{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.829 visninger | Oprettet:

Hvornår skal hunden have fred {{forumTopicSubject}}

Min allerbedste lille ven er lige fyldt 15 år og har indtil nu været frisk og rørig. Bortset fra dårligere syn og hørelse.... Indtil sidste søndag.

Han er pludselig begyndt at få nogle voldsomme adfærdsændringer.

Der sker typisk det, at om aftenen hen mod sengetid, så bliver han voldsom urolig. Ham så aldrig har ødelagt noget, ikke engang som hvalp, er begyndt at kradse på møbler, ødelægge ting fx hvis et tidsskrift er faldet ned, hvis der står en pose på gulvet eller lignende. Og hvis ikke jeg fjerne ham inden han nærmest får begyndt, så kan jeg ikke tage fat i hverken ham eller den ting ham er ved at ødelægge. Jeg er sikker på, at han bider mig. Han er helt fjern i blikket. Det kan forsætte sådan i flere timer og efterhånden er mine nerver helt tyndslidte. Både fordi vi ikke får vores nattesøvn og fordi jeg bekymrer mig.

For det meste er han helt sig selv resten af dagen.
Han har været ved osteopat og blive rettet på i fredags og ved dyrlæge i går. Dyrlægen kunne ikke finde noget fysisk galt med ham, men er selvfølgelig inde på om det kan være demens.

Det er bare mærkeligt, at det er kommet fra den ene dag til den anden.
Jeg har fået Kalm og smertestillende ved dyrlægen for at se om det hjælper. Jeg synes ikke det har nogen effekt overhovedet.

Ved osteopaten fik han desuden cannabisdråber, de har heller ingen effekt.

Jeg er simpelthen så fortvivlet og ved ikke hvad jeg skal gøre. Det her kan vi ikke leve med ret meget længere, men det er godt nok også hjerteskærende svært at træffe en besætning om aflivning når han er glad og frisk det meste af tiden, men vi kan efterhånden ikke lade ham være selv, min far som har ham når vi er på arbejde (og altid har haft ham der) er også ved at være indskrænket og også bange for ham når han har et anfald. Desuden har min kæreste to teenagepiger, som er her ind i mellem, men jeg må indrømme at jeg ikke vil have dem her når der er risiko for at de kan blive bidt.

Hvad er jeres erfaringer og råd????


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvornår skal hunden have fred
  • #1   4. dec 2019 At sige farvel og tak for alt er voldsomt hårdt smiley Umiddelbart ville jeg vælge at sige farvel og tak for et skønt langt liv sammen.. Det vil jo alligevel næppe blive bedre men kun gå den forkerte vej smiley Og mere dårligdom osv ville jeg ikk udsætte hunden for når den allerede viser tydelige tegn på at noget er galt.. Det kan evt være en hjernetumor? Alderen taget i betragtning..

  • #2   4. dec 2019 Jeg synes det er helt fair at sige farvel nu. Efter 15 år.
    Og tro mig, jeg ved godt det altid er nemmest når det ikke er en selv der står i det.


  • #3   4. dec 2019 Jeg havde nok sagt farvel og på gensyn nu, selv om det er modbydelig trist.

  • #4   4. dec 2019 Der er noget der hedder en værdig afsked, som jeg er tilhænger af. Så i min verden hellere det, end vente til dyret har det rigtigt meget skidt.

  • #5   4. dec 2019 Hos mennesker begynder demensen ofte at vise sig,når det begynder at blive mørkt...du har givet din hund et godt liv,giv den en værdig afslutning

  • #6   4. dec 2019 Jeg ville nok lige give Kalm et par dage til at virke?
    Aqui har også noget demens, og der ser jeg klar virkning af Kalm - og klar forværring, hvis han ikke får det et par dage.
    Får han max-dosis lige nu?
    Men ellers er jeg enig med de andre. Med den alder han har, så er det fair nok at sige farvel, hvis man ikke kan finde årsagen, og ikke kan afhjælpe adfærden.


  • #7   4. dec 2019 Jeg ville også give medicinen nogle dage til at virke, men herefter havde jeg også sagt farvel. Det er en hård beslutning, men det er en flot alder.

    Og så lige et stort kram, det er så hårdt smiley


  • #8   4. dec 2019 Jeg ville nok lige give det et par dage og se om medicien giver nogen effekt.
    hvis ikke - så ville jeg give hunden fred.

    det super "nemt" at sidde her og sige når det ikke er ens egen. for det er utrolig hårdt at sige farvel til en ven man har haft 15 år.

    Jeg tænker ofte tanken - hellere 1 dag for tidligt end 1 dag forsent.
    hellere aflive hunden mens den stadig har noget værdighed. og tænk på i har haft 15 dejlige år sammen.

    hverken i eller hunden er tjent med den skal gå sådan.


  • #11   4. dec 2019 Jeg læste lige en artikel om lige netop det problem og de overvejelser der følger med her: https://olddoghaven.org/dementia-in-senior-dogs/?fbclid=IwAR0Yyof803OSHZ1ecbMxUomZ-IfK4BCQx7bIl6h2QxsdtN2Lq1OwPvDosMI

  • #13   4. dec 2019 Tak for alle svar. Vi har fået en tid i morgen. Men hold nu op....mit hjerte bristet fuldstændig. Han er jo mit barn, og kan ikke helt se mig fri for at føle mig som en morder, selvom fornuften selvfølgelig siger noget andet. smiley

  • #15   4. dec 2019 Du er ikke en morder.
    Det er nemt for alle andre at sige, men du gør det rigtige.


  • #17   4. dec 2019 Jeg havde det på fuldstændig samme måde da jeg for 2år siden sagde farvel til min elskede Emma.. At ha den "magt" over liv og død for et væsen man elsker så ufatteligt højt er ikke spor rart!! Og beslutningen er HÅRD og tung!! Jeg har også efterfølgende ofte været i tvivl om hvorvidt jeg gav op for tidligt eller kunne ha gjort det anderledes og haft dårlig samvittighed, på trods af at min fornuft sagde/siger noget andet.. Så jeg forstår dig til fulde! Og efter så mange år sammen er det bare Helt forkert at være uden dem! - Og jeg havde endda Mille på 1år samtidigt.. Men du er ikke en morder! Du er en der gir din elskede ven et smertefrit farvel inden han kommer til at lide unødigt og får det værre i sådan en grad at det bliver uværdigt.. Tiden læger ikke altid alle sår, men den dækker dem med tiden til med arvæv så det gør mindre ondt..

    Håber I får en smuk dag sammen og et godt farvel og på gensyn smiley - Selvom jeg ved det bliver en utrolig svær dag!

    Stort kram herfra, du har min dybeste medfølelse smiley


  • #18   4. dec 2019 Ja det er ta ken om at vi skal bestemme over lov og død. Det er bestemt ikke sjovt smiley
    De varmeste tanker til dig. Du gør det helt rigtige. Det er skrækkeligt at stå bagefter og tænke: det skulle jeg have gjort for et halvt år siden. Jeg taler desværre af erfaring.


  • #19   4. dec 2019 du er ikke nogen morder - du gør det helt rigtige for din hund.
    og det er pisse hårdt.

    tænk på alle de gode år i har haft sammen - og at du nu med god samvigtighed kan få lov at sige farvel, mens hunden har haft det godt og ikke har lidt unødvendigt.

    det er møg hårdt at bestemme over liv og død - men det er det vi må gøre som hundeejere - give vores kæreste ven en ordenlig afgang.


  • #21   5. dec 2019 Sidder lige og nusser ham inden han skal afsted om lidt. Det er simpelthen så forfærdeligt...Kan slet ikke være i mig selv, selvom jeg ved det er det rette. Min elskede lille dreng. Tak for alt smiley

    Tak til jer alle for jeres søde og konstruktive ord. Det betyder meget.


  • #22   5. dec 2019 Kram smiley

  • #23   5. dec 2019 Kram herfra. Det gør forfærdeligt ondt når man står i situationen. Men jeg føler mig ret overbevist om at du gør det rigtige. Din hund har haft et godt langt liv og været elsket. Nu får han en værdig afsked. Mere kan man vist ikke forlange smiley

  • #25   5. dec 2019 Trøstekram herfra,det er den fineste gave du kan give din hund,en smertefri død...


  • #26   5. dec 2019 Jeg får helt ondt i maven.
    Kæmpe kram til dig! Du er absolut ingen morder. Du er en god og ansvarlig hundeejer. smiley
    Han har levet et langt, godt liv og får nu lov at tage afsted, uden de store komplikationer.
    Når din fornuft siger dig, at det er tid, er det fordi i kender hinanden så godt, at du ved det er det rette. smiley
    Du giver ham den største gave, vi hundeejere kan give - netop at sige farvel, når tid er smiley


  • #27   5. dec 2019 Jeg ved, at vi er rigtig mange, der føler med dig smiley
    Vi ved jo alle sammen, at det også bliver vores tur en dag.
    Et kæmpe kram til dig for din modige beslutning smiley


  • #28   5. dec 2019 Det er den pris, vi betaler for al den glæde og kærlighed i alle årene med vores hunde, og det er så hårdt at skulle sige farvel, men det lyder som det bedste du kan gøre for din lille ven. Stort kram til dig. smiley

  • Albusandme
    Albusandme Tilmeldt:
    aug 2016

    Hunde: 1 Emner: 30 Svar: 245
    #30   6. dec 2019 Det er så pisse hårdt at skulle tage den beslutning, over det væsen man elsker allermest i hele verden. Men hvis han kunne tale, ville han sige tak fordi du fandt styrken til at give ham fred.
    Der findes heldigvis hverken demens, hjernetumor eller hvad der plagede den gamle jas, i regnbuehimmelen. Til gengæld er der alt hvad et hundehjerte kan begære, så tiden indtil I mødes igen ikke føles så lang.


  • #31   6. dec 2019 Har bare grædt og grædt og grædt. Ikke over beslutningen, men ved tanken om at jeg ikke skal se og mærke ham igen, og fordi jeg savner ham så hjerteskærende meget smiley
    Det er som ens allerbedste ven og barn er dødt.

    Det er så helenede at læse jeres beskeder, fordi jeg ved, at I forstår fuldstændig hvordan jeg har det indeni. Tak tak tak smiley


  • #32   6. dec 2019 Vi forstår smiley

  • #33   6. dec 2019 Det gør mig ondt, selvom jeg fuldt ud forstår din beslutning! Stort kram herfra smiley og ja, vi forstår! Det er så hårdt.

Kommentér på:
Hvornår skal hunden have fred

Annonce