ben amputeret {{forumTopicSubject}}

Min mor er desværre amputeret efter en række blodprop i benet. hele benet er væk og hun er rystet og vil ikke se det.

Jeg er kørt til dem. er der nogle herinde der ved hvordan vi hjælper hende bedst mentalt, både som familie men også eventuelt mht noget hjælp.

sygehuset tilbyder samtaler med en præst. Jeg er usikker på om det er noget hun vil... hører gerne erfaringer. eller forslag.

da jeg kom så alle undtagen hende stumpen for første gang siden fredag da jeg ikke er bange for at adressere ting modsat min familie. hun gav naturligvis lov. Jeg har snakket med hende om hvordan det ser ud, at det er en fin bandage osv. og at det er forståeligt og ok at hun ikke er klar.

Min far kunne nok og så godt bruge lidt hjælp

jeg er vant til at snakke om det der er tabu men jeg er ikke prof. Jeg har forsøgt at spørge på sygehuset men de virker overraskede over at hun er i chok.... hvilket jeg undrer mig over da jeg synes det er en normal reaktion pp at vågne med et ben efter at have haft to i 75 år...

alle forslag input osv velkommen. De gør ikke selv noget da de er meget autoritetstro og chokerede men jeg vil gerne hjælpe uden at presse og i respekt.

Jeg håbede man automatisk fik et art tilbud men det gør man vist ikke... kan jeg hjælpe mere så hører jeg det derfor gerne

og mig? jamen jeg er sgu og så ramt og rystet over det og jeg havde slet ikke lyst til at se området eller noget for hvem har det? men min bror og jeg har hinanden og vores ægtefæller at læsse af på bagefter og ind i mellem og vi skal nok råbe op hvis det er. Vi er en anden generation jo...

hvis der skulle sidde en meden viden eller et forslag så del det. Vi vil sætte stor pris på det.

og som sagt naturligvis i fuld respekt for vores forældres behov og grænser. Det siger sig selv.

chokket gør at hun er trist og afvisende for erkendelse og derfor genoptræning, lige som hun ikke har spist noget før jeg kom og tog turen ved hornene og satte ord på. Det gør jeg gerne men måske der også er et art tilbud....