{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.529 visninger | Oprettet:

ny hund efter tabet af hund {{forumTopicSubject}}

Efter vi har mistet Rosa, er der jo selvfølgelig en masse tanker der naturligt kommer op.
Vi er slet ikke klar til ny hvalp, og Teemo er heller ikke fyldt 2 år endnu, så det er ikke fordi vi skal ud og finde en ny hvalp lige nu.

Inden vi mistede Rosa, havde vi en masse snakke omkring fremtidige ønsker, planer, drømme osv. Men det var jo 10 år ude i fremtiden når vi snakkede om det, og nu står vi pludselig midt i det.

Vi kommer ikke til at gå ud og købe en tilfældig hund, men vil gerne bruge tid på at undersøge linjer, kigge på forældre dyrene osv. vente på det helt rigtige kuld. Men den slags tager jo lang tid og hos nogle opdrættere skal man også forvente at der er venteliste. Så selvom vi ikke er klar lige nu, og ikke ved hvornår vi bliver det, er det så for tidligt at gå i gang med at undersøge nu?
jeg ved jo ikke hvornår vi bliver klar, jeg ved bare at vi på et tidspunkt jo nok bliver det, og at Lucky heller ikke er helt ung mere.

Så hvordan gør i andre, når i mister en? Jeg ved vi alle sørger forskelligt og bliver klar på forskellige tidspunkter. Så der er intet i denne tråd der er rigtigt eller forkert, jeg kunne bare godt bruge andres erfaringer og hvordan i selv gør.

Jeg får dårlig samvittighed overfor Rosa, når jeg sidder og kigger på opdrættere og hunde, måske fordi det kun er 2 uger siden, men samtidig ved jeg også godt at Rosa ville have ønsket at jeg levede videre og gav en ny hund et liv fyldt med kærlighed, fordi hun jo godt ved at hun er min lille musse uanset hvor mange hunde der senere kommer ind i mit liv.
Men jeg ved jo også godt, at selvom jeg kigger og undersøger, går der jo i hvert fald 1 års tid før det er realistisk for os at få en ny hvalp, så det er jo vitterligt bare for at give mig selv muligheden for at jeg kan få en hvalp når vi bliver klar, så vi måske ikke skal vente i flere år, når dagen kommer. Fremfor at jeg først begynder at kigge og undersøge når vi er klar.

Så hvad gør i andre? jeg ved at det heldigvis ikke er alle hunde der dør pludseligt, så i må selvfølgelig også meget gerne komme med jeres input, selvom i måske vælger at få hvalpen inden i mister den hund i har. Det var jo derfor jeg købte Teemo, for at vi ikke pludselig stod med én hund der blev alene, jeg havde bare regnet med at der gik en del flere år, før det blev aktuelt.


Kommentarer på:  ny hund efter tabet af hund
  • #1   4. okt Ny hund med det sammen, det er min mening

  • #2   4. okt Jeg vil ikke gå alt for meget i detaljer om sidste år, men at miste tre hunde - det gjorde ondt. Jeg har (og får stadigvæk) en del professionel hjælp, jeg har udviklet frygtelig ptsd og angst. Så det med at finde ny hund har jeg slet ikke kunne have oppe i mit hovede.

    Folk har været enormt søde, og tænkt på mig når de har set en omplacerings hund osv. først i sommers prøvede jeg for alvor kræfter af med om vi skulle have en mere herhjemme. Der er jo "kun" Seiko og jeg..

    Jeg fik enormt ondt i maven, og græd hele vejen hjem fra internatet, fordi jeg følte jeg virkelig pissede på Ben. Det er især ham, der gør rigtig meget ondt.

    Så har jeg haft en del pasningshunde inde - især kuld søskende - det har været dejligt men også fordi jeg ved de jo skal hjem igen..

    Nu vil det vise sig om, vi får en lillesøster herhjemme om 7uger... min mave gør ondt, jeg sover dårligt og bliver virkelig bange når jeg tænker "hvad nu hvis Seiko tror jeg erstatter hende..." der er SÅ mange dårlige tanker i mit hovede og jeg vil SÅ gerne - men jeg tænker det skal ændre sig inden, for jeg tager ikke imod en hund halvhjertet...

    Og jeg vil aldrig pege fingre af nogle, der fx nærmest hentede en ny hund samme dag - vi tackler sorg forskelligt.


  • #3   4. okt JEG ville bruge tiden (og tankerne) på at undersøge linier, forsøge at få kontakt til opdrætter og møde hundene hos denne.

  • #4   4. okt Tak for jeres tanker smiley

    Christina jeg kan virkelig godt sætte mig ind i dine tanker, også selvom det her "kun" er en og ikke tre. Det må være så forfærdeligt. Jeg er glad for at du får hjælp til det.
    Jeg er helt enig med dig i, at uanset hvornår man er klar og gør det, at man skal gøre det helhjertet, man skal føle at det er det rigtige.

    Da jeg mistede min hund Vaks som 17 årig, gik der knap 1 år før jeg var klar, og jeg tror det kom af at jeg flyttede hjemmefra og derfor kom helt væk fra det liv jeg havde sammen med Vaks. Da jeg fik Lucky føltes det helt rigtigt, men når vi kom hjem til min mor, hvor Vaks var begravet, fik jeg så dårlig samvittighed. Især hvis han gik om til den del af haven hvor Vaks lå, jeg kunne slet ikke have det. Derhjemme var der ingenting.
    Derfor er jeg også forberedt på, at det kommer til at tage tid før jeg er klar, og før den dårlige samvittighed ikke fylder så meget.

    Jeg håber, at uanset om det er denne hvalp du ender med eller en anden i fremtiden, at du kommer så langt, at du kan slippe den dårlige samvittighed og knuderne i maven, og finde plads til dem alle på en god måde smiley Jeg tror aldrig man kommer helt over tabet, men forhåbentligt kommer der et tidspunkt, hvor man har dem med sig i hjertet, uden at sorgen bremser ind i at leve.


  • #5   4. okt Hov Mette du skrev imens jeg gjorde smiley
    Det er også lidt der jeg er. Ikke helt klar til kontakt til opdrættere endnu. Men jeg har kontakt til 2 af 2 forskellige racer, som jeg har haft kontakt med hele tiden, så altså også før vi mistede Rosa. Om det bliver hos en af dem må tiden jo vise. Jeg har jo også fulgt andre opdrættere på facebook og instagram og lign. sådan bare fordi det er hyggeligt, så jeg ser jo en del hunde, selv når jeg ikke aktivt sidder og studere dem på hundeweb eller hvor de ellers er henne. Men ja det er nok lige det der med at gå skridtet videre, og faktisk kigge, fordi jeg nu står og måske skal have hvalp indenfor den tid, hvor de avlshunde der er nu, faktisk er dem der skal lave kuldene.

    Vi tager til Herning (hvis alt går som det skal med Corona osv.) for at kigge. Det havde vi også planer om inden, for jeg elsker at være på udstillinger som tilskuer. Hvor vi vil kigge lidt rundt ved de racer vi allerede har kig på, og måske også se om der er andre racer der kunne være interessante og undersøge nærmere. Vi har en ret god ide om hvad vi ønsker, men er ikke helt fastlåste på race.

    Men jeg synes bare det er så overvældende og så stort et skridt at tage, fordi jeg ved at det er virkeligt. Det er noget andet at sidde for sjov og kigge, og tænke det kan være det bliver min hvalps bedstemor. og nu er det mere, det kan være det er min kommende hvalps far der løber der.
    og endnu mere at skulle kontakte opdrættere og måske skrive sig op.


  • #6   4. okt Bare i gang med at undersøge, kontakte opdrættere osv. Dårlig samvittighed bør du absolut ikke have.

  • #7   4. okt Jeg tror det er så individuelt, og kun dig der kan mærke, hvornår tiden er til ny hund.

    Da jeg måtte tage afsked med Harley, kunne jeg slet ikke få en ny hund med det samme. For mig var det bedst at få lov at være i sorgen.
    Jeg havde dengang kontakter i ddb-verdenen, og fik her igennem tilbud fra opdrættere. Jeg elskede racen men kunne mærke, at det var ikke den vej jeg skulle gå. Mine børn turde heller ikke.

    Så gik jeg i gang med at kigge efter andre racer. Jeg var dengang til de muskuløse hunde og faldt over staffen. Dog kendte jeg ikke nok til den, så var ude og opleve den forskellige steder, og havde også mine piger med ude og kigge på dem.
    Jeg var solgt.

    Så jeg brugte en masse tid på lede efter den rette opdrætter. Var på forskellige udstillinger og møde både mennesker og hunde.
    Det var helt perfekt for mig, og mine tanker og sorg.
    Jeg viste at Harley kiggede med og havde helt sikkert synes, at Albert var en død irriterende lillebror, hvis han havde mødt ham smiley



  • #8   4. okt Glemte lige at skrive, at jeg fandt en opdrætter fra Sjælland jeg kom på venteliste hos. Jeg var med pr sms'er igennem fødslen.
    Der skulle komme 2 hanhunde, før der var til mig.
    Det gjorde der, men den ene overlevede ikke.
    Jeg var helt knust. Så DER viste jeg, at jeg var klar til en ny hund smiley


  • #9   4. okt Solvej.

    Jeg kender en del, der har Gr.9 hunde (hvis det er dem, du har kig på). Så sig til, hvis jeg skal forsøge at finde ud af noget smiley


  • #10   4. okt Det var lidt specielt for mig. Jeg kiggede på hvalpeopslag en uge efter jeg mistede Nellie. Og følte dårlig samvittighed og skyldfølelse.
    Men pludselig dukkede der et billede af en tæve op - og der var noget over hende. Det viser sig at hun blev scannet drægtig den dag jeg mistede Nellie.
    Lang historie kort, så endte jeg med at købe en af hendes hvalpe (Sallie), som nu er 12 uger. Jeg er helt vild med hende, hun er helt særlig, men jeg savner stadig Nellie hver dag.


  • #11   4. okt Staffordshire mom, tak for din historie og tanker. Jeg ved det er individuelt og kun vi kan mærke hvornår tiden er den rigtige. Men det er også rart at høre andres oplevelser og hvad der virker for dem smiley Ikke fordi jeg bliver klar hverken før eller senere af den grund, blot for at føle at jeg ikke er alene med alle de tanker. smiley

    Tusind tak Mette. Jeg har selv gode kontakter hos de to racer vi nok primært kigger på, og der er valget af opdrætter nok egentligt i virkeligheden også taget, måske med undtagelse af hvis det slet ikke passer eller en af de andre opdrættere som jeg også har et godt øje til, skulle have planer der bare er lige mig.
    Jeg ved ikke pt. hvilke andre racer vi kunne være interesserede i. men kleinspitz ved jeg vi lige skal forbi. Min forlovede er ret glad for pomeranian af udseende.

    Jeg havde egentligt bestemt at jeg ville have en chihuahua næste gang, men jeg tror ikke jeg kan. Ikke pga. Rosa i sig selv, men pga. sundheden. Jeg har kontakt med en knald dygtig opdrætter, men der er bare en del hvis'er synes jeg. Men jeg har ikke udelukket det, og følger også den opdrætter, så måske.
    Papillonen lægger jo lige til højrebenet, det ville nok være det bedste match for Teemo, og vi er vilde med racen, så det er nok der vi pt. er. Jeg føler de har hele pakken, Men jeg vil heller ikke udelukke andet, så længe vi alligevel ikke er klar til en ny hund.

    min forlovede nævnte på et tidspunkt i vores fremtidssnakke Jack Russel. Jeg tror ikke det er en hund for mig, men derfor kan vi jo godt kigge og undersøge.

    Så er jeg jo komplet forelsket i Umi herinde, men jeg ved også at hun ikke er racetypisk (i hvert fald i DK) og hvis jeg ikke kan blive garanteret en Umi, så tror jeg ikke det er den vej vi skal smiley


  • #12   4. okt Som jeg ser det, er der ikke noget rigtigt eller forkert i forhold til hvornår man begynder at undersøge ny kenneler, racer, linjer osv. i forhold til ny hund. Det skal simpelthen føles rigtigt for en selv. For mig giver det mening at give sig til at undersøge, og så satse på, at det på et eller andet tidspunkt bare føles rigtigt og det rigtige kuld er der.

    Men dit indlæg fik mig til at tænke på, at ingen af mine hunde har nogen sinde været en erstatning for en mistet hund. De er købt eller beholdt fordi, jeg der var en hvalp, jeg havde lyst til på et tidspunkt, hvor jeg havde mulighed for en hund mere. Eller hvor jeg tog mig mulighed. Men muligvis derfor har jeg aldrig følt, at der gik noget fra mine tidligere hunde, fordi jeg fik en ny. Jeg har vidst, at jeg har elsket mine tidligere hunde for det de var, og de nye for det de er. Og du ved jo også, at du elskede Rosa, og at en ny hund, eller bare søgen vedr. en ny hund, ikke vil påvirke den kærlighed, du havde til Rosa

    Så jeg synes bestemt, at du med god samvittighed kan begynde at planlægge ny hund.


  • #13   4. okt Jeg må indrømme, at jeg var klar til næste hund, mere eller mindre et par uger efter Mille blev aflivet. Men jeg har stadigvæk ingen hund her 3-4 år senere, fordi jeg er i gang med at søge om Servicehund smiley

  • #14   4. okt Jeg blev skrevet op til en hvalp et halvt år før Luka blev aflivet. På det tidspunkt havde han det godt og jeg havde så dårlig samvittighed at tænke den tanke at han skulle væk. Da han 5 mdr efter begyndt at skrante, begyndte jeg at kontakte andre opdrættere rundt om i Danmark og Europa, men de havde enten lange ventelister eller ingen hvalpeplaner. Da jeg måtte gå med Luka og ikke havde ny hvalp i udsigt, var jeg ved at gå ned. Jeg var lige stoppet med at arbejde, jeg kunne ikke sove om natten og midt i al elendigheden døde min bedste veninde. Samme dag som hun døde blev jeg kontaktet af den opdrætter jeg først blev skrevet op til hvalp hos, at han havde en han på 1 år, som havde brug for et nyt hjem med det samme, fordi han blev overfaldet af familiens anden hund. 2 dage efter var Eddie flyttet ind og han reddede mig.

  • #15   4. okt For mig betyder det ikke noget for mine indkøb af hund, om jeg har mistet en kær ven eller ej.
    Jeg køber hund når den jeg vil have er der.
    Jeg siger farvel når det passer.
    Og de ting har ingen sammenhæng.


  • #16   4. okt Tak for alle jeres svar. Jeg vil lige prøve at svare jer alle senere eller i morgen smiley

    Ginne, jeg kan godt lide din tankegang. Og ved teemo var det nemt. Men denne gang overvejer vi jo netop hvalp, fordi vi har mistet Rosa så pludseligt og tidligt. Vi havde ingen planer om at skulle have 4 hunde, og havde egentligt også tænkt at vi ikke skulle have hvalp igen imens lucky lever. Men nu blev det jo slet ikke som vi havde tænkt, og så er det lidt svært helt at tage følelser og rosa ud af ligningen synes jeg.

    Men vi kommer jo ikke til at købe en "erstatning" eller alene fordi hun nu er væk. Og jeg køber ikke hvalp, før jeg kan gå helhjertet ind i det.

    Jeg har i dag skrevet med teemos opdrætter, for at hører hendes planer. Hun er en af mulighederne, så der følger jeg selvfølgelig med for at se om den rigtige kombi kommer.
    Nu gik Facebook jo så ned midt i vores samtale, så den samtale må vente lidt.

    Og så skal jeg jo nok også lige finde ud af hvad mine drømme er for den kommende hvalp, og om det er en papillon, en Chihuahua eller en helt tredje race der bedst kan give mig det.


  • #17   5. okt Mon ikke du selv mærker det i maven når du er klar til en ny hund smiley Sorg er der simpelthen ikke nogen facitliste til. Man er nødt til at give det den tid det tager og vi tackler det allesammen vidt forskelligt. Helt personligt sørger jeg ikke ret meget over hverken elskede kæledyr eller nære familiemedlemmer der er gået bort. Men det er jo bare sådan jeg er skruet sammen. Andre har det helt forskelligt og har brug for at sørge i længere tid end mig. At jeg ikke sørger ret meget betyder ikke at jeg ikke savner dem jeg har mistet.
    Mht ny hund så køber jeg den helst så hurtigt som muligt efter at jeg har mistet en. Men i mine racer er 'så hurtigt som muligt' måske 6 mdr og måske 1½ år. Jeg sagde farvel til Perle 31 Maj og om alt går vel så kan jeg hente en ny lille dobertøs 20 November. Kuldet er født og mit navn står på en af de 4 tæver, men den er kun 1 uge gammel så der kan stadig nå at ske uheld. Jeg føler ikke at jeg 'forråder' Perle ved at få en ny Dober. Jeg tænker på hende hver dag og savner hende. En ny hund er ikke en erstatning for Perle. Det er en ny hund, som kommer til at fylde rollen som 'min hund' på sin måde.
    Perle hopper sikkert megaglad rundt oppe i hundehimlen og leger med dem der nu gider lege med en bulldozer på speed. Håber ikke hun render på min gamle Daffy-tøs (der sikkert sidder og nyder udsigten et eller andet sted helt for sig selv) for så får hun altså brian-bank smiley


  • #18   5. okt Ingen ved hvad fremtiden bringer, hvem ved, måske ringer Teemos opdrætter i næste uge, om at en af hans søskende er leveret retur, om i er interesseret.

  • #19   5. okt Salla, teemos halvbror/fætter (det lyder mærkeligt, men det er altså bare fordi de brugte en han efter teemos far i stedet for teemos far denne gang) er faktisk til salg. Han er fra februar og noget af det kæreste. Han var beholderen i kuldet, men nu har hun så valgt at sælge ham til et godt hjem. smiley
    Men jeg skal ikke have 2 hanhunde med så lidt aldersforskel. Samtidig har teemo nogle problemer med usikkerhed overfor andre hunde, som vi gerne vil have styr på inden vi skal have hvalp i huset, så det ikke smitter af. (skal måske lige nævne at det ikke er nogens skyld at han har det sådan, det er ligesom bare sket)



    Igen tak for alle jeres svar. Jeg kommer nok desværre ikke til at svare så meget i dag, for de har lige ringet at Rosas urne er kommet, så vi skal hente hende i eftermiddag, og det fik lige alt til skylle indover mig igen.
    Men jeg har læst det hele og skal nok vende tilbage


  • #20   5. okt Jeg er helt sikker på at når du mærker at nu er det helt rigtigt. Så er det det også smiley

  • #21   5. okt Fornuftigt smiley

    Ved du hvad, jeg har på fornemmelsen at Rosa styrer dig i retning af den helt rigtige hund til jer smiley

    Dejligt med urnen, så er hun hjemme hos jer igen smiley


  • #22   6. okt Herhjemme stod vi skrevet op til Ellie. Så blev trilles syn pludselig meget meget dårligere. Og hun blev aggressiv og begyndte at bide og angriber fordi hun ikke kunne se. Det gik stærkt. Hun blev aflivet. Få uger efter havde vi Ellie. Jeg savner stadig trille. men da Ellie kom ind ad døren og blev til en normal hund uden trilles frygt, fik jeg en dårlig samvittighed over at jeg ikke havde sagt stop før.

  • #23   6. okt Lene, du har 100% ret i at ingen hund er en erstatning for en anden hund. Og det ved jeg jo godt når jeg logisk tænker på det. Jeg ved også godt at der er plads nok i mit hjerte til rosa og en ny hund og at jeg aldrig nogensinde får en rosa igen. Jeg får med garanti verdens bedste og sødeste og dejligste hund, men ikke en rosa. Det er vel i virkeligheden det allerbedste ved hunde, at de alle sammen er deres egne og er de allerbedste i hele verden smiley
    På trods af det og på trods af at jeg jo ved at rosa ville ønske for mig, at jeg gav al min kærlighed til en ny, gav den et ligeså godt liv som det hun selv fik, så sidder der den der lidt dårlige samvittighed over ikke bare sidde og være ked af at have mistet hende.
    Misforstå mig ikke, jeg savner hende, men jeg sidder jo samtidig og studere stamtavler, racer, planlægger at tage på udstillinger osv.


    Jeg er ikke i tvivl om at i alle har ret i, at når den rigtige kombi er der, når den rigtige hvalp kommer, at så føles det bare rigtigt og alle de her lidt dumme følelser går væk, det gør de jo nok også med tiden. Mit hjerte er måske også bare ved stadigvæk at finde den helt rigtige plads til rosa og omrokere det hele.

    Jeg har på ingen måde travlt med at skulle ud og have ny hund, jeg har jo allerede de 2 bedste hunde der findes. Jeg skal lige hele og være klar følelsesmæssigt. Derudover er der jo alle de andre ting i det. Teemo skal være lidt ældre, han skal lige lære at andre hunde i snor er ok, så det ikke smitter af. Jeg skal se hvor meget tid teemo kommer til at kræve af mig i forhold til træning og om vi ender med at kunne konkurrere som drømmen med ham jo var da jeg fik ham, og om der i alt det overhovedet er tid og overskud til at gå hele vejen med endnu en.
    Så skal vi have Lucky hjertescannet, for selvom vi ikke ved hvad der skete med rosa. Ved vi desværre at der lægger noget i linjerne med hjertet, hverken rosa eller lucky har nogensinde vist tegn på noget, men jeg vil gerne vide hvor vi står. Han bliver jo 9 år til december så han er ikke helt ung mere.
    Der skal også tages stilling til om vi tror Lucky kan klare en hvalp mere, ikke at han falder død om, men han er ikke fan af vildbasse hvalpe, så selvom der er rigtig mange plusser for teemo, skal jeg gøre op med mig selv, om jeg vil trække Lucky igennem endnu en.

    Og så er jeg selv igang med en udredning i psykiatrien og ved endnu ikke hverken hvad jeg skal der, da jeg lige er startet og om hvad jeg kommer til i forhold til job og uddannelse, så det vil jeg selvfølgelig også gerne have lidt på plads før vi springer ud i at få endnu en hund der jo kræver tid og energi. smiley
    Det er lidt noget andet at have 2 små ikke helt unge hunde og en teemo, end 2x teemo og en lidt ældre hund smiley

    Salla jeg er sikker på, at uanset om Rosa har en pote med i det eller ej, så får vi præcis den hvalp vi skal have når tiden kommer.
    Jeg har endnu ikke oplevet at få en hund, som ikke på en eller anden måde føltes som skæbnen.
    Jeg kan planlægge fra nu af og alligevel ved jeg godt, at en eller anden dag slår det klik og jeg bare ved at det er min hund. Lucky var et billede af en lille smilende hvalp i en annonce, rosa skulle være en han, men allerede inden hun blev født drømte jeg om hende, så da hun kom til verden vidste jeg at hun var min. Teemo var et tilfælde, og et heldigt et af slagsen, for jeg fik fat i hans opdrætter dagen før hun slog kuldet op, havde jeg ventet bare en dag mere, havde han højst sandsynligt været solgt. Min vaks mødte jeg tilfældigt ude foran brugsen da jeg skulle handle med min mor.
    Så jeg er sikker på, at når tiden er rigtig, så skal min nye hund nok finde mig. Jeg hjælper det så godt på vej jeg kan, men i sidste ende ved jeg at jeg ikke er i tvivl når jeg ser den smiley



  • #24   6. okt Du overvejer ikke en ny hund, fordi du ikke savner Rosa helt vildt - men FORDI du gør det.
    Du kigger ikke på stamtavler, fordi du har glemt Rosa - men fordi du IKKE har det.


  • #25   6. okt Tak Isabelle, det var faktisk lige sådan en besked jeg havde brug for. For du har så ret.

  • #26   7. okt Efter Rosas urne kom hjem, synes jeg der er faldet lidt mere ro på mig. Jeg savner hende selvfølgelig stadig, men det er som om at jeg fik en afslutning, lidt som når man er til begravelse. Nu står hun på sin plads, og så kan jeg stille og roligt begynde at finde hendes plads inde i hjertet også smiley

    Og pludselig følte jeg at jeg måske alligevel ikke behøvede at udelukke sådan en Chihuahua. Jeg var så bange for at få en syg hund, for at skulle det samme igennem igen, så jeg tog tyren ved hornene og kontaktede en Chihuahua opdrætter som jeg har haft et godt forhold til og skrevet en del med de sidste par år, og hun ville hellere end gerne snakke med mig om frygten og hendes oplevelse af sygdom i racen og hendes egne hunde.
    Jeg har allerede mødt både hende og flere af hendes skønne hunde før, men vi aftalte at vi lige finder hende på nogle af de kommende udstillinger, så vi kan se dem igen, og hendes Rosa (ja hun har også en Rosa <3) som blev født på luckys fødselsdag sidste år, og vi derfor kun kender fra Facebook. Og selvfølgelig få os en sludder. Det glæder jeg mig til. Så må vi se om det alligevel er den vej vi skal.

    Jeg er bestemt ikke klar til en ny hund endnu. Men jeg kan mærke at jeg for hver dag der går, bliver mere og mere klar til at der kommer en skæbne hund en dag smiley

    Pt. Har jeg planer om at skulle på skue i Kolding d. 30 oktober, til Herning i november og så har de små selskabshunde deres egen udstilling i Brørup sidst i november også, så jeg får rig mulighed de næste par måneder til at se hunde. smiley

    Manden i huset er blevet overbevist om at det er en lillebror der kommer næste gang. Det skulle rosa jo også være, men hun blev jo så en lillesøster, så nu må vi se om han får ret smiley


  • jan F
    jan F Tilmeldt:
    feb 2021

    Svar: 9
    #27   15. okt jeg skal ikke fortælle andre hvad de bør og ikke bør, men da jeg mistede min første hund gik jeg samme dag på internet i håbet om at finde en hund af samme race (samojede) men jeg havde ikke mulighed for at købe fra en kennel da jeg ikke havde ca. 10000 til en hund, så jeg ledte også efter andre racer af en passende størrelse, og efter en uge fandt jeg en labrador tævehvalp til 2000, og da aftalen var på plads hentede jeg hende den efterfølgende dag, og det har jeg absolut ikke fortrudt, hun er nu snart 4 år og lige så dejlig som min første bare på en helt anden måde,
    men jeg holder aldrig op med at elske Bamse, ord er utilstrækkelige til at beskrive hvor fantastisk han var, ud over at han elskede alt levende, og som jeg så det var den kærlighed gengældt fra næsten alle, bortset fra en lille dansk-svensk som hadede alle, men bamse gengældte slet ikke dens fjendtlighed, (selv fugle var ikke bange for ham men lod ham snuse til dem)


  • #28   16. okt Det gør mig ondt, at du har mistet Rosa. smiley

    Jeg har altid ventet til nettop det match jeg gerne vil have, var klar og oftest er der gået et års tid. Kun den sidste gang, gik der kun et par måneder. Der fik jeg for første gang en omplacering. Laurids kom bare på det rigtige tidspunkt. Det både for Walther, der havde svær ved at være ene hund og for mig.. Både Laurids og jeg havde brug for hinanden på det tidspunkt.


  • #29   18. okt Det er så dejligt at høre hvordan i alle har gjort det forskelligt og hvad der virker bedst for jer.
    Og hvor er det skønt, at det er muligt at man kan gøre det der fungere bedst for en selv.

    Jeg kan mærke at selvom savnet stadig er der, og jeg af og til tager en græde tur, at jeg er ved at komme dertil hvor jeg kan snakke om hende og mindes hende med et smil. Og at jeg virkelig forsøger at fokusere på alt det gode, og på hvad hun ville ønske for mig.

    Jeg kan mærke at Lucky og teemo er blevet tættere. Lucky synes stadig at teemo er en træls lille bror, men han virker også til at være lidt mere med på lidt leg af og til, og have lidt større tolerance overfor ham. Det er rigtig dejligt at se. Det var ikke fordi deres forhold var dårligt før, men de er uden tvivl rykket mere sammen.

    Jeg kan godt mærke at der mangler en i flokken, sådan udover Rosa i sig selv, men Lucky bliver 9 til december, og teemo er jo en ung knægt på 1,5 år, så jeg mangler lidt midterhunden. Det ville jo så selvfølgelig aldersmæssigt blive teemo.

    Jeg har længe snakket om, at Lucky ikke skulle igennem endnu en hvalp. Teemo var ret vild og voldsom, han er heldigvis ved at være voksen nok til at fatte at han ikke skal løbe direkte ind i Lucky. Men efter Rosa er væk, er lucky som sagt blevet lidt bedre med teemo, og samtidig havde jeg forventet at Lucky ville være en meget gammel dreng hvis ikke han var den første der skulle herfra, men forhåbentlig har vi ham mange år endnu.

    Så efter en del overvejelse og vurdering af egne hunde og ønsker, har vi besluttet os for at skrive os op til en Chihuahua hvalp hos en opdrætter jeg har fulgt i en del år, og haft tæt kontakt med i et par år. Det føles bare helt rigtigt, og hendes hunde er generelt en mellem størrelse af Lucky og teemo, så den bliver stor og robust nok til at kunne give den Maks gas med teemo, men lille nok til ikke at være for voldsom ved lucky som ung smiley

    Så forhåbentligt til næste år eller 2023 kommer der en hvalp til os.
    I mellem tiden vil vi træne videre med teemo, som har noget usikkerhed vi helst ikke vil have smitter af, og selvfølgelig gerne vil hjælpe ham med så han også kan have et godt hundeliv uden stres.
    Og selv blive helt klar til at åbne vores hjerter til en ny.
    Og få styr på alle de praktiske ting, der sker rigtig meget i mit liv lige nu, det meste er positivt, men det kræver en del af mig, så jeg vil gerne have lidt mere ro på, før jeg binder mig til endnu et lille væsen smiley


Kommentér på:
ny hund efter tabet af hund

x