{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
500 visninger | Oprettet:

Usikkerhed til dominans? {{forumTopicSubject}}

Vi har et problem med Mille og børn, specielt mindre børn. Når vi får gæster, så beder vi dem ignorere hende indtil hun er faldet til ro, samt at de skal lade Mille komme til dem, hvis hun vil kæles for. Det virker fint, men nu er det jo sådan, at børn gerne vil kæle for de hunde, de kommer udtil, og det synes jeg skam er forståeligt. Selvom det er Mille der kommer til dem og de sidder lige så stille og roligt og kæler for hende, så kan hun finde på at markere overfor dem, hvilket vi bestemt ikke finder sjovt! Jeg tror måske det kommer af usikkerhed som så bliver til dominans, for er det voksne eller større børn, teenagere kan man vist sige, så er der overhovedet ingenting. De må gerne kæle for hende. Det er kun mindre børn, som hun vil markere overfor.

Så kommer spørgsmålet så: Hvad kan vi gøre ved det? Og hvad skyldes hendes adfærd, måske? Det er jo ikke sådan, at hun angriber folk og er aggressiv. Hun markerer "bare" overfor børn, når de vil kæle for hende.

Hun er en rimelig dominerende hund, som også gerne dominerer andre (og større) hunde.

Hun er blevet angrebet to gange af en rottweiler-blanding, som jo også kan have givet hende lidt usikkerhed.

Håber der er nogle der kan komme med lidt gode råd :o)

Hvis ikke vi finder en løsning, så overvejer vi at kontakte en af DcH's konsulenter. Måske de kan komme med den rigtige løsning.

Mange hilsner fra Rikke


Kommentarer på:  Usikkerhed til dominans?
  • #1   28. jul 2006 lyder fornuftigt med dch

    det kan os bare være at hun ikke kan lide de små larmene skabninger... Holli gider f.eks. min kærestes barn, hun knurre af ham mens hun går ind i sin kurv og bliver der intil han skal hjem igen


  • #2   28. jul 2006 Camilla: Ellers tak ;o) Har nok nogle i baghånden, hvis det er det bliver nødvendigt *S*

    Pia: Altså der sker jo heller så meget ved det, så længe hun ikke gør noget, så længe de ikke kæler ved hende. Det er bare en anelse "irriterende", at hun ikke forstår, de blot vil kæle.


  • #3   28. jul 2006 Hvis hun markerer sig over for børnene, er det fordi hun tror at hun er "over" dem i flokkens hieraki! Og det betyder at hun har et problem med hvor hun skal være i flokken hvad hendes plads er. En hund bygender også først at dominere andre i flokken hvis den selv tror at den er leder af flokken, og det er nok problemet. Find en bog om opdragelse og adfær hos hunde, og lær om de selv små ting i hverdagen hvor det er vigtigt at markere sig som leder af flokken. Fx ind af huset først hunden til sidst. Og hunden skal altid have mad sidst og aldrig ved bordet osv osv.

  • #4   28. jul 2006 ja der er da træls.. at det skal være sår'n
    men det er nu lidt sjovt, man kan bare se at lige så snart Holli finder ud af at det er den weekend så har hun bare gemt sig


  • #5   28. jul 2006 Øv, at I ska slås med det problem - børn og hunde kan jo være så dejlige sammen...
    Kan kun sige held og lykke, da jeg ingen erfaring har her
    Pøj pøj fra Susanne


  • #6   28. jul 2006 Jeg har også tidligere haft problemer med at Nemo slet ikke brød sig om børn. Det er heller ikke noget at sige til, fordi børn har ofte en meget truende måde at nærme sig hunden på, især børn der ikke har lært hvordan man skal gøre.

    Nemos problem med børn skyldtes også usikkerhed.
    Når han markerede sig irettesatte jeg ham selvfølgelig og sad han på armen eller skødet af mig kom han ned omgående. Dertil, og hvad jeg tror var det vigtigste af alt, var jeg ret så streng overfor de børn der absolut insisterede på at hilse på ham. De skulle sidde pænt på hug og med hånden frem og vente til han kom, ikke stirre ham i øjnene og ikke tage et eneste skridt frem imod ham. Han lagde mærke til at jeg havde fuld kontrol over situationen og ikke underkastede mig børnene (som man ofte gør for at vise høflighed) og derfor blev han mere og mere tryg ved det. Nu har han ingen problemer med børn, bortset fra når de løber lige imod ham, men vi tager et skridt ad gangen smiley

    Jeg mener ikke hunden skal finde sig i alt fra børn og jeg synes heller ikke altid hunden skal lære det ved at man stiller sig hårdt op imod den.
    Tit mærker hunden hvis du selv er usikker i en situation (f.eks. hvis du er nervøs fordi du ved hun vil blive sur) og vil derfor også reagere på det, den vil jo bare forsvare dig og sig selv. Hvis du ved at børnene er rolige og trygt kan lade din hund hilse på dem, så vær helt rolig og slap helt af, hvis der skulle ske noget griber du selvfølgelig ind, men indtil da skal du være helt rolig, for din hund mærker på dig hvis du tror der vil ske noget og så bliver den også nervøs.
    Når man har en usikker hund synes jeg ikke kun man skal vise hunden lederskab, men man skal også vise hunden at man har fuldt kontrol over de farer der lurer og at hunden trygt kan stole på at sker der noget skal du nok gribe ind omgående.

    Jeg er ikke adfærds noget som helst og dette er kun min mening og erfaring smiley

    Rigtig mange held og lykke til jer.


  • #7   29. jul 2006 Vanja: Det er også det vi nogenlunde forsøger. At være rolige og være sikre på, at børnene er rolige. Der er jo heller ikke noget, når de ikke kæler for hende. Så dasker hun bare rundt og er ligeglad med dem, så der må jo kunne rettes op på problemet på en eller anden måde :o)

    Michael: Det er det vi gør, altså viser vi er ledere, og der er bestemt ingen problemer mellem os. Kun når "fremmede" børn vil kæle for hende, så går det galt.

    Iben/Martin: Alle gæster bliver bedt om ignorere hende, specielt børn, skal ignorere hende, så det ikke helt der, at problemet ligger. Det er kun når de vil kæle for hende, også selvom hun kommer til dem, og det foregår i ro.


Kommentér på:
Usikkerhed til dominans?

x