{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.594 visninger | Oprettet:

Skuffet og ked af det. {{forumTopicSubject}}

Nu er det ikke fordi jeg vil spamme forum med tråde, men har lige behov for at lufte nogle tanker.
Jeg har en datter på 15 år, som blev konfirmere i foråret og fik en god slat penge - 12.000,-, hvoraf hun fik 6.000 af mig og 1.000 af hendes faster ( min søster) og yderligere 500 af hver af hendes bedsteforældre ( mine forældre), så man kan sige at min familie og jeg bidrog godt til den store høst.

Kort efter hendes ville hun have en ny labtop, da hendes min bærbar var lidt sløv og ikke for god længere. Ok, hun fandt en god pc til 4.500, som så nu mangler en tast, som hun har smidt væk.

I sidste uge valgte hun så at købe en Ipad 2 til 5.000 - nå ja, ok, den ville hun have, da hun synes hendes taske var for tung at slæbe på og hun gad ikke have 3 tasker med i skole, når hun skal have idræt.
Ok, hun har så sparet lidt penge sammen - hun får 200 i måneden som lommepenge og har så sparet lidt sammen.

Så i går valgte hun at købe et kamera til 3.500 - bare fordi hendes bedste veninde i skolen købte en forleden til 5.500.

Så nu er hendes konfirmationspenge brugt - hver en krone.
Hun bor til daglig i plejefamilie og er fortiden meget strid - lyver, bander, ryger og drikker. Hendes mor og jeg er enige om at vi ikke vil have det, det vil plejefamilien heller ikke, men hun er - som hun selv siger - Fucking ligeglad og vi kan bare lukke røven.

Jeg sidder så her i dag og er dybt, dybt skuffet over hende og den måde, hun har formøblet hendes penge på. Hun kører pt på den 3. Iphone, da de 2 andre har hun "tabt" i arrigskab. Jeg tænker lidt om Ipad osse får den tur.
Hendes pc fejler intet, pånær den manglende knap, som hun bevist smed ud, da hun ikke gad bøvle med at undvære pc mens den kom til reperation.

Er det mig, der bare er sart eller hvad?
Jeg har tudet af bar frustration over det og er virkelig skuffet og ked af det.
Nu sidder hun og vil gerne ind og se Aladin, når den kommer til Kbh sammen me manden og jeg. Hun har været inde og se den 3 gange i Fredericia.
Som jeg sagde til hende, så må du jo se om du har råd, hvortil hun svarer: Det har jeg ikke, men du betaler da bare, så er det min fødselsdagsgave og julegave næste år.
Jeg sagde: Nixen bixen du. Du kan selv spare sammen til det.
Så blev hun sur.

Har ikke snakket med hende siden i går - snakker ellers dagligt - da hun er mokkefornærmet over jeg ikke vil bruge 1200 på 3 billetter til Aladin.

Jeg er bare så dybt skuffet.

Skulle bare lige lufte min frustration.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Skuffet og ked af det.
  • #1   29. nov 2012 Puuh, det er svær. Jeg kan godt forstå, at du er skuffet, men hvis din datter har haft fuld råderet over pengene, så er det jo svært for jer, at have nogen som helst kontrol med, hvordan hun bruger dem?

    Jeg kan godt forstå, at du har sagt nej mht. Aladdin.... Håber hun "bare" har en svær teenagetid, så I kan komme tættere på hinanden igen, når det går over.


  • #2   29. nov 2012 Hold ved dit valg, ellers lærer hun det aldrig, måske endda skær mere ned på goderne, hun respektere ikke det som i gør for hende, så derfor i mine øjne, så gør i det som i gør men bare mindre for hende, indtil hun lærer det.. eventuelt fjern det helt.. og hvordan hun har brugt sine konfirmationspenge, er helt op til hende i mine øjne.. men i kunne have valgt og give hende en opsparing som først kunne bruges når hun fyldte 18-21år.. hvilket jeg ville gøre med mine unger, når jeg får nogen altså smiley selvfølgelig får de noget andet på deres konfi-dag.. men ikke så meget..

  • #3   29. nov 2012 Jeg synes du reagerer som du skal - du skal ikke lære hende at alt kommer hendes vej bare fordi hun agerer sur - hun lyder som en pige der egentlig ønsker grænser - selvom det jo ikke lige er det hun viser......?

  • #4   29. nov 2012 Hun lyder da som en rigtig forkælet prinsesse.. (-:
    Jeg ville lade hende surmule. Hun skal jo lære en eller anden dag,
    at alting ikke bare kommer til hende, fordi hun vil have det.

    Men klart det er dybt frustrerende.. Puha!
    Hæng i, og så lære hun nok en dag at hun ikke kan bestemme alt.


  • #5   29. nov 2012 åhhh hvor jeg husker det smiley

    jeg synes du skal holde ved at de penge har hun selv brugt og nu må hun leve lidt sparsommeligt, hvis hun vil have noget.
    selvom det er hårdt at skulle skændes, diskutere og se på en surmulende datter hver gang i ses og du heller vil have en hyggelig weekend.


  • #6   29. nov 2012 Jeg har bestemt mig for, at hun får kun en lille julegave i år. Gav hende til fødselsdag for 14 dage siden en radio med Ipod dock - ikke så meget som et tak sagde hun. Nå ja, det er måske en forglemmelse i skyndingen.

    Hendes penge var sat ind på en opsparing som kun hendes plejemor kunne hæve på, men så har hun selv kunnet "bestemme" sammen med plejefamilien hvad hun kunne købe. Hun har været strid de sidste 2 måneder og når hun ikke har fået sin vilje, har hun været flabet, næsvis og direkte ubehøvlet. Og plejemoren er ligeledes blevet så skuffet over hende, så hun har sagt stop for at ville administrere pigens penge, så det gør hun selv nu - startende fra i går. Og hun har vitterligt ikke en krone tilbage af alle de penge, hun havde.

    Det, jeg er skuffet over, er at hun bare har klattet dem væk på alt muligt istedet for at ønske sig det - eller ønske tilskud til det. Spørger osse mig selv hvad hun skal med et kamera til flere tusinde kroner. De billeder, hun tager, er selvprotrætter med trutmund, som smides på facebook konstant.

    Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre længere.
    Men jeg holder fast i mine udtalelser og beslutninger og det ved hun godt.
    Havde det stået til mig, så skulle de penge have været låst på en konto til hun blev 21, men det ville moren og plejefamilien ikke have, da hun skulle have mulighed for f.eks at få en anden pc, da den anden var ved at være færdig.

    Så jeg er bare ked af det og dybt skuffet i dag.


  • #8   29. nov 2012 Jeg ser lidt teenagere på samme måde som unghunde – hjernen er midlertidigt under ombygning smiley
    Ikke dermed sagt at det er en undskyldning for dårlig opførsel, men måske mere en forklaring…

    Din datter gør jo ikke disse ting for at såre dig, men sikkert mere fordi hun ikke har fornemmelse for hvor mange penge det egentligt er, og hvad det vil sige at skulle bruge dem på mad, bolig og studiebøger… Den eneste måde man lære det på er ved hjælp af egne erfaringer. Jeg lærte først at styre penge i en alder af 24 da min kæreste ruskede i mig og sagde at nu skulle mine forældre altså ikke styre min økonomi mere… Min far har altid styret den slags, jeg har altid fået lomme penge, og det på trods af at mine forældre i virkeligheden ikke har særligt mange penge. Det hjælper først når man smække pengekassen i… Jeg syntes du/i skal forlange at hun tager et job, OG betaler husleje (en % del af lønnen). Så kan hun altid få huslejen tilbage som et tilskud til en lejlighed når hun engang flytter hjemmefra… Bare lad være med at fortælle hende det, så hun ikke går og forventer pengene…


  • #9   29. nov 2012 så ville gaven være en ny pc. og resten låst fast.. smiley men forstår dig udemærket godt, men forstår også hende, efter min konfirmation havde jeg slet ikke så mange penge til rådighed, og jeg ville også gerne have computer og et spejlrefleks kamera, osv osv.. men dengang måtte jeg jo vælge imellem hvad jeg helst ville have.. mine konfi penge blev også klattet væk, og ja det er jeg træt af i dag, men igen, man skal jo også lærer af sine fejl.. smiley måske man ikke indser det de første par år.. men med tiden, skal hun nok lærer det, medmindre hun bliver forkælet med alt muligt hele tiden, for så har penge ingen værdi for hende.. smiley

  • #10   29. nov 2012 Det lyder lidt som mig da jeg var teenager, bortset jeg ikke brugte så mange penge. Men jeg var sku' også nogle gange strid og ubehøvlet.

    Tror "bare" det et teenage fasen, men det er også nu hun skal lære at penge altså ikke hænger på træerne.

    Kan dig og hendes plejemor ikke snakke sammen om det og måske lave nogle mere "strenge" regler? Såsom at skære ned på hendes lommepenge, at hun måske skal lave noget derhjemme osv.
    Og så være standhaftig, synes du har gjort det rigtige i at sige nej til hende. Det har de altså godt af engang imellem, det havde jeg også dengang smiley


  • #11   29. nov 2012 og kanon idé anja, jeg betalte husleje fra jeg var 13.. men ville da ønske at mine forældre så tænkte den tanke med at give dem tilbage til en opstart på sit nye liv med lejlighed og møbler osv.. men med et barn i plejefamilie tror jeg ikke den metode fungere så godt alligevel.. men der er jo forskellige omstændigheder, så måske det gør.. =)

  • #12   29. nov 2012 Den dag hun får et arbejde med mindste løn (som de fleste unge jo starter med) så lærer hun lektien ! smiley det gjorde jeg selv i alt fald, jeg manglede heller ikke noget i teenage årene, men hold da op en øjenåbner at jeg skulle arbejde i nærmest 2 timer for at tjene den sushi menu jeg så ofte fik.

    En anden ting er, at pengegaver ikke bør være så store, man får som ung jo indtryk af at det er noget der hænger på træerne.

    Og prædiker evt at du ofte går og sparer, og at du ikke selv går rundt og smider med pengene, unge hader dobbelmoralskhed og slår ned på det.

    Jeg kan godt se at det er en MEGET vanskelig situation du har. De fleste bliver klogere med tiden ang økonomi.


  • #13   29. nov 2012 Jeg har kun læst dine indlæg, så måske gentager jeg hvad andre har skrevet. Jeg vil bare gerne lige have mine egne tanker "rå" smiley

    Jeg tror hun har behov for at lære at der er en konsekvens af de ting, hun gør. Ikke forstået på den måde at "så kan hun sgu lære det", men at hun på sig selv oplever, hvordan det er, når hun ikke har alle de ressourcer til rådighed, hun er vant til.
    Og med ressourcer mener jeg også Jer og jeres villighed til lige at give en skærv, når der er noget, hun ønsker sig.
    Hun bliver nødt til - for at kunne klare sig senere - at lære, at penge er noget, man knokler for.

    I forhold til hendes ubehøvlethed synes jeg det er vigtigt at fremhæve to ting for hende.
    At du elsker hende ligegyldigt hvor meget hun forsøger at støde dig fra sig.
    At du ikke vil tales til på den måde og at du stopper enhver dialog med hende, når hun bruger den måde at tale på til dig.

    Hun skal vide, at du er der for hende, men at det også indebærer at du tager ansvaret for, at hun lærer at klare sig.
    Pyt være med de konfirmationspenge - måske de på længere sigt kan blive en lektie for hende. Men lad være med at redde hendes ende, når hun står og mangler noget.
    Giv hende din kærlighed, men giv hende ikke dine penge smiley (Altså ud over det faste månedlige som er aftalt i forvejen).

    Det er svært at være i sådan et forhold og det er svært for alle parter. Det eneste I ikke må lige nu er at give op. For hun knokler også og tror måske ikke helt på, at folk i virkeligheden er der for hende.


  • #15   29. nov 2012 Mange tak for Jeres råd og tanker.
    Og undskyld, jeg lige plukker en ud, som jeg gerne vil svare indgående på.

    *CH*
    Hun ved udemærket, at jeg elsker hende. Jeg har været så letsindig/dum, at fortælle hende at hun vil aldrig kunne gøre mig sur eller skuffe mig, når hun laver noget dumt. Set i bakspejlet skulle jeg nok ikke lige have sagt det med skuffelsen smiley
    Men jeg har fortalt hende - og hun benytter sig faktisk af det - at hun kan fortælle mig alt, jeg vil ikke være fordømmende, som f.eks hendes mor eller plejemor kan være.
    Jeg vil altid støtte hende i alt, hun gør. Om det er rigtigt eller forkert - den snak tager jeg med hende bagefter, men i nuet, så støtter jeg hende i alt.
    Ja, hun er en prinsesse, hun er min prinsesse og min engel og det ved hun.
    Men det der med at give hende penge, det gør jeg ikke mere, medmindre hun arbejder for det. Penge hænger ikke på træerne og skal man nyde, så må man yde. Sådan bliver det fremover.

    Jo, de penge, hun har brugt er på ting, der kan bruges, men pc, kamera og Ipad er jo allerede forældede og hun kan ikke få de penge for dem, som hun har givet. Jeg skal indrømme, at jeg forstod hende ikke i at hun ville have en Ipad og det fik hun at vide, hendes mor synes heller ikke det var en god ide.
    Og så kameraet, det var kun fordi hendes bedste veninde i skolen osse havde købt et kamera. Hun har aldrig taget billeder eller noget før og har aldrig interesseret sig for det, så hvorfor kameraet lige skulle være det dyreste af det dyre, det forstår jeg ikke. Hun kunne have fået min den gamle - ganske udmærket Casio kamera, som tager gode billeder.

    Det der med at støtte hende økonomisk, det gør jeg ikke fremover. Vil hun have noget, så skal hun yde for det. Ellers ønske sig det - på f.eks gavekort udstedet til en bestemt forretning, så hun ikke klatter pengene væk på slik, sodavand eller smøger.

    Men tak for jeres råd og tanker - deeply appreciated smiley


  • #16   29. nov 2012 Det lyder for resten også som om i giver ret store gaver til hinanden.
    Måske I i hele familien burde geare lidt ned mht. gaver?

    I vores familie er der et gavebudget på max. 300kr
    Hvis det er en stor dag – 18 års fødselsdag – rundt eller sådan noget så er det på max 500kr.
    Budgettet er fast, og det ved alle. Børn får gaver, men når man fylder 18 slutter gaverne fra andre end den nærmeste familie. Så man giver ikke gaver til fætter og kusiner, moster og onkler når de er over 18…
    På den måde ender det ikke med at gaverne går helt amok. Jeg har en ret stor familie, og det har været vigtigt for alle at der var klare linjer omkring gave-budgettet.


  • #17   29. nov 2012 Husk at det at elske også nogle gange betyder IKKE at støtte i noget smiley
    Og det betyder også at blive sur, vred og ked af det en gang imellem.

    Det er vigtigt, at du viser hende hvem du er - også når du bliver skuffet og når du bliver vred.
    Ellers vil hun aldrig stole på, at du virkelig virkelig elsker hende og du vil blive testet de næste år.


  • #18   29. nov 2012 Skynder mig lige at indskyde, at jeg havde intet at gøre med hendes anbringelse. Moren havde dengang den fulde forældremyndighed og fandt ud af at hun ikke magtede pigen, da hun var 2 1/2 år gammel, så hun blev anbragt i familiepleje. Hun boede så ved den familie i 10 år inden hun meddelte, at hun ville ikke bo ved den familie mere og så kom hun et andet sted hen. Hvorfor hun ikke ville bo ved den familie, det vil jeg ikke komme nærmere ind på her, men kan sige, at deres plejetilladelse er i dag inddraget!
    Så nej, jeg havde intet at gøre med anbringelse.
    Desuden havde jeg ikke kontakt pga mange problemer med moren dengang. Jeg fik først kontakt med min datter da hun var 4 år.


  • #19   29. nov 2012 Den gave, hun fik til fødselsdag var en blanding af fødselsdagsgave og julegave, da den kostede ca 1000, hvilket jeg tænkte: Til min datter vil jeg godt ofre 500 på gave til hver af højtiderne, så den vil jeg ikke ændre på. For at hun så ikke skla sidde juleaften uden en gave, så køber jeg en CD til hende og så er det det.

    *CH*
    Kan godt se hvad du mener, men jeg er nødt til at støtte hende hele vejen, da hun ikke føler hun har nogen at betro sig til - hverken mor eller plejemor. Hun betror sig til mig - osse med alle hende dumheder, hvor jeg fortæller hende hvad jeg mener, bla noget med en tidligere kæreste, hvor hun havde dummet sig meget. Det fik hun osse at vide.


  • #20   29. nov 2012 Jeg tror ikke hun kommer hjem med tusser, derimod diverse piercinger, hvor jeg har sagt, at jeg vil hverken se i patvorter, navle, tunge, madonnapiercinger eller dermalpiercinger. Jeg kan til nøds acceptere en lille diskret næsering - meget lille. Det kan være pænt, men ikke det andet. Tattoveringer tror jeg ikke, da hun er bange for nåle og jeg har fortalt hende hvor ondt mine gjorde smiley

  • #21   29. nov 2012 Tak Alfisten
    Jeg har selv en del tusser, men siger til hende, at det gør sindsygt ondt og håber at det afskrækker hende smiley
    Og hun ved godt, at jeg ikke tolererer grimt sprog.


  • #22   29. nov 2012 Ikke at støtte - det betyder bare at du er ærlig og siger, hvis du synes hendes planer er tossede - men at hun træffer den endelige afgørelse.






  • #23   29. nov 2012 det har jeg gjort et par gange. Og det har hun ladet gå ind af det ene øre og ud af det andet, så det er hun ikke modtagelig for, desværre.
    Men jeg er ærlig, når hun spørger mig om noget. Jeg har bare lovet hende, at jeg ikke vil være skuffet over hende eller sur, for hun mangler virkelig en, der vil hjælpe hende og være der, når hun har brug for det. En voksen, hun kan stole på og det vil jeg gerne være, for så ved jeg alt, hun laver - osse af dumheder.
    Men kan godt se hvad du mener, *CH*

    Og ved osse godt det er lidt meget dobbeltmoralsk at sidde her og tude over hvor skuffet, jeg er, når jeg har lovet hende, at jeg ikke vil være skuffet over hende. Jeg ved det godt, men det er svært for mig at forklare udover det, jeg allerede har sagt smiley


  • #24   29. nov 2012 Men igen - tusinde tak for rådene og tankerne. Det er modtaget med kyshånd og dyb taknemmelighed.
    Smutter for en stund, har nogle IRL ting, der skal passes.


  • #25   29. nov 2012 Jeg har lidt svært ved at forklare hvad jeg mener, tror jeg.

    For du kan SAGTENS være der for hende - og vise hende det - samtidig med, at du viser når du er skuffet.
    Det er - undskyld mit lidt direkte sprog her - ikke ret ærligt overfor hende at skjule dine rigtige følelser og det er ikke noget, hun har gavn af i fremtiden.

    Hun har brug for DIG. Den RIGTIGE dig. Også når du er skuffet eller ked af det. Hun skal vide, hvad hun gør ved folk på det personlige plan, men uden at det overhovedet skaber afstand mellem Jer.
    Det er vigtigt, at hun ved, at det er lovlige og reelle følelser og at HUN også sætter gang i den slags med sin adfærd.

    Ærlighed er det allervigtigste man kan tilbyde et barn, som har været anbragt.


  • #26   29. nov 2012 Ebeneser ; Jeg kan ikke forstå at du kan blive skuffet eller vred over hendes brug af penge. Det er jo penge hun har fået. Hvis du syntes de skulle ha været brugt til noget fornuftigt - så skulle du måske ha givet hende det.
    Du kan jo nu bare håbe på ar hun lærer at priortere hendes penge anderledes , efter dette.
    Og helt klart har du fornuftigt nok, sagt nej til at betale for en aladin-forestilling mere for hende. Så kunne hun jo ha sparet.


  • #27   29. nov 2012 Jeg vil ikke sige så meget omkring jeres ageren mellem hinanden, da der allerede er kommet rigtig mange gode indlæg om netop det.
    Jeg kan kun sige, at hun er anbragt og er i en dybt kritisk alder, og den kombination vil i mange tilfælde give nogle ret massive gnidninger (ja, det kan alderen alene såmænd også gøre - at hun er anbragt smider blot brænde på bålet). Mit gæt er, at hun faktisk har det rigtig svært. Som det allerede er sagt, så vis hende at du er der, men at du også er et menneske. Det er helt legitimt at vise, når hun går over stregen, og det er helt legitimt at vise hende, at det sårer dig.
    Og så ville jeg smække pengekassen helt i. Gaver kun ved særlige lejligheder. Hun lærer ikke noget af, at få tingene serveret.

    Men jeg vil da lige sige, at jeg synes det er nogle forholdsvist fornuftige, ting hun har købt for sine konfirmationspenge. Ja, det bliver forældet, men det gør det meste og netop en Ipad holder sin værdi ret fornuftigt i forhold til andet elektronik. Og så synes hendes argumentation med at slæbe tasker er ganske fornuftig.

    Jeg købte en cykel, som var sat 33% ned allerede ugen efter og sidenhen blev stjålet. Derudover blev mine penge (jeg fik ikke ret mange, da min familie er lille og vi aldrig har sejlet i penge) klattet væk på småting, og jeg ville ærligt talt, set i bakspejlet, have haft mere gavn af f.eks. computer, end jeg havde af alle de småting, jeg ikke engang kan mindes hvad er.


  • #28   29. nov 2012 Hun er 15..... Sådan var jeg også smiley

  • #29   29. nov 2012 Mine konfirmationspenge forsvandt som dug for solen, og jeg købte virkelig mange ting, nogle ting var set i bakspejlet et ret dumt køb (det eneste fornuftige jeg købte var en cykel). Kender mange der har gjort det samme, så tror ikke det er unormalt.

    Når det så er sagt, så synes jeg det er fint du sætter din fod ned i forhold til at give hende billetter til Aladdin, at hun bliver sur sker nok fordi det er uvant for hende at du sætter foden ned og måske håber på du vil give dig. Hvis jeg ser på hvordan jeg selv var for 2 år sidend.
    Jeg har altid skulle spare op til de ting jeg gerne vil have. Jeg fik, da jeg var 15 år, mine børnepenge sat ind på en konto og fik stukket et hævekort i hånden, også måtte jeg selv administrere hvad jeg brugte dem på. I starten brugte jeg dem rigtig hurtigt, på alt muligt, men fandt da hurtigt ud af at det ikke ville gå for jeg skal både have råd til tøj og sko. I dag for jeg 800 kr. (børne- og ungeydelse) om måneden til alt fra tøj og fornøjelse, og dem administrere jeg med bedste evne.


  • #30   29. nov 2012 Hold fast i beslutningen om ikke at give hende hvad hun vil have. Hun bliver sikkert meget vred på dig .
    Det hun har brug for er at man er troværdig dvs stå fast på beslutningerne, senere kan hun se at i er stole på jer og i holderaf hende


  • #32   29. nov 2012 Birgitta:
    Hvis du kigger på profilen, kan du se at der nok er tale om trådstarters samlever smiley


  • #35   29. nov 2012 birgitta:
    så lidt, tror nu det er noget enhver kunne blive i tvivl ved bare at læse startindlægget smiley


  • #36   29. nov 2012 Birgitta
    Du tror - og jeg mener det ikke surt eller noget - at det med at jeg lever sammen med en mand "pludselig" er noget, hun skal forholde sig til. Det er det ikke, jeg har levet sammen med en mand siden lige efter hun blev født. Hendes mor har altid fortalt hende at jeg var til mænd og da jeg fik kontakt med hende igen, da var det sammen med min tidligere mand. Hun har altid vidst det og det samme har alle hendes venner, klassekammerater osv, for det har hun selv fortalt dem, da hun ikke skammer sig over det. Så er det sagt. Og jeg mener det ikke som et surt opstød, forklarer bare smiley
    Og nu er det ikke en film, det er en musical bygget på tegnefilmen af samme navn smiley
    Om hun har været sparsommelig eller ej, det ved ingen faktisk, da hun har aldrig nogensinde haft så mange penge før.
    Til min egen konfirmation firk jeg 4500 dengang og brugte 3400 på en cykel, jeg længe havde ønsket mig og da jeg blev 18 år købte jeg et længe ønsket stereoanlæg - og jeg har aldrig været sparsommelig med penge. Mine penge var bare på en opsparing hos min mor, så jeg så dem først, da jeg blev 18 smiley

    Tror ikke I er klar over og forstår min skuffelse. For det var hendes egen hensigt at gemme de penge, så hun evt engang kunne få kørtkort, evt indskud til lejlighed og så ville hun osse have nemmere ved at købe sig den cykel, hun ønskede sig til konfirmationen, men ikke fik. ( at hun så ombestemte sig med det, er så en anden side af sagen)
    At jeg osse bliver skuffet over at hun er begyndt at ryge - når hun har lovet mig, at det ville hun aldrig gøre.
    At hun lyver overfor mig, når hun har lovet at det ville hun aldrig gøre
    At hun drikker til fester ( ok, det gjorde jeg selv i den alder), når hun har lovet at det vil hun ikke gøre.

    Jeg er skuffet over at hun har lovet og lovet og især lovet at pengene ikke skulle klattes væk.
    Som jeg har forsøgt at forklare - hvorfor købe et kamera til 3500, når man aldrig nogensinde har interesseret sig for fotografering og partout skal have nyt kamera, fordi veninden har fået et nyt kamera ( hendes egne ord). Jeg forstår simpelthen ikke hvad hun skal med det kamera, hun kunne have fået et gammelt kamera, jeg har til at ligge i skuffen - gratis, hvis hun havde villet det. Det vidste hun OSSE godt, men nej.

    Ja, jeg synes hun skulle have brugt de penge mere fornuftigt - såsom at spare op til kørekort, hvilket jeg jo ikke lige kan give hende nu, da hun kun er 15 smiley Ellers en god ide med at give hende, hvad jeg synes hun skulle have. Derfor fik hun 6000 af mig fordi det stod på hendes opsparing, der var låst indtil hendes konfirmation og som jeg synes hun skulle sætte ind på sin opsparing, som hun havde i en anden bank. Så ville hun jo have til kørekort, indskud i lejlighed, når hun flytter hjemmefra. Det drejer sig om max 3 år, så bliver hun "sat på gaden, da det ikke længere er kommunens problem, at hun ikke kan klare sig selv".
    Dette fik hun faktisk af vide på sidste statusmøde - sagt lidt pænere vel at mærke og det var inden hun valgte at købe Ipad og kamera.

    Jeg er bare stadig skuffet over at hun vælger at klatte sine penge væk, når hun godt ved hvad der venter i fremtiden.
    Men ok, det var hendes penge, som hun kunne bruge som hun ville. Men jeg tror altså osse I ville være skuffede, hvis I var mig lige pt.


  • #37   29. nov 2012 Har du overvejet, at du heller ikke fortæller sandheden, når du siger til hende, at du aldrig vil være skuffet over hende eller blive vred på hende?

    Ærlighed betyder rigtig meget, og der må du gå forrest.

    Hun opfører sig umodent - fordi det er det hun er. Hun er ikke klar til at administrere sit liv endnu. Det er der mange på hendes alder, der ikke er. Men det er nødvendigt at hun bliver guidet og det kan man kun ved at vise hende hvordan hendes adfærd påvirker.

    Umiddelbart er jeg ikke så bekymret over at hun har brugt pengene. Det er hvad man kan forvente af rigtig mange i hendes alder. Og er man lidt rodløs, som hun virker til at være, så betyder løfter mindre. Og at svigte sine nærmeste kan bruges til at teste om de VIRKELIG er der eller om de er fake.

    Og det sidste er noget som anbragte børn i den grad har sans for - og som de afprøver med alle i deres liv. Jo tættere relation, jo mere afprøvning.(Og nej, man kan ikke sætte alle over en kam, det er en generelisering)
    Det er fuldstændig helt og aldeles nødvendigt at være den man er fra inderst til yderst.


  • #38   29. nov 2012 *CH*
    jeg kan godt se hvad du mener. Må vist hellere tage den snak med hende ansigt til ansigt - efter jul, da jeg først ser hende i julen og til nytår. Vil ikke tage snakken i tlf eller på chat. Skal være ansigt til ansigt.
    Jo, ærlighed betyder mest.
    Tror som sagt det, jeg er mest skuffet over er hvor hurtigt de penge fik ben at gå på. Det er nok egentlig ikke så meget hvad de er brugt til, men det er kun 6 mdr siden hun blev konfirmeret og hun har allerede formøblet mindst 16.000. Det er vildt i mine øjne.


  • #40   29. nov 2012 Vi har selv en datter på 14 år, som blev konfirmeret i foråret. Hun er sidste skud på stammen, så meget er prøvet før, dog er alle 4 hver sin støbning. Vores datter har også brugt sine konfirmationspenge, på iphone , computer og møbler. Ting som hun ikke lige ville få af os. Her var der ingen aftale om hvad pengene skulle bruges på , men det er jo forskelligt fra familie til familie. Kan sagtens forstå din skuffelse, når I ligesom havde snakke om dem, og det er okay at du er skuffet og jeg synes faktisk at du skal sige det til hende. Vi må gerne fortælle vores børn når de " går over stregen" ,når vi bliver såret eller skuffet, det vigtigste er bare at de ved at ligemeget hvor gale, skuffet, rasende vi bliver, vil vi altid stå bag dem. At de altid kan regne med os.
    Noget andet; du skriver at hun ikke må tale grimt til dig, men alligevel gør hun det.. Den vil altid være no go her hos os.. Tanker er toldfri, men ikke det der bliver sagt. Fortæl hende at det såre dig, at hun snakker til dig som hun gør, og at du ikke selv taler sådan til hende.. Vis hende at du også er et menneske med følelser smiley

    Kan se at Mai-Britt lægger noget andet i ordet skuffet end jeg gør..


  • #41   29. nov 2012 Maj-Britt
    Hun har ikke fritidsjob, for det gider hun ikke.
    Jeg forstår godt at du bliver sur, men jeg har lovet hende at jeg ikke bliver sur uanset hvad hun gør - det er sgu nok at hendes mor, plejemor, mormor og alle morens mostre, søstre, veninder osv skælder hende ud og råber af hende i perioder ( overdrivelse fremmer forståelsen)
    Hun får rigeligt af skideballer hos hendes mor og derfor slipper hun for skideballer hos mig. Der er grænser og det ved hun, hun får tingene at vide på en ordentlig måde, når hun "pisser ved siden af potten".
    Såsom mht rygning - der sagde jeg, at hvis hun ville ryge, så skulle hun selv købe sine smøger og at jeg iøvrigt synes det var meget dobbeltmoralsk af hende, at hun pressede på for at få mig til at stoppe, når hun selv røg.
    "Nå og hvad så" kom svaret.
    Jeg måtte bide mig selv i tungen for ikke at komme op i det røde felt, men sagde stille og roligt, at jeg gad ikke høre det der, så hun havde altså bare at tale ordentligt, hvilket hun så osse gjorde.


  • #42   29. nov 2012 Som sagt, så tager jeg snakken med hende efter juleaften, men inden hun tager hjem igen d 26/12. Så må vi se hvad hun siger.

    Igen tak for rådene.


  • #43   29. nov 2012 Ebenezer - det har aldrig været på tale, at hun skulle bo hos jer?

  • #45   29. nov 2012 T
    Nej, det har det aldrig og det bliver det heller aldrig. Eller rettere, kunne måske godt være nu, hvor hun er blevet ældre, for bevæggrundene er ikke det samme nu som tidligere mht at bo hos os.
    Tidligere var det jo den der med at det kunne være at forældre lod deres børn blive hjemme fra børnefødselsdag pga pigen boede ved et bøssepar.
    Det er nok ikke det store issue i dag, hvor de jo bare "hænger ud" sammen.

    Men hvis hun på et tidspunkt udtrykker ønske om at vil bo hos os, så må vi tage den derfra - men det sker ikke. Det er jeg sikker på, hun vil sgu ikke til Sjælland og bo, hun er ærkejyde smiley

    Maj-Britt
    Ja, men nu får hun jo løn fra kommunen for at gå i skole - som hun selv udtrykker det.


  • #46   29. nov 2012 Ebenezer - ha ha... ja det kan man jo ikke bebrejde hende smiley (at hun ikke vil til djævleøen smiley )

    Det var også bare en tanke.... når nu du er hendes "betroede" smiley Men måske det er lidt nemmere for hende, at forholde sig til "på afstand" smiley

    Mht homoseksualiteten tror jeg ikke det har det store, at sige, når du siger, at hun er så afklaret med det, som du siger... smiley

    Måske hun kommer en dag... smiley

    Jeg kan godt forstå, at du synes det er hårdt lige nu.... Men.... ja... tror nu ikke der er grund til den store bekymring... smiley
    Da jeg var yngre, var der en del fra min omgangskreds, der havde div. "familiære issues", og jeg har set en del reaktioner på disse....

    Synes det er super, at hun har "en som dig" smiley det er så hamrende vigtigt, at have en, man kan læsse af på.... især når tingene går rigtig skævt smiley


  • #47   29. nov 2012 T
    Hun har det som sin far - hun har det bedre med at skrive hvad der er galt fremfor at "sige" det med ord.
    Og så tror jeg osse det er som du siger, at hun føler sig mere sikker på behørig afstand.

    Og ellers mange tak for de pæne ord smiley


  • #49   29. nov 2012 Jeg læste kun dit første indlæg...

    Men jeg synes, at du skal lade hende se HELE det indlæg her.

    Kan være du indser, at du er meget ked af det og bare gerne vil hjælpe/have din datter tilbage, agtigt?


  • #50   29. nov 2012 Birgitta
    Sådan har jeg ikke lige vendt den. Det kan du da nok have lidt ret i at hun er blevet skræmt der. Altså mht at skulle forholde sig til at være voksen "lige om lidt".
    Jeg kan sagtens se hvad du mener. Tak for den øjenåbner - den havde jeg ikke set, så den skal da lige vendes med hende...

    Jeg synes ikke jeg har presset hende, jeg har kun og altid fortalt hende, at hun kan fortælle mig ALT - ingen fordomme fra min side - alt kan hun sige, men ved da ikke om det kan være noget, hun har kunnet føle sig presset til?

    Jeg har mange gange taget snakken med "tøsen" om jeg var til fyre. Hendes eneste kommentar til det er: Hvis du kommer hjem med Gustav, så vil jeg ikke kendes ved dig... Så jeg synes det virker som om hun er afklaret med det - osse til hendes konfirmation ved kirken sammen med de 22 andre konfirmander, der skulle jeg da lige møde et par af hendes veninder, der kom hen til hende. Hun præsenterede både mig - hendes far og min mand - som min fars mand. Så jeg tror altså det er meget naturligt for hende. Der er heller ikke blevet lagt skjul på det og det er heller ikke blevet omtalt som unormalt.

    Jeg ved sgu ikke om jeg har bedt hende holde for mange løfter. Det eneste løfte, jeg har "krævet", er at hun fortæller mig sandheden - uanset hvor ubehagelig den end er, for ellers kan jeg sgu ikke hjælpe hende med hendes problemer. Og det ved hun og er indforstået med. Men at hun så ikke altid fortæller mig sandheden - det ved jeg. Det er bitte små ting, men hun fortæller en ting til plejemor, en anden ting til mor og en 3 ting til mig - om samme emne. Det er jo at lyve - både for sig selv, men osse for de voksne, der gerne skulle kunne hjælpe hende.
    Desuden kan hendes løgne osse komme til at koste hende veninder på sigt, for er man først kommet ind i løgnens rutine med at det er så nemt lige at smide en løgn, så kan man ikke huske det senere, når man konfronteres med det. Sandheden er altid lettere at huske, som jeg plejer at sige til hende.

    Men det andet, du skriver, det tager jeg lige til efterretning og vender med hende ved næste besøg. Det var nogle kloge ord, Birgitta. smiley


Kommentér på:
Skuffet og ked af det.

Annonce