{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
917 visninger | Oprettet:

Hvad lå bag valget af jeres hund/hunde {{forumTopicSubject}}

Vi brugte næsten mellem 1år og 1.5 år på at finde frem til vores første hund.
Dette skyldes, at vi vidste at det skulle være en blå Grand Danois fra en rigtig god opdrætter, som vi havde tillid til.
Så selve fodarbejdet tog en evighed - men det var afsindig hyggeligt, at komme rundt og besøge forskellige opdrættere med massere af hunde, og ind imellem også hvalpe smiley

Grand Danois fordi, det skulle være en stor korthårs hund, meget blid og børnevenlig.
Det måtte ikke være en brugshund.
Og så er GD bare så ufattelig smuk og uden tvivl verdens dejligste hund smiley

Hvad med jer - hvorfor har I valgt netop den race/racer som I har?

Synes at det er sjovt, når med alle de forskellige racer - der er jo virkelig kæmpe forskel på hundene og hvad de kræver mm.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvad lå bag valget af jeres hund/hunde
  • #1   2. jun 2009 Hmmmm jeg søgte egentlig ikke efter en hund overhovedet, men det var mere tilfældigt hvis man kan sige det, da vi en sommer for et 3 år siden skulle i sommerhus og jeg havde lige mødt min nevøs kæreste der havde en papillion.

    Jeg spurgte sådan lidt for sjov om vi da ikke skulle tage den med i sommerhus nogen dage da det kunne være hyggeligt at passe den. Så det gjorde vi så og faldt pladask for hende. Da vi afleverede hende tilbage sagde jeg at hvis hun en dag ikke ville have den mere(og det regnede jeg ikke med ville ske) så skulle hun endelig sige til.

    Et år gik der og vi blev ringet op, hun kunne ikke have hende mere pga. tidsmangel...... vi tog hende med det samme og kan ikke forestille mig en nemmere hund at have.. Hun er så sød, sjov og intelligent at det er en fornøjelse om det så regner blæser eller er snestorm at have hende smiley

    Skulle jeg have en til hund, og det skal jeg så ikke med mindre jeg ved et lignende tilfælde møder en Zille kan med og gider lege med, så er det ikke så meget racen, men mere størrelsen da den skal være en mindre race.


  • #2   2. jun 2009 Karla er et kompromis. Jeg ville have en dansk / svensk gårdhund, manden ville have en labrador... Hun er en blanding af begge dele smiley

    Jeg endte dog med at "få min vilje", da hun i sind, størrelse og temperament er faldet ud til dansk / svensk siden... kun farven har hun taget med fra labradoren...

    Jeg ønskede en hund med stor arbejdsiver og høj aktivitetsniveau, da jeg gerne ville træne på konkurrence plan. Jeg ville dog samtidig gerne have en lille hund, som jeg kunne tage med rundt....

    Valget faldt på den dansk / svenske og jeg endte så til slut med en blanding ... en bedre hund end min kan jeg ikke forestille mig. Hun er alt hvar jeg har ønsket mig og mere til. Vi dyrker rally-lydighed og agility sammen og hun er super til begge dele... så hvis JEG kan klare mosten, så kan hun nå langt smiley

    Næste hund bliver en ren dansk / svensk med tavle, så udstillingsverdnen også står åben for mig


  • #3   2. jun 2009 Den eneste af vores hunde gennem årene, der har været restultat af seriøs planlægning er Aqui (de andre er bare kommet "dumpende")

    Men ham brugte vi også mere end 3 år på at finde.

    Jeg har haft 2 huskies tidligere, og de var begge af "allround-linier".

    I de år der er gået siden min gamle tæve blev født i 1990 er racen blevet temmeligt opdelt i meget forskellige show- og brugs-linier - og jeg ønskede ingen af delene, men ville gerne have en all-round igen.

    Og det tog så tre år at finde en opdrætter, der stadig går efter de linier.

    Jeg har dog ikke fortrudt ventetiden ét eneste sekund, for Aqui lever smukt op til alle min forventninger!


  • #4   2. jun 2009 Da jeg fik Ayla var det nærmest et lykketræf :o) Jeg så annoncen og var efterfølgende inde og læse om Landseer og sct.bernhard og vidste bare at temperament, sind , pels og størrelse lige var mig. Så jeg købte hende,,og blev så glad for hende at da de fik et kuld mere måtte jeg bare ha en tøs mere :o) Så jeg fik Uba. Da Ayla så fik hvalpe,,,jamen så blev jeg da bare nødt til at beholde en af dem,,, Talut, min dejlige dreng :o)

    Jeg skifter aldrig race,,elsker dem,,sindet , farverne, størrelsen. De passer perfekt til mig og min hverdag. Og når jeg en dag skal ha enny lille vapse,,så bliver det en ren Landseer,,eller samme blanding igen :o)


  • #5   2. jun 2009
    Her gik jagten ind på en hund som skulle passe som hånd i handske til vores familie. Vi besøgte biblioteket, ringede til opdrættere, læste på nettet, snakkede med div. hundeejere osv osv. Og til sidst faldt valget på Basset hound. Det tog ca 3 mdr at komme til den beslutning. Og her lidt over et år efter, er vi meget lykkelige for den beslutning. og vi har nu 4 voksne basser og pt 4 hvalpe.

    Men desværre er det ikke alle som er så grundige og gør sig så mange overvejelser omkring det at skaffe sig hund. Jeg har fået det på tætteste hold nu hvor jeg har åbnet kennel og lige nu er i gang med at finde gode familier til mine hvalpe.

    Men heldigvis har jeg også mødt nogle fantastiske mennnesker, som jeg trygt har kunne sælge mine hvalpe til.

    Med solskinssmil fa Gitte


  • #6   2. jun 2009 Jeg har altid været til goldens...
    Var altid sååå misundelig, når vi besøgte nogen der havde sådan en.

    Er helt vild med deres sind, og deres udseende.
    Og dens behov passer godt til mig.

    Så det er jo et rimeligt oplagt valg for mig.. Dog er det første gang jeg skal have en ren golden, og har altid haft blandinger. :O)


  • #7   2. jun 2009 Jeg faldt for en chi, fordi det er en lille, dejlig og charmerende hund, men har et stort væsen indeni. Jeg har altid ønsket mig en langhåret chi, da jeg synes det er noget af det mest dejlige at se på. Jeg faldt for Oliver ved første øjekast, han var en af de dejligste chier jeg nogensinde havde set. Og det har jeg ikke fortrudt den dag idag.

    Den franske bulldog fik vi fordi det er min kærestes yndlingsrace. Han havde tidligere mødt franske og var faldet for dem. Jeg havde aldrig mødt franske og syntes, at de var "grimme" (som mange synes). Jeg mødte en fransk hunhund og hun var da noget så dejlig. Vi fandt et kuld, hvor vi kunne følge dem fra 5. uge og der faldt vi pladask for Luis. Og han er bare Så god. Dejlig, social, klodset, charmerende og helt igennem dejlig.

    Vi har virkeligt været heldige med vores to hunde. Og når de engang skal videre, er jeg ret sikker på at vores næste hunde er af samme race.


  • #8   2. jun 2009 Tja, Fraya var som sådan ikke planlagt. Altså jo - vi skulle have hund og brugte en del tid på at snakke temp/sind, str. lærevillighed/egenskaber, pelspleje og den slags.
    Daværende kæreste sagde bernersennen eller lab. Jeg sagde lab.. vi fandt Fraya på 7mdr der er halvt af hver - men af sind og udseende minder allermest om Lab. Så hende tog vi med hjem da den anden familie ikke havde tiden til krudtuglen. Hun er fantastisk! Lærevillig, sød og tolerant med børn, god med de fleste andre hunde - med undtagelse af andre tæver når hun selv er i løbetid.

    Men nu er hund nr. 2 på tale og har været det i 9mdr efterhånden.
    Vi har snakket frem og tilbage - hvad skal hunden bruges til, hvad forventer vi, hvad kan vi tilbyde.
    Vi skal have en rottweiler.


  • #9   2. jun 2009 jeg har hele mit liv været vild med molosser, dogger, kamphunde typer hunde
    er vokset op med en stor kærlighed til min morbrors bullmastiffer, og skulle klart have den type hund, har også haft bullmastiff (han blev dog desværre ikke så gammel)
    men da jeg nu har små børn skulle det være samme "type" hund, dog skulle den ikke være for motions krævende og da vores hus ikke er det største skulle den heller ikke være en mindre hest og da en af de racer jeg altid har været vild med var EB lå valget lige for, jeg kommer fra nu af altid til at have en type bulldog men jeg håber da en gang at få plads til også at have en engelsk mastiff


  • #10   2. jun 2009 Da vi fik Emma, kendte jeg intet til australske terriere... vi havde lige fået aflivet vores store blanding og stødte på annoncen hos dyrlægen. Hun var 5 år og hendes familie skulle flytte til et sted, hvor de ikk måtte ha hunde. Da vi besøgte dem, kom hun tullende og smeltede vores hjerter. Et par dage efter kom hendes gamle ejere med hende, og da de gik, ville hun ikke engang med dem... Hun faldt til med det samme... Da hun blev aflivet 13½ år gammel, var der kun én race, jeg ville ha igen... og heldigvis skulle den kennel hun kom fra ha hvalpe, så det var jo oplagt at få en hvalp derfra. Så let var det så bare ikke, de var alle bestilt... Da hvalpene blev født en måned senere, var der plusli nogen der var faldet fra og jeg fik Luka.... den skønneste lille bandit. Jeg tror aldrig jeg vil ha en anden race, den passer rigtigt godt til mig og den måde jeg lever på....


  • #11   2. jun 2009 Vi har verdens lækreste Rottweiler tæve, og det har være på talefod om vi skulle have hund i 13 år, og nu lægger hun her..
    Det tog også et lille år at finde ud af hvor vi skulle købe hende, for vi skulle jo lige finde det perfekte sted at købe hende og det skal jeg love jer for vi fandt. Man kunne bestemt ikke have ønsket sig noget bedere sted, hundene har det så godt der, og jeg kender ikke nogen der går mere op i deres hunde end dem vi købte at.
    Hun er en af de skønneste hunde man kan ønske sig, en dejlig hund, som vil gøre alt for at gøre den ejer glad, og hun er utrolig lærenem.. smiley

    Vi valgte en Rottweiler da det er en perfekt familie hund, selvom der er rigtig mange som ikke tror på det... Men det er det altså ! Og hun er bare i det hele taget en super dejlig og nem hund 8)


  • #12   2. jun 2009 Jeg har malinois - og det har jeg af den simple grund at det er den absolut bedste race i verden til at dyrke den sport med som jeg gør smiley

  • #13   2. jun 2009 Da jeg boede hjemme, havde vi en islandsk fårehund. Jeg ville gerne have sådan en igen, men da jeg så fik tilbudt Møffe, endte det med at hun kom med mig hjem.
    Efter et års tid, synes jeg jeg var klar til hund nr 2. Og så blev der undersøgt en hel del mere om racen, opdrættere osv.
    Jeg var ude at besøge en opdrætter af racen, og meningen var egentlig at jeg ville have en hvalp derfra, når engang der var et kuld igen. Men men, så mødte jeg denne opdrætter nogen uger senere til en udstilling. En af hans hvalpe var kommet hjem, og søgte nu et nyt hjem. Der blev overvejet frem og tilbage jeg besøgte Reiki, og nu bor han jo så hos mig:o)

    -så selvom racen godt nok havde været i baghovedet længe, så gik det lidt hurtigere end jeg havde regnet med:o)


  • #14   2. jun 2009 Selma er hvad jeg kalder genbrugsguld.
    Mødte hende for første gang som hvalp og blev bare så forelsket, men fik afvide at racen er vildt krævende de første par år, så jeg turde ikke gå ud og købe en...tiden gik og hun blev sat til salg over flere gange, uden at jeg var i stand til at tilbyde hende et hjem, men blev hver gang helt dårlig ved tanken om, at jeg måske aldrig kom til at møde hende igen...for ca. 3 år siden blev hun så sat til salg igen...min mand og jeg var på besøg hos ejeren og på vejen hjem fik jeg det bare dårligere og dårlige og da vi kom ind ad døren igen, sagde min mand pludselig...RING OG SPØRG HVORNÅR HUN KAN HENTES !!

    - nøj, hvor blev jeg bare lykkelig !!

    Lima, har jeg fået herigennem....blev for vildt mange år siden skrevet op til en CC, men da jeg så fik tilbudt en, var jeg lige blevet mor til min yngste søn...og ja, tidspunktet passede bare rigtig dårligt, så jeg takkede nej...så her for et par mdr. siden begyndte vi at snakke om hund nr. 2 og tanken var slet ikek hos CC'erne for tanken havde jeg opgivet....da jeg så så, at Lima søgte nyt hjem, blev jeg forelsket(igen).

    - trods det først var meningen, at vi skulle ahve haft ny hund om 1-2 år, har jeg ikke et sekund fortrudt, at Lima er flyttet ind her !!


  • #15   2. jun 2009 Nååå, ja....mine tidligere hunde var for hovedparten "redningshunde", som jeg tog ind for at få raske/socialiseret og siden finde nye hjem til !!

  • #16   2. jun 2009 Jeg nødte første gang racen tibetansk mastiff, da jeg var bosiddende i England tilbage i 1983-93. Jeg faldt for denne race og dens sind og igennem de næste mange år læste jeg alt, hvad jeg kunne finde omkring racen.
    Igennem årene blev jeg mere og mere fascineret af denne "oprindelige" race. Det var svært at finde racen nogen steder men det lykkedes mig at få kontakt med nogen opdrættere og det lykkedes da også at finde et par udstillinger hvor der var en enkelt eller 2 eksemplarer tilstede.
    De første mange år, hvor jeg læste om racen, synes jeg ikke jeg havde erfaringen der skulle til og ej heller boligforholdene til sådan en hund.
    Tingene ændrede sig og for et par år siden besluttede jeg (og min mand, ikke at forglemme) at nu var det tiden til at få en T.M.
    At der skulle komme 2 indenfor samme år var nu ikke meningen. Det var et hårdt, men lærerigt år..... og mon ikke vi indenfor et år eller 2 har mere end 2 T.M'ere.....
    Jeg vil nu ikke undvære denne specielle og særprægede race og er lykkelig over at bo sammen med 2 T.M'ere...((o:


Kommentér på:
Hvad lå bag valget af jeres hund/hunde

Annonce