{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.089 visninger | Oprettet:

Efter tabet af hund, ny hund ? {{forumTopicSubject}}

Jeg ved vi har haft mange emner om savn og sorg efter tabet af hund, men det er alligevel et emne jeg virkelig godt kunne bruge andres erfaringer og tanker omkring.

Nemlig hvad filan gør man efter tabet af sin soulmate ? Ja alle hunde er noget særligt og man elsker dem alle enormt, men der er bare hunde der er særlige på en måde man ikke helt kan beskrive.

Jeg ved der er folk herinde der har mistet sådan en hund, hvad gjorde i ? Fik i samme race igen, ny race eller endte i simpelthen med ikke at få en ny hund ?

Jeg kan mærke at jeg slet ikke er klar til en hvalp efter tabet af Rosa, og det er ok, jeg nyder de to andre til fulde. Men jeg er sådan I tvivl om hvilken vej jeg skal gå når dagen kommer at jeg er klar, for ikke at have hund er ikke en mulighed. Jeg elsker chihuahua men får aldrig en Rosa igen. Jeg har kigget på om jeg skal have en helt anden race (alternativt endnu en papillon ) fordi det så er noget helt andet.
For mig handler det om angst, og jeg ved det ikke skal styrer mig, men det gør det jo alligevel. Jeg er så bange for at sammenligne, bange for at den bliver syg og ikke mindst at miste smiley
Men samtidig kan jeg slet ikke forestille mig et hjem uden en chihuahua.

Så uden at skulle diskutere lige netop min sag, fordi det jo i sidste ende kun er mit hjerte der kan tage den beslutning og det er mit hjerte ikke klar til. Hvordan har i andre så gjort?
Og hvis ikke i har oplevet det endnu, hvilke tanker har i så gjort, hvis nogen, om hvorvidt i vil have samme race igen, når i mister ?

P.s. jeg ved godt alle hunde også indenfor samme race er forskellige individer og at man kommer til at elske dem for dem de er. Men det kan mit knuste hjerte ikke lige fatte pt.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Efter tabet af hund, ny hund ?
  • #1   29. aug 2023 Nu håber jeg naturligvis der kommer til at gå mange år før jeg kommer i den situation. Men når Hera ikke er mere skal jeg have noget helt andet, tænker jeg. Det er der flere grunde til men en vigtig grund er at jeg aldrig får en som hende igen.

  • #2   29. aug 2023 En dobermann står i øvrigt højt på listen. Og der er immervæk langt fra engelsk bulldog til dobermann.

  • #7   29. aug 2023 Linda det er nemlig så forskelligt. Og for mig også forskelligt fra hund til hund. Efter tabet af vores familiehund gik der 1 år før jeg var klar til at få en ny, men der var jeg også klar.
    Nu er der snart gået 2 år siden jeg mistede Rosa, og jeg føler mig stadig ikke klar.

    Jeg er jo så heldig at jeg har 2 andre. Så jeg er jo ikke hundeløs denne gang. Jeg kan heller ikke leve uden hund, de er en kæmpe stor del af mit liv, jeg er slet ikke mig uden dem.

    Anne Julie jeg holder mig uanset hvad nede i str, for det er bare mest praktisk i mit liv, men kan godt forstå du er faldet for doberne, dem jeg har mødt har bare været nogle store fjollehoveder smiley jeg har jo heldigvis stadig Lucky, så indtil videre forbliver chihuahua i huset. Men jeg ved simpelthen ikke hvad jeg gør den dag han ikke er her mere. Min gode gamle dreng.


  • #8   29. aug 2023 Jeanette det gør mig ondt med lakrids. Nu hvor du så endte med en race der ikke helt var hvad du ønsker, fortryder du så at du ikke holdt dig til cockeren igen ? Eller er du stadig glad for at du fik noget helt andet ? smiley


  • #9   29. aug 2023 En ny hund er jo ikke en erstatning, det er en ny hund, jeg har aldrig haft svært ved at få en ny, alle mine hunde lever videre i mit hjerte og en ny hund er jo netop det, ny! Jeg bruger ikke min tid på at sammenligne, jeg bruger tid på at lære den ny at kende;) jeg har lige nu 6 hunde af samme race, de er da slet ikke ens, enda meget langt fra, så hvorfor ikke bare få den race man ønsker sig?

  • #10   29. aug 2023 Jeg er begyndt at tænke meget over "fremtiden med hund", som Tucker bliver ældre.

    Jeg skal have hund igen.. og tror også det bliver ret hurtigt, for jeg har svært ved at se mig selv uden en hund i hverdagen.
    Jeg havde håbet på, at jeg nåede at få hund nummer 2 inden Tucker var væk, jeg tænker det ville være lidt nemmere end pludselig at stå uden nogen som helst. Det kommer dog ikke til at ske og jeg frygter da lidt hvordan det bliver når dagen kommer.. for Tucker er min første egen hund og det bliver absolut frygtelig.

    Jeg har dog længe vist at jeg skifter race næste gang. Ikke for at slippe for at komme til at sammenligne, men fordi jeg bare ønsker noget andet i en race nu end dengang + jeg også ønsker andet køn.
    I og med at jeg nok også hurtigt ønsker hund igen, så "frygter" jeg også lidt om selve købet. Jeg kan jo ikke forudsige hvornår Tucker ikke er her mere og evt. at skulle vente ½-1år på en hvalp.. det ved jeg ikke hvordan går.


  • #11   29. aug 2023 Da jeg mistede min sjæleven for snart 9 år siden, vidste jeg det jo på forhånd.
    Jeg valgte Thor, som jeg havde kendt og passet fra han var 13 timer gammel.
    Ikke en krydsning jeg overhovedet ville overveje, hvis det ikke var fordi min australske terrier skulle herfra og jeg vidste, at jeg ikke kunne undvære en hund.

    Da Thor skulle herfra ret pludseligt, vidste jeg til gengæld, at jeg skulle have terrier igen.
    Men ikke en australsk, for det var jeg ikke klar til.

    Jeg vidste "lidt" om yorkshire terrieren og valget faldt ret hurtigt på sådan én, som nu er blevet til 3.

    Om jeg nogensinde får en australsk terrier igen, ved jeg ikke. Jeg vil gerne, men altså, yorkien er en sej lille størrelse, så det bliver nok ved dem - måske...

    smiley



  • #13   29. aug 2023 Det vigtigste er at man ikke får en ny, som erstatning for den gamle.. Der kommer aldrig en som den gamle igen.. men hvem ved, måske der er en ny soulmate derude smiley

  • #14   29. aug 2023 Jeg er meget på linje med Bodil #9 her.

    Jeg har haft samme race i alle mine 43 år som hunde ejer, og selv om jeg da sammenligner hundene både med nuværende og tidligere hunde, så er der ikke noget negativt i det. Mange af mine hunde har været beslægtede, og de fleste af eget opdræt, så selvfølgelig er det da sjovt at sammenligne.
    Der har været et par stykker, som har skilt sig ud, betydet mere for mig end de andre, måske mere soulmates end resten, og ja, de har været værre at miste, men alle hundene er nu meget savnede. Og det faktum at der hele tiden har været hunde i huset, som allerede var højt elskede, har måske gjort det nemmere, når jeg mistede en hund, i forhold til først at skulle starte forfra med en ny hund på det tidspunkt.

    Jeg har skaffet mig nye, når det passede ind i mine planer, og ikke som erstatning for en mistet hund. På den måde har de alle startet livet her som velkomne individer og ikke som en måske ringere sammenligning med en savnet hund.

    Men ikke alle har lyst eller mulighed for at have flere hunde hele tiden, og at komme hjem til et helt tomt hus efter at have mistet sin eneste hund, står for mig som værende endnu mere rædselsfuldt. Jeg har dog haft de andre hunde at trøste mig med.


  • #15   29. aug 2023 Efter jeg fik jackline aflivet pga en ødelagt ledbånd (som 4 år) sagde jeg aldrig skulle have en blandings hund igen, har jeg heller ikke fået, men har sagt jeg skal have tibbe når jeg bliver gammel (hendes sind var som dem) kunne jeg få en amerikansk bulldog igen, så havde jeg uden tøven. Jeg tænker lad værd med at tænke over hvad du vil før du klar, læs om de racer der spænende. Og tro mig man kommer ikke til at samlingen når man er klar smiley

  • #16   29. aug 2023 Tak for alle jeres svar. Det er rart at læse jeres forskellige oplevelser og historier smiley

    Jeg ved jo godt at når jeg en dag er klar til at åbne mit hjerte igen, kommer jeg til at elske min hund uanset race. Men alligevel er jeg bange for at det er for tæt på Rosa at få en chihuahua.
    Det har selvfølgelig heller ikke hjulpet at jeg faktisk troede at jeg var klar og nåede at glæde mig til min hvalp, nåede at besøge ham, for at jeg dagen inden han skulle hjem, måtte trække mig. Hvalpen var alt hvad jeg havde bedt om, men jeg måtte erkende at jeg i sidste ende ikke var klar, og jeg endte med at gå helt ned med flaget.

    En af grundene til at jeg fik teemo (der var mange ) var at jeg ikke ønskede at en af hundene skulle ende alene hvis den anden døde. Jeg troede der ville gå mange flere år, men sådan skulle det ikke være. Jeg ved nemlig at jeg tager lang tid om at blive klar igen når jeg mister.

    Jeg kigger på en masse racer, og har også nogle interessante racer i kikkerten som jeg undersøger nærmere.

    Og så bliver jeg i tvivl om jeg burde få en hvalp imens Lucky lever, for at teemo ikke bliver ene hund. Altså ikke alene for teemos skyld, men også for hans skyld. Eller om jeg bør vente og bare nyde de to jeg har, og så tage det som det kommer når Lucky ikke er der mere.
    Teemo ville savne at have en ven hvis han blev alene, og det tror jeg ikke at jeg kunne byde ham.
    Bare det at han blev passet hos min mor i et par timer i dag uden Lucky, gjorde at han gik rundt og pev efter ham.


  • #17   30. aug 2023 Jeg tror, at du overtænker det Solvej smiley

    Men det er fint at følge op på forskellige racer, så du har lidt at gå efter, når du en dag er klar.

    Jeg tror ikke, at du er i tvivl, når tiden er inde til en ny hund smiley

    Lige nu skal du bare nyde de to dejlige hunde, du har.

    Du ved ikke på forhånd, hvordan den ene hund reagerer, når den anden ikke er her mere.

    Her har jeg kun Emmily tilbage. Hun er vokset op med sin mor, moster og far. De gamle hunde er gået bort en efter en, og jeg havde da den tanke, at Emmily ikke ville kunne finde ud af at være enehund. Men det er gået overraskende fint.

    Jeg har besluttet, at min nye hund skal være en portugisisk vandhund. Produktionen af denne starter forhåbentligt op i næste uge, så omkring nytår skal Emmily være storesøster smiley

    Jeg har valgt en anden race bl.a. fordi jeg ønsker en lidt større hund, og lidt mere overkommelig pelspleje.

    Portugiseren skal skam både vaskes og klippes, men den har ikke malteserens forfærdelige pels.

    Emmily bliver pt klippet helt kort, og efter min mening skal man ikke anskaffe sig en malteser - eller anden langhåret race - for at holde den kortklippet. Det er dog altid bedre, at hunden bliver klippet, fremfor at den er totalt filtret.

    Mit udvalg er begrænset, da jeg lider af rigtig mange allergier.

    Jeg var faktisk ved at opgive portugiseren, da det så ud til, at jeg skulle hente min nye hund et godt stykke nede i Tyskland. Det ville for mig betyde adskillige ture frem og tilbage, og med coronaen i baghovedet, synes jeg at det var lidt risikabelt (i foråret 2020 havde jeg faktisk en hvalp på 5 måneder på hånden, men måtte opgive den pga corona).

    Jeg fylder 65 i år, og kan ikke vente i flere år. Det var derfor et lykketræf, at jeg helt tilfældigt fandt ejeren af den tæve, som skal være mor til min nye hund smiley


  • #18   30. aug 2023 Jeg tror ikke man kan lade være med at sammenligne en smule med samme race. Det er vel også derfor man vælger racen, fordi de har træk man elsker smiley
    Jeg har haft blandingshunde, pekingeser og japanese. Næste gang tror jeg det skal være en puddel eller en større selskabshund. Jeg elsker japanese og pekingeser men den er ikke en børnehund


  • #19   30. aug 2023 Lise-lotte jeg overtænker desværre stortset alting altid, det er en del af min diagnose og noget jeg nok aldrig slipper helt af med. Det er blevet en smule bedre på nogle punkter efter jeg begyndte medicin, men de store ting, som dette hjælper det ikke på smiley
    Jeg krydser fingre for den bedste lille hvalp til dig, det bliver da spændende med sådan en. smiley

    Jeg har pt. Pudel, papillon og chihuahua højest på listen, der er også nogle jokere, men det er dem vi herhjemme er rimeligt enige om kunne fungere i vores hjem. Problemet er så bare at jeg simpelthen ikke kan finde en race som kan give mig hele pakken, jeg kan finde individer i racerne der kan, men ikke hvor jeg er sikker på at få en af pågældende race der har alle de kvaliteter jeg ønsker mig. Så jeg skal også mærke efter hvilke kvaliteter der er vigtigst i kommende hund, og hvilke jeg er villig til at gå på kompromis med, hvis jeg nu ikke får et individ der har det hele.


    Jeg følger chihuahuaerne tæt, og kigger forbi klubudstillingerne når jeg kan, for det er så hyggeligt, og der er sådan nogle rare mennesker i racen. Og den opdrætter jeg skulle have haft fra sidste år, vil også hellere end gerne sende en hvalp min retning når jeg er klar. Så det er jo ikke fordi jeg har lukket helt ned for racen. Jeg er bare i tvivl om det er den vej jeg skal gå.


  • #20   30. aug 2023 Jeg hører til dem der har det på den måde at der kommer en ny hund så hurtigt som muligt efter den gamle. Hundene og hundetræning er min hobby og en livsstil. Hunde har altid været en stor del af mit liv - en del jeg på ingen måde kan forestille mig at undvære.
    For mig er en ny hund på ingen måde en erstatning for den gamle. En ny hund er helt sin egen - også selvom den er samme race som den gamle.
    Jeg har skiftet race en gang: Ruhåret Foxterrier til Irsk Terrier og tilføjet en race - Dobermann. Skiftet til Irsk Terrier havde baggrund i at jeg mødte en af dem og det var kærlighed ved første blik smiley Foxerne var den race vi havde hjemme hos mine forældre og da jeg flyttede hjemmefra fulgte min fox med mig. Da hun var gammel og grå mødte jeg en irer og vidste bare at min næste hund ikke blev en fox. Jeg har faktisk aldrig savnet fox'en selvom jeg holdt meget af dem da jeg havde dem. Tilgengæld kan jeg ikke forestille mig livet uden en fjollet og fandenivoldsk rødhætte smiley Jeg har nr 5 nu. Der har været lighedstræk; det er jo trods alt samme race, men de har dælme også været meget forskellige. Jeg har holdt lige meget af dem allesammen.
    Dobermannen blev tilføjet fordi jeg gerne ville have en race jeg kunne nå længere med i DcH programmet, som jeg elsker at træne. For let's face it: Irsk Terrier er bare ikke en race, der nogensinde kommer til at stå ret mange af på præmieskamlerne i lydighedskonkurrencer smiley Doberen var derudover også en gammel forelskelse helt tilbage til min tidlige barndom. Jeg er nu på min nr 2 dober. Penny har mange lighedstræk med min gode gamle Perle. Min hun er også på mange områder vidt forskellig fra hende. Penny er nemlig Penny smiley Jeg knuselsker hende akurat lige så højt som jeg knuselskede Perle.
    Alle mine hedengangene hunde har en stor plads i mit hjerte. Jeg sender tit de gamle hunde en kærlig tanke og jeg husker dem hver og en smiley
    Selvom jeg godt ved at vi allesammen har det forskelligt med den slags så tror jeg også at man skal passe på ikke at overtænke det som Liselotte også siger. Så kan man blive ved med at tænke og så tror jeg aldrig at man bliver klar.


  • #21   30. aug 2023 jeg har nu min 5. skotte tilbage ...

    Min soul-mate skotte var den 3. hun døde i januar 2011 .. først skulle jeg ikke have hund, men den gik ikke, så gik mine tanker omkring andre racer, og der er mange jeg kunne tænke mig, men hver gang endte det med, så må du have 2 for der skal da være en skotte i huset ...
    så ja endte jo så først med en skotte købt i maj 2011 (voksen), og så hvalp i august 2011 ..
    på en eller anden måde tror jeg jeg har (måske er det ikke sådan for alle) men en soul-mate race, eller ihvertfald nogle stærke karakter træk hos en race der skal passe ... det tror jeg man skal være meget påpasselig med ikke at undervurdere for så bliver det måske aldrig et godt match ..

    Jeg har elsket dem alle lige højt ... det er ikke det soul-mate ligger i for mig ..

    jeg har fx lige passet en golden, og hun er SÅ sød, men jeg skal aldrig have en velcrohund, heller ikke en der efterlader sin pels her og der og alle vegne hele tiden, det vil ende med at irritere mig grænseløst og det kan hunden jo ikke gøre for ..

    om jeg skal have hund igen vides ikke, kan mærke jeg helst vil have skotte, men der er så store udgifter til trim, og med en pensionistindkomst lige om hjørnet skal det jo også tænkes ind ...


  • #22   30. aug 2023 Mette det tror jeg du har ret i. Der er dog mange andre grunde end lige at jeg ikke er klar efter Rosa, til at vi ikke får hvalp i huset. Bl.a. fordi teemo er reaktiv omkring andre hunde når han er I snor, hvilket jeg selvfølgelig ikke vil have at han giver videre til hvalpen. Lucky er 10 og har det såmænd godt, men han ville ikke magte at have en hvalp medmindre det måske var en lille chihuahua, de andre ville være for voldsomme for ham.

    Jeg lever og ånder for hundene, men jeg har jo stadig 2, så de deles om at fylde den plads ud jeg mangler. Så Lucky bliver slæbt med rundt til ting, som teemo ikke kan pga. Ovenstående, begge går til træning, og laver internet prøver, som sirius programmet fra dkk. Så lige nu går det jo. Og så har jeg bare heller ikke pt overskud til en tredje hund. Der sker meget i mit liv lige nu der ikke har noget med hundene at gøre, så det vil jeg gerne have styr på.
    Men jeg ved at den dag Lucky tager herfra, kommer jeg til at mangle en der kan fylde den plads ud som ham og Rosa har haft, for det kan teemo ikke. Altså jeg mener ikke i hjertet, der får de deres egen plads, men i forhold til hvad jeg bruger hundene til.


  • #23   30. aug 2023 Jeg tror jeg har det præcis som dig Hanne; der skal bare være nogle stærke karaktertræk hos en race, der skal matche for at det er en race jeg bliver lykkelig med. Og jeg er nok lidt selv Irsk Terrier på mange måder smiley
    Da jeg havde besluttet at tilføje en mere træningsegnet race. Var der mange jeg kiggede nærmere på fordi de ville være oplagte når formålet er en lydighedstræningsegnet hund: Border Collie, lab af jagtlinier, Schæfer og malle. Jeg blev ved med at vende tilbage til Doberen og da jeg så begyndte at tage ud og møde dem var jeg ikke i tvivl. Jeg tror det er fordi den faktisk har mange lighedstræk med terrierne. Den er et virkelig godt match med mig både træningsmæssigt og rent personlighedsmæssigt. Jeg fortryder kun at jeg ikke fik en noget før.
    Og mht til soul-mates så nej, for mig er det ikke det samme som at holde virkelig meget af og elske højt. Stormy var min soul-mate. Med ham havde jeg et bånd jeg aldrig hverken før eller siden har haft med nogen hund. Og det bånd blev bundet det sekund vi så hinanden første gang.


  • #24   30. aug 2023 Jeg fik ikke en ny hund efter at jeg havde sagt farvel til Chutney.

    Det holdte hårdt, og der gik mange måneder hvor jeg tit brugt timer om natten at kigge efter ny hund.

    Da årsagen til at jeg ville have ny hund var den forkerte, samt at jeg ikke vidste hvordan min kommende boligsituation ville være, så fik jeg ikke ny hund.

    Jeg savner Chutney utrolig meget selvom det til december er 2 år siden jeg sagde farvel. Ny hund kommer der aldrig (og heller ikke når jeg på et tidspunkt ikke har Ozzy).

    Men hvis jeg nogensinde skulle have ny hund, så blev det en Chihuahua igen smiley


  • #25   4. sep 2023 For mig tror jeg, det gør en stor forskel, om én ny hund af samme race samtidig ligner den gamle fysisk.
    Selvom jeg har haft en del huskyer igennem årene, så har jeg aldrig haft den samme "farvekombination" to gange.
    Den der kommet tættest på er Luf, som er gråmeleret - ligesom min allerførste husky var. Men de er vidt forskellige i bygning, og hvor den første havde blå øjne, så har Luf brune.

    For mig gør den fysiske forskel det nemmere, at lade være med at sammenligne "bare" fordi det er samme race. Og så kan man jo sige, at jeg er lidt heldig, fordi min ene lille soulmate Lanka var en helt unik blanding, så der er ingen fare for, at jeg løber ind i en hvalp, der ligner hende igen smiley

    Jeg har samtidig altid haft flere hunde af gangen, og ankomsten af en ny hund i flokken, har sjældent hængt sammen med, at jeg havde mistet én.


Kommentér på:
Efter tabet af hund, ny hund ?

Annonce