{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
4.601 visninger | Oprettet:

Er vi gode nok til at sige farvel ? {{forumTopicSubject}}

Hvor langt går vi "for" vores hundes skyld i forsøget på at holde dem i live / forlænge deres liv ?
Hvornår er det i grunden for vores egen skyld, og blot fordi vi ikke kan sige farvel ?
Hvor meget medicin skal vores hunde leve på, for at være nogenlunde smertedækkede - og er det OK at lade dem leve på det. Alt medicin har jo bivirkninger.
Hvor godt har en hund det, når den ikke spæner rundt som den kunne engang ? Er det alder ? Er det sygdom ? Gigt, etc ?

Jeg ser hunde ind imellem - heldigvis ikke ret tit - hvor JEG tænker at de skulle have sagt farvel noget tidligere.
Men ejerne siger "jamen den spiser og er glad ..." - og så tænker jeg, skal den først aflives, når den ikke æder mere og er ked af det ?

Hvor mange operationer skal hunden underlægges ?

Jeg har ikke svaret - synes det er svært og man kan bare ikke råde folk til at tage den "rette" beslutning i det spørgsmål.

Men jeg synes godt nok, at jeg ind imellem læser tråde hvor jeg ihvertfald tænker "så sig dog farvel til den hund" .. og hvor andre kommer med råd om tilskud, medicin, fodring osv ...

Er det en forbandelse for vores hunde, at vi er blevet så gode til at holde liv i dem ?
Jeg ved, fra da jeg tog min uddannelse og var i praktik på et plejehjem, at ikke alle gamle mennesker synes det er fedt at skulle blive ved med at være her.
Har vores hunde det mon på samme måde ?

Bare lidt tanker på en overskyet dag - og en intens glæde over at min hund endnu er ung og ingen problemer har med at leve, helt uden tilsætning.


Kommentarer på:  Er vi gode nok til at sige farvel ?
  • #1   17. jul 2018 Enig med det du skriver.
    - Har desværre også set få hunde, som blev holdt i live længere end hvad godt er.

    Personligt, vil jeg ikke holde min tøs i live for enhver pris, hvis hun engang får smerter, og skal have en masse medicin er det tiden hun skal væk herfra.


  • #5   17. jul 2018 Jeg indrømmer, at jeg selv er blevet i tvivl på det sidste.
    Jeg har altid været "god" til at sige farvel til mine hunde på det rette tidspunkt, synes jeg. Og har aldrig været i tvivl om, hvornår det var.

    Nu står jeg så med Lanka, der har nedsat hørelse, og nedsat nyrefunktion. Ikke noget, der på nogen måde påvirker hendes livskvalitet. Men indenfor de seneste uger, er hun også blevet dårligere gående. I et omfang, så jeg faktisk selv var helt klar til at sige farvel.

    Dyrlægen mente dog ikke, det var tid. Der er stadig SÅ meget livsvilje, gejst, temperament og liv i hendes øjne og hendes adfærd (og det kan jeg også sagtens selv se)
    Hun er smertedækket, og da det mere er nerveforbindelser, der "svigter", end det er gigt, så er der i det hele taget ikke så mange smerter inde over.

    Så lige nu får hun lov til at fortsætte.
    Smertefri og med masser af livsglæde og livsvilje.
    Men det er virkelig på lånt tid, for JEG har det ikke godt med hendes gangmønster, selvom hun ikke har det slukkede blik, som ofte følger med - og så hjælper det lidt, at hun stadig uden problemer tager en spurt hen over græsplænen, for at skælde ud på nabohundene, når de har gøet for længe... smiley


  • #8   17. jul 2018 Vi har jo lige været turen igennem med Coffey.
    Det er SÅ svært at vurdere når alt man står med er en prognose.

    Vi har valgt behandling denne gang og der har jeg det godt med, udfaldet af behandlingen er fint. Men det var der jo ingen garanti for før...

    Jeg tror ikke jeg kan sige noget som helst entydigt om det.


  • #15   17. jul 2018 Jeg tror egentligt at LANGT de fleste vil være enige i, at hunden ikke skal leve kun for vores skyld, og at den skal herfra inden den mister al livskvalitet. Problemet er nok, at vi ser så forskelligt på, hvornår en hund ikke længere har livskvalitet.
    Jeg vil i hvert fald, som mange andre, sige at min hund ikke skal leve for min skyld alene. Når jeg synes livskvaliteten er for nedadgående, så er det farvel - og helst i han ligefrem har det dårligt.

    Og min ikke det var en god idé for trådene skyld ikke at tale ændres specifikke tilfælde frem?


  • #17   17. jul 2018 Min holdning til emnet er klar og måske kendt af nogle herinde. Jeg ville ikke kunne leve med at påføre mit kæreste eje unødig smerte, ubehag og ydmygelser blot for min skyld. Kan andre, og det kan de tilsyneladende, så skal de bare slå sig løs og satse på, at der ikke kommer fremtidige samvittighedskvaler.

  • #20   17. jul 2018 Bodil - der er nu masser af dyrlæger der sagtens kan føres en ordentlig samtale om den slags med. Jeg har haft flere dyrlæger til både hest og hund, som var ret klare i spyttet med den slags. Jo hvis man insisterede på at alt skulle prøves, så ville de da gøre det, men man kan i reglen godt fortælle dyrlægen, hvad ens holdning er, og så rådgiver de ud fra det.

  • #22   17. jul 2018 Jeg er lykkelig for at jeg har mennesker i min omgangskreds som jeg ved vil fortælle mig hvis jeg går for langt. For jeg er bange for at jeg godt kunne finde på det - på trods af, at jeg synes jeg er rigtig godt til at se det på andre folks hunde og jeg tror også jeg vil kunne se når tiden er der til hund nr 2 i min flok. Men min ældste tæve? Hende er jeg sikker på, at jeg ville gå for langt for... Så er det rart at vide, at jeg har folk der vil tage fat i mig og sige STOP

  • #31   17. jul 2018 Ja, jeg synes mange er for dårlige til at sige farvel inden det bliver for smertefuldt og uværdigt for hunden.
    Og jeg synes vi er blevet alt for gode til at holde liv i alt.


  • #32   17. jul 2018 Jeg er meget dygtig til at se hvornår andres hunde skal aflives. Jeg er benhård og ville helt sikkert ikke lade det komme så vidt med min egen hund.
    Indtil det sker. Jeg fik aflivet to hunde sidste år. Den ene fik histocytisk sarkom, en meget aggressiv kræftform. Fra første symptom til aflivning gik der 14 dage og det var som det skulle være.
    Den anden var næsten 14 år og ikke syg, bare gammel. De sidste uger sov hun meget og til sidst gik hun også lidt dårligt. Jeg udskød at gå til dyrlægen med hendes ryg og få tjekket hendes hjerte, da jeg godt vidste hvad det sikkert ville ende med. Hun skulle nok have været herfra 1-2 uger før hun kom det.
    Jeg øver mig og jeg har alle mulige regler om hvad hunden skal kunne for at blive ved med at leve. For min whippet var det fx når hun ikke længere kunne galopere i fuld fart over marken. Ikke i timer dagligt, bare lige sådan en kort sprinter-tur ind imellem. Det overholdt jeg ikke helt.


  • #33   17. jul 2018 Personligt er jeg meget afklaret med hvornår jeg siger farvel til mine hunde. Jeg vil ikke have en hund, der skal have medicin dagligt for at have et normalt hundeliv.
    Det har jeg haft en gang og det gør jeg ikke igen. Det var ikke selve det med pillen jeg havde et problem med. Det var det faktum at jeg ALTID, hver evig eneste dag tænkte på
    om det var idag at fx bivirkningerne oversteg virkningen, om det var i dag at det holdt op med at virke og det var idag jeg skulle sige farvel. Det synes jeg ikke at jeg vil byde hverken mine hunde eller mig selv igen. Egoistisk, kynisk ? Ja, måske, men en død hund har hverken smerter, angst eller ubehag. Og ja, selvfølgelig gør det ondt at sige farvel og man føler sig lidt som en bøddel. Jeg synes man skylder sin hund en værdig afslutning. Den skal ikke nå at rende rundt med smerter i længere tid (og en uge er faktisk 'længere tid' i min verden). Mine hunde bliver normalvis gamle og bliver aflivet når de er mætte af dage. Men det får ikke lov at blive totalt mimrende og senile oldinge, der nærmest ikke kan bevæge sig rundt mere hos mig. De kommer herfra inden de for alvor får alderdomsrelatede dårligdomme.
    Nu er der jo så sket det at Perles nyrer ikke er i super topform mere. Vi har hele tiden vist at den dag ville komme fordi leptospirosen gav hende en lille nyreskade. Hun får nyreskånekost og lidt kogt kylling som godbidder og det fungere OK. Og der er intet at mærke på hende; hun er stadig evigglad, hoppende, aktiv osv. Den dag hun begynder at vise tegn på at diætkosten ikke er nok så siger vi farvel (typisk vil en nyresyg hund gå fra foderet pga kvalme og den vil begynde at urinere hyppigt). Hun er min skønne, smukke, vilde, glade, kærlige, aktive sofapude og træningskammerat. Hun skal dælme ikke rende rundt og have det skidt og skulle have medicin dagligt for at have det tåleligt.
    Det var det samme med min Stormy, der fik knoglekræft: Min kanonkugle skulle da ikke have et liv på tre ben og dagligt smertestillende. Det ville jeg da ikke kunne bære at byde ham.
    Som svar på spørgsmålet i det oprindelige indlæg. JO, vi er blevet alt for dårlige til at sige farvel til vores hunde i tide. Jeg har i mit liv set alt for mange hunde der for længst skulle have haft fred. Det får bare en smertestillende pille hver morgen og så er de 'kørende' og det kan de være i mange år uden at ejeren opdager at livsgnisten for længst er slukket.
    Ja, den ser glad ud og den spiser sin mad. Men en hund skal dælme også være dårlig før den holder op med at logre med halen....


  • #34   17. jul 2018 Jeg undres gang på gang herinde over, at folk ikke stopper i tide. Jeg forstår ikke folk vil være det bekendt over for sine dyr. Jeg vil faktisk sige, man svigter sine dyr. Jeg forstår heller ikke, at man som ejer sætter andre til at sige stop. Det er ikke veninder, dyrlæger eller andre, der skal tage ansvar for andre menneskers dyr.

    Jeg går ind for behandlinger og tilskud, men jeg ved dælme godt, hvornår den slags ikke er nok til mine dyr. Jeg tog konsekvensen i sidste måned, og slukkede for en af mine hunde. Den hund ville med garanti være blevet holdt i live af rigtig mange herinde.







  • #35   17. jul 2018 Jeg er total enig med Martine, samt mange andre i den her tråd.
    Alt for mange hundeejere holder i live bare fordi man kan.

    I min verden har det at man holder i live for enhver pris intet med kærlighed til dyret at gøre. Det er ene og alene egoisme. Man holder ikke i live for dyrets skyld, men for sin egen.
    Hvis man virkelig elsker, så må man også give slip, for man ønsker vel kun det bedste for sin hund, og lade den leve med smerter hver dag, det er ikke det bedste for hunden.

    Når man spørger ejerne til de hunde, som konstant er på smertestillende, så påstår de hårdnakket, at hunden ikke har smerter den er dækket ind.
    Gad vide, om disse mennesker virkelig mener det, eller om det er noget de bilder dem selv ind for at de ikke skal have dårlig samvittighed, for man kan ikke smertedække helt.
    Det undrer mig meget, at man kan smertedække en hund 1005, men at man ikke er i stand til at smertedække et menneske på samme måde. Det burde endda være nemmere at smertedække et menneske, da vi trods alt kan tale og fortælle hvordan vi har det.

    Trist for mig at jeg er et menneske og ikke en hund, for jeg kan ikke smertedækkes helt, jeg har smerter konstant, nogle dage værre end andre, men smerterne er der konstant og de har indflydelse på mit liv. Man kan lære at leve med smerter, hvilket jeg selvfølgelig har gjort, og det samme gælder for dyrene. De har smerter, men har lært at leve med dem.

    Jeg har lige været igennem turen med Taliban. På fredag er det 8 uger siden at hun fik fred og jeg græder stadig over hende. Jeg savner den lille hund så utrolig meget at det gør ondt. Hun havde rørt mit hjerte et sted, hvor ingen af mine andre hunde nogensinde har været.
    Det havde ikke været nødvendig at aflive hende, hun kunne nok være kommet sig, men til hvilket liv ?
    Et liv med en masse begrænsninger, ubehag og bivirkninger af medicin, som hun ikke fungerede særlig godt på.
    Skulle jeg tilbyde et levende væsen som jeg elsker sådan et liv ?
    Nej aldrig, det havde været ren og skær egoisme.


    Nicole, sorry, men jeg har også liket de indlæg, hvor der er nogen der mener at din hund burde aflives, hvilket jeg også skrev i din egen tråd.
    Du holder på, at du/man kan smertedække en hund.
    Hvor ved du det fra ? Fordi hunden holder op med at halte er det jo ikke ensbetydende med at den ikke mere har smerter ?
    Og hvorfor kan man smertedække en hund, hvis ikke man kan med et menneske ?



  • #38   17. jul 2018 Jeg har intet som helst imod at give en hund permanent smertestillende.
    Min vurdering handler udelukkende om hvorvidt hunden har det så godt at den kan leve et fornuftigt hundeliv med kvalitet i.

    Jeg ved ikke om hunden er smertedækket, det er rent gæt.
    Men jeg kan godt se om den har livskvalitet eller ej.
    Har den det, ser jeg ingen grund til at aflive.


  • #39   17. jul 2018 Her er jeg den hårde i familien/omgangskredsen der siger nu er det nok, hunden /katten/whatever dyr skal have fred.
    Nogen tager det fint andre knap så pænt, men jeg vil ikke stiltiende se på at et dyr ikke har det godt, det har ind imellem ført til hidsige diskutioner og ikke at tale sammen i en periode. Andre gange har det medført at jeg er hende der kommer til at følge dyret til dyrlæge den sidste gang.

    Det er bestemt ikke fedt, og helt ærligt så ville jeg gerne være fri for det , ville ønske at de selv kunne se hvornår det er tid og lade sin bedste ven sove stille ind.
    Der hvor jeg oftes ser det går galt er når noget kommer snigende over tid, så kan det nogen gange være svært for dem der er helt tæt på at se hvor store forandringer der er kommet for de har desværre stille og roligt vænnet sig til at hunden sover længe , ikke går så lange ture, ikke står klar når madskålen bliver fyldt.

    Så generelt nej så synes jeg ikke vi er gode til at sige farvel i tide, selv for jeg skyld for at være for hurtigt til at aflive , men for mig hedder det hellere ½ år for tidligt end 3 dage for sent, større operationer hvor det kræver langvarig måske smertefuld genoptræning bliver valgt fra her


  • #40   17. jul 2018 Det er nogle vigtige tanker og her ovenpå Diablos to hofte operationer har jeg tit tænkt det.

    Få første gik af led, skulle han bare opereres, jeg var ikke klar til at sige farvel. Dyrlægerne var heldigvis dem der foreslog operation og med forventning om godt resultat.

    Anden gang, og altså på den anden hofte for tre måneder siden, var jeg meget mere i tvivl. For ville han kunne fungere, ville han være smertefri, ville hans livskvalitet være intakt, og han er jo altså 9 år. Men efter en snak med dyrlægen, blev beslutningen taget og han blev opereret.

    Der gik ikke mange øjeblikke fra han var opereret til jeg kunne mærke, det var helt rigtigt, og nu, lever han sit liv som for et år siden, før nogen af operationerne. Han hopper, løber og springer og viser ingen tegn på smerter eller begrænsninger.
    Og det skulle man altså ikke tro med de ikke-eksisterende hofter

    Men det har gjort at jeg set anderledes på mine hunde. Hvad er livskvalitet og -glæde for dem? Og at det er det ultimativt vigtigste.

    Jeg har også lært, at jeg vil gøre meget mere for dem end jeg troede, men også at jeg ikke vil gøre hvad som helst, bare for at beholde dem.



    profilbillede
  • #41   17. jul 2018 Interessante indlæg fra jer allesammen - tak smiley

    Ingen har jo det "rigtige" svar, vi vurderer individuelt - jeg kan bare i stilhed, for det ER et emne man skal være lidt varsom med at kommentere på, tænke mit over nogle af de tråde / indlæg, der ind imellem kommer.



  • #42   17. jul 2018 Mon ikke sundhedsforsikringerne også spiller en lille smule ind her ?
    Jeg er ret sikker på, at der var langt flere hunde der blev aflivet i stedet for at blive trukket gennem for hunden uværdige behandlinger.
    For skal ejeren selv hive 28.000 kr op af lommen, så ville chancen for at Fido blev aflivet nok være større.


  • #44   17. jul 2018 Her min Iroc - 2 timer før den sidste tur til dyrlægen - jeg savner ham sindssygt, men når jeg ser på billedet bliver jeg alligevel glad.
    Han havde stadig "sit blik" - og jeg tror han kom herfra på det rigtige tidspunkt smiley


    profilbillede
  • #46   17. jul 2018 Nogen gange så Ja, så trækker folk den alt for langt!



    Jeg står selv med en hund på næsten 12 år.

    Hun er frisk, vil gerne gå tur og træne men hun kan ikke så længe mere - det er klart. Jeg synes hun har livskvalitet.

    Hun har netop været ved dyrlægen til årlig tjek. Hun synes hun havde det godt og der var masser af livskvalitet.
    Dog kunne hun mærke stivhed i led og det er jo nok slidgigt.

    En 14 dage efter det tjek træder hun forkert og halter lidt. Jeg kørte til dyrlægen.

    Hun foreslog at vi prøvede smertestillende i en uge fordi der ingen skade var at se og det nok bare var det lille vrid hun fik. Og så kunne vi i samme omgange se om hun også ændrede adfærd.
    Hvis hun livede op og blev anderledes frisk, så var det jo et tegn på smerter i det daglige. Og det skulle hun ikke gå med !

    Og hvis der ingen ændring var foreslog hun tilskud til at passe på led.

    Men der var ingen ændring på smertestillende. Samme hund. Samme glimt i øjet. (Heldigvis)

    Så nu skal hun på tilskud.

    Men jeg frygter også at jeg måske ikke kan se når det ikke længere er godt. At være blind af bare følelser.
    Men jeg håber jeg er opmærksom og tager den beslutning når det er bedst for hende.

    Jeg gjorde det for min rottweiler.
    Aggressiv lymfekræft. 4 år gammel. Ingen helbredelse men kunne livs forlænge 6-12 måneder med kemo.
    Men NEJ!! Vi tog 3 dage med fest mens hun stadig havde det godt og så var det på gensyn.


  • #47   17. jul 2018 Anni

    Det tror jeg helt sikkert.

    Men vi kastede alligevel de mange tusind efter Diablo, selvom vi ingen forsikring havde.

    Jeg føler mig tosset når jeg tænker over det, men når jeg kigger på ham, er det hver en krone værd


  • #48   17. jul 2018 Jeg synes det er et svært emne, men jeg er helt enig med mange af jer, og jeg synes det er vigtigt at tænke over, også selvom man ikke står i situationen.

    Jeg vurdere det i situationen, ved Vaks ventede vi 1 nat for længe, set i bakspejlet skulle vi have sagt farvel og på gensyn om fredagen og ikke ventet til mandag morgen, men hele weekenden var han ok lige indtil natten til mandag. Det gik pludselig meget stærkt. Så til en anden gang har jeg nu den erfaring at trække på, og Vaks var glad da han faldt i søvn den mandag.

    Jeg vil og kan ikke holde mine i live for alt, og jeg kommer aldrig til at gøre det for min skyld. Jeg ved heldigvis at når jeg kommer til en dag hvor jeg skal tage et svært valg, har jeg gode dyrlæger, min kæreste og min familie til at snakke tingene igennem med og på den måde være sikker i mit valg, og ikke mindst hg. Jeg er sikker på at jeg nok skal tage det rigtige valg, men det er rart at vide at jeg har folk der vil fortælle mig sandheden også selvom den måske gør ondt og som vil sige hvis jeg overser noget, for det synes jeg også man som hundeejer kan ubevidst, nogle gange er det nemmere at se udefra og det er svært som ejer. Så selvom de er 100% mit ansvar og det er mig der skal tage valgene, så sætter jeg så stor pris på at have nogen jeg kan snakke med og som jeg ved vil hjælpe mig på rette vej.


  • #49   17. jul 2018 Hm, det er et godt - og svært - spørgsmål. Mange har nok svært ved at sige farvel, selvom de mener, at de godt ved, hvornår det er tid - og det er, når livsglæden ikke er der mere. Og her er der nok forskellige meninger om, hvad livsglæde er.

    Jeg har selv måtte sige farvel til en 7 måneder gammel hund, der over tre dage blev dødsyg. Her var jeg slet ikke i tvivl om, at diverse operationer/behandlinger ikke var svaret, og det var dyrlægen enig i. Og selvom det har været det hårdeste nogensinde, er jeg her tre år senere ikke i tvivl om, at det var den rigtige beslutning.

    Det, det nok gør det svært, er når det kommer snigende. Ingen kan lide at lege “bøddel”, og der er så mange følelser forbundet til de firbenede kræ, at man nok ønsker at forlænge den relation, man har - men ja, det er nok nogle gange svært at se, for hvis skyld man holder hunden i live for.

    Nå, det var mine tanker til emnet sådan lige on top of my head.


  • #51   17. jul 2018 Jeg har for nyligt overvejet at oprette en tråd nøjagtig magen til.

    Når jeg tænker på min egen operation og de efterfølgende smerter, så ved jeg godt, hvad jeg ville foretrække. Jeg ville ikke byde min hund det.


  • #55   17. jul 2018 Jeg er enig med CH.

    Jeg har dog en aftale med min dyrlæge om, at han skal melde ud, hvis det er tid, og jeg ikke selv har opdaget det.
    Ved Kia gik der 9 dage fra første tydelige sygdomssymptomer, til vi havde en terminal diagnose, og hun blev aflivet.
    Hun hoppede selv ind i halsbåndet, da hun så det, vimsede glad ud til bilen, hoppede ind i den, "snakkede" hele vejen til dyrlægen, hilste glad på dyrlægen, og gik forest ind i det rum, hvor hun sov ind.
    Jeg ville ønske diagnosen var blevet stillet hurtigere, og jeg har lært af dette, at blodprøver, når hunden er virkelig syg, ikke er nok, der skal skannes. Men vi lærer jo netop igennem dilemmaer.

    Kia var på medicin sporadisk siden hun var 5 mdr. Nogle gange kun et par gange om året, andre gange mere.
    Jeg vurderer ud fra livskvalitet, hvorvidt det var værdigt eller ej. Min hunds livskvalitet afhænger ikke nødvendigvis af de samme ting, som andres hunde. Hunde er individuelle.

    Jeg vil gå langt, når det kommer til behandling af mine hunde, hvis deres livskvalitet i den anden ende vil være behandlingen værd.
    Og jeg vil træffe beslutningen sammen med specialister inden for de/t relevante område/r (og nej, ingen dyrlæge jeg har mødt, har haft andet end mine dyrs velbefindende på sinde).

    Hvad andre tænker om mig, det kunne ikke være mig mere ligegyldigt, så længe jeg gør hvad der er bedst for MIN hund, som jeg altså kender bedst.


  • #57   17. jul 2018 Jeg havde mange og lange etiske overvejelser med begge tøserne. Jeg snakkede med flere hundefolk. Nogle var FOR behandling, andre var IMOD. I sidste ende var det MIN beslutning, men det var rart at få belyst tingene fra anden side. jeg brugte hundefolkene i svømmehallen ret meget i perioder.

    Jeg har altid sagt at jeg ALDRIG ville udsætte mine hunde for kemoterapi. Men det gjorde jeg med Kaido...... Efter en snak med onkolog, valgte jeg at give hende chancen. Da hendes værdier faldt efter 3-4 behandling, valgte jeg at stoppe!! 2 dage efter fik hun fred....

    Lotus valgte jeg at lade gennemgå en TTA operation da hun var knap 9 år. Og igen da hun var knap 12 år....
    Jeg har ALDRIG fortrudt mine valg..... Mine hunde har fået chancen for et indholdsrigt liv og de har taget den indtil det sidste.... Og SÅ har jeg ikke været i tvivl.


  • #61   17. jul 2018 Hvis Chico enten skulle opereres i hofte eller ryg, så ville jeg aflive ham. Genoptræning alene er en hård kamp, og efterfølgende er der ingen garanti for smertedækning. Jeg ville i øvrigt ikke give ham medicin dagligt

  • #64   17. jul 2018 #63 det gælder så kun hvis du er jæger, Holly. Alle andre må ikke aflive selv...

    Men umiddelbart heller ikke det debatten gik på


  • #70   17. jul 2018 Jeg kan godt gøre det i tide og gør det. Indtil nu har det ikke svigtet.

    Ved Hugo tog jeg valget før han fik mere ondt. Og ved min elskede nanoq kat tog jeg valget et par dage før og ramte Dagen. Katten var klar. Hugo var ikke. Mentalt. Men jeg kunne ikke forklare ham hvorfor jeg tog et valg. Han kendte ikke sin fremtid.

    Jeg føler mig som en bøddel men også stärk. Når jeg kunne aflive nanoq så kan jeg gøre det ved dem alle. Han var min soul mate.

    Jeg har tit overvejet hvordan jeg skulle klare det men da jeg stod i det handlede jeg.

    Der er ikke en dag hvor jeg ikke ville ønske han stadig var her. Jeg har aflivet mange men nanoq var... Nanoq

    Og Präcis derfor gjorde jeg det. For hans skyld. Og for Hugo's.


  • #71   17. jul 2018 Altså ifølge min læge skal jeg også være smertedækket, og bevares, det er jeg også næsten, når jeg spiser ibuprofen - men jeg skal jo have en højere og højere dosis, hvis jeg spiser det regelmæssigt. Det gør jeg så ikke, for jeg gider ikke spise piller hele tiden, og det vil jeg heller ikke byde min hund

  • #72   17. jul 2018 Pricincipielt er der intet i vejen med den aflivningsformn, som Holly nævner, sålænge man har jagttegn, kompetence og mod på det. Men det er nok en kende brutalt for den almindelige kæledyrsejer......

    Man står så også helt alene med afgørelsen om, hvornår nok er nok for hunden, medmindre man er så hooked på selv at tage hunden af dage, at man slæber den med hjem fra dyrlægen efter at have rådført sig med denne og knalder den en kugle for panden.

    Selv ville jeg nok lade dyrlægen klare dette, før hnden kom så langt ud at den ikke kunne smertedækkes og få en god livskvalitet.

    Dette er et privilegie dyr har og som vi andre sukker efter at få.


  • #73   17. jul 2018 For mig og min flok, er det individuelt...

    Melanie har ikke ret lang snor, når det kommer til sygdom og sådan. Hun har været nok igennem, i sit korte liv.
    Så hvis hun bliver alvorligt syg, brækker et ben eller lign. Så siger jeg farvel.

    Thea ville også blive aflivet, hvis hun brækkede et ben. 6-8 uger i ro, vil jeg ikke byde hende.

    Baby derimod kunne sagtens brække et ben, uden jeg ville aflive. Han hviler i sig selv og kunne godt holde "fri" så bruddet kunne hele.

    Ingen af mine får lov at gå, til gnisten ikke er der mere. De får et farvel og på gensyn, mens de har glæden i øjnene smiley

    Alvin blev også puttet, mens han stadig havde gejst i livet. Han var glad til det sidste. smiley
    - det er sådan jeg vil huske dem!


  • #75   17. jul 2018 Radar: Jeg bør måske skrive, at det afhænger af hvilken type medicin, og om det er i en afgrænset periode eller resten af hundens liv. Hvis det er resten af hundens levetid, så ville jeg ikke give medicinen af flere årsager:

    1) Jeg ville ikke være sikker på, at han var smertedækket

    2) Medicinens bivirkninger, som risikerer at overskygge virkningerne.

    3) Dosis vil oftest gradvist skulle sættes op, og det er umuligt at vide, hvilken dosis, der er den rette på ethvert tidspunkt.


  • #77   17. jul 2018 Hmmm.
    Hvordan ved man at en hund, der ikke får smertestillende ikke har ondt når den er oppe i alderen?

    Uanset - hvis hunden har en hverdag uden tegn på ubehag og med livskvalitet, så synes jeg det er overkill at aflive den. Med eller uden smertestillende midler. Gammel eller ung.


  • #78   17. jul 2018 Enig ch

    Jeg har I øvrigt ikke selv behov for at forsvare mine valg. Jeg synes ikke om det der sker i denne tråd hvor Nicole skal forsvare en hund som andre mig bekendt ikke har set eller kender.

    Dyr er individer også på det område

    Hugo fik blandt andet også Fred fordi hans liv var spor. Det kunne han ikke mere. Han var trist. Jeg kunne nok godt have ventet fysisk et halv år men ikke når han var depri

    Jeg har tillid til at en ejer som Nicole som jeg har fulgt online i mange år godt selv kan vurdere sin egen hunds bedste eller få råd til at vurdere. Jeg synes det var ubehageligt at se en ejer forsvare sit valg for et elsket dyr som hun jo trods alt kender.

    Var det en total Uerfaren ejer og bruger som ingen kender kunne jeg forstä reaktionen men ikke her. Der må man også vise lidt tillid til denne ejers viden synes jeg



  • #79   17. jul 2018 Pa jeg var overrasket over aslan. Da han var syg gik han bare som sofa hund. Nu ved jeg han kan det hvis han en dag ikke kan arbejde mere smiley det kunne Hugo desværre ikke men nogle kan.

  • #81   17. jul 2018 Nicole fordi det selvfølgelig er trist, at din hund har smerter osv og skal proppes med medicin. Jeg håber da for din skyld, at din hund klarer sig igennem dette.. Men min personlige holdning er, at jeg havde fået aflivet min tøs med det samme, da et liv med smerter ikke er et godt hunde liv.. Men rolig nu, du er rimelig nærtagende lige pt. Er enig med, at hunden burde aflives.. Men igen jeg kan nu altså godt føle med andre?? Måske du skulle tage en slapper. smiley

  • #82   17. jul 2018 Hvis hunden tager medicinen frivilligt, ikke får bivirkninger, og det virker efter hensigten, hvorfor så egentlig ikke?

    Der er bivirkninger ved al medicin - bare lige for at slå det fast smiley


  • #84   17. jul 2018 Hvis det virker, har det bivirkninger.....

    Og jeg vil vove at påstå at jeg kender mine hunde så godt at jeg ville vide, hvis de gik med konstante smerter!


  • #85   17. jul 2018 I er nok klar over, at foruden det potentielle dyreplageri, så er der en kæmpestor "industri", der lever fedt af at kunne manipulere med vi stakkels kæledyrsejeres tankevirksomhed eller måske snarere vores følelser.

  • #88   17. jul 2018 Ja det meste medicin har bivirkninger.
    Og som ved mennesker er det individuelt, hvordan de forskellige dyr, reagerer på den samme medicin.
    Hvis den gode virkning af medicinen opvejer evt. bivirkninger, så giver jeg medicinen ...

    Jeg er selv på potentielt livsfarlig medicin dgl., med masser af bivirkninger, og skal nok være det resten af mit liv. Men alternativet, hvis ikke jeg tager det, er også livsfarligt. Livskvaliteten er højere, når jeg tager det.
    Der er for mig mange faktorer, når det kommer til hvor langt jeg vil gå, når det kommer til behandling af mine dyr. Jeg sætter mig så godt ind i fordele og ulemper, ved evt. behandling, som jeg kan, ser på det enkelte dyr, og træffer så den beslutning, der giver mening for mig. Her er det vigtigt, at jeg stoler meget på min dyrlæge, dog stoler jeg ikke blindt på nogen af dem ...

    Der er forhåbentligt ingen, der ønsker vores dyr et dårligt liv ... men hvad er et dårligt liv? Livskvalitet er vel ikke sort/hvidt?
    Det afhænger af det individuelle dyr og dennes livskvalitet.


  • #89   17. jul 2018 Min kommentar var blot knyttet til den med "ingen bivirkninger" - det er der, som allerede skrevet, ved alt medicin.

    Men bliver da nysgerrig - du skriver "det meste medicin" - hvad slags medicin har ikke bivirkninger ?


  • #90   17. jul 2018 Vi træffer jo vores beslutninger ud fra individuel erfaring og vurdering ift. den enkelte hund ...

    Chico ville ikke få en operation, og jeg ville ikke give ham medicin dagligt resten af hans liv. Men det behøver jo ikke være den rette beslutning for alle hunde smiley


  • #91   17. jul 2018 En del medicin har ikke nødvendigvis bivirkninger, hvis det indtages korrekt og/eller hvis det gives over en kortere periode, hvor det måske ligefrem er livsfarligt, når det gives over en længere ...

    Fx. er binyrebarkhormon jo potent, livsreddende, og ret uskadeligt, gives det som korte kure, mens det kan smadre hele kroppen, hvis det gives i længere perioder.

    Ved mennesker er meget håndkøbsmedicin uden de store bivirkninger, såsom Hjertemagnyl etc. eller hvis de tages PN (såsom Paracetamol og Ibuprofen), mens de kan give grimme bivirkninger, hvis de skal tages fast ...

    Der er stor forskel på hvor potent de forskellige præparater er.


  • #92   17. jul 2018 Nu tænker jeg ikke på medicin, der tages som pn - jeg tænker på, som vi også skriver her i tråden, medicin, der tages kontinuerligt.
    Jeg troede det var det, vi talte om ? Om vi er gode nok til at sige farvel ? Ikke om vi er gode nok til at sætte hunden i behandling i en tidsbestemt ramme.

    Der er altid bivirkninger ved medicin - selv naturmedicin er der bivirkninger ved.

    Om disse så opvejer virkningerne er en anden snak, som jeg ikke er ude i - men at medicin fås uden bivirkninger ... nej, det passer altså ikke.


  • #94   18. jul 2018 Altså - umiddelbart, så tror jeg da ikke, at det "fosfatbinder", som Lanka får pga sin nedsatte nyrefunktion har bivirkninger?
    Der står ihvertfald, at der ikke er nogle rapporterede bivirkninger og at det også er velegnet til langvarig brug. Lanka har fået det i over 3 år - uden dosis er blevet sat op...

    Ift det hun lige pt. får pga. den smule gigt, som de mener hun har, så står der under bivirkninger " De fleste bivirkninger af tabletterne og injektionsopløsningen er lette og forbigående virkninger på maven og tarmene, der viser sig som opkastning, blød afføring og diarré. Hos hunde er en stigning i leverenzymer almindelig efter langvarig
    behandling med tabletterne (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 dyr). I meget sjældne tilfælde kan iagttages sløvhed."

    Jeg har ikke iagttaget nogle af delene, så på den baggrund mener jeg bestemt, at de mulige bivirkninger er acceptable ift., at hun (måske) ellers har ondt.


  • #95   18. jul 2018 Jeg er meget enig med # 77.:

    "Hmmm.
    Hvordan ved man at en hund, der ikke får smertestillende ikke har ondt når den er oppe i alderen?

    Uanset - hvis hunden har en hverdag uden tegn på ubehag og med livskvalitet, så synes jeg det er overkill at aflive den. Med eller uden smertestillende midler. Gammel eller ung. "

    En del af mine gamle hunde har været på smertestillende det sidste år eller 2, og jeg vurderer deres livskvalitet ud fra helt de samme kriterier, som jeg gjorde inden, de kom på smertestillende, eller som jeg gør med en hund, der ikke er på smertestillende.

    En hund ved ikke, at den får smertestillende. Den vil ikke være mere tilbøjelig til at gå med smerter uden at vise det, end den var inden, det blev opdaget, at der var et problem, der krævede smertestillende medicin. Hvis vi snakker f.eks. gigt kan hunden jo sagtens have gået med i hvert fald lette smerter i en periode uden at have vist det.

    Men hvis ikke tegn på smerter eller ej må være en del af kriteriet for, om vores gamle hund har et godt liv, hvad må så ?


  • #96   18. jul 2018 Risikoen er altid, at foruden man selv er både forsvarer og anklager, så optræder man også som dommer. Oven i alt dette, så godkendes kun vidneudsagn, der siger det, man gerne vil høre.
    Jeg er ikke i tvivl om, at mange af jer sagtens kan håndtere den situation, men må desværre også erkende, at diverse fotos og tekst her på siden tydelig anskueliggør, at ikke alle kan.


  • #97   18. jul 2018 Det er da også virkelig virkelig svært.


  • #98   18. jul 2018 Er overbevist om, at alle gør hvad de mener er rigtigt for deres hunde.

    Jeg blander mig ikke rigtigt i den type debatter med enkelt individer, da det er så svært at have en holdning til. Jeg kender ikke hunden. Jeg har ikke set den i virkeligheden og har kun nogen få ord på situationen. Så hvordan skulle jeg kunne sidde og dømme.

    Desuden ved jeg ikke særligt meget om hunde operationer, og hvad det reelt betyder for hund.

    Eksemplet med guld i hofterne er et fornemt eksempel.

    Min hjerne dannede straks et billede af en hund splittet i atomer, og hvor hver knogle nærmest blev belagt med bladguld lig med meget synd i mit hoved.

    Senere læser jeg, at det er en meget lille operation, som jeg sikkert og så selv ville forsøge hvis jeg selv stod i situationen.

    Sådan er en blanding af uvidenhed, følelser og manglende kendskab til den enkelte hund, er noget af det dummeste at lege dommer på synes jeg.


  • #100   18. jul 2018 Det er da vist en overfortolkning som er til at få øje på smiley

    Jeg elsker gamle hunde og har en, der er næsten 10 år. Han har ingen skavanker og jeg har da en hemmelig drøm om, at han runder de ihvertfald 13 smiley

    Men bliver han syg, ja, så skal han da hjælpes videre.

    Skal alt være så sort og hvidt ?


  • #101   18. jul 2018 Hvorfor skulle han væk, blot fordi han er fem år for gammel?
    Min Flax blev dog aflivet, da han var 8 år - men det var der en grund til og havde intet med hans alder at gøre smiley


    profilbillede
  • #102   18. jul 2018 "Jeg tror ikke på at vore dyrlæger ikke er i stand til at trække grænsen hvis ejer ikke er i stand til dette" Måske ? Og så måske ikke ? Dyrlæger er også kun mennesker. Det kan være mega svært - også for en dyrlæge - at sige 'din hund bør altså aflives', hvis de ved at de får en persons verden til næsten at kollapse ved at sige det. Jeg har jo nogle dyrlæger i min omgangskreds så det er da noget jeg hører om.
    Derudover så er det det med at ejeren måske ikke helt hører hvad dyrlægen siger alligevel og tolker dyrlægens forsøg på at guide til en aflivning som 'der skal da gøres et forsøg til'. Det er da noget jeg har hørt fra dyrlægekollegaer og det med at sige 'afliv den' alt for direkte er der - overraskende - mange hundeejere, der tager meget ilde op. Akurat som de gør herinde smiley
    Min dyrlæge vidste godt hvor glad jeg var for Stormy, så da hun stod med den endelige diagnose på ham og fortalte den til mig. Så var mit første spørgsmål om der overhovedet var nogen som helst chance for at man kunne helbrede det. Så kunne jeg godt fornemme en vis tøven hos dyrlægen: 'Nej, det er der ikke, men man kan jo amputere benet og håbe at det ikke har spredt sig'. Mit svar var så 'nå, men så skal han aflives nu mens han stadig er min glade kanonkugle'. Dyrlægen så lettet ud og har senere fortalt mig at hun synes det ville være synd at skulle lave en trebenet hund for 'de har det ikke godt'. Men havde jeg bedt om det så havde hun gjort det; derfor tror jeg faktisk ikke altid at dyrlægerne er i stand til at trække grænsen. Og det er ikke kun noget der handler om deres økonomi smiley
    Og ja, jeg er en af dem der kan finde på ikke bare at tænke 'giv dog den hund fred', men også udtale det både herinde og IRL. Usmageligt - måske ? Men måske det engang imellem er godt med en modpol til; du kan også give dette tilskud, få en recept på noget kraftigere smertestillende, det kan måske fixes med en operation osv osv osv.
    Jeg elsker gamle hunde: Der er noget helt særligt over en god gammel hundekammerat smiley Men jeg hader at se en uhelbredeligt syg hund, en hund med konstante og uhelbredelige smerter eller en hund med fx voldsom livskvalitetsforringende angst blive holdt i live fordi ejer ikke kan finde ud af at sige 'farvel min ven og tak for den tid vi fik sammen'.


  • #104   18. jul 2018 Men valget står heldigvis ikke mellem en smælderfed unghund og en halv- eller helsyg gammel hund smiley

  • #106   18. jul 2018 Jeg påberåber mig heller ikke at have et valg over andres hunde smiley

    Men jeg kan jo selv vælge, om jeg vil have en overvægtig, ung hund eller en syg, gammel hund


  • #107   18. jul 2018 #106 - så vil jeg gerne vælge, at Lanka fra i morgen, ikke længere er en gammel hund, som nærmer sig "grænsen",
    Fra i morgen skal hun være en overvægtig ung hund, som jeg kan sætte på slankekur, og beholde MANGE år endnu.... smiley


  • #108   18. jul 2018 Anni :Jeg er faktisk en af dem som har en hund på fast smertestillende, og som rent faktisk er i tvivl om han er godt nok dækket ind. Vi har en tid ved dyrlægen i næsten måned til tandrensning, og der skal jeg have en snak med dyrlægen om netop hans lænd/ryg.

    Ozzy er stadig glad, løber rundt, spiser, drikker, laver ballade/finder på ulykker og sjove ting af sig selv , leger med os og Mailo osv. MEN kan er altså også stiv i bagparten, når han rammer et bestemt tempo "hopper" han. Jeg er SÅ bange for at trække den for langt, og at min mand og jeg så slet ikke er enige, gør det sgu nok heller ikke bedre, han ser bare ikke alle de tegn jeg ser.

    Jeg er måske endda så bange for at trække den for langt, at jeg også ser spørgelser. Men jeg er selv kronisk syg med flere gener og bivikrninger, bla. kroniske smerter, og får selv noget ret så heftig medicin der virkelig er noget skidt, og det ønsker jeg bare ikke for mine hunde. Vi er herhjemme enige om at når Ozzy ikke kan smertedækkes mere, og næste skridt vil være operation, så skal han herfra. Jeg vil simpelthen ikke byde ham sådan en stor operation i ryggen, og hvor der også efterfølgende vil være lang genoptræning, skulle holdes i ro osv, det ville Ozzy slet ikke trives med, og for MIG spiller alderen også ind, jeg vil nok gå længere for en yngre hund hvor der er udsigt til at langt og godt liv efterfølgende. JEG syntes det er synd at hive ældre og gamle hunde igennem en masse smiley


  • #109   18. jul 2018 Jeg så Camy, godt nok for et års tid siden, men jeg så ikke en hund der på nogen måde havde gener fra hverken tidligere disk, løse knæ eller hoften, for den sags skyld.

    Selvfølgelig skal man kigge på det samlede billede, når man vurderer om en hund skal aflives, men en tidligere disk eller løse knæ, er ikke nødvendigvis noget der giver gener og smerter. Om hofterne er slemme nok i sig selv, kan jeg ikke vurdere, for det er længe siden jeg har set hunden.

    Jeg har selv en hund der er på dagligt smertestillende og alle mulige tilskud. Ja, hendes liv slutter før tid, for hun skal ikke presses ud over hvad der er rimeligt, men aflive hende fordi hun får smertestillende hver dag? Nej, fanme nej! Skulle hun have været aflivet, skulle det være sket dengang en behandler konstatere at det var hendes skulder der var problemer med og skulle opereres, i stedet for at have gennemskuet at problemet sad på et bagben i den modsatte side. Jeg kan stadig blive rødglødende over at min stakkels hund blev tvunget til hård fysisk genoptræning, når hun i virkeligheden skulle have haft RO smiley

    Der kommer helt sikkert en dag hvor hun skal herfra, fordi der ikke længere er balance mellem livskvalitet og behandling. Og så er det sådan det må være.

    Min lillehund får dagligt piller mod for meget mavesyre. Altså daglig medicin. Findes der helt seriøst mennesker der hellere vil aflive hunden, end at give den en halv pille mod mavesyre? smiley

    Jeg var så i øvrigt en af dem der mente at hunden hellere skulle aflives end at have ryddet alle tænder. Igen, der var for mig ikke balance mellem indsats og livskvalitet.

    Jeg har så i øvrigt kæmpe stor respekt for folk som fx Martine, som vælger at lade hunden komme herfra inden balancen er forrykket. Jeg kommer næppe til det - jeg kan simpelthen ikke sige farvel, uden at jeg 100% ved at tiden er kommet (og nok også overskredet med et par dage).

    Jeg håber at det står klart for mig når tiden kommer. Jeg vil hade at være i tvivl. Men jeg vil sgu også være sikker på at jeg har givet mine dyr alle chancer for at leve et lykkeligt liv.


  • #110   18. jul 2018 Rikke - jeg er fuldkommen enig.
    Og det er så svær at tage beslutningen om, hvornår det er det rigtige tidspunkt.
    For mig kommer det rigtige tidspunkt jo aldrig, for jeg vil jo aldrig af med min hund
    For mine hunde er det, det rette tidspunkt et par uger inden den kommer for "langt" ud.
    Jeg vil hellere aflive et par uger før end en dag for sent.

    Jeg håber på, at jeg aldrig mere skal tage den beslutning, og chancen er ret stor for at det hellere ikke kommer til at ske, for Gaddafi er min sidste hund.
    Han har lovet mig, at han bliver mindst 15 år, og at han går i seng med mig om aftenen og ikke vågner op igen.

    Puha, jeg føler med dig og alle jer andre der har syge hunde og som skal tage den svære beslutning indenfor nærmeste fremtid.
    Jeg græder stadig over Taliban selv om det er 8 uger siden på fredag.


  • #111   18. jul 2018 Jeg går lige pt. Og kæmper lige netop med dette emne.
    Trille min tæve på 10 år. ErJeg halvblind, har en stift gang, og er begyndt at udvikle knuder i brystet, som giver betændelse i hendes bryst. Hun er glad og frisk, leger med nolle. Dyrlægen mener at fjerne brystet ville være det bedste. Men jeg ved ikke hrlt, da hun også har den stive gang, som nok er noget slidgigt. Hun er også halvblind, og jeg er bare så usikker på om det i sidste ende ville gøre noget godt for trille eller gøre hendes sidste tid værre smiley jeg heller mest til at give hende en god sidste tid, mens hun er glad og frisk.


  • #112   18. jul 2018 Karina: Jeg mente, at du jo selv styrer, om din unge hund skal være overvægtig, og om du vil holde liv i en gammel, syg hund. Eller ung syg hund for den sags skyld.

    Jeg har valgt at holde Chico slank, og at han bliver aflivet, hvis han får kroniske smerter


  • #113   18. jul 2018 Anni : Det ville være SÅ meget nemmere hvis han ikke virkede som normalt , og f.eks havde ændret adfærd. Men han virker tilpas og glad , og har stadig masser af gnist , så tiden er der ikke endnu , men jeg tror bare heller ikke der går flere år. Jeg vil også hellere sige farvel for tidligt , end for sent.

  • #114   18. jul 2018 #103

    Du er så vidunderligt nuanceret smiley

    Jeg har en gammel, hørende velfungerende hund og en ung, slank aktiv hund.

    Hvad er det for racer du omgiver dig med - siden du tilsyneladende kun ser yderpunkterne ?


  • #115   18. jul 2018 Jeg har så i øvrigt kæmpe stor respekt for folk som fx Martine, som vælger at lade hunden komme herfra inden balancen er forrykket. Jeg kommer næppe til det - jeg kan simpelthen ikke sige farvel, uden at jeg 100% ved at tiden er kommet (og nok også overskredet med et par dage).

    Tak for ordene - men det er nu ikke helt rigtigt smiley

    Jeg gik for langt med Flax - hvordan jeg ved det ? Jo, jeg måtte sige farvel til min hund, da han lå dybt bedøvet på operationsbordet, intuberet og med det ene forben bundet helt op til hovedet .. og Kens ord var "der er ikke mere vi kan gøre for ham, Martine" ...

    Kæft, det var hårdt - jeg fik aldrig sagt rigtigt farvel til ham - og det var bare det grimmeste billede af min lille, livsglade og fantastiske hund jeg havde siddende på nethinden i lang tid.

    Så jo, han skulle have været herfra noget tidligere .. stakkels Flax smiley





  • #116   18. jul 2018 Her er han dagen før han blev aflivet - det var ikke fordi han var træt af livet smiley

    profilbillede
  • #117   18. jul 2018 Martine
    Du kunne have fået Flax udstoppet. Jeg har indtrykket af, at det er en metode, som vinder mere og mere indpas. Selv overvejede jeg det med Homer, men droppede det i sidste sekund, da den lokale rideskole ellers havde måttet lukke pga mangel på hø.


  • #119   18. jul 2018 Søren din tosse smiley

    Flax var der for meget knald på, til at det ville virke naturligt at få ham til at stå helt stille som udstoppet smiley


  • #121   18. jul 2018 Jeg får et virkelig skørt billede, hvis jeg tænker på at få Molly udstoppet, når hun sætter træskoene, for hun har bare temmelig meget løs hud smiley

    Konen runder 11 år lige om lidt. Hun er hverken fed eller syg.



    profilbillede
  • #122   18. jul 2018 Rikke - ja, tænk, hvis de kom til at fylde skindet helt ud!
    Skøn vaps i øvrigt smiley


  • #123   18. jul 2018 Det ville se helt vanvittigt ud smiley

  • #124   18. jul 2018 Jeg synes egentligt, at folk i min omgangskreds generelt er gode til at sige stop i tide. Jeg har selv haft trukket den for langt i et enkelt tilfælde, og har lært af det.

    Vi er alle forskellige, og har forskellige grænser for, hvad vi og vores hunde kan leve med. Må indrømme, at jeg er fuldstændigt ligeglad med om folk ofrer 100.000 kr på operation og genoptræning, eller 1000 kr for en aflivning, hvis hunden bliver syg. Bare de gør noget !!!
    Vi skal jo selv leve med beslutningen, og derfor er det også vigtigt at beslutningen føles rigtig.


  • #125   18. jul 2018 Jeg er også "ligeglad" i de fleste tilfælde ... kun én gang har jeg oplevet, at et familiemedlem har holdt liv i en hund, som burde være aflivet, og der kunne jeg ikke lade være med at sige noget. Den levede i flere år efter en hofteoperation, men den haltede, kunne dårligt gå og rejse sig, og havde desuden dårlige tænder og betændelse i hele munden. Til sidst kunne den ikke holde på hverken det ene eller det andet, og min mor overtalte ejerne til at få den aflivet ... det var uværdigt og smertefuldt for hunden.

  • #126   18. jul 2018 #115 Martine, når man vælger at sende sin hund på operationsbordet, er det jo fordi, man har en tro på, at der kan gøres noget, og formentlig er der en dyrlæge, der har bakket op om den beslutning. Det synes jeg ikke, man skal slå sig selv oven i hovedet med bagefter, selv om det er rædselsfuldt at skulle sige farvel på den måde.

    Jeg prøvede noget lignende med Giza på kun 4 år. Vi havde set på røntgen noget, der ikke skulle være det, men det var nødvendigt at åbne hende for at undersøge det nærmere. Muligvis lidt naivt dengang, men jeg var slet ikke forberedt på, at det var så galt som det var, herregud hun var jo ung, så jeg klappede hende bare farvel og sagde "vi ses om lidt igen". Det var et chok, da dyrlægen ringede og fortalte, at hendes ene nyre og ene æggestok var fyldt med kræft og det var så fremskredet, at der formentlig var metastaser andre steder.
    Jeg kunne jo ikke sige andet end, at der ikke var nogen grund til at vække hende igen, men hvor var det modbydeligt ikke at have fået sagt ordentlig farvel. Det havde muligvis ikke gjort nogen forskel for Giza, men det nagede mig meget længe. Hun kunne måske godt have været aflivet nogen dage tidligere, men hun havde været under udredning, så den del af det har jeg ikke gået og bebrejdet mig selv.


  • #128   18. jul 2018 Enig Radar. Behandling skal kun sættes i gang, hvis der er rimeligt håb for, at dyret kan få et fornuftigt liv bagefter.

  • #129   19. jul 2018 #126

    Jeg ved ikke om jeg bebrejder mig selv ligefrem, men jeg synes jeg lod det gå for langt. Flax havde været på smertestillende pga en gammel skade, der gjorde at han var begyndt at halte igen. Smertebehandlingen virkede ikke som forventet og derfor blev han indstillet til kikkertundersøgelse ..
    Der burde jeg nok have sagt stop inden - altså da han begyndte at halte igen, og blot accepteret, at den skade han var blevet opereret for i en tidlig alder havde gjort albuen skrøblig .. og takket for de 7 år ekstra + en masse konkurrencer jeg fik med ham - og så sagt farvel.


  • #130   19. jul 2018 Man gør det bedste man kan med de oplysninger, man har.
    Facit kender man først bagefter - nogle gange desværre..


  • #131   19. jul 2018 Det er altid let at være bagklog smiley
    For mig, er det vigtigt at få undersøgt hunden, så jeg kan tage en beslutning, på det grundlag.
    At det så indebærer at hunden evt. skal bedøves/holdes live lidt længere, er prisen som man må lære at leve med.
    I det mindste skal man så ikke gå at spekulere over, om hunden måske kunne have fået flere gode år.
    Det er dig der skal leve med beslutningen om aflivning. Så det er dig der må beslutte hvor meget/hvilke undersøgelser hunden skal udsættes for, for at du kan tage den beslutning.


  • #132   19. jul 2018 I forhold ti Coffey har jeg den reneste samvittighed.
    Han er en afsindig livsglad hund - og ja, han måtte igennem noget ubehag (også noget, der kunne have været undgået og det er taget til efteråret), men resultatet er super.
    Vi er knap helt i mål, men tæt på.
    Han har et liv, jeg kan forsvare at udsætte ham for.

    Der er ingen tvivl om, at nogle var stoppet før den diagnostiske CT-scanning til 12.000 kr smiley smiley


  • #134   19. jul 2018 Vi har sygeforsikring af en årsag smiley

  • #137   23. jul 2018 Vores første hund var knapt 3 år, da vi måtte sige farvel til ham. Han havde, efter dyrlægens mening, en hjernesvulst. Det var nok det hårdeste vi måtte gøre, men lide, det skulle han i hvert fald ikke. Nummer 2 hund, var bare blevet gammel og træt ( blev 12 år ). Valgte osse at sige farvel på en sober måde, til hende. Men det bliver aldrig en vane / let at gøre. På søndag er det 5 år siden, og havde bestemt, vi ALDRIG mere skulle have hund. Men jeg kunne ikke lade være at surfe på hundegalleri.DK. Og der var han så, en 4 måneders hvalp, af blandet herkomst. Hvorfor jeg faldt pladask for ham, ved jeg ikke. Men bedre hund skal man lede længe efter, aldrig har han forsøgt, at bide andre hunde, osse selvom de har brugt ham som gulvklud. Næ, han rejser sig, ryster pelsen lidt og suger så " skal vi så lege rigtigt?

  • Meike N
    Meike N Tilmeldt:
    jul 2018

    Følger: 10 Hunde: 1 Svar: 2
    #138   23. jul 2018 Nej er det korte svar.
    Her er min historie og mit livs hårdeste beslutning sidste sommer.
    Min bedsteven og tro følgesvend var blevet 16 år og så endda en schæferbld. Alle var målløse, hun var frisk og legesyg og det var først til 16 års tjekket dyrlægen mente at gigten var kommet, og hun anbefalede fysioterapi/massage.
    Jeg havde siden min bedste ven blev 12 fået halvårs tjek da jeg var bange for at strække den for langt fordi jeg var sammen med hende hele tiden. Da hun blev 16 1/2 år blev det tid til det årlige blodprøve tjek. Nyretallene var ikke gode men dyrlægen overbeviste mig om at det ikke var alarmerende endnu men at vi skulle tage nogle nye om 3-6 mdr igen og se om de var fortsat stigende, for blev de bare hvor de var på daværende tidspunkt ville det var ok, hun skulle bare skifte foder.
    Jeg købte en kæmpe sæk foder og gik hjem med min hund. Jeg havde det ikke godt, der var noget der nagede mig og jeg kunne ikke hitte ud af hvad det var...
    Næste dag stod det klart for mig - jeg var ikke enig med dyrlægen. Helt ærligt hun var 16 1/2 år gammel så hvis nyretallene er på vej i den gale retning går det kun en vej i den alder, så jeg ringede til 3 andre dyrlæger og fik bekræftiget min teori. Jeg ringede og bestilte en tid ved dyrlægen til aflivning. Han var uforstående og havde pludselig travlt med at få afviklet alt det aniplan og pludselig var forpligtiget til at betale den 8 mere efter aflivning... jeg blev rasende i den hårde tid skulle vi diskutere økonomi som aldrig i vores over 16 års samarbejde havde været noget problem. Jeg ringede rundt og fandt endelig en dyrlæge der havde tid til at komme hjem til os. Datoen blev den 28/8-2017. Vi tog en uge i sommerhus og havde den skønneste tid sammen med vores stadig glade hund. Jeg vaklede,, tvivlede, var det nu den rigtige beslutning, hun var jo frisk, spiste og drak og legede og jagtede harer i skoven, hvorfor skulle jeg bestemme at hun skulle dø. Men med tanken om at hendes nyre kunne svigte indenfor alt fra 1 -12 mdr gjorde at jeg holdt fast i aftalen.
    Dagen kom og vi var alle samlet, børnene var hjemme og selv min mor og far kom. Hun lagde sig op ad mig og dyrlægen lagde et drop og gav hende lidt at sove på. Inden hun sov holdt jeg hendes hoved i mine hænder, kyssede hende på “kyssepletten”(en lille hvid plet i hendes ellers sorte pande), og sagde tusinde tak for næsten 17 fantastiske år, du har gjort det så godt og jeg skal nok klare den og passe godt på os, det er ok at give slip nu... og så sov hun. Min datter sad sammen med mig min lille søn kunne ikke klare det. Hun fik den sidste sprøjte og trak vejret dybt 3 gange og så var hun væk. Jeg kunne mærke det da hun døde.... min søn spurgte forsigtigt om hun var død nu og jeg svarede ja. Så hentede han en børste og børstede hende og sagde hun skulle være fin til begravelsen.(han var lige fyldt 3 år). Vi lagde hende i kurven og hun blev begravet ved hyldeblomsterne hvor aften solen kigger forbi.
    Dyrlægen sagde at var den helt rigtige beslutning for organsvigt er en smertefuld død og der var ingen der vidste hvornår det ville have ramt.
    Bagefter ville jeg ønske at den dyrlæge jeg havde brugt alle de år ikke havde fokus på salg og alle de moderne ting der kan holde dyr i live. Havde min hund været 5 år ville det have været en anden sag, men at ville byde en så gammel hund blodrensning og diverse og ind og ud af hospital - hvor hvis skyld - ja min tanke var hans bankkonto. Jeg er så glad for at jeg fulgte min intuition og fik sagt ordentlig farvel, men jeg ville ønske at alle dyrlæger hjalp os med at tage den rette beslutning i stedet for at tænke på hvad han kan og hvor der kan tjenes penge. For det er dæleme svært at bestemme hvornår nogen skal dø.


  • #139   23. jul 2018 Du har så inderligt ret i det du skriver ??. Jeg har i mange år arbejdet på et dyrehospital, der så vi af og til hunde og katte som skulle have haft fred for længe siden, men ejeren kun/ ville ikke sige farvel mens tid var ??. Jeg er selv den heldige ejer af en Cocker Spaniel på 10 år, han er stadig frisk, løber 8 km 3-4 gange om ugen med min mand. Det er vores helt klare holdning at han ikke skal holdes igang på medicin/smertestillende, så længe han er gigt fri og har sit fulde syn er vi glade, men den dag hvor han ikke kan løbe mere og være den aktive hund han altid har været, eller hvis han bliver blind af alderdom, så har jeg besluttet at han skal have fred. Jeg syntes ikke det er et liv for en hund at blive holdt igang på piller og alligevel have smerter, det kan jeg ikke byde ham efter alle de skønne år han har givet min i hans selskab. Det kan godt være nogen syntes jeg er hård, men jeg syntes ikke det er et live for hunden at være blind/syg af alderdom. Jeg syntes vi skylder vores hunde at de får fred når de ikke kan de daglige ting mere uden hjælp. ????

  • #140   23. jul 2018 Meike - jeg kan ikke forstå, du siger nej. Jeg synes, det lyder som om at du sagde farvel på det helt rigtige tidspunkt smiley

  • Meike N
    Meike N Tilmeldt:
    jul 2018

    Følger: 10 Hunde: 1 Svar: 2
    #141   25. jul 2018 Kære Therese det ment generelt. Jeg synes vi har alt for meget fokus hvad vi kan gøre for at livsforlænge så livskvaliteten tit bliver sekundær. Som jeg skriver omkring min oplevelse var at min egen dyrlæge ikke havde fokus på min 16 1/2 år gamle hund og mig men mere på hvad han kunne.
    Dbh. Meike


  • #142   25. jul 2018 Ahh, på den måde. Jamen, det tror jeg faktisk kan være rigtigt i nogle tilfælde. Især fordi det er en mulighed. Der findes så mange behandlingsmetoder i dag og selvom det selvfølgelig er en rigtig god ting, kan det nok godt kræve, at man ikke lader sig rive med, men forholder sig kritisk til hvad ens hund skal gå igennem.

Kommentér på:
Er vi gode nok til at sige farvel ?

Annonce