{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
731 visninger | Oprettet:

HD status Norge {{forumTopicSubject}}

Jeg sidder så småt og kigger efter en tæve. Jeg støder så på en tæve i Norge, men ser at hendes far har HD C. Det bekymrer mig som udgangspunkt ikke, men så finder jeg frem til, at samtlige af hans kuldsøskende har HD C og en enkelt HD D.
Da jeg muligvis søger avlshund, så er dårlige hofter no go, så op på søgehesten igen.

Opdrætter skriver dog til mig, at efter de har fået nye røntgenlæsere i Norge, er der mange hunde der pludselig får dårlige resultater uden det helt vides, hvorfor.
Dette ændrer egentlig ikke ved min beslutning, men jeg er da nysgerrig efter at høre, om der er nogen, der kender til dette og kan fortælle, om det er reelt?
Det kunne være meget interessant at vide smiley


Kommentarer på:  HD status Norge
  • #1   7. jan 2022 En af mine hvalpe, som jeg solgte til Norge, har lige fået taget officielle HD og AD billeder og den har A og 0, så for mig lugter det af en dårlig undskyldning.

    Personligt ville jeg holde mig langt fra en hvalp, som kom fra sådan en linje uanset om jeg planlagde avl eller ej.


  • #2   7. jan 2022 About, vi er helt enige. Det er ikke noget, jeg er i at bringe ind smiley

    Det er meget muligt en dårlig undskyldning. Netop derfor synes jeg det var opsigtsvækkende.


  • #3   7. jan 2022 Jeg har hørt fra flere at der er stor utilfredshed med aflæsninggen af HD i Norge, og at mange mener at aflæsningen ikke giver et ret reultat. Om det er korrek har jeg ingen anelse om - jeg ser det som en dårlig undskyldning. Vi oplever også utilfredshed i DK, især ved dårlige resultater smiley

  • #4   7. jan 2022 Det er da også nemmere at beskylde resultaterne smiley

  • #6   7. jan 2022 Isabelle, ellers en festlig fortolkning smiley

  • #7   7. jan 2022 Jeg solgte en hvalp til Norge fra sidste kuld, og han har også A hofter, og det er der da bestemt også andre pyreneere, der har. Jeg ser da regelmæssigt folk melde A hofter ud på fb. Men jeg har nu også i flere år hørt klager over, at bedømmelserne er blevet strengere. Og jeg ved heller ikke om det er rigtigt.

    Men en ting er en enkelt c i en linje, men det du beskriver, Anine, det ville jeg godt nok også holde mig langt fra.


  • #8   7. jan 2022 Jeg solgte en hvalp til Norge. Han blev fotograferet og er B/C og 0. Der er kun én B i stamtavlen. Resten A. Herunder forældre og bedsteforældre. 2 af hans afkom er blevet fotograferet i Norge og Begge er A. Tror ikke der er den store forskel i Skandinavien. I Tyskland bruges der fx stadig A1 og A2 osv. En A2 i Tyskland vil højst sandsynligt blive en B her.
    Men som alle andre steder så har det også noget med dyrlægen at gøre. Ikke alle formår at lægge hundene helt korrekt, og det kan desværre gøre en forskel.
    I øvrigt er HD og AD jo polygenetisk, så valg af foder og mængden/typen af motion samt den måde hvorpå opdrætter har sine hvalpe (underlag) på, er en ikke uvæsentlig faktor.
    Jeg ville kigge på søskenes evt afkom og deres HD status. Det vil give et billede af om opdrætter evt gør noget forkert eller anbefaler sine kunder noget forkert. En opdrætter herhjemme anbefaler sine hvalpekøbere et dyrt proteinrigt foder. Det ses på resultaterne.


  • #9   7. jan 2022 Lene N, nej, en enkelt C hofte havde ikke bekymret mig, men minimum tre af tævens kuldsøskende har også ligeledes C hofter.

    Louise, det er nemlig ikke så simpelt, nej. Jeg læste også i går om det med polygenese - super spændende i øvrigt -, så det kan være svært bare at køre udelukkelsesmetoden. Men da nogle af tævens søskende som nævnt ovenfor har C hofter, så tænker jeg umiddelbart better safe than sorry.


  • #10   7. jan 2022 Jeg ville bestemt også pænt takke nej. En C hofte kan bruges, men det afhænger lige netop af resten af resultaterne, men også af racen.
    Nej dysplasi er nemlig ikke så simpelt. Var det bare genetisk arveligt, så var det jo "nemt" at komme til livs.
    Det værste er jo egentlig at vi som opdrættere skal stå til regnskab hvis en solgt hund får D eller E. Hvis nu hundene i stamtavlen er A eller B, så er det alligevel bare at betale ved kasse 1, selvom den dårlige status måske stammer fra forkert fodring/motion. Vi har ingen avlsrestriktioner, men jeg tør simpelthen ikke lade være emd at fotografere. Så har vi gjort hvad vi kunne og udgangspunktet er i orden..


  • #11   7. jan 2022 Det værste er jo egentlig at vi som opdrættere skal stå til regnskab hvis en solgt hund får D eller E.

    Er det værste ikke, at hunden har dårlige hofter, og ejeren skal tage stilling til, hvad der videre skal ske med hunden?

    Dét du skriver med dyrt og proteinrigt foder, og at det ses på resultaterne, hvad mener du? At den opdrætters hvalpe får dårlige resultater?


  • #12   7. jan 2022 A selvfølgelig er det da det. Det behøvede jeg jo ikke skrive. Det giver vel sig selv? Det var bare hvordan vi som opdrættere står, når vi har gjort vores forarbejdet ordentligt, og ejer så "smadrer" hunden, og vi skal erstatte.

    Ja det ses bla ved at der opstår OCD og HD/AD. HD findes i racen, men sjældent AD og OCD har jeg ikke hørt om i racen tidligere. De vokser simpelthen for hurtigt.


  • #13   7. jan 2022 Louise, jeg kan godt forstå, at du røntgenfotograferer. I princippet ville jeg lidt ønske, det var et krav i alle racer. Det er min oplevelse, at specielt mange arbejdende hyrdehunde ikke bliver tjekket, ud fra devisen om, at hundene jo ikke ville være i stand til at arbejde med en dårlig hofte, så hvis den kan arbejde, er hofterne nok i orden (ikke at jeg skal kloge mig på det).

    Og det er også fint, men det gør det lidt svært, når man helst ønsker at finde en hund efter gennemtestede forældre smiley


  • #14   7. jan 2022 Jeg er helt enig Anine. Det burde absolut være et krav.

    Hmm det ville jeg ikke æde. Bliver hunden brugt, så har den uden tvivl oparbejdet en god muskulatur, og denne holder sammen på det hele. Er det tillige en let race, hvilket mange jo er, så er hundene oftest ikke mærket af det på samme måde som en tung race.
    I øvrigt er uens resultat (fx A/B, B/D etc) ikke sjældent tegn på en skævhed og hunden så er "slidt" skæv. Det fik jeg at vide af en osteopat. Det giver fx mening med ham vi sendte til Norge. Det var kuldet med de 14 hvalpe. Hans søster som vi beholdte selv, fik faktisk samme status og jeg undrede mig. Forrige sommer byttede jeg en trim af en bekendt ruhår med ejers KST-kundskaber. Flora var s.... skæv fra strubehoved til halespids. Jeg har aldrig selv set andet end at hun går knapt så frit bagtil som hendes mor gør, men hun går også enormt flot med stor drive. Ligeledes var hun en kende understellet. Efter en time i Saras hænder, så var det en helt anden hund. Samme drive og hun stillede sig så flot og helt korrekt.
    Ingen tvivl om at 14 hvalpe i livmoderen, har haft begrænset plads, og der skal ikke så meget til at trykke. Ligeledes når Maja er hoppet op og ud af kassen, eller måske har lagt sig på dem. De var ALLE steder!
    Hvad har vi lært? Jo hvalpene skal afsted til osteopat/KST inden de forlader os. Hunde er jo som os vqnedyr og de tænker ikke over konsekvenser, så Flora legede jo ligeså vildt med de andre hunde herhjemme, som hun altid havde gjort. Det resulterede i, at efter 3 uger var det det samme igen. Jeg overvejede at bruge hende pga stamtavlen og det faktum at var hun ikke skæv fra start, så havde det muligvis været en B på begge. Jens Knudsen fotograferede hende og jeg var med. Han så intet dysplasisk men vinkle var ikke helt i øjet. Det giver mening.
    Men risikoen får at hun skulle bære et så stort kuld som sin mor, afgjorde at det ville vi ikke byde hendes krop. Nu bliver hun møg forkælet hos min mands morbror.
    Igen er dysplasi ikke bare dysplasi.
    Jeg har haft 4 stk 10 ugers sealyhamhvalpe afsted sammen med deres mor. De 3 samt moderen skulle rettes. Det er hårdere for dem at føde end man tror, og en tur i kyndige hænder er det mindste vi kan give dem efterfølgende.


  • #15   7. jan 2022 Louise, det er heller ikke, fordi jeg tror det forholder sig sådan, at alle hyrdehunde så har gode hofter. Men jeg tror bare, det er det, der for mange er argument for ikke at fotografere.

    Det er nu engang en spændende diskussion med mange nuancer.


  • #16   7. jan 2022 Jeg tror bare ikke på at argumentet er holdbart. Jeg ville ikke købe hund et sted, hvor opdrætter siger at kan den arbejde, så er hofterne i orden.

    Ja der er nemlig mange nuancer


  • #17   7. jan 2022 Anine: Hvilke hyrdehunde er det du mener ikke bliver røngtenundersøgt?

    Alle de mellemstore og opefter hyrdehunde jeg kender i DKK får taget HD og AD billeder inden de indgår i avl.


  • #18   7. jan 2022 About, jeg skal som sagt slet ikke kloge mig, men når jeg e.g. kigger i den norske database støder jeg tit på hunde uden resultater - her snakker jeg border collie. Om det så skyldes, at de ikke bliver undersøgt eller om de bare ikke får registreret resultaterne - beats me.

    Det er ikke nogen kritik og jeg påstår bestemt ikke at jeg endegyldigt ved, at hundene ikke bliver undersøgt. Det kan også være, det bare er mig, der ikke kigger de rigtige steder smiley


  • #19   7. jan 2022 Jeg var skam bare nysgerrig over hvilke hunderacer det var du mente ikke fik det gjort. Jeg ved ikke hvad der folk gør eller ikke gør i udlandet.

    Jeg ved bare at dem jeg kender som avler på border collier (som du nævner) i DKK regi, får deres hunde AD og HD fotograferet og det er de hanhunde også, som de bruger fra udlandet.


  • #20   7. jan 2022 Det er også helt i orden - hyrdehunde kan jo dække over en del smiley

  • #21   7. jan 2022 #13, Anine, jeg har set noget af det samme hos pyreneerhunde, som jo er en anden type hyrdehunde. Måske ikke med samme begrundelse, men det har i høj grad været de ellers så udskældte udstillingsopdrættere, der har været primusmotorer i forbindelse med indførelse af hd fotografering eller andre sundhedstjek, hvad enten det så har været som krav eller bare som norm.

    Det er så ikke kun DK, jeg tænker på, men de forskellige steder rundt om i verden, hvor hundene bliver brugt som arbejdende vogterhunde.


  • #22   7. jan 2022 Jeg er heller ikke sikker på, det nødvendigvis er det, der er begrundelsen. Men jeg oplever i hvert fald helt klart en "mangel" på resultater. Om det så er den ene eller anden årsag.


Kommentér på:
HD status Norge

Annonce