Noget at tænke over... {{forumTopicSubject}}

En historie fortæller at to venner gik i en ørken.

På et tidspunkt i løbet af turen begyndte de at skændes, og den ene ven gav
den anden en lussing.

Han følte sig såret, men uden at sige noget, skrev han i sandet:

"I DAG GAV MIN BEDSTE VEN MIG EN LUSSING"

De blev ved med at gå indtil de fandt en oase, hvor de besluttede at bade.

Den ven der havde fået lussingen, var ved at drukne, men hans ven reddede
ham. Da han var kommet sig, skrev han i en sten: "I DAG REDDEDE MIN BEDSTE
VEN MIT LIV"

Den ven, der havde givet sin bedste ven en lussing og reddet hans liv,
spurgte: "Da jeg slog dig - skrev du i sandet, og nu skriver du i en sten -
hvorfor ?"

Den anden ven svarede: "Når nogen gør os ondt, bør vi skrive det i sandet,
hvor tilgivelsens vinde kan slette det. Men når nogen gør os noget godt,
bør vi gravere det i sten, hvor ingen kan slette det."

LÆR AT SKRIVE DINE "SÅR" I SANDET OG GRAVÉR DIN "LYKKE" I STEN.

Man siger det tager ét minut at møde et specielt menneske, én time at sætte
pris på det, én dag at elske det, men et HELT liv at glemme det.