At leve med at have truffet den helt forkerte beslutning {{forumTopicSubject}}

Tirsdag d. 26. december skrev jeg i "Løs snak"-tråden, at Luf havde givet mig en kæmpe kæmpe forskrækkelse om mandagen.

Som jeg skrev var han superfrisk igen resten af mandagen og hele tirsdagen, men onsdag/torsdag syntes jeg hans energi og appetit var lidt svingende, så tidligt fredag morgen fik jeg en akut-tid hos dyrlægen, hvor han var til udredning hele dagen.

Klinisk undersøgelse viste intet galt. De første blodprøver viste kun svagt forhøjet infektionstal, men ikke noget, han burde være påvirket af.

Andet sæt blodprøver blev testet for flåtbårne sygdomme, og de kunne stille diagnosen anaplasmose.

Lortesygdom med udefinerbare svingende symptomer, som er svær at slippe af med, men han blev sat i behandling med det samme, og dyrlægen advarede om, at der ville gå mindst 48 timer, før jeg begyndte at se virkning af behandlingen - og at han skulle være på antibiotika i 30 dage, hvorefter der skulle nye boldprøver til, for at sikre, at han var helt frisk igen.

Jeg hentede ham hjem, og var usigeligt lettet, fordi der var stillet en diagnose, og vi havde en plan.

Men enten var der "noget" de ikke opdagede, og ellers opstod der noget andet, for han overlevede ikke natten.

Da jeg stod op næste morgen, var han sovet stille ind i sin kurv.

Jeg er helt klar til at få skæld ud, blive svinet til, blive bebrejdet, få skylden for det osv., fordi jeg ikke straks tog til dyrlægen allerede mandag.
Tro mig - I kan ikke sige/skrive noget værre, end jeg allerede har udsat mig selv for 1000-vis af gange.

RIP min smukke, store, stærke, følsomme, vidunderlige, fjollede, kærlige, intelligente, højtelskede Luf