{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
3.707 visninger | Oprettet:

Nita
Nita
Tilmeldt:
31. jul 2012
Følger: 1 Emner: 4 Svar: 21

Min hund bed :-(( {{forumTopicSubject}}

Jeg har en 9 år gammel border collie, som pga. traume fra hvalpetiden nogle gange reagerer lidt aggressivt, når der kommer fremmede i huset. Det har vi altid taget hensyn til og det går som regel hurtigt over.
I søndags sker der så det at der kommer en lille pige for at sælge skrabelodder. Bryggersdøren står som så ofte før åben, og vi hører ikke at hun kommer ind ad vores lange indkørsel og ej heller at havelågen åbnes. Det plejer Mickey jo at reagere hurtigt på, men han sover tungt og er nok også ved at være lidt halvdøv. Dan han hører hende (før os) løber han hurtigt gøende ud til døren og pigen, som er 5-6 år skriger højt og jeg løber selvfølgelig derud, mens hun stadig skriger.
Mickey er da løbet efter hende ud af lågen og det viser sig at han har nappet hende i overarmen:-(((, der er ikke hul, men et blåt mærke, så han har jo ikke bidt, men "kun" markeret.

Hendes storebror på 9-10 år er kommet til, han var gået ind til naboen og havde ikke set det ske, efterfølgende kommer moderen ude fra vejen, hun tager det meget roligt, men det er jo noget værre l... og jeg har det virkelig dårligt over det.

Jeg er godt klar over at vi nu er nødt til at tage en del forholdsregler, men hvordan ser I på det? Jeg var parat til at få ham aflivet med det samme, mens min mand og søn mener det er almindelig hundeadfærd, da Mickey jo blev voldsomt forskrækket over hendes skrigen og løben.

Jeg vil lige sige at Mickey normalt har et neutralt forhold til børn, der kommer ikke børn i vores hjem, da der ikke er mindre børn i vores omgangskreds, men han har intet imod dem vi møder på vejen.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Min hund bed :-((
  • #3   28. aug 2013 Det er selvfølgelig ikke godt, men en lille pige, burde heller ikke, bare gå ind i fremmede haver, kan du ikke, hænge et skilt op på havelågen, at indgang er forbudt? Også gerne med et billede, så det ikke kan ske igen. Jeg kan godt forstå, at du blev forskrækket, men I havde jo lukket havelågen, og en fremmed kommer ind, så det er måske ikke, så mærkeligt at det sker.

  • #4   28. aug 2013 Prøv at få fat i et skilt I kan sætte på lågen af en hund der ser lidt farlig ud (bare en tegning), tænker at et hvor der står "Pas på hunden" eller "Hunden bider" ikke vil være gavnlig når sådan lille barn vader ind, men det andet med en tegning af en hund der viser tænder, måske får barnet til at lade være med at gå ind.... eller lås på lågen....

  • #5   28. aug 2013 Jeg vil ikke sige, at det er normal adfærd, men heller ikke unormalt. Jeg ville bestemt ikke aflive hunden.

    Men jeg ville sætte et skilt på lågen med "her vogter jeg", så evt. fremmede ved, at der er en hund på parcellen - og også sørge for, at lågen ikke er til at åbne ude fra vejen af små børn.


  • #6   28. aug 2013 Da jeg havde en hund, der bed / nappede først og spurgte bagefter var havelåge og yderdøre ALTID låst, så ingen kunne komme til at gå ind til hunden.
    Jeg havde også dette billede med teksten "hunden bider" på havelågen.
    ( billedet er ikke en bidsituation, men en halsgivning på kommando... Men det kan de fleste folk ikke se )





    profilbillede
  • #7   28. aug 2013 Det var da en rigtig ærgerlig oplevelse for pigen og jer. smiley

    Jeg kan godt forstå, at aflivning lige var oppe at vende, det ville det også have været her, men det er nok mest fordi, jeg ville blive så pokkers forskrækket.

    Men sådan helt nede på jorden igen, så nej, det ville jeg ikke ende med at aflive for. Der ville blive taget nogle forholdsregler, såsom skilt på lågen om ikke at gå ind til hunden, evt, trådløs ringeklokke på lågen, og en lukke/åbne anordning, som man skal være voksen for at kunne nå.





  • #8   28. aug 2013 Ib, godt skræmmende billede smiley

  • #9   28. aug 2013 hvorfor kan forældre ikke passe på deres børn de skal ikke havde lov til at gå rundt alene på den måde ,mener som de andre ,få lavet så der ikke kan komme nogen ind før i lukker op ,

  • #11   28. aug 2013 Lige med min hund tænker jeg at evt hundetyve hurtigt ville komme på andre tanker smiley

  • #13   28. aug 2013 Bare lige et spørgsmål, er et bid ikke et bid. Også selvom der ikke er hul? Ikke nogle kritik bare et spørgsmål, ser tit det var ikke et bid kun en markering da der ikke var hul...

  • #14   28. aug 2013 Jackie: IMO er der stor forskel på bid og markering

  • #17   28. aug 2013 Ja ok, mener bare hvis der allerede var et blåt mærke. Så var det vel mere end en markering?

    Men kender til at der er noget en hund ikke kan lide, og at i er uden skyld i hvad der skete. Det er bare hvor grænsen går...


  • #19   28. aug 2013 Ok

  • #20   28. aug 2013 Synes absolut ikke hunden skal aflives på den baggrund. Jeg har selv en hund der ville markere/bide hvis der bare kom fremmede uindbudte gæster.
    Når det er sagt, så er min baghave totalt lukket, og forhaven har de ikke adgang til.
    Jeg mener folk skal kunne banke på min dør, uden at blive spist smiley
    I har lært til en anden gang, og det er guld værd. I har jo immervæk også klaret det i ni år uden problemer, så mon ikke i klarer det resten af hundens liv også smiley


  • #21   28. aug 2013 Som flere har nævnt..Så lås på.. Her har jeg for længst sat kroge på som børn og hunde ikke kan åbne...For her står dørene altid åbne...Men div. porte og låger er lukket så ingen børn kan komme ind.

  • #22   28. aug 2013 Krog på i voksenhøjde, så det aldrig sker igen.
    Var der bidt hul, havde jeg nok personligt valgt at aflive, men det er der ikke.

    Krog på, og en lille ting til pigen som et plaster på såret.


  • #23   28. aug 2013 Det er hvad der kan ske.

    Jeg er overbevist om at jeres hund blev mindst lige så forskrækket som pigen gjorde.

    EN krog på så børn ikke kan åbne lågen og et skilt med "Hunden bider" eller "Indgang på eget ansvar" eller andet på jeres låge.

    Så må det være det.


  • #24   28. aug 2013 Vil nu også sige der er stor forskel på markering og bid.
    Jeg er en gang blevet markeret af en schæfer i ansigtet. Hvis den havde bidt, havde jeg højst sandsynlig ikke været så heldig.


  • #25   28. aug 2013 Da jeg var 9 år blev jeg "angrebet" af en bernersenne (staves?). Den kom farende ud af hoveddøren HOS min veninde som også var der, hoppede op af mig til nakken på mig, åbnede gabet og faldt heldigvis ned af mine spjæt og bed mig i baglårene. Jeg vidste dog godt at der var hund og den havde et særligt behov, når man var der som gæst.

    Det er i situationen ikke særlig rart og man er lille, MEN set i bakspejlet er jeg glad for hunden ikke blev aflivet fordi den netop havde haft en svær opvækst og at to piger på 8 og 9 år ikke skal tage hjem selv til en hund med særlige behov.

    Så ingen aflivning, det var ikke en skambidning.
    Pigen skal nok komme sig over det, måske er hun bange for hunde et stykke tid. Det skal hun nok også komme over smiley

    Men godt du ikke er ligeglad! smiley


  • #26   28. aug 2013 PS jeg er 24 år nu og slet ikke bange for hunde!

  • #27   28. aug 2013 Sikken en forskrækkelse de begge fik. Hunden gør jo det den kan bedst, beskytte sin hjem og selvføldig bliver det hele værre idet pigen skriger. Jeg synes godt nok at det er meget uansvarligt at lade en pige på 5-6 år gå rundt alene fra dør til dør. Først ville jeg besøge den lille pige, forklage hvorfor din hund gjorde som den gjorde, måske fortælle hvad hun skal gøre, en anden gang hun møder en fremmede hund. Så synes jeg at hun skal komme på besøg, med sin mor, med godbidder og hilse på din hund, så der ikke bliver noget i fremtiden. Så kan hun jo også se at din hund ikke gør noget. En skilt på lågen : "Hunden bider virkelig, alt adgang er på eget ansvar"

  • #29   28. aug 2013 Allergisk: Hundens ejer var der ikke da pigen kom...
    Ejeren reagerede da pige begyndte at skrige


  • #30   28. aug 2013 Som nogle af de andre siger, så bed din hund ikke, den markerede, og jeg synes bestemt ikke at en markering i denne situation er aflivningsgrund. Han er jo en border collie og hendes skrigen og løben har sandsynligvis været med til at fremprovokere adfærden, hvilket naturligvis ikke er den lille piges skyld.

    Men ja, tag jeres forholdsregler så det ikke kan ske igen, og giv gerne pigen en lille gave fra Mickey og forklar at han også var blevet forskrækket.


  • #31   28. aug 2013 Jeg blev engang konfronteret af en meget vred far, der med sin 7-8 årige datter ved hånden kom for at skælde ud over, at hun var blevet "bidt" af min hund, en Grand Danois. Hunden var forsvarligt bag hegn, men pigen samt et par kammerater havde forceret hegnet for at komme bagom mit hus, hvor de havde muntret sig med at smadre ruder i mit hønsehus. De var blevet overrasket af Gaston, som så lige havde nevet hende i numsen, mens hun hang på hegnet for at komme ud igen. Skaden hun havde lidt, kunne ses som en 2 cm. lang klemmelus på den ene balde. Det blev ikke engang overvejet, om han skulle lade livet for den "forbrydelse", og det var en noget mere afdæmpet fader der forlod min matrikel efter at have set, hvad hans afkom havde været der for. Så en hund der markerer på et "flygtende" objekt med en mærkelig adfærd er vel ikke så naturstridigt.

  • #32   28. aug 2013 Jeg har selv haft en hund, der kunne finde på at bide fremmede, der kom ind på grunden.
    Hun havde haft en lidt omtumlet opvækst og havde gevaldigt svært ved at stole på mennesker hun ikke kendte og sammen med et lidt usikkert temperament. Ja, så har man nemt en vuf der bider. Vi er jo ansvarlige hundeejere så vi sørgede for at man ikke bare kunne komme til at gå ind til hende: lågerne kunne ikke lige lukkes op og så var der ringeklokker uden for havelågerne. Overfor os og folk hun kendte var hun en rigtig dejlig hund og jeg kunne da aldrig have drømt om at aflive hende til fordel for at folk bare skulle kunne vade ind i.
    Pt har jeg to hunde som man sagtens bare kan gå ind til (en dobermann og en irsk terrier). Det ønsker jeg så ikke at man bare gør; særligt doberen bliver så overglad hvis der kommer nogen at hun nemt ville få væltet en, der ikke er forberedt på at møde et lokomotiv for fuld damp, hvis ikke jeg lige er der til at bede hende dæmpe sig lidt. Og sikke en ballade man kunne få hvis folk følte at de var blevet overfaldet af en dobermann smiley
    @ Allergisk lige et lille spørgsmål: Hvordan vil du egentligt forvente at en hund skal kunne kende forskel på en alm fremmed og en indbrudstyv, hvis vedkommende kommer uanmeldt og bare vader ind ?
    Og nej, jeg mener ikke at hunde bare skal have lov at bide alle der kommer ind! Det er da helt klart at TS hund har lidt mentale problemer men ligefrem at aflive den synes jeg er lidt i overkanten når man kan træffe foranstaltninger så det ikke sker igen.


  • #33   28. aug 2013 Anna og cess,
    Der er forskel på børn, og du kan altså ikke udtale dig om hvorvidt barnet bliver bange smiley

    Min søster blev bidt i knæet af en puddel for 25 år siden, og hun er stadig ret så bange for hunde!


  • #34   30. aug 2013 Anja: Jeg synes ikke jeg udtaler mig om, hvorvidt barnet bliver bange! Selvfølgelig bliver hun bange. Men jeg tror bare på de fleste i hvert fald, nok skal komme sig med tiden.
    Men hvad definere du som bid?
    For ud fra denne hændelse der her er beskrevet, var der nærmere en markering...

    Synd for din søster at han stadig skal døje med frygten. Kunne noget behandling være vejen frem? Det er selvfølgelig ikke en debat der høre hjemme her med gode råd til hende, men jo længere frygten sidder jo sværere er den vel at komme af med... smiley


  • Nita
    Nita Tilmeldt:
    jul 2012

    Følger: 1 Emner: 4 Svar: 21
    #35   30. aug 2013 Tusind tak for jeres svar alle sammen - jeg er meget glad for jeres kommentarer og gode råd

  • #37   30. aug 2013 Hvad siger hundeloven, i tilfælde af at forældrene vælger at melde det til politiet?

    Pigen kan jo næppe gøres ansvarlig for, at havelågen ikke var sikret, at der ikke var skiltet og at hunden kunne smutte ud og bide hende.

    Der er jo ret klare regler om hunde der bider. Loven er i mange henseender uretfærdigt skruet sammen, men hvis hunden reelt <i>har</i> bidt pigen, så har I jo et problem.


  • #38   30. aug 2013 Mine katte og hunde har altid været i stand til at skelne mellem voksne og børn, men er det alle dyr som kan det? Jeg ville ikke automatisk gå ud fra at det var tilfældet.

    Min første tæve mente iøvrigt også at pensionister var fuldstændig harmløse, kom ud fra badet en dag og fandt en vildt fremmed ældre mand med min Tervueren på skødet, hun havde bare budt ham indenfor uden at sige et kvæk, så havde pensionistbanden besluttet sig for at tømme huset, så havde de da fået lov til det.


  • #39   1. sep 2013 Allergidk: Hvis det ikke spiller nogen rolle for dig, hvorfor pointerer du at (du troede) ejeren stod lige ved siden af og havde accepteret gæsten ?

    Nej hunden skal ikke bide.. her var vist også "bare" tale om et nap ( hvilket heller ikke er rart)

    Jeg ville blive forskrækket og ulykkelig, hvis min hund nappede et barn, men den ville ikke blive aflivet.
    Jeg ville blot sikre mig at det aldrig kunne ske igen.


  • #41   1. sep 2013 Av av, stakkels pige, men.
    - Jeg tror sagtens at sådan som du beskriver pigens forskrækkelse(ved at skrige, løbe), så kan det godt har været fordi at hunden selv har fået sig en forskrækkelse, og derfor måske har "markeret" sig, fordi den følte "fare".
    Jeg tror egentlig bare at det er en stor "misforståelse" for begge parter.

    Jeg syntes at du skal sætte et skilt op, uden foran din havelåge, så du viser at du har en hund, så folk ikke bare går ind uden at "tænke".
    Du kan selvfølgelig også, som skrevet før sætte en dørklokke ved havelågen, så i altid ville kunne høre hvis der kommer nogle.
    - Håber at i/hunden har det godt, trods det lille uheld. :o)


  • #42   1. sep 2013 Allergisk, jeg synes nu ikke du kan sammenligne de to situationer. En hund som din ruhårede ville jeg nok også have valgt at få aflivet.

    Lige et sidespørgsmål. Er det generelt et problem ved de ruhårede? For jeg har efterhånden hørt om mange lignende historier (heriblandt to forskellige naboer som har været nødt til at aflive deres ruhårede) - og i langt højere grad end ved andre racer. Det kan selvfølgelig bare være en ren tilfældighed.


  • #43   1. sep 2013 Allergisk..

    Så jeg har fejlfortolket det du skriver d. 28. aug kl 11:25 ?

    " Men en hund skal ikke gå ind og bide eller markere i en situation hvor du står ved dine gæster."


  • #44   2. sep 2013 M.I,
    Jeg har aldrig mødt en hund, som ikke tydeligt viste at den var klar over at min søn er et barn. Og vi hilser på alle dyr vi kan komme i nærheden af.

    Hvis jeg prøver at tage et stykke legetøj fra min venindes tæve (i leg), knurrer hun meget voldsomt og tager et fastere bid i legetøjet.
    Prøver min søn at tage fat i det (stadig for at lege med hende) siger hun ingenting, letter grebet og laver ingen afdeling typiske "modtræk"..


  • #46   2. sep 2013 Allergisk: Tak for uddybningen. smiley

  • #48   4. sep 2013 Hvis du føler for det og hunden egner sig til det, kunne du jo inviterer hende forbi for at hilse på hunden under forhold hvor begge er under kontrol og man kan sikre der intet sker.
    Måske forklarer hende noget om hunde, at man ikke går ind til andre osv. Og hvis det skulle ske en anden gang, at man så står stille.
    Så tror jeg hun kunne lærer en masse.


Kommentér på:
Min hund bed :-((

Annonce