familie hund der tilpasser sig.
    Ulemper ved denne race er at de er kendt for kræft og deres korte levealder.

    Billede af vores to dejlige berner smiley


    profilbillede
  • #76   22. nov 2019 Igen priser jeg mig lykkelig for at jeg ikke læste med herinde i sådanne tråde, inden vi købte Ozzy. Syntes altid at han-hunde bliver beskrevet med 500 problemer, og tæverne er bare såååå nemme . I så fald var jeg da blevet total skræmt væk fra at købe en han, selvom alle dem der gennem tiden har været i familien ikke har haft de problemer der altid nævnes smiley

    Og selvom der hver gang kommer en del med enten hanhunde eller en del hanhunde inde på livet, og fortæller at de aldrig har oplevet de forskellige ting, så bliver det nærmest fremsat som at det må være meget specielle hunde, når de nu ikke tisser indenfor, humper, eller bliver sure på alle andre hanner.
    Det er jo ikke nogen hemmelighed at visse racer har tendens til eget køns aggression og det gælder jo altså BEGGE køn smiley

    Vores hunde letter aldrig ben indenfor, humper ikke, og har ikke problemer med andre hanner ( ja eller andre hunde generelt) . Vi har heller ikke forhudsbetændelse over det hele, selvom begge vores med jævne mellemrum har det, der kan ind imellem lige være en plet på gulvet, men generelt er de super gode til lige selv at vaske det af, præcis som mange tæver er med blodet ved løbetid .

    Jeg forstår nok ikke det der behov for at skulle "ophøje" det køn man selv har/foretrækker, og kun komme med dårlige ting om modsatte køn. Jeg er helt sikkert mest til hanner af forskellige årsager, men jeg tænker da ikke at de er bedre eller nemmere end tæver, det kommer jo HELT an på hvad man er til smiley


Kommentér på:
Valg af køn

Annonce