Dansk svensk gårdhund {{forumTopicSubject}}

Hejsa Alle,

Vi mistede for et halvt år siden vores elskede lille chihuahua blanding til en arvelig hjertesygdom. Længslen efter en hund blev alt for stor, så vi købte efter grundig overvejelse en lille dansk svensk gårdhund.

Jeg ved godt de er vilde, og har et langt større energiniveau end en chihuahua. Vi er selv en aktiv familie med løbeture, lange gåture osv.

Det hele går også rigtig fint med ham. Han er SÅ lærenem, kan allerede sitte, dække og reagerer HVER GANG på indkald ( selvfølgelig med en masse masse godbidder ) Han er dygtig på vores gåture Endnu bedre er det, at alene hjemme træning virkelig er lykkedes så flot. Intet har han lavet af ulykker. Han er så heller ikke alene hjemme ret længe af gangen, men jeg er virkelig positivt overrasket.

Jeg ved også kun han kun bliver 17 uger, men han er et lille bidemonster. Han bider ikke noget istykker, andet end sit legetøj og så vores fingre, tøj og ben. Folk gider ikke besøge os mere, min datter hader ham med sit bideri, og det har også kostet os mange flænger i armene. Mine forældre orker heller ikke komme her mere, for de får deres tøj flået, arme og ben bløder så det sprøjter. Når han er i det humør der, så hører han intet. Vi har indøvet nej, men han tror jo selvfølgelig vi vil lege når bidderiet står på. Jeg har allerede erstattet meget tøj fra andre mennesker, min datter kan pt overhovedet heller ikke have legeaftaler, for så skal hunden lukkes væk - og det vil jeg ikke, jeg vil hellere lære ham, at nej betyder nej. Men det er så ikke så nemt skælde ud over en hvalpeting.

Jeg har snakket med dyrlægen omkring det, og har fået at vide, at dansk svensk gårdhund fortsætter med være ustyrlig og vild og fortsætter med sit bideri i ben og arme og tøj Jeg kan simpelthen ikke forstå dette er rigtig? Hvis denne race er sådan, så var der vel ikke nogle der ville have den?

Da min chihuahua var hvalp nappede og bed han da også, men gjorde jo pga racen ikke ondt og han stoppede da han skiftede sine tænder. Mine forældre har haft en bordercollie der blev 16 år, han har aldrig nappet efter fingre. Det kom selvfølgelig bag på mig, at ud af de 5 hunde jeg har haft igennem livet, er ham er den absolut lærenemmeste, men klart også den mest bidende af dem alle.

Han bliver aktiveret, får kødben, bliver aktiveret ved andre hvalpe. Han har også et bur, når han er helt oppe i stressniveau, som han kommer ind i, og der ligger han sig til sove med det samme. Jeg har sådan fornemmelsen af, at han er nem stresse op, bare den mindste lyd. Det gør så også han ikke sover ret meget, så jeg har "tvangsputtet" ham, hvis man kan sige det sådan?

Men det er så træls, at her i sommers har vi selvfølgelig INTET kunne overhovedet, da INGEN vil passe ham bare 1 minut. Alle frygter ham. Jeg går til tjek på sygehus lang væk, og der er jeg afhængig af nogle kigger til ham, men det er der ingen der har villet i frygt for bliver skambidt. Så jeg er blevet nødt til have ham med.

Er der nogle der selv er ejer af en dansk svensk gårdhund som selv har haft et lille bide monster, og er det stoppet med tiden? Dyrlægen siger dansk svensk gårdhund er længe om tabe sine tænder. Han går ind i 17 uge nu, og der er ikke skyggen af en løs tand eller nye tænder.

Jeg er jo lidt i vildrede, for forsvinder sådan et bidderi aldrig, så er det jo frygtelig. Han bider hårdere og hårdere og hårdere for hver gang, og jeg er da ret bange for hvor hårdt han så kan bide, når han bliver ældre.