6.902 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 7 Svar

Claus Meyer: Smagen af Danmark Claus Meyer: Smagen af Danmark

Hvem har lige den liggende. Der er en opskrift i på langtidsstegt gederyg (eller er det kølle/bov....never mind), og jeg prøver at huske den udenad, men jeg er ikke helt sikker. Så hvem har den lige på hylden og kan hjælpe mig lidt på vej? Vil være dybt taknemmelig smiley


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Havearbejde 3.150 kr.
  • Have arbejde 205 kr.
  • Reparation af opvaskemaskine 1.200 kr.
  • Klippe hæk ned 1.000 kr.
  • Elektriker 1.500 kr.
  • Hjælp til hænge lamper op 500 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Claus Meyer: Smagen af Danmark
  • #1   3. jun 2012 ...og ja jeg har Googlet men det er ikke den rigtige der dukker op.

  • #2   3. jun 2012 Kender ikke den opskrift du efterlyser meeen faldt over denne som kan tilberedes i en kugle grill og ser vild god ud ; )

    Helstegt gedekølle
    1 kølle af gedekid ca 850-900 g
    Marinade:
    3 dl olivenolie
    2-3 fed knust hvidløg
    1/2 spsk dijonsennep
    6-7 spsk friske krydderurter, kunne være timian, salvie, rosmarin, oregano
    salt og groftkværnet peber

    Køllen ridses i overfladen et par steder, marinaden piskes sammen og køllen lægges i en plastikpose med marinaden ved, luk posen tæt og læg posen i køleskabet. Lad kødet marinere i ca 24 timer, husk at vende posen et par gange undervejs.
    Tag køllen op, læg den i et lille ildfast fad og steg den i ovnen ved 180 grader i ca 75 min. Dryp den jævnligt med marinaden under stegningen. Sørg for at hele køllen er dækket af en tykt læg af krydderurter, det giver en fantastisk smag til kødet.
    Når kødet er færdigstegt, tages det ud, dækkes med dobbelt folie og trækker i 10 til 15 min før den skæres for.
    Kødet kan også steges i en kuglegrill med et fantastisk resultat. Men bemærk at det er vigtigt at bruge indirekte stegning, hvor køllen anbringes i midten med en grillfoliebakke under og kullene rundt om.
    Den steges den i 35-70 min afhængigt af grilltype og mængden af kul, hvorefter den tages ud og skæres for. Her oplever du en kølle med sprødt skind hele vejen rundt og med en anderledes saftighed i kødet.
    Du kan også vælge at tilberede boven på samme måde. Der er ganske vist lidt flere scener i boven og kødtykkelsen er mindre, men smagen er vældig god. Bemærk at boven skal stege kortere tid end køllen.
    Køllen kan serveres med ovnstegte kartofler, rodfrugter, ratatouille og brød.
    Laver du køllen om sommeren kan den med stor fornøjelse serveres med nye kartofler, grøn salat og sprødt brød.
    Den kan også serveres med forskellige syrlige kompotter, nye kartofler og grillstegte marinerede courgetter.


  • #3   3. jun 2012 Den skal da helt sikkert prøves en anden gang. Den her med Meyer er en opskrift hvor den skal steges i ovnen i 10 timer ved 100 grader. Nu har jeg sat den ind for den skal spises i aften, og tror jeg er nogenlunde godt med...meeeeen jeg burde have købt bogen sidst jeg så den så jeg kunne være helt sikker smiley

  • #4   3. jun 2012 ; o)

    Fortæl endelig hvordan resultatet blev for jeg fandt en anden opskrift hvor den skulle stå i ovenen 24timer ved 85C ikke varmluft da varmluft udtørre

    ...prøv at se her:


    Opskrift på: Gedekølle med rødvinssauce

    Der er så mange, som tror, at gedekød er tørt og sejt. Det er 100% sikkert fordi, de ikke har prøvet at smage en ordentligt tilberedt ged. Langtidsstegning er metoden til at få det møre gedekød (og i det hele taget alt slags kød) til at falde fra benet - mørt, saftigt og fuldt af smag.
    Du skal bruge:

    - en gedekølle eller andet gedekød
    - 2-3 hvidløg
    - 1 alm. løg
    - rosmarin
    - timian
    - soya (alm. salt)
    - kraftig rødvin (ofte kan cabernet sauvignon gøre jobbet)
    - salt
    - FRISKKVÆRNET peber
    Opskrift på ged

    Gedekøddet bliver helt mørt, så det falder af benet.
    Sådan gør du:

    1: Tag en spids kniv og prik huller i kødet hist og pist og prop et halvt fed hvidløg ned i hvert hul (jeg har ca. 5-7 cm. mellem hvert.)

    2: Bland lidt olie med lidt soya og gnid kødet i det (for at få krydderier til at hænge bedre fast og give dejlig smag).

    3: Gnid geden ind i alle krydderierne og læg den i en bradepande som ikke er for stor.

    4: Hæld ca. 1 glas rødvin i et glas og hæld resten af rødvinen ned i bradepanden ved geden. Tilsæt et finthakket løg og ca. en halv deciliter soya.

    5: Sæt ovnen på 85* IKKE varmluft. Tildæk stegen (hele bradepanden) med staniol eller låg, så det lukker så tæt som muligt.

    6: Nu skal du bare vente i ca. 24 timer. Kig evt. til stegen for at være sikker på at der ikke fordamper for meget væde - hvis det er tilfældet hældes en kop vand eller to mere ved.

    ... 23 timer senere:


    Sovsen:

    Nu hælder du væden over i en gryde og pakker stegen ind i staniol igen. Smag på væden - hvis den ikke smager kraftigt skal den koges ind - bare kog løs til den virkelig smager af noget. Jeg koger den gerne nok ind til at den kan bære 1/4 piskefløde. Jævn sovsen med maizena eller hvedemel og smag til ( den behøver oftest ikke meget salt pga. soyaen.)


    Kilde: (link fjernet)


  • #5   3. jun 2012 Hvor køber I ged henne?

  • #6   3. jun 2012 .::$::. Reiki Master .::$::. Uhmmmmm det lyder så lækkert den opskrift. Jeg får ged af en privat,. Har en kammerat hvis far er gedeavler så køber det derigennem. Men der er en del gedeavlere i DK hvor man kan bestille ged. Jeg elsker smagen af det, og det er sundt og fedtfattigt. Kan også sige at jeg HADER lever...bortset fra den der kommer fra geden. Den spiser jeg glad og gerne smiley

  • #7   3. jun 2012 Kunne være man én dag skulle prøve det *S*

Kommentér på:
Claus Meyer: Smagen af Danmark

Annonce