{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.988 visninger | Oprettet:

Sidde hos dyrlægen? {{forumTopicSubject}}

Umi har den sidste måneds tid haft nogle tilfælde med ondt i maven, spisen græs, og hvor hun pludselig - meget atypisk! - afviser mad. Det er kun sket nogle gange men med jævne mellemrum, så nu vil jeg altså have hende undersøgt med blodprøve til en start.

Min egen dyrlæge har først tid d. 6. oktober og henviser mig til den klinik de arbejder sammen med. De har en tid på fredag som jeg har booket, men jeg skal komme med Umi ml. 8-9. Og så viser det sig at hun skal være hos dem og jeg kan hente hende kl. 15 smiley
Jeg er meget lidt vild med at hun skal sidde så mange timer hos dyrlægen og være på beroligende imens. Jeg ved, at der også er mange herinde som ville finde andre løsninger. Men jeg blev bare så paf og er autoritetstro.

Hvad skal man gøre? Skal jeg finde et nyt sted? Skal jeg insistere på at jeg kan sidde med hende i bilen? Jeg får helt ondt i maven af at tænke på at hun skal sidde dér - bange, alene og på beroligende...
Men jeg vil jo også gerne have hende undersøgt ordentligt.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Sidde hos dyrlægen?
  • #1   21. sep 2021 Det kommer for mig helt an på, hvordan du forventer, at hun vil have det i situationen?

    De fleste af mine hunde gennem årene, har været fuldstændig cool med, at blive afleveret på den måde - og med andre (Lanka fx.) har det været en betingelse fra min side, at jeg var der til hun sov, og var der igen, når hun vågnede.
    Underforstået - at hvis hun ikke blev lagt til at sove, så var jeg hos hende hele tiden.

    Så hvis du tror, at hun vil være usikker, utryg og ked af det, så ville jeg insistere på at være der, og hvis jeg ikke måtte det, så ville jeg finde et andet sted.


  • #2   21. sep 2021 Efter Umi har haft nogle ubehagelige oplevelser og skader hos dyrlægen, så er hun bange, når hun kommer ind til konsultation. Derfor mente hende jeg snakkede med, at hun nok skulle have. noget beroligende. Og så kunne jeg hente hende ved 15-tiden fordi det nok var "der hun var ved at vågne igen".
    Jeg fik slet ikke spurgt mere konkret ind til det. Jeg synes simpelthen det er så grænseoverskridende at aflevere hende så min hjerne fungerede ikke helt....
    Men det kan være jeg skal prøve at ringe igen og høre, hvordan det præcis kommer til at foregå. For jeg er godt nok ikke vild med at hun ellers bare skal sidde der, alene, når jeg ved hun er bange


  • #3   21. sep 2021 Hold da op....
    Kunne jeg ikke få en tid hos min dyrlæge indenfor 1-2 dage, så fandt jeg en ande.
    Ved ikke-akutte ting kan jeg sagtens vente men er der noget der driller helbredet skal jeg ikke vent i hverken 1 eller 2 uger!

    Jeg har aldrig nogensinde afleveret en hund og kommer aldrig til det. Jeg er til stede ved blodprøver (det tager altså kun få minutter at tage en blodprøve), og skal mine hunde gennem noget større og i narkose er jeg enten med hele vejen eller med til hunden er lagt til at sove.

    Find dig en anden dyrlæge er mit bedste råd smiley

    God bedring med Umi


  • #5   21. sep 2021 Jeg forstår slet ikke hvorfor hunden skal afleveres så tidligt, er det fordi de vil tage den når de har tid?? Jeg havde fundet en anden dyrlæge hvis det var mig, mine hunde bliver ikke afleveret, jeg er der hele tiden smiley

  • #7   21. sep 2021 1) ahvad... Find da en anden dyrlæge.. Det er da virkelig ikke ok at gå så længe..

    2) altså jeg er den der trælse type der ikke går hjem. Det har mine dyrlæger erkendt og de lever med det. Altså her da juice lukkede ned og skulle undersøges for hjerte osv der indhentede de en kardiolog fra en anden by og der sagde veterinær sygeplejersken til ham da han kom "ja det er zarah, det er ejeren. Hun er med hele vejen, det går så fint hun er ikke sart" smiley så er man sådan rimelig integreret. smiley


  • #8   21. sep 2021 Er det Anicura i Tranbjerg? Jeg oplevede i hvert fald det samme der i forbindelse med tandoperation, og det blev sidste gang, jeg brugte dem.

  • #9   21. sep 2021 Jeg bruger Nordre Dyrehospital i Lystrup, og de har henvist mig til Beder. Jeg synes ellers jeg har været tilfreds nok med den behandling jeg har fået hos dem, jeg kender dog slet ikke til Beder klinikken?

    Det bliver lige en kort besked for jeg er på arbejde ( smiley ) og så må jeg undersøge det nærmere. Jeg overvejer også, om jeg skal booke en anden tid hos en anden dyrlæge, men det er godt nok svært at gennemskue


  • #10   21. sep 2021 Jeg bor dog i Skejby meget tæt på Skejby dyreklinik. Er der nogen, der kender den?

    Tusind tak for jeres svar, de hjælper meget!


  • #11   21. sep 2021 Hvis der bare er tale om en blodprøve, så forstår jeg ikke behovet for at hunden skal indlægges med mindre at skal bedøves/have beroligende selvom ejeren er med.

  • #13   21. sep 2021 Altså nogen gange kan svaret på en blodprøve jo godt lede til at man gerne vil lave en anden undersøgelse også fx røngten smiley Måske derfor de gerne vil beholde hende.
    Jeg er heller ikke helt vild med at aflevere mine hunde på den måde. Men har et par gange været nødt til det; jeg kan ikke nødvendigvis bare tage en feriedag, fordi min hund skal tjekkes. Mine hunde har så til gengæld været OK med at være hos dyrlægen og de jeg VED de bliver behandlet godt. Jeg har været kunde det samme sted siden 2005 smiley Så vi kender hinanden godt.


  • #14   21. sep 2021 Ja, jeg tænker det er derfor, de gerne vil beholde hende. Det lød i hvert fald til, at de ville tage blodprøve og så konsultere ift. om der var andet der skulle ordnes.

    Nu har jeg ringet til en anden klinik, som først kan give mig tid på mandag, og bare mener jeg skal give hende Hills I/D i en uge og INTET andet... hmm, det er fandme svært at blive klog på...


  • #15   21. sep 2021 Okay nu har vi ændret tiden samme sted - så hun får en konsultationstid i stedet for at blive indleveret om morgenen. Dyrlægen fortalte at det netop var fordi hun ville have resultaterne og derefter have tid til at lave yderligere undersøgelser, give medicin e.l. Og så har jeg simpelthen kun den valgmulighed at aflevere hunden.

    Nu har vi i stedet fået en tid kl. 12:30 til en blodprøve, og den kan de så tjekke ugen efter


  • #16   21. sep 2021 Jeg indleverer altså gerne. Ingen af mine har frygt for dyrlægerne og er helt overbevist om de bare sover i mellem undersøgelser.

    Det er selvfølgelig et "lille" bur de er i, altså rigeligt stort til at stå op, men de kan jo ikke som sådan gå rundt.


  • #17   21. sep 2021 Jeg tænker at dyrlægen har styr på det smiley

  • #18   21. sep 2021 Der er ikke nogen tvivl om at rigtig mange hunde ville kunne klare en sådan dag, men mine hunde skal ikke, jeg ser simpelthen ikke nogen grund til at de skal tilbringe flere timer alene i et lille bur, dyrlægen kan udtage blodprøven og ringe når resultatet er klar, så skal jeg nok komme igen hvis det er nødvendigt! Det er altså ikke et spørgsmål om “at dyrlægen har styr på det” det er et spørgsmål om hvad den enkelte syntes det er rimeligt at udsætte en hund for, når det nu faktisk er helt unødvendigt

  • #19   21. sep 2021 Umi har haft nogle ubehagelige oplevelser hos dyrlægen og er ikke super god til håndtering, samt sidste gang faldt staklen endda ned fra bordet i sin søgen efter at komme væk. Det betyder at hun desværre stresser og er utryg allerede inde i konsultationen.

    Så at sætte hende i et bur helt alene en hel dag hos dyrlægen 8-15, selvom hun får et skud beroligende, det har jeg det rigtig skidt ved.
    Dyrlæge sagde at hun ikke kunne tage blodprøver fra morgenstunden og ringe mig op hvis hun skulle undersøges yderligere. Det var ikke muligt at vente i bilen, at vente med hende, at være der indtil hun sov hvis hun skulle bedøves, fordi "hvis alle ejere ville sådan noget så blev det kaos".
    De passer sikkert godt på hende, men det er bare ikke problemet smiley

    Nu har vi fået en ny tid hos en anden dyrlæge, som kan tage hende ind til blodprøve og undersøgelse fredag formiddag. Så får jeg afmeldt den anden konsultation. Det er trods alt ikke så akut, at jeg ikke kan nøjes med en blodprøve og undersøgelse i første omgang, og jeg har en bedre mavefornemmelse her


  • #20   21. sep 2021 Skal hun ikke bare havde taget blodprøve?? Og er hun bange for dyrlægen eller vil en fastholdes og godbidder kunne klare det ??

    Jeg ville nok finde et andet sted. For en blodprøve jeg ikke aflevere min hund.


  • #21   21. sep 2021 Dyrlægen på det omtalte sted ville gerne ændre det til en alm. konsultation men det var tydeligt hun syntes jeg var lidt overreagerende, selvom hun var flink nok. Hun ville vist helst have hende indleveret - ja, til en enkelt blodprøve. Så jeg fandt et nyt sted hvor mavefornemmelsen var bedre smiley

  • #22   21. sep 2021 Godt du har fundet et andet sted smiley

    Sam har en form for berørings angst, derfor er han utrolig bange for dyrlæger, han er max presset og bider.
    Derfor bliver han aldrig efterladt alene hos dyrlægen uden jeg er med helevejen, eller til han er lagt til at sove og til han skal vågne igen.
    Det har min dyreklinik fuld forståelse for.

    Jeg har en gang prøvet at aflevere ham et andet sted om morgen, hvor jeg var med til han blev lagt til at sove og skulle så køre igen, da jeg ikke måtte vente i klinikken, først om eftermiddagen kunne jeg hente ham igen, han var så stresset og ulykkelig over at vågne alene et fremmede sted i bur. Personalet ville hente ham til mig, da de åbnede buret, væltede han hylende ud og kunne knapt stå og gå pga. bedøvelsen, så han kom kravlende forbi klinik indgangen og endte ude i et lille foderrum.
    Jeg kan godt sige jer folk kiggede mærkeligt på hinanden, jeg tænkte bare, det Sam!!
    Stakkels Sam var helt fra den og endte med at tisse af angst da han nåede ud til bilen, han havde fået skrappe sager som bedøvelse, så han var helt væk, det tog rigtig mange timer før han kunne bevæge sig rundt og var klar i hovedet igen.
    Jeg har lært af den oplevelse og jeg går aldrig fra ham igen!


  • #23   21. sep 2021 Jeg er ganske enkelt i tvivl om, hvordan Umi vil reagere på en blodprøve. Hun kan godt vaccineres, og kan godt mærkes efter, men uvilje mod at blive håndteret krydret med utryghed for dyrlægen, det er ikke den bedste kombi smiley

  • #24   21. sep 2021 Puha Mathilde, sikke en ubehagelig oplevelse smiley Det ville simpelthen være et mareridt at se. Og når jeg ikke ville have større kontrol over det, end hvad jeg er blevet oplyst, så er det simpelthen for usikkert bare at kaste min hund ud i (når hun vel at mærke har det sådan - havde hun bare en fest hos dyrlægen havde jeg nok gjort det)

  • #25   21. sep 2021 Jeg har det helt som dig. Iroh er absolut heller ikke glad for dyrlæger, og han ryster bare vi nærmer hos klinikken.
    Vores gamle dyrlæge i Holte, der var jeg med ham hele tiden. Jeg var også med til tandens fx, men det torr jeg nu bare var fordi dyrlægen kendte mig og godt vidste at jeg også kunne synes det ville være spændende at være med til. Og så har jeg siddet med ham ved opvågning.
    Så skiftede vi dyrlæge ved flytning, og der skulle han have tandrens. Jeg fik lov til at være der til han var faldet i søvn og da han vågnede, samt en aftale om at hente ham med det samme, så han ikke død og pine skulle sidde der til om eftermiddagen. Men de sagde faktisk at han havde klaret det så flot. Om det var fordi han var godt dopet, det ved jeg ikke. Men det var rart for mig at vide.

    Jeg havde godt nok også valgt dyrlægen fra hvis Iroh skulle sidde så længe og de ikke kunne være fleksible og udvise forståelse ved hunde, der er dyrlægeangste...

    Håber at blodprøven kaster lys over, hvad lille Umi fejler smiley


  • #26   21. sep 2021 Jeg har gjort det med Coco - flere gange.. hun er rigtig ked af det, hvis hun ikke er på noget beroligende piber/hyler hun konstant.
    De gange hvor jeg alligevel gjorde det var det som akutindlæggelse pga hvad der viste sig at være nogle voldsomme reaktioner på cushings medicin. Hvor jeg var overordentlig bekymret for at miste hende, og hvor dyrlægerne skulle have plads til at undersøge hvad der var i vejen.

    Jeg ville aldrig gøre det hvis der var alternativer. Aldrig blot for almindelig undersøgelse. Men det sagt så kan det være nødvendigt og min Coco har ikke taget skade af det andet end hun stadig ikke kan lide dyrlæger (og det kunne hun heller ikke før)..


  • #28   21. sep 2021 Christina B jeps jeg har to af dem, hvor de se skriger i venteværelset fordi de kan høre dyrlægen;) haha

    Men har også haft en der skulle bæres ind og knurrede af alle mandlige dyrlæger og blev ikke efterladt alene med dyrlægen. Men holde jeg hende, så viste hun at det var bare sådan det var.


    Min amerikaner skiftede vi forbinding hvor der var gået betændelse i op såret, efter en hale operation (hendes søster pillede forbindingen af og så vaskede hun det smiley )uden beroligende.

    Nægtede at giver 700,- for at de skulle give Manfred berolige, for at skifte hans forbinding på foden. Så bad dem om at gøre det uden. Hunden stod bare.

    Men tænker du skal tænker at det her kan i sammen. Og være rolig, så hun slapper af sammen med dig.


  • #29   22. sep 2021 Selvfølgelig skal man vurdere om det er noget der fungere for ens hund - og en selv. Jeg har venner der er dyrlæger og veterinær sygeplersker; de siger at for langt de fleste (men altså ikke alle!) er det nærmest værst for ejeren. De fleste hunde er OK med det så snart ejer er gået. MIne har nu aldrig fået noget beroligende når de skulle opholde sig hos dyrlægen. Og altså jeg har haft tilfælde hvor jeg ganske enkelt rent praktisk IKKE har haft muligheden for at bliver hos hunden eller være med den til blodprøve, kører hjem og komme igen senere med hunden. Godt nok arbejder jeg meget hjemmefra, men tingene kan ikke altid passe sammen og jeg kan ikke altid bare tage en feriedag.
    Hvad gør i andre? Melder i jer bare syge den dag eller?


  • #31   22. sep 2021 #29 . Jeg har heldigvis jordens bedste chef, og da jeg altid arbejder på projekter, der ligger UGER ud i fremtiden, så kan jeg sagtens flytte rundt på mine opgaver, så jeg ville kunne køre akut til dyrlægen - eller hente/bringe af flere omgange, hvis det var nødvendigt.

    Og selv hvis der nu skulle ligge et møde, som det ville være smartest at jeg deltog i, så ved jeg også med sikkerhed, at jeg ville få fri, hvis jeg bad om det.
    Nok også fordi jeg meget meget sjældent beder om fri, og heller aldrig er syg smiley


  • #32   22. sep 2021 Hvis min hund skal til dyrlæge så tager jeg fri, det har jeg altid gjort, jeg har aldrig spurgt om fri, jeg har bare meddelt at jeg kommer ikke den dag, eller er væk kl et eller andet til et eller andet smiley nu er jeg selvstændig så giver det sig selv, men jeg har været på arbejdsmarkedet i rigtig mange år i forskellige virksomheder smiley der har aldrig nogen sinde været problemer smiley

  • #33   22. sep 2021 Er det vigtigt at få fri af den ene eller den anden årsag, så orienterer man arbejdsgiveren. Man spørger ikke. Simpelt nok!

  • #34   22. sep 2021 Søren - det ville da klart være rart, hvis det var sådan for alle.
    Jeg ved bare, at fx dem ude ved os, der er inde under vagtplanlægningen - der går det ikke nær så nemt.


  • #35   22. sep 2021 Ved blodprøver plejer jeg bare at holde hundene og så tager dyrlægen let prøven i benet. De bliver lige barberet så det er nemmere at se venen.
    Ingen af mine siger noget som helst til det.
    Det er ved AniCura
    Virker underligt at man vil bedøve for at tage blodprøve.
    Normalt tager man jo altid blodprøve for at se om hunden kan tåle bedøvelsen/narkosen.


  • #36   22. sep 2021 Det er ikke os alle der har arbejdsgivere, der bare acceptere at 'jeg er ikke på arbejde idag for hunden skal til dyrlæge'. Hunden er en hobby og den må man sørge for ikke kommer i vejen for jobbet.

  • #37   22. sep 2021 Jeg har haft en rigtig dårlig oplevelse hos en dyrlæge, faktisk total traumatisk oplevelse, siden har jeg været der til hunden faldt i søvn og fik lov at være der når den vågnede.
    Min nuværende hund var egentlig ok med dyrlægen, en smule dramatisk men ok, men efter hun blev steriliseret har hun været panisk hos dyrlægen. Fik så at vide, længe efter sterilisationen at hun ikke havde fået nok bedøvelse da hun blev steriliseret, fik ikke en dybere forklaring, men det er nok derfra traumet stammer.

    Jeg aflevere kun et dyr hos dyrlægen hvis det er akut og så vil jeg blive i klinikken.
    Min hund skal ikke afleveres bare for at sidde og vente i et Bur, kun hvis det er absolut nødvendigt.
    Forstår ikke den praksis, og har altid fået lov at blive sammen med hunden, trods rullende øjne, men stoler simpelthen ikke på at de har helt styr på alle dyr.


  • #38   22. sep 2021 Jeg er så heldig at jeg er i virksomhedspraktik inden jeg starter mit vikariat d. 1., så mine kollegaer kunne dække vagten, det er jo lidt mere "loose". Ellers - og især hvis jeg havde haft vagten alene - så havde det ikke været nogen mulighed.

    Jeg kan helt klart godt se hvor du kommer fra, Mette smiley Det er bestemt ikke altid bare muligt at tage fri "fordi hunden...."


  • #39   22. sep 2021 Jeg må indrømme at jeg ikke ville arbejde et sted hvor folk får fri den ene gang efter den anden pga barnets første sygedag, men en hundeejer ikke kan holde fri de ganske få gange det er nødvendigt pga en hund smiley men jo vi er forskellige.
    Obs, selvfølgelig kan det lade sig gøre akut at blive hjemme, det skal det kunne hvis barnet bliver syg, så hundens sygdom er ikke anderledes smiley jeg går ikke ud fra at folk skal til dyrlægen akut 1 gang i måneden smiley ikke akut tider lægges naturligvis i fritiden lige som børn som skal til læge smiley


  • #41   22. sep 2021 Bodil - faktisk har man ikke krav på barnets 1. Sygedag, hvis det ikke er foreneligt med arbejdspladsen. De må gerne sige nej, hvis de fx ikke kan få dækket ens vagt

  • #42   22. sep 2021 Zoe: ikke korrekt.
    Du har ikke nødvendigvis krav på løn, men du har krav på at må tage barnets 1. Sygedag pr sygeperiode uanset hvor elendigt det end måtte være for arbejdsgiveren


  • #43   22. sep 2021 Hvis jeg troede det var bedre for nogle af mine hunde, er min arbejdsplads meget fleksible.
    Det ville blive feriedage eller trukket i løn - men jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at de vil lade mig blive væk, hvis jeg føler det er akut og vigtigt for mine hunde.

    Jeg har dog også til samtalen lagt vægt på jeg havde brug for fleksibilitet gik begge veje og forståelse for privat liv. Det er ikke et tilfælde, at jeg har det nu


  • #44   22. sep 2021 Ziva - så ved du noget min arbejdsplads og fagforening ikke ved smiley
    Og det her kommer frem ved en hurtig Google-søgning:


    profilbillede
  • #45   22. sep 2021 Og her:

    profilbillede
  • #46   22. sep 2021 Paragraf 1 https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2006/223

    Det faglige hus er elendige.

    Google er fantastisk - for det giver altid alle parter ret. Jeg kan finde lige så mange billeder af at du har krav på den.

    Jeg nægter at tro på en medarbejder kan modtage straf for at blive hjemme med barnets 1. Sygedag med forudsætninger som at det er en dansk arbejdsgiver, dansk CVR og det er skriftligt varslet som forventet hurtigst muligt til arbejdsgiveren.

    Det danske CVR udelukker din ASA.
    For du har helt sikkert ret i at der heller ikke er krav om barnets sygedage i en lang række andre lande


  • #47   22. sep 2021 Og under din kilde på det faglige hus skriver de også at arbejdsgiveren kan afvise hvis du barnet er ældre eller det er udenfor normal arbejdstid, og du burde kende en, der kan passe.
    Der skal træde nogle andre omstændigheder ind før de kan afvise. Det er ikke bare en ret arbejdet kan bruge, fordi det passer fuldstændig elendigt ind i vagtplanen at lille Marie vågner mandag morgen og er et meget lille barn med alvorlig feber, hvis far er enlig forælder og bedsteforældre kan først tage over efter frokost.

    Nå - det var et sidespring smiley


  • #48   22. sep 2021 Jeg efterlader også meget nødigt mine hunde ved dyrlægen, efter at min første whippet fik smadret knæet i dyrlægens varetægt, da hun var til kontrol med noget andet.
    Det var første gang jeg efterlod en hund ved dyrlægen, og jeg svor at det også ville blive den sidste.

    Sådan er det så ikke helt gået, Ghini var dagindlagt to døgn i januar, hvor hun havde det rigitg, rigtig skidt og var nødt til at få væskedrop + der skulle tages en masse prøver og hun skulle scannes. Dyrlægen kender forhistorien med min første whippet, så han lovede, at de nok skulle passe godt på hende og ringe efter mig, hvis hun stressede for meget.

    Det var gået helt fint og dyrlægen havde fundet ud af hvor stædig sådan en ældre whippetdiva kunne være smiley Er sikker på hun ikke har lidt overlast for hun går stadig frivilligt ind i klinikken, men nægter dog at tage godbidder af dyrlægen, men gerne af veterinærsygeplejersken smiley

    Jeg kan ikke altid få akut fri fra mit arbejde. Arbejder som handicaphjælper og vi er kun to fuldtidsansatte, en deltidsansat + nogle vikarer, så skal jeg have akut fri kræver det at en af de andre kan træde til og det er ikke altid en mulighed.

    Det er efterhånden rigtig svært at skaffe vikarer, som kan komme med kort varsel i hverdagene, wekenderne er sjældent problematiske, der er mange studerende, der gerne vil have vagterne. Den person jeg arbejder hos, har et sprog, som er meget vanskeligt at forstå, så når hun er ude af huset kræver det at hun har en hjælper med, der kan oversætte alt og det betyder også at det ikke er muligt at tage en tilfældig vikar ind, som ikke kender hende.

    Til gengæld kan jeg stort set altid holde ferie og fri, når jeg ønsker det, hvis bare jeg varsler det en måneds tid før, det sætter jeg meget stor pris på, når vi har hvalpe, hvor jeg kun arbejder halv tid.


  • #51   22. sep 2021 Bilens første smiley det er virkelig skægt

  • #52   22. sep 2021 Bilens første sygedag, hehe smiley i England er det ikke unormalt at have hestens første sygedag

  • #53   23. sep 2021 Kan slet ikke forstå, at en blodprøve ikke kan tages, mens du er der.
    De gange min hund har været i narkose har vi haft en aftale om, at han skulle opereres først.

    Jeg har bare selv sagt, at jeg vil være ved ham, så længe jeg kan.
    Og begge gange er der blevet ringet kort efter operationen.

    Jeg ved at han kan blive møg ulykkelig, hvis han skal sidde mange timer i et bur.
    Det plejer jeg bare, at forklare dem.
    Kan absolut ikke se nogen grund til, at jeg ikke må sidde ved ham.

    Prøv at tage en snak med dem. Mon ikke de fleste dyrlæger er forstående smiley


  • #54   23. sep 2021 vedr. ret til barns første sygedag ... nu er jeg på ret stor arbejdsplads indenfor offentlig administration ... og op til sidste overenskomstforhandlinger debatterede vi en del og barns første, at det skulle rejses som en RET man skulle have ... for det er ikke en ret i dag ... det er en mulighed, og der er aldrig problemer med det, men det blandt andet fordi mange, og de enkelte ledere tror det er en RET ..

  • #56   23. sep 2021 Altså en gang da min første hund var blevet bidt af en anden hund på morgenturen og skulle opereres, ringede jeg til mit daværende job og fortalte det som det var. Jeg fik at vide at hvis jeg ikke kom var jeg fyret. Så bad jeg ham putte jobbet skråt op og en uge efter startede jeg et andet sted. Det har jeg aldrig fortrudt

  • #57   23. sep 2021 Ej, sikke en kold skid af en chef smiley smiley

  • #58   23. sep 2021 @ Isabelle ... må tilbage til fagforbundene i Børn og Unge Aarhus Kommune .. men de springende punkter er nok "tvingende nødvendigt" og løn ... som sagt er det aldrig et problem, men udmeldingen fra tillidsrep var på et møde om krav til kommende overenskomstforhandlinger, jeg var til at det ikke er en ret .. der kan så måske være forskelle fra overenskomst til overenskomst .. jeg troede indtil det møde at det var en ret, så blev noget overrasket ...

  • #60   24. sep 2021 Hjemme fra dyrlæge og 3.000 kr fattigere.

    Det var en fantastisk dyrlæge som gav sig god tid til Umi, desværre var hun allerede angst, pivende og rystede bare af at være inde i rummet. Hun måtte have mundkurv på og hun skreg og snerrede som om hun var ved at dø da hun skulle mærkes efter - så vi stoppede og ville ikke lave et større overgreb på hende.

    Derefter fik hun en beroligende sprøjte og måtte stadig have mundkurv på da den tog lang tid om at virke. De fleste hunde er jo slået ud efter 5-10 minutter, men da dyrlægen kom tilbage var hans tilstedeværelse så stressende at hun måtte have mere tid. Hun var jo bragende angst.

    Men vi fik taget en blodprøve - med beroligende og mundkurv - og hun får både en large check up og en GI-profil, og så må vi tage den derfra, hvis prøverne overhovedet ikke gør os klogere.

    Hvor er jeg GLAD for at jeg ikke bare indleverede hende hos en fremmed dyrlæge kl. 8 om morgenen og lod dem om at håndtere hende indtil kl. 15 smiley


    profilbillede
  • #61   24. sep 2021 Hvornår forventede de, at kunne give dig svar på prøverne?

    Og DEJLIGT, at de gav hende den tid, hun havde brug for, så de ikke fik forstærket hendes ubehag overfor dyrlægebesøg.


  • #62   24. sep 2021 Hold op det lyder godt nok voldsomt, stakkels lille vuf.
    Ja, godt du ikke efterlod hende der i mange timer


  • #63   24. sep 2021 Øv det er sgu ikke rart hun er så angst.

    Desværre det præcis sådan Sam også er, han tror han skal dø, når en dyrlæge vil kigge på ham.
    Så han får også ofte en let bedøvelse.



  • #65   24. sep 2021 #64 hun faldt vist ned af bordet engang ved en dyrlæge

  • #67   24. sep 2021 Christina, hos min dyrlæge kan man booke ekstra tid, så de første 15 min, bruges på at "udbrænde" stressen, hvor han bare får lov til at være i rummet som han vil og kan komme og gå fra dyrlægen og mig som det passer ham, han starter altid med at halse helt vildt og ryste, efter 15 min. Er han ofte rolig igen og kan tage godbidder fra dyrlægen.
    Vi har praktiseret frivillig håndtering, som vi har fået lov til at benytte hos dyrlægen så ofte vi kan, så er Sam nemlig meget mere tryg ved et setup han kender og ved at det er ham der har kontrollen smiley

    Ellers får han en bedøvelse, så vi ikke laver overgreb på ham.


  • #68   24. sep 2021 Stakkels Umi.

    Jeg har altid brugt dette med at kigge ind til dyrlægen med jævne mellemrum mens de er hvalpe og unghunde.
    Så har de fået guffer af veterinærsygeplejeskerne og dyrlægerne, hvis de har tid.
    Har også haft mine hvalpe/unghunde på bordet, blandt andet på træningspladsen, hvor andre har "tjekket" den lige som hos dyrlægen.


  • #69   24. sep 2021 Jeg bliver ringet op på mandag og får svar smiley

    Desværre tror jeg virkelig hun blev mærket af den oplevelse hun havde som 15-ugers, hvor hun fik en TUNG plade ned over poten. Her var der jo diverse undersøgelser og siden har det bare taget til. Man bruger jo ikke en masse penge på at komme til dyrlæge og have en god oplevelse, så dét at hun kun har været ved dyrlæge/på bordet til virkelig ubehagelig ting og overgreb, det styrker bare hendes skepsis og angst.

    Og hun ér virkelig angst, vi har trænet en del frivillig håndtering hvor hun lægger sig på et viskestykke så jeg kan røre hende, men det her er helt helt uden for rækkevidde. Hun var fuldstændig væk i panik og skreg og vred sig smiley Shit hvor er det hårdt at se på, for selvom vi begrænsede al håndtering til det absolut mest nødvendige, så var han nødt til at trykke lidt på hende før hun fik beroligende.

    Planen er også at vi kommer lidt til og fra dyrlægen bare for at kigge ind, blive vejet og få godbidder. Men der er dælme lang vej til at blive nogenlunde tryg i konsultationen og på bordet. Jeg kan træne frivillig håndtering herfra og til månen - jeg aner ikke, hvordan jeg overmander sådan en voldsom angst.


  • #70   24. sep 2021 Måske man kan give noget beroligende allerede hjemme fra?
    F.eks har maxi zoo en calm pasta.

    Her er hvad mz skriver om produktet;

    Beroligende pasta til nervøs anlagte hunde - virker indenfor halvanden time.

    Hvordan virker STATERA Calm Paste?
    STATERA Calm paste er en unik pasta bestående af en kombination af Tryptofan, Magnesium, B-vitaminer (5 forskellige) og et miks af beroligende urter.
    STATERA Calm paste virker modsat bedøvelsesmidler, ikke sløvende på hunden, men nedregulerer de faresignaler hunden modtager i hjernen.
    Ved at anvende STATERA Calm paste, øges produktionen af serotonin i hundens hjerne. Serotonin er en neurotransmitter, der overfører nerveimpulser fra celle til celle og hjælper med at regulere nervesystemet.
    Virkningen af STATERA Calm paste indtræffer allerede efter ca. 1 ½ time og er først aftagende efter 12 timer.

    Hvilke problemer afhjælper STATERA Calm Paste?
    STATERA Calm Paste har vist sig effektiv på hunde som er/har:
    " Stressede
    " Nervøst anlagte (over for pludselige lyde eller hændelser)
    " Transportsyge
    " Aggressiv overfor andre hunde
    " Svigtende appetit
    " Manglende fokus
    STATERA Calm Paste kan derfor med fordel gives til hunde som:
    " Er i miljøskifte (fx hvalpe der fravænnes) eller er udsat for nye situationer/miljøer.
    " Er under påvirkning af fyrværkeri, store menneskemængder, jagt/skud eller er i psykisk ubalance.
    " Lider af transportsyge
    " Lider af dårlig ædelyst
    " Har svært ved at fokusere (fx under træning).


  • #71   24. sep 2021 Det er nemlig bare pisse hårdt og syndt for hunden.

    Vi kommer også forbi dyrlægen, bare for at få nogle godbidder og så ud igen, jeg ved dog ikke hvor meget det hjælper, han hiver stadig ligeså meget for at komme ud af døren igen som altid, men tager dog efterhånden godbidderne i første forsøg når vi står i vente rummet.

    Jeg har også brugt det at træne frivillig håndtering på mine hold, så trænings kammerater og træner har 'leget' dyrlæge, samt min familie, det har helt sikkert haft en god effekt, førhen var han så skeptisk at han bed ud, så snart det ikke bare var alm nus. Jeg har trænet håndterings situationer i alle 4 år med Sam og har lært at det nok ikke bliver nemmere end det er nu, sådan er det desværre bare smiley


  • #72   24. sep 2021 Var du i Skæring?

  • #73   24. sep 2021 Jeg har slet ikke fået sagt tusind tak for alle jeres beskeder. Det varmer sådan, at der er nogen der tænker på os, og at vi heller ikke er helt alene med denne problematik smiley

    Salla: jeg kender slet ikke til deres pasta, men det er jo et forsøg værd. Hendes angst bragede dog igennem en sedation som de fleste hunde ville være gået helt kolde af, men kan det hjælpe bare en smule fx ved et kort besøg, så tager jeg gerne den hjælp!

    Mathilde: god idé at få hjælp fra andre - det har jeg ikke rigtig gjort før. Og ja, det er SÅ pisse synd for hunden, hun var jo overbevist om, at hun skulle dø. Og så stod jeg dér og fik hende igennem det alligevel smiley Puha hvor jeg ikke håber hun rager mere til sig i hendes livstid end absolut minimum. Jeg er så ked af, at hun skal have det sådan.

    A: Ja det var vi. Jeg tror faktisk jeg ender med at flytte hende op til dem, og så må vi tilbage til Nordre hvis der skal mere avanceret udstyr til


  • #74   24. sep 2021 Jeg har brugt Skæring i de 16 år, jeg har haft hund, og har altid brugt Christian. Jeg har nu også været inde hos både Peter og nogle af de kvindelige dyrlæger, og jeg elsker deres ro og omsorg.

    Jeg er virkelig tilfreds med dem! De henviser gerne til specialister, og de ved også når det er nødvendigt. De kan ALTID tage akutte sager, og man må ALTID være hos sit dyr igennem hele forløbet smiley

    Jeg har en tid til Bella på mandag. Jeg har brug for at Christian kigger på hende, og fortæller om det er helt skævt, at jeg ser en glad og frisk gammel hund, som ikke er helt klar til at sige farvel. Jeg stoler 100% på hans vurdering!


  • #75   24. sep 2021 Jeg var inde hos Peter og han tog sig simpelthen så god tid til at forventningsafstemme, sørge for at jeg vidste vi ikke fandt noget svar i dag, at jeg vidste der var nogle ting de ikke kunne klare i klinikken, så måske kunne jeg komme ud for at blive henvist til et andet sted osv osv.. samtidig med at han også gav sig god tid til bare at sidde på gulvet og gå det hele igennem med mig mens Umi så ham an. Super ro og super tilgang til en top stresset og bange hund smiley

    Og hvor lyder det bare skønt, at du kan stole på dyrlægens vurdering af Bella. Det er bare så nødvendigt at få nogle kompetente, andre øjne på sin gamle gråmule.


  • #76   24. sep 2021 Jeg er vild med Peter. Det var ham, der undersøgte Karla, og roste hende til skyerne, og dét kan jeg jo ikke stå for smiley Bella har også været hos ham et par gange, og hun opdagede slet ikke at han var dyrlæge smiley

    Jeg er som sagt super tilfreds, både med deres faglighed og deres menneskelige egenskaber. Og jeg er sgu svær at gøre tilfreds, når det kommer til mine dyr smiley


  • #77   25. sep 2021 Haha åh ja smiley Men man kan altså også godt mærke, når de reelt er investerede i ens dyrs velbefindende og kan lide dem. Jeg er helt enig med de menneskelige egenskaber - hvordan han gav sig tid til at forklare mig som ejer, at vi var nødt til at lave et kortvarigt overgreb for at give den beroligende sprøjte, hvad der skulle ske, at han nok skulle forlade rummet bagefter og give hende ro... Sympati og forståelse for både hund og ejer.

    Det står i STÆRK kontrast til den klinik der behandlede os da Umi havde slået poten og skulle have forbinding på, som bare kom ud i venterummet til mig efter konsultationen, tog hende fra mit skød og gik afsted uden ET eneste ord smiley smiley (jeg var nødt til fuldstændig paf at spørge hvad de lavede og hvor hun skulle hen)


  • #78   27. sep 2021 Lige en lille update herfra.

    Der var ikke noget at se på blodprøverne, så det er jo sådan set positivt nok. Men derfor er der heller ikke noget der afslører hvad søren der skulle være galt...

    Så nu skal jeg have Umi på Hills Biome i et par måneder - og intet andet. Wauw.. glad for at jeg har en hund der er rimelig fin at træne på tørfoder smiley Spændt på hvad hun siger til ikke at få nogen snacks, dog..


  • #79   27. sep 2021 hvis hun er madglad nok, kan man vel bruge lidt af foderet til snacks ...

  • #80   27. sep 2021 Jeg er så heldig at jeg har alletiders *biip* job, som inkluderer søndage, helligdage, juleaftner, nytårsaftner ... men til gengæld også inkluderer hverdagsfridage smiley

    Jeg har en hund, der ikke lader sig håndtere af andre end mig. Selv ikke kæresten, kan håndtere den når jeg ikke er der. Engang hos min dyrlæge var der en enormt emsig og en af de her tuttenuttetrutmundallehundeelskermig veterinærtrunte, der ville have at jeg skulle give hende Tjabs snor og så ville hun selv tage ham ned til undersøgelse. Da jeg sagde at det ikke var en mulighed, rakte hun ud efter snoren og hev fat i den .. yikes .. heldigvis har jeg åbenbart en fortid som slangemenneske, gummikvinde, 1000 meter mester i HURTIG reaktion .. for jeg fik hende skubbet til den ene side, Tjab til den anden og brølt en DÆK kommando efter ham. Han røg frem for at bide hende - det er det han gør. Hun blev bleg under al sin foundation .. og lod mig selv gå ned med ham til undersøgelsen.

    Jeg er typen, der indleverer min hund og mig selv kl 8 om morgenen, og så sidder ude i bilen og venter til at det er dens tur. Jeg har intet problem i at skulle sidde derude hele dagen og vente på den er færdig igen. Nu kender de ham så også godt, og de giver ham først opvågning, når jeg er kaldt ind igen. Jeg har mundkurv på ham som de kan tage af og sætte på igen, som de lyster .. men den er altid på når jeg går ind med ham, efter den tåbelige veterinærspl dengang.

    Esh er sød og glad for alle - så jeg tror egentlig ikke at problemet med at lade ham sidde i et bur et par timer, ville være så stort.
    Men som udgangspunkt, så bliver jeg hos mine hunde - udenfor i bilen, mens de bliver opereret - og er der, når de vågner op igen smiley

    God bedring med din lille hund - håber snart de "finder fejlen" smiley


  • #81   28. sep 2021 Tusind tak Martine - det håber jeg godt nok også de gør. Eller at det bare går over... og tak for input smiley

    Hanne: hun er rigeligt madglad så det kan jeg sagtens, men jeg skal nok godt til at være lidt kreativ med måder at lave tørfoderet til snacks... heldigvis kan hun jo få lidt mere foder end normalt, når der ikke skal trækkes alt muligt andet fra, men forsøren man har hurtigt brugt pillerne op når hun skal have ~80 g på en hel DAG smiley


  • #82   28. sep 2021 Men jeg kan se at Hills Biome også findes som vådfoder, og Umi plejer tit at få en dims med vådfoder når hun skal være længe alene, så det tror jeg da jeg prøver at bestille hjem smiley

  • #84   28. sep 2021 Tak Pia smiley Det fungerer sgu ikke helt som planlagt at opbløde tørfoderet i vand, meen måske jeg ikke har givet det tid nok. Jeg tror bare jeg køber vådfoderet og fylder det i dimser.

    Jeg har heldigvis kunne købe en 1,5 kg sæk, men det koster jo 200 kr for sådan én smiley Så ja, jeg overvejer godt nok om jeg skal købe en 10 kg sæk på Zooplus for økonomiens skyld, hvis hun alligevel skal være på det et par måneder. 10 kg for under 500 kr er alt andet lige en smule bedre. Og tak for tippet.

    Umi æder heldigvis altid som om hun har været sultet i 14 dage hos Taliban, så det er ikke helt slemt, men jeg synes godt nok det er træls at være begrænset til 100% tørfoder...


  • #85   29. sep 2021 Gamle foder VS nyt skånefoder. Det er jo helt åndssvagt smiley

    profilbillede
Kommentér på:
Sidde hos dyrlægen?

Annonce