Svigerfamilie Svigerfamilie

Frustration trustration!
Pyha, det der med at have en svigerfamilie der bare ikke kan acceptere en er noget hårdt!

Alt den tid vi kom sammen blev min mand tudet ørerne fulde med at jeg ikke var den rette til ham og jeg blev rakket ned fra dag 1. Jeg fik spydige sms'er fra svigerfamilien og de kørte psykisk på mig. Det gik mig på, men fik vidst sat en facade op der indikerede at jeg var bedøvende ligeglad med dem og deres mening om mig. Men det var man jo inderst inde ikke helt alligevel.
Jeg tænkte alt ville blive bedre med tiden og når vi så blev gift blev de jo nød til at acceptere det.

Vi har været gift nu i lidt over 9 mdr, og alt det som man troede ville blive bedre og bedre er bare kørt helt af sporet.

Jeg har nu fået et nogenlunde forhold til mine svigerforældre (så længe det nu varer), men nu er hans søskende begyndt at køre psykisk på mig.

2 år med en svigerfamilie hvor man aldrig har været god nok kan godt mærkes.

I aften skal vi til bryllupsdag hos mine svigerforældre hvor hele familien kommer, og jeg håber inderligt de kan opføre sig som voksne mennesker
Jeg vil smadder gerne støtte min mand i at han skal have lidt samvær med sin familie, og bestemt lige på sådan en mærkedag. Men hold fast hvor har jeg ondt i maven over at skulle besøge dem

I hverdagene har jeg ingenting med dem at gøre, jeg snakker ikke med dem og ser dem så lidt som overhoved muligt. Der er ingen grund til at bruge energi på nogen som ikke vil en det godt.

Er der andre herinde der har et forvrænget forhold til sine svigerforældre, og hvad har jeres løsning været?