Den svære beslutning {{forumTopicSubject}}

joey har været rigtig meget igennem.
Han er fra en hundehandler og havde det rigtig skidt da jeg fik ham.
Han blev opereret meget som lille, men jeg har altid sagt a så længe udsigten på den anden side var lys og dyrlægen var med og sagde god for det, så skulle han bare fikses.
Det resulterer i at jeg idag har en hund på 5 år, der er blevet opereret for:
Entropion
Slap blære
Patella
Fået flyttet en spytkritel op til øjet
Fået revet 4 tænder ud i undergrunden og 6 i overmunden pga en sygdom i kæbebenet
Kastration
Øjenkatar

joey er en glad hund med massere af livskvalitet der flyver rundt og leger og gør det han altid har gjort, alligevel må jeg sande at jeg kan se han er ved at blive gammel.
Hans blære er blevet slap igen og han har en kronisk betændelsestilstand på blæren som blusser op så snart han kommer af penicillin, hans øjne er konstant betændte pga de generes af sollyset, og kan IKKE behandles, det går væk når vi når omkring november hvor vintersolen ikke er så skarp.
Han kan pludselig pige hvis han bøjer sit ene bagben, fx under leg, fordi hans knæ genere ham.. Og ja sådan er der så mange små ting..
Igår aftes lå han i sengen med mig som han plejer, og Dan kommer ind med vores søn Axl på 8 mdr for at sige godnat, og da Axl bliver sat i sengen ved siden af mig, læner han sig frem og ligger sig ovenpå joey, som begynder at knurre, rejser sig og går væk.. Og det har han ALDRIG gjort før, Axl har kunnet gøre alt ved ham alle steder..
Jeg er blevet enig med mig selv om at nu må jeg igang med den store regnemaskine og finde ud af hvornår nok er nok, og det ikke længere er et værdigt hundeliv, men ØV hvor er det hårdt