{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
4.880 visninger | Oprettet:

Julie B
Julie B
Tilmeldt:
6. maj 2015
Følger: 1 Emner: 3 Svar: 15

Aflivning af gammel hund? {{forumTopicSubject}}

Jeg er kommet meget i tvivl om hvornår det er den rigtige tid at aflive vores gamle basset hound.
Hun bliver 10 år til november, men døjer lidt med alt..
Det sidste år er hun blevet væsentligt mere træt, halter på bagbenene når hun rejser sig for at gå, har begyndene dårlige tænder (har dog alle bisser endnu), og er blevet mere sur over for husets andre 4 hunde.
I gode perioder løber hun gerne et par minutter rundt og leger i haven med de andre hunde.. Men for 2 måneder siden oplevede vi for alvor at selv små gåture blev for meget (under 15 min i skridtgang).
Hun vader stadig glad rundt i huset, og lister gerne i køkkenet og tjekker os, når vi går i køleskabet. Hun løber også gerne en tur ud til havelågen (75 meter) og gør af postbuddet.
Men hun er øm i bentøjet, og orker ikke rigtigt noget mere. Andet end en godbid fra skuffen.
Sidste vinter var der vi for alvor fik set hende blive gammel og gigten plagede hendes trætte små ben.

Mit egentlige spørgsmål går på, om hun skal aflives nu, hvor hun egentlig har det okay, men er en træt og slidt gammel dame - med værdigheden i behold. Eller om det moralsk er forkert, og vi bør vente til hun har gennemgået alskens dyrlægeprøvelser, og måske får det alvorligt skidt?
Jeg elsker jo den gamle tøs, men tænker at det er mere værdigt at kunne gå og stå, når dyrlægen tager hendes sidste åndedrag. Men ved jo også godt at vi kunne forsøge os med en forlængelse af hendes liv på medicin. Jeg kommer helt klart i konflikt med hele familien, for hun er hele familiens elskede klummergøj, men er bare bange for at jeg så kun forlænger hende ind i lidelse..
Er det forkert at tage afsked før tid?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Aflivning af gammel hund?
  • #1   12. sep 2015 Om det er forkert at tage afsked FØR tid? I mine øjne, ja.
    Det må jo være op til dig der kender hunden.


  • #3   12. sep 2015 Uha, det er så ufatteligt svært at svare på hvornår det er det rette tidspunkt at sige farvel til en gammel hund. For det rette svar findes ikke. Ingen kan vide hvornår hun har sin sidste gode dag.
    For mig er det utroligt vigtigt at se godt på hunden, trives den generelt. Spiser den, virker den glad osv. osv. Jeg tager gerne de hensyn der skal tages til en gammel hund, men prøver også på at være realistisk omkring hvornår det er bedst (for hunden) at sige farvel.

    Hvis jeg stod i din situation, ville jeg starte med at tage en tur forbi dyrlægen. Få dem til at checke tænder og tage en blodprøve, så I kan se om hendes indre organer fungerer som de skal. Hvis dyrlægen vurderer at det ser ok ud (alderen taget i betragtning), så ville jeg tage en snak med dyrlægen omkring at give hende smertestillende medicin. Hvem ved, måske hun kan få et par rigtigt gode år endnu ?


  • Beanmor *
    Beanmor * Tilmeldt:
    okt 2012

    Følgere: 1 Hunde: 3 Svar: 225
    #4   12. sep 2015 I kender hunden bedst. Men hvis hun "kun" er plaget af gigt og dårlige bisser, så er dette jo noget som kan afhjælpes med gigtbehandling og en tandrensning. smiley

    Vi har selv en gammel hund på 15 år. Han har gigt i bagpartiet og er stort set døv, men med lidt smertestillende mod gigten, så er han stadigvæk glad, aktiv og utrolig legesyg. Men kommer der en dag, hvor han ikke mere er glad og har livsmod, så siger vi farvel - også selvom han som sådan ikke fejler noget.



  • #8   12. sep 2015 Det er virkelig et svært spørgsmål. Men hellere for tidligt end for sent. Hunde er gode til at skjule smerter..

    Får hun smertestillende ? Hvad er galt med hendes bagparti ? Er hun tjekket for det og behandlet for lidelsen ?

    Når hun reagerer negativt på jeres andre hunde, skal i passe mere på hende. Giv hende mere fred fra de andre hunde.



  • #9   12. sep 2015 Helt enig med Krumme.

    Vil langt hellere sende en hund herfra mens jeg stadig husker den som nogenlunde frisk, vi skylder vores hunde at få dem afsted med værdigheden i behold.

    Men det er jo skide svært at bedømme på nettet hvornår nok er nok, det må folk der kender hunden afgører


  • #11   12. sep 2015 Jeg mener det samme som Linda og Krumme

  • Julie B
    Julie B Tilmeldt:
    maj 2015

    Følger: 1 Emner: 3 Svar: 15
    #13   12. sep 2015 Mit dilemma er nok, at jeg syntes det er uværdigt at proppe hende med medicin, for at jeg kan få det bedre med hendes alderdom.
    Linda, ja hun halter meget grundet gigt (er undersøgt) og det bliver 100 gange værre, når vi når vinteren. Sidste vinter var en luftetur på gårdspladsen hvad hun magtede.
    Det er også derfor jeg tænker at nu er hun okay, men om 2-3 måneder vil hun være tvunget til at ligge foran brændeovnen 23,5 time i døgnet til det bliver forår igen. Altimens vi går lange ture i sneen med alle de andre. En begivenhed som hun jo altid har elsket og skattet højt, men som hun sidste år kun deltog i få gange og med efterfølgende mange dårlige dage.
    Hendes næse er god stadig, men øre og øjne svigter. Og ja, hun synes ikke altid at hvalpe/unghunde der styrter rundt er sjov.
    Elsker sg den hund, men har jo diskuteret det til ukendelighed med diverse eksperter (gennem mit job som dyrepasser). Og de fleste dyrlæger holder på, at vi (dyremennesker) ofte trækker stregen for sent..


  • #14   12. sep 2015 Du skriver flere gange at hun er OK nu, men samtidig skriver du, at hun har haltet et ÅR? Hunde halter ikke for sjov. Hvis ikke du vil smertedække din hund, jamen, så skal du helt sikkert aflive den. For mig er det ikke et værdigt liv, du beskriver, når du ikke har smertedækket hunden.



  • #16   12. sep 2015 Hvorfor er det uværdigt?
    Der findes tonsvis af kosttilskud, som har virkelig gode resultater på gigt.
    Det er sgu synd at lade hunden have smerter- og det har den, når den halter- bare fordi man har en eller anden ide om, at man ikke vil give medicin.


  • #17   12. sep 2015 Min veninde har lige fået aflivet sin gamle hund(13 år)af samme årsag som din, den havde fået svært ved at rejse sig og var generelt meget stiv i bentøjet(nogle dage værre end andre), han har altid levet for sine gåture og gjorde det i og for sig stadig, men kunne bare ikke holde til nogle særlig lange gåture, uden at han var smerte påvirket flere dage bagefter. Sidste vinter var hård ved ham og da han jo ikke havde fået det bedre henover sommerhalvåret, kunne hun kun gisne om for hård og uværdig denne vinter ville blive for ham og det ville hun simpelthen ikke byde ham selvom det var en hård beslutning at tage. Han døjede også meget med hans mave og var begyndt at få en grålig hinde på det ene øje. Så beslutning blev at give ham en værdig afsked, hvor han ikke havde mistet al livsglæde endnu.
    Når hunden ændre markant adfærd og bliver mere sur, så er der en grund til det og det er sandsynligvis fordi hun har rigtig ondt. Hvis du ikke vælger ikke at aflive hende, hvilket jeg i denne situation syntes er den bedste beslutning, så skylder du hende den hel store dyrlæge undersøgelse hvor hun også kommer i narkose og får kigget på tænderne, men når hun er så gigt plaget syntes jeg måske at det er en egoistisk beslutning, at tage hende igennem sådan et forløb.


  • #18   12. sep 2015 Jeg kommer altså sådan til at tænke på, at du skriver at hun ikke rigtig kan gå tur, hverken sommer eller vinter. En hund, der hverken går tur eller leger med de andre, bliver ikke motioneret. Og den bliver federe.
    De andre har sagt meget af det, jeg tænker. Så ingen grund til at gentage. Men jeg synes heller ikke det er værdigt for en hund, hvis den bare bliver federe og federe - og det kan give anledning til en del smerte.
    Ret mig endelig, hvis jeg har misforstået det. Men jeg synes der kommer et punkt, hvor man også skal tænke på, hvad det gør ved hunden hvis den slet ikke kan klare at blive motioneret smiley


  • #19   12. sep 2015 Prøv at give din hund flydende glucosamin,det begyndte vi på med vores gamle hund,da hun var aflivningstruet i vinteren 12/13,der kom virkelig fart på hende, at hun blev aflivet for 10 dage siden af andre årsager i en alder af 12 år 4 mdr,er så noget andet..


  • Julie B
    Julie B Tilmeldt:
    maj 2015

    Følger: 1 Emner: 3 Svar: 15
    #24   12. sep 2015 Jeg tror jeg gennem opslaget har fået mit svar nu.
    Vi kontakter dyrlægen mandag, med henblik på aflivning herhjemme. Og indtil dagen kommer, er jeg klar på at give hende det der skal til af optimerende produkter. Men hun skal ikke være her vinteren over. For det er uværdigt at skulle være på alt muligt medicin, der langsomt æder hende op indefra (jo tak, har været med til at obducere dyr der har været på medicin længere tid, og organerne tager STOR skade).
    Det gør ondt at pakke bilen med de andre hunde hver weekend og kører ud i det fri, og efterlade hende herhjemme. Og ben og ryg bliver ikke bedre fra nu af, kun dårligere.
    Men tak for alle input.
    (Billede fra sidste vinter, med hendes bedste ven)


    profilbillede
  • #26   12. sep 2015 Jeg har problemer med at give en hund smertestillende , hvis det er det der skal til for den fungerer dagligt.

    Min gamle tøs var på previcox i mange år, der var ingen problemer med det middel


  • #29   12. sep 2015 Kosttilskud kan gøre den STORE forskel.. Canosan Fks ... Gigtmedicin er også værd at prøve..

  • #30   12. sep 2015 Tænker også at Rene mangler et ikke og hvis han gør det, ja så er jeg enig med ham. At give Laika en enkelt lille Previcox hver måned når det er den der sørger for at hun er ikke 90 procent kørende, men 110 procent kørende, ja så har jeg ingen problemer med det.
    Jeg og dyrlægen holder øje med organer osv. Men indtil videre ligner alle prøver noget fra en unghund og ikke en gammel hund på 10,5 år.


  • #32   12. sep 2015 Den store profil af blodprøver. Den der viser ALT smiley I starten tjekkede vi ikke ofte, bare når vi alligevel lige syntes det passede ind. Nu lidt oftere, men stadig intet fast. Mere fordi hun er kun bliver ældre.

  • #34   12. sep 2015 Nej det er jo fint nok starten af at holde øje med hvordan hun reagere på det smiley Jeg tror det er 10 måneder siden Laika sidst fik taget, men hun skal vaccineres her inden længe så der tager vi igen.

  • #35   12. sep 2015 Alle mine gamle hunde har været på prednisolon(det var hvad der fandtes dengang) de sidste år af deres liv. Det har jeg intet problem haft med. Men jeg har været fuldt ud klar over risikoen for at organerne stod af en dag (hvilket er sket for langt de fleste af dem). Men de har haft et godt liv så længe.

    Men du skal gøre hvad du finder bedst for hunden og familien. Der er kun en der kan atge den beslutning og det er dig.


  • #36   12. sep 2015 Jeg fik lavet blodprofil på Nova en gang om året. Hun fejlede ingenting.

  • #37   12. sep 2015 Ja der mangler et "ikke" smiley

    Tror Fie var på pillerne i små 5 år , og prøverne som blev taget hvert år , var helt fine.

    Det var så ikke det hun fik smertestillende for, der gjorde at hun blev aflivet


  • #40   12. sep 2015 Mette... Prednisolon. Mod gigt smerter eller hvad?

  • #41   12. sep 2015 Prednisolon mod alle smerter (men primært gigtsmerter). Dengang brugte man prednisolon mod alt.

  • #44   12. sep 2015 Tak Mette ..er det bedre end gigtmedicin ? Freja har fået medicin i godt 3 år..
    Der har aldrig været noget..hun har tålt det hele.
    Hvis det var min basset, ville jeg give kosttilskud en chance..det virker gerne inden for 3 uger..


  • #45   12. sep 2015 Prednisolon giver ofte rigtig mange bivirkninger og skal efter min mening kun bruges i korte perioder eller hvis man ved hunden har måske et halvt år tilbage....

  • #46   12. sep 2015 Isabelle: Må jeg foreslå at du køber en babymadras af memoryfoame istedet for en decideret hundemadras. Man kan få dem billigt på DBA.

  • #47   12. sep 2015 jamen, mine tøser får Hills J/D og grønlæbet musling og har ikke brug for andet. Det har været mine hunde før i tiden. Dengang "fandtes" al den viden man har idag jo ikke.

  • #49   12. sep 2015 hjælper det ikke at beklæde den med et gammelt tæppe?

  • #51   12. sep 2015 du kan også starte med en rullemadras af memoryfoame. Sådan en startede jeg med.

  • #52   12. sep 2015 Eller et tæppe fra back on track, det havde Fie , hun gad nemlig heller ikke puder osv, men tæppet søgte hun

  • #54   12. sep 2015 Og så DBA eller jysk

  • #56   12. sep 2015 Cf det er en Basset ikke en beagle

  • #58   12. sep 2015 Bland du dig bare.. retter bare facts.

  • #59   12. sep 2015 Kan se du har taget en beslutning, og det lyder til at være den rigtige. Vores gamle Jack russel blanding på 13,5 blev aflivet i februar. Efter min mening et halvt år for sent. Han havde også gigt, dårlige tænder, nedsat syn og hørelse, fik medicin for gigten mm. Selvom han var frisk og kunne suse rundt på marken, blev han ret sær på sine ældre dage, virkede nærmest dement og begyndte at blive aggressiv overfor de andre hunde. Det var tydeligt at han ikke havde det godt længere, men min mor havde rigtig svært ved at få taget beslutningen. En lørdag formiddag ringede hun pludselig og sagde til mig at nu var det nu, og om jeg ville med. Han havde fået det ekstremt dårligt så vi måtte haste til dyrlægen med en syg og stresset hund smiley Det var bare ikke sjovt og ikke fair overfor ham. Vi havde ellers snakket om en fredelig aflivning i hjemmet.
    Så jeg ser også langt hellere at hunden får en værdig afslutning, end at man trækker den til den slet ikke kan noget som helst mere og skal ende sit liv i smerter og stress. Det ville jeg også ønske for mig selv, hvis jeg kunne.
    Men hold nu k.... hvor er det bare forfærdeligt hårdt altså!!


  • #60   12. sep 2015 Jeg havde ikke aflivet uden at prøve diverse tilskud først. Ofte kan det gøre en rigtig stor forskel.

  • #61   12. sep 2015 TS jeg havde nok også valgt at aflive hunden hvis det var mig. Det er ingen skam at give et dyr fred der tydeligvis ikke har det godt. MÅSKE kan alt muligt hjælpe. Måske ikke. Men der er ingen grund til at trække pinen ud for dyret. Og det kan man altså godt komme til hvis man "fodrer" med smertestillende, for hvornår er det ikke længere nok? Nej. Følg du bare din mavefornemmelse og lad ikke HG give dig dårlig samvittighed. Det er kun dig der kender din hund.

  • #62   12. sep 2015 Hvordan kan det være uværdigt at give en hund smertestillende ?? Det er mere uværdigt at lade være !

    Jeg forstår at det måske kan være en svær hurdle at komme igennem at give smertestillende dagligt. Men er i hundens interesse at have færrest mulige smerter livet igennem.. Så hellere have et kortere liv pga. ødelagte organer..




  • Beanmor *
    Beanmor * Tilmeldt:
    okt 2012

    Følgere: 1 Hunde: 3 Svar: 225
    #64   12. sep 2015 Jeg har godt nok heller ingen problemer med, at give min gamle dreng lidt smertestillende hver dag. Hvis der ikke kommer andet sygdom til ham, så er jeg sikker på at han får et par gode år endnu, med hjælp fra det smertestillende. smiley

    Så vil jeg også lige slå et slag for at holde sin gamle hund igang, så ikke den bare falder hen i sofaen. Bevægelse hver dag, så den kan få gang i kroppen. Og lidt arbejde til næse og hjerne. smiley






  • #65   12. sep 2015 Når hunden er så dårlig at den i lang tid ikke en gang kan holde til at gå en lille bitte tur, så syntes jeg ærligtalt at det er synd at forsøge at starte op på alt muligt som for det første vil tage tid før det begynder at virke hvis det overhovedet vil virke i dette stadie. Dertil komme de dårlige tænder og dens race som ikke er kendt for at være den sundeste eller mest anatomisk korrekt bygget.
    Jeg havde bestemt givet den hun fred og så kan man en anden gang overveje at starte op med diverse tilskud noget tidligere i forløbet.


  • #67   12. sep 2015 når de så ikke kan smertedækkes længere, ikke kan rejse sig eller lign. SÅ ville jeg gå den hårde vej, ikke før.

    Når det først er kommet så vidt så er det altså, efter min egen personlige mening, alt for sent. Hvis hunde er mestre i at skjule smerte, som vi jo ret tit hører her inde, så har den jo også haft ondt et godt stykke tid inden den viser det.


  • #69   12. sep 2015 Der skulle ikke stå at give Laika en Previcox hver måned men hver MORGEN. Ups smiley

    Min dyrlæge er MEGET imod brugen af Prednisolon.


  • #70   12. sep 2015 Og så vil jeg lige gøre opmærksom på at det ikke kan måles i længden af gåturene. Laika kan og skal ikke gå langt, men hun er så også en hund der er nem at kører træt. En lille snusetur og hun er glad, træt og tilfreds.
    Man kan ikke altid sige "Den dag min hund ikke kan gå 5 km der skal den aflives for så er det ikke værdigt længere."


  • #71   12. sep 2015 Tøserne her i huset er nu 7 og 10 år. De går fint 1 time enten i line i skoven eller løs på marken. Men de er også trætte efter nogle dage med minimum 1 time hver dag. Ingen smerter, heller ikke Lotus med hendes knæopererede ben. De hopper glade op i bilen både ud og hjem (og jeg har høj bagkant på bilen). Og så kommer de i svømmehallen 1 gang om ugen til stor fornøjelse for dem (jeg kunne godt bruge LIDT mindre begejstring).

  • #72   12. sep 2015 Nu som... Nej det kan man nemlig ikke. Freja går en lille tur om morgenen på ca 15 min .. VI bor i skoven så der bliver også fundet pinde osv.. Og hun går i sit eget stille tempo.. Om eftermiddagen kører hun måske med i bilen hvis jeg skal handle ,hvilket hun elsker.. Stiger ud et sted, og går en lille snusetur..for 3 år siden kunne hun dårligt gå. Så gav jeg hende j/d og kosttilskud.aå var hun på igen. Vi leger om aftenen med bold (triller) hvor hun er helt oppe og køre.. Gemmer ting hun skal finde osv..
    Mener bestemt jeg både kan se og mærke når hun ikke vil livet mere.


  • #77   14. sep 2015 Det er cyanid der er i de sten. Men stenene er kun giftige hvis hunden får bidt hul i dem.

  • #79   14. sep 2015 Reklame i forum er ikke OK.

  • #88   14. sep 2015 Hids dig da lige op engang..

  • #93   14. sep 2015 Xylitol er et sukkerstof.

  • #95   14. sep 2015 DET er det, men så vidt jeg ved er er ikke Xylitol i frugtsten?

  • #108   15. sep 2015 Rhodondroner er giftige for hunde, men det har på ingen måde afholdt min hvalp fra at have udråbt sig selv til busk beskærer, hvilket har resulteret i at min bede nu er blevet hegnet ind. Mest i tilfælde af at hun skulle finde på at ligge og gnaske i det hun bed af og så også fordi jeg er glad for mine rhodondroner smiley

  • Julie B
    Julie B Tilmeldt:
    maj 2015

    Følger: 1 Emner: 3 Svar: 15
    #111   28. sep 2015 Update på bassethounden (der startede tråden)

    Vi gik til Dr. Dyr d.15- for at få taget nogle blodprøver og alment sundhedstjek. 1 1/2 dag tidligere var hun begyndt at bløde (løbetid). Dyrlægen kunne godt se hun var besværet i ben og ryg og vi aftalte at forsøge smertedækning 1 uge og så en lang tlfsamtale om videre forløb. Men da hun kom ned fra briksen opdagede vi noget klumpet blod fra hende.
    En hurtig scanning og øv! Livmoderbetændelse og rigtig meget af det. Vi aftalte at da den var åben, ville vi give det 2 døgn til blodprøvesvarene kom retur, og så snakke sammen om videre forløb der (forløb=operation)
    Desværre var prøverne alt for dårlige, og han sagde vi kunne forsøge operation, men hans vurdering var, at det aldrig ville ende rigtig godt.
    I fredags blev vores lille skat aflivet. Hun var glad til det sidste, men var også på massive mængder pencillin og smertestillende.

    Vi kunne ikke have haft reddet hende, da hun med brok, dårlig lever og i forvejen nedsat bevægelighed med stor sandsynlighed havde fået rigtigt mange komplikationer ved operation. Ingen af os havde nogensinde drømt om at det skulle ske på denne måde, med slem sygdom.

    Vores verden bliver aldrig helt den samme uden hende, men hun fik en værdig afsked. Med os og alle de andre hunde til at følge hende over på den anden side. Her i stuen, midt i solen der hvor hun allerhelst lå og hygge.

    Verdens bedste hund er ikke i vores verden mere smiley


  • #112   28. sep 2015 Tak for update, det lyder som om at det var den rette beslutning at give hende fred.

  • #113   28. sep 2015 Åh, det er jeg ked af at høre smiley Men det lyder til at hun kom herfra mens det var trygt og godt. Kram til jeres familie!

Kommentér på:
Aflivning af gammel hund?

Annonce