4.027 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 30 Svar

Svigerfamilie Svigerfamilie

Frustration trustration!
Pyha, det der med at have en svigerfamilie der bare ikke kan acceptere en er noget hårdt!

Alt den tid vi kom sammen blev min mand tudet ørerne fulde med at jeg ikke var den rette til ham og jeg blev rakket ned fra dag 1. Jeg fik spydige sms'er fra svigerfamilien og de kørte psykisk på mig. Det gik mig på, men fik vidst sat en facade op der indikerede at jeg var bedøvende ligeglad med dem og deres mening om mig. Men det var man jo inderst inde ikke helt alligevel.
Jeg tænkte alt ville blive bedre med tiden og når vi så blev gift blev de jo nød til at acceptere det.

Vi har været gift nu i lidt over 9 mdr, og alt det som man troede ville blive bedre og bedre er bare kørt helt af sporet.

Jeg har nu fået et nogenlunde forhold til mine svigerforældre (så længe det nu varer), men nu er hans søskende begyndt at køre psykisk på mig.

2 år med en svigerfamilie hvor man aldrig har været god nok kan godt mærkes.

I aften skal vi til bryllupsdag hos mine svigerforældre hvor hele familien kommer, og jeg håber inderligt de kan opføre sig som voksne mennesker smiley
Jeg vil smadder gerne støtte min mand i at han skal have lidt samvær med sin familie, og bestemt lige på sådan en mærkedag. Men hold fast hvor har jeg ondt i maven over at skulle besøge dem smiley

I hverdagene har jeg ingenting med dem at gøre, jeg snakker ikke med dem og ser dem så lidt som overhoved muligt. Der er ingen grund til at bruge energi på nogen som ikke vil en det godt.

Er der andre herinde der har et forvrænget forhold til sine svigerforældre, og hvad har jeres løsning været?


 
Politi stopper motorcyklist med hund spændt fast på brystet
Politi stopper motorcyklist med hund spændt fast på brystet
00:00
/
00:33
LIVE

Politi stopper motorcyklist med hund spændt fast på brystet

NOW PLAYING

Belugahval forskrækker lille dreng

NOW PLAYING

Drone fanger hidtil uset adfærd hos de sky arktiske narhvaler

NOW PLAYING

Redder reveunge i net

NOW PLAYING

Alligator sneg sig ind i hus

NOW PLAYING

Hval forfølger kajak

NOW PLAYING

Redder babyelefant fra dyb brønd

NOW PLAYING

Dette Vidste Du Måske Ikke Om Elefanter

NOW PLAYING

Disse fem lande har flest hunde som kæledyr

NOW PLAYING

Her Er De 5 Sødeste Dyr I Verden

NOW PLAYING

Fem Facts Om Hunde

NOW PLAYING

Verdens fem farligste dyr

NOW PLAYING

Det skal du overveje før du anskaffer hunde

NOW PLAYING
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Rengøring 480 kr.
  • Forhave og baghave 1.100 kr.
  • Vvs til installation af opvaskemaskine 800 kr.
  • Diverse håndværksopgaver 2.200 kr.
  • Køb og udskiftning af batteri på bil 1.100 kr.
  • Fjern asbest tag 1.500 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Svigerfamilie
  • #1   23. okt 2015 Jep, kender det alt for godt... Det hele eskalerede fuldstændig da jeg skulle flytte fra Fyn til Randers for at studere. Så var jeg, ifølge dem, meget egoistisk og selvcentreret. Jeg kunne jo bare tage en anden uddannelse som kunne tages på Fyn, så vi var fri for at flytte 200km væk fra dem.. Ja, der var faktisk ikke det jeg ikke var, jeg var jo bare et forfærdeligt menneske på alle områder. Min svigerinde skulle giftes, på trods af flere år i familien var jeg ikke inviteret. I fødselsdagsgave og julegaver fik jeg nogle "smukke" hadegaver. Det kunne fx være ældgamle hesteblade som bare havde ligget på loftet hjemme ved svigermor. (Jeg er ikke det mindste interesseret i heste). Min daværende kæreste var lidt af en vatpik (undskyld ordet), så der var ingen støtte at hente fra ham. Jeg slog op og flyttede til Randers, den bedste beslutning i mit liv, for ja, det tynger en helt ekstremt meget..

  • #2   23. okt 2015 Kan du ikke prøve at beskrive hvordan de kører på dig?

  • #3   23. okt 2015 Pernille - Årh frygteligt! Fatter ikke man kan være bekendt at opføre sig sådan istedet for bare at få det bedste ud af det smiley

  • #5   23. okt 2015 Det ville være synd at sige at min svigerfamilie var ubetinget begejstret for mig - , men min mand har så altid haft den indstilling at der ikke er nogen som skal genere hans kone!

    Til gengæld har jeg så altid været den gode svigerdatter - altid, også selvom jeg har været ved at kløjs i det - og ladet min mand tage konflikterne - og det har givet pote. De er faktisk gået hen og blevet helt glade for mig nu, men det kræver selvfølgelig du har en mand der altid sætter dig højest overfor sin familie - også selvom han ikke er enig med dig (det er min mand heller ikke altid, men så tager vi den alene senere og finder et kompromis, lidt ligesom når man har børn).

    Så det er mit råd. Vær den gode, søde, kærlige svigerdatter, som der ikke er noget at sætte en finger på, så har du dit på det rene. Det betyder naturligvis ikke at du skal finde dig i hvad som helst. Begynder de at køre på dig og din mand ikke gør noget, så rejs dig stille og roligt og gå. "Ser" eller "hører" han ikke når det sker, så kan I evt. aftale at du giver ham et eller andet tegn for at gøre ham opmærksom på det.

    Er det svært så hjælper det at kigge på det langsigtede mål, mit var at få et godt forhold til min svigerfamilie, fordi det er personer som jeg forhåbentlig skal have et forhold til for resten af mit/deres liv - og man har jo det tilfælles med dem at man elsker den samme person.


  • #6   23. okt 2015 *CH* - Det er faktisk virkelig svært at forklare når man skal smiley

    Men det er små stik hele tiden med latterlige sms'er med deres mening om mig...
    De syntes han har ændret sig og det er min skyld. Han er min lille dukke osv osv...
    Men selvfølgelig har han ændret sig lidt. Det har vi da begge efter at være blevet gift og skulle have et liv til at fungere sammen.

    Som sagt virkelig svært at forklare...

    Men det skal siges at jeg er lykkeligt gift og ville aldrig nogensinde have gjordt det anderledes. Det er bare sørgeligt med sådan en bagside af medaljen smiley



  • #7   23. okt 2015 Kære Mia
    Sig til din svagpisser af en mand, at nu må han fanme lige træde i karakter. Han har valgt dig, og det må den åndssvage svigerfamilie acceptere. Bøvs!


  • #8   23. okt 2015 M.I - det kunne have været min mor der havde formuleret det der smiley Hehe
    Jeg prøver også bare at være glad og positiv når vi er sammen og det er ekstremt lidt fordi jeg simpelthen ikke kan holde til det. Vi bor heldigvis over en time væk fra hinanden, så det hjælper lidt på det..


  • #9   23. okt 2015 Søren: Min mand er en kanon støtte, men kan godt se han er lusen mellem to negle, men han støtter mig 100% i beslutninger. Men gyder ofte lidt olie på vandene fordi han selvfølgelig gerne holde fred i familien.
    Ih det er en svær situation.


  • #11   23. okt 2015 hahahaha... vi er vise gamle kvinder!

    Min svigerfamilie bor også langt væk, og min mand besøger dem også nogle gange alene. Han har så også ændret i meget efter han har mødt mig, og ja... det er pga. mig, ikke fordi jeg har presset ham, men fordi at han har fået øjnene op for en livsstil som han ikke kendte til før. Jeg har også ændret mig efter jeg har mødt ham. Det er jo helt naturligt. Det samme sker jo ofte også hvis man får nye venner, starter nyt job, ny uddannelse, ny hobby osv. man lærer nye ting og udvikler sig.


  • #12   23. okt 2015 Jeg har et meget anstrengt forhold til min svigermord, fordi hun ikke accepterer, at vi har mange dyr, og fordi hun ikke kan acceptere og heller ikke prøver på at forstå, at vi har to drenge med handicaps.

    Vi besøger dem som regel uden børn og kun på en kop kaffe. De kommer her ikke mere, efter at svigermor påstår, at hun er "allergisk" overfor dyr. Til familiesammenkomster taler vi så lidt sammen som muligt og helst kun høflighedsfraser. Bliver hun meget for meget, går jeg lidt væk fra hende.

    Hun kan finde på at stå og nedgøre min yngste søn til en rund fødselsdag, hvor hele familien er samlet, og hvor sønnen sidder to meter fra hende og kan høre hvert et ord.


  • #13   23. okt 2015 M.I. - lige netop!! Og vi kommer fra to MEGET forskellige familier, så man ændre sig. Selvfølgelig gør man det...


    Og ja det er mega synd for min mand, og det går ham rigtig meget på når han kan se jeg ikke har det godt med dem. Nu skal idag vidst også bare overstås og så kan man få det hele lidt på afstand igen smiley


  • #14   23. okt 2015 I bund og grund tror jeg man bliver nødt til at acceptere at det eneste, man i virkeligheden kan ændre på er sin egen indstilling til tingene.
    Svigerfamilien kan man ikke flytte en tomme - det er spild af energi at forsøge, de er som de er, på godt og ondt.
    Manden - jeg ville da bestemt henstille til at han trådte i karakter og beskyttede sin kone, men han er også en del af familiedynamikken og det er nok lidt optimistisk at håbe på at det forandrer sig.

    Så - de kan kun påvirke dig, hvis du lader dig påvirke. Det er uden tvivl lettere sagt end gjort at lade det prelle af, men det er øvelsen værd. For som sagt - det er det eneste du har magt til at forandre på.



  • #15   23. okt 2015 Nå ja - du er jo altid i din fulde ret til at sætte dine personlige grænser - sige fra, hvis de går for langt.

  • #16   23. okt 2015 hvis det var mig, så ville jeg nok gøre et eller andet i stil med at fortælle husbond at han hjertens gerne må være sammen med familien, men at du KUN tager med hvis og såfremt du føler at du har overskuddet.
    Ikke om jeg gad at være tvangsindlagt til at tolerere den slags mennesker - men omvendt ville jeg heller ikke sige at husbonden ikke måtte. Det måtte han gerne, men jeg ville nok bare ikke tage med.

    Altså seriøst, de synes jo i forvejen at du er 'underlig', så hvis han skal sige til sammenkomsterne at du ikke havde lyst til at komme, så gør det jo nok hverken fra eller til.


  • #17   23. okt 2015 Svigermord smiley ahahahahahah xD

    Ej, selvfølgelig ændrer man sig da hen mod sin partner - og det gør begge. Det er jo helt normalt, og sådan det skal være.

    Jeg har sgu heller ikke det bedste forhold til min svigerfamilie - min svigermor kan jeg godt lide (vi kan ikke kommunikere så godt sammen fordi hun ikke taler så godt engelsk), men min kærestes bror og hans kone kan godt være nogle hårde negle at være sammen med - og så kommunikerer de bare fuldstændig anderledes end mig, hvilket gør at der kommer konflikter, og det er jeg bare for følsom til at kunne håndtere på en konstruktiv måde. Det er ikke fordi de er nogle ubehagelige mennesker - mig og dem er bare en dårlig kombination. Heldigvis bor de i Østrig... Men tanken om fx at skulle holde jul med dem giver mig ondt i maven.

    Forstår dig helt med at det er rigtig svært, også fordi at det (åbenbart) for manden er MEGET (!) svært at finde ud af, hvornår han skal gribe ind. Der har været nogle situationer, hvor jeg syntes, min kæreste skulle have sagt til sin bror, at han gik for vidt. Men da vi talte det igennem bagefter, sagde min kæreste at han havde det, som du siger, som en lus mellem to negle... Vatpik eller ej - det er ikke lige nemt altid...


  • #18   23. okt 2015 CH - du har helt ret! Og det dummeste er jo at bruge energi og tid på folk som egentlig ikke gider en. Men man gør det for mandens skyld langt hen af vejen. Og som tidligere nævn har jeg ikke noget med dem i hverdagen og giver jeg dem en sjældent gang imellem en ny chance, så viser de bare med det samme de ikke er det værd ved at opføre sig åndssvagt.

  • #19   23. okt 2015 Jeg har heller ikke et specielt særligt godt forhold til nogle i min kærestes familie, ikke fordi de ikke kan lide mig, det giver de i hvert fald ikke udtryk for, men fordi jeg ikke bryder mig om dem. Men det er fordi de altid har været meget kontrollerende overfor min kæreste.

    Jeg havde nok meget svært ved at være den søde og rare svigerdatter, ville ikke kunne lade være med at give min mening til hvis de behandlede mig som om jeg var mindreværdig. De behøver ikke skulle kunne lide mig, bare opføre sig som voksne mennesker.


  • #20   23. okt 2015 Nej det er ikke nemt når svigermekanikken er trælse smiley har heldigvis fået ny kæreste = ny svigerfamilie, og de er bare fantastiske!
    Jeg tror det mange gange handler om at man kommer fra vidt forskellige hjem, så kan der hurtigt opstå gnidninger.


  • #21   23. okt 2015 Ja desværre har jeg også et anstrengt forhold til mine svigerforældre.
    En del af det komme sig også af hvordan svigermor er overfor min kæreste. Jeg forstår ikke familiens dynamik, og måden de er på overfor hinanden.

    Men de bor i Holland, så jeg skal jo stort set ikke forholde mig til dem andet end i ferier og helligdage, hvilket dog kan være anstrengende nok fordi det altid er os der skal tage initiativ til tingene.


  • #23   23. okt 2015 Må jeg spørge, måske lidt dumt, om du har prøvet at sige til dem - ansigt til ansigt - at du simpelthen ikke vil finde dig i at blive nedgjort sådan? Det lyder jo til at de udmærket er klar over hvad de gør, og så ville jeg trække en grænse og sige DET DER finder jeg mig ikke i.
    At man skal holde forholdet til svigerfamilien nogenlunde stabilt betyder ikke, at man ikke skal sige fra, når man bliver seriøst kuet af et andet menneske.


  • #24   23. okt 2015 Min svigerfamilie 'tør' heller ikke sige tingene til mig face to face, men skriver ringer eller skriver underlige ting på de sociale medier. Hvilke gør at jeg nu har slettet dem på de sociale medier og det er der kæmpe drama omkring nu smiley

  • #25   23. okt 2015 Jeg ville sende ham afsted alene. Jeg tager heller ikke altid med op til min svigerfamilie, ikke pga dem, men pga min psyke ikke altid er til mange-mennesker-komsammen.

  • #26   23. okt 2015 synes jeg vil "pippemed" selv om det er positivt jeg vil sige, her i foråret brækkede min mand hoften, hans lillebror kom 3 gange og klippede/slog græs og hæk......de bor på Lolland vi i Vestjylland.
    Svigermor og far er begge borte nu de tog imod mig med åbne arme.


  • #27   23. okt 2015 Hvad er det de siger til dig? Kan du give et eksempel på det?

  • #28   23. okt 2015 Det lyder godt nok træls. Jeg forstår dog ikke hvorfor din mand ikke sætter dem på plads? Jeg gad i hvert fald ikke rulle om på ryggen og bare tage imod, så hellere stoppe med at komme.

    Jeg er single, og i mit seneste forhold havde jeg ikke en svigerfamilie, fordi min eks ikke rigtig havde noget familie.

    Jeg er ret overrasket over der er så mange der har svigerfamilien som de ikke kan med o.O Det virker helt absurd at folk ikke som et minimum kan respekterer hinanden og behandle hinanden ordenligt når man ses o.O


  • #33   23. okt 2015 Jeg syntes at det er vigtigt at man får sagt fra, også selvom det handler om familie eller svigerfamilie. Man skal simpelthen ikke bare finde sig i alt, bare fordi det er familie. Ja visse ting må man bare bide i sig, men hvis det er noget som påvirker en i en negativ retning, og ikke bare lige i øjeblikket, så mener jeg altså at man skal sige fra.

    Og så mener jeg så også at i mange tilfælde må ens partner altså også træde ind og forsvare en og sige stop. Kan kan ikke finde ud af det, må han altså lige få kappet navlesnoren 100 procent smiley

    Jeg har overordnet et fint forhold til min svigerfamilie, og elsker også mine svigerforældre. Men jeg har også haft et par konflikter med svigermor, især i forbindelse med vores bryllup.


  • #34   23. okt 2015 Hvad siger din mand forresten til at blive kaldt din lille dukke? Nu er der ingen som er dumme nok til at sige sådan noget om min mand, men hvis der var nogen som sagde noget tilsvarende om mig, så tror jeg da nok at jeg ville flyve helt op i det røde felt, lige til en hel gang popkorn forestilling. smiley

  • #38   24. okt 2015 Update:
    Jeg tog med igår og jeg overlevede heldigvis.. Min mand var MEGET hensynsfuld hele aftenen, så dejligt. Der var noget knas på linjen fra mine svigerinder, men det lukkede jeg bare ude og snakkede med de andre istedet for. Mine svigerforældre var faktisk meget flinke hele aftenen, selvom man hele tiden sidder med paraderne oppe til 'hvis nu'.
    Er faktisk glad for jeg tog med og støttede min mand, selvom jeg var meget tæt på at blive hjemme. Men jeg priser mig lykkelig for jeg ikke har nogen aftale med dem det næste lange stykke tid smiley Tak for støtten allesammen, 'dejligt' at vide man ikke er den eneste i verden der ikke er vellidt i svigerfamilien smiley


  • #39   24. okt 2015 Dejlig opdatering. Forhåbentlig bliver det kun bedre og bedre. smiley

  • #40   25. okt 2015 Jeg håber inderligt det bliver bedre med tiden. Ved godt jeg nok aldrig bliver favoritten, men bare det at der ingen sure miner er i den tid jeg er der ville være fantastisk! smiley

Kommentér på:
Svigerfamilie

Annonce