{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
3.243 visninger | Oprettet:

Dét at komme videre, endnu engang {{forumTopicSubject}}

Halløj.

Nogle herinde har fulgt med i mine tidligere tråde:
http://www.hundegalleri.dk/forum/off-topic/575147-at_komme_videre_brud_med_fyr
http://www.hundegalleri.dk/forum/off-topic/578213-at_komme_videre_opdatering

Men nu er der jo gået næsten 8 mdr siden jeg flyttede fra min ex og lidt mindre siden jeg flyttede hjem. Samt endnu kortere tid siden jeg flyttede for mig selv.

De sidste 4-5 måneder af mit liv har været super turbolente. Det der med at starte forfra var klart ikke så nemt som jeg forestillede mig da jeg endelig kom dertil.

Mens jeg stadig "boede" hos mine forældre, der gik det jo relativt fint, fordi jeg aldrig var alene, så jeg lagde ikke mærke til den markante forskel på mit liv før og nu, som der jo naturligt er. Jeg havde ikke mega meget tid til at tænke for mig selv eller være alene, udover hvis jeg gik med hundene. Så mens jeg boede hos dem, nåede jeg jo at tænke mange fantastiske ting sammen med dem om skole, vægttab og andre super ting der skulle ske i mit liv.

Det er dog en ret anden historie når man så flytter for sig selv og er totalt alene. De 2 eneste gange jeg har boet alene var et halvt år mens jeg var 18-18½ år og 2 år da jeg var 20-22 år, men begge disse gange var i Roskilde, så jeg var jo nærmest mere hos mine forældre eller hos min daværende kæreste/nu ex i de 2 år, end jeg var alene.

Hvilket leder mig hen til nu. Jeg sidder for første gang i en lejlighed alene, tilpas langt fra ALLE jeg kender til der ikke er hjælp at hente. Godt nok tager det kun 2 timer hjem til mine forældre fra Borup, men det er nok til at jeg ikke altid orker i weekender fordi søndage og offentlig transport er 2 ting der IKKE kan lide hinanden.

Alting har i midlertid sejlet langt værre end jeg regnede med det ville for mig. Alle de her fantastiske planer jeg fik "lagt" med mine forældre om eller talte meget om er røget totalt i kuldkælderen.

Jeg har altid godt vist at jeg nok var blevet ret pessimistisk med alderen, men jeg troede faktisk det var en familie ting, da min farfar er super pessimistisk.

For 1 måned siden ca, endte jeg så langt ude, at jeg blev træt af mig selv og faktisk lidt bange for nogle af de tanker jeg havde, fordi alt bare hang mig ud af halsen.
- Alt kunne være ligemeget, vil bare gerne sove og sove lidt mere. Føler mig enten ligeglad, ligegyldig, trist eller sur/gal/irriteret. Negative følelser eller ligegyldighed kort sagt.

Anyway, jeg valgte at ringe til min læge og aftale en tid. Jeg kom til lægen, vi snakkede længe, og han gav mig en test som var til at vurderer depression.
- Han endte udfra samtale, test og mine beskrivelser at sige at jeg har alle de klassiske tegn på en depression og at jeg derudover er særligt sensitiv.

Ikke fordi nogle af de to ting kom som et chok for mig, men altså man skal jo starte et sted vel?

Jeg gik derefter til læge hver uge de næste 2-3 uger, hvor vi snakkede og han prøvede nogle forskellige ting til mig. Disse forsøg er dog ikke virket, og jeg er blevet henvist til en psykolog, som jeg nu skal til den 13 april.

Derudover har jeg kontaktet kommunen, men der er intet hjælp at hente der fordi jeg stadig er studerende. Jeg er i dialog med min skole (Kontaktlærer/person + studievejleder) som er inde i hvordan og hvorledes, og derudover skal jeg til et studenterrådgivningsmøde/samtale den. 17 april hvor jeg forhåbentlig kan få noget hjælp studie mæssigt.

Jeg har det stadig mildt sagt elendigt. Meeko lyser da mine dage op når jeg har ham, men alle de her problemer og det at jeg føler jeg ligger på bunden af et sort hul som jeg ikke kan komme op af.

Jeg har det derudover også ambivalent med den her psykolog ting. Jeg er glad for jeg er henvist, og jeg håber virkelig jeg får noget brugbart ud af det, men på den anden side kan jeg heller ikke helt se pointen, for i og med det koster 350-400 kr, hver eneste gang, så er det jo IKKE noget jeg BARE har råd til. Det er noget jeg har overskud til 1 gang om måneden, og jeg tvivler altså på hvor meget det så hjælper :s

Min læge er ret overbevist om efter alle de samtaler vi har haft at min depression er startet med min abort, da jeg aldrig fik den beabejdet, også er det bare gået stødt ned at bakke indtil jeg er endt her.

Jeg er træt af at være træt, jeg er træt af at kun kunne føle negative følelser. Jeg er træt af at holde en facade op foran andre hele tiden.

Jeg kunne blive ved længe med alle de ting jeg er træt af, men jeg er bare endt så langt ude at jeg ikke kan vende det om selv. Jeg ejer ikke skyggen af motivation, vilje, styrke, selvværd. selvtillid eller andet der gør at man kan vende tingene selv.
- Selverkendelse er vel første skridt på vejen? Eller det har jeg hørt at det er.

Jeg ved ikke rigtig hvorfor jeg skriver alt det her herinde, da jeg jo er klar over at langt de fleste herinde ikke brøds sig om mig, men jeg har bare ikke rigtig så mange andre steder at skrive de her ting, da jeg ikke vil have dem offentliggjort på FB.

Jeg er ked af jeg har trådt på nogle mennesker i løbet af den her periode af mit liv, Nogle mere end andre, men ærligt er det tit ikke noget jeg selv ser jeg gør før længe efter det er sket.
- Jeg tror jeg fik afvide at det jeg gør kaldes passiv-aggresiv i mange tilfælde, og at det i mange tilfælde ikke er noget som jeg er klar over før lang tid efter.

- Så hvis jeg har trådt nogle over tærene herinde, så undskyld. Det er ikke noget jeg prøver på at gøre bevidst, Jeg brøds mig faktisk slet ikke om konflikter, at støde andre, træde på andre eller noget men jeg tror at jeg måske kommer til det når jeg føler jeg skal forsvare mig selv.

Jeg har tit fået afvide at jeg er alt for nærtagende, og det er jeg nok også, men det hedder bare særligt sensitiv, og det giver rigtig god mening i mit hoved, da jeg altid har reageret meget stærkere på en del ting end alle andre jeg kender.

Det var bare det jeg ville være ærlig omkring.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Dét at komme videre, endnu engang
  • #1   7. apr 2015 Selverkendelse og vilje er klart en MEGET vigtig ting. Man skal ville ændre på tingende, for der er ikke andre end en selv der kan ændre ens liv. Man kan få redskaber og råd af andre mennesker, men man skal selv kæmpe kampen.

    Mit råd er at du prøver at fokusere på de positive ting du har i dit liv, fremfor at hænge dig i de negative. Og JA jeg ved godt det er nemmere sagt end gjort, men uanset hvor kliche agtig det så end lyder, så bliver livet bare en hel del nemmere hvis man prøver at se positivt på det. Ikke at det kan kurere psykiske problemer, men det gør stadig det hele nemmere.

    Dernæst igen det med ikke er fokusere på det negative, så husk at ros dig selv hver gang du får lavet noget, om det så bare er at gå i bad, så husk at klap dig selv på skyulderen, fremfor at fokusere på alt det du ikke nåede eller ikke havde overskud til.

    Og sidst men ikke mindst, sørg for ikke at sætte dig selv i en offerrolle, for du er ikke et offer, du er en person som måske bare har mere bagage end "normalen". Husk at ens adfærd og tanker godt kan forklares ved ens psykiske lidelser/sygdomme, men de retfærdiggøre det ikke og skal ikke bruges som undskyldning. Altså ment at nu ved du f.eks at du er mere nærtagende end andre måske er, så det skal du arbejde med, fremfor at fare op og skælde folk ud, for så at undskylde det med at det også bare er fordi du er særlig sensitiv.

    Ved ikke om ud overhovedet ønsker nogle råd, men dette er i hvert fald nogle af de vigtigste jeg har lært igennem årene, og noget som jeg prøver at leve mit liv efter.


  • #2   7. apr 2015 Ved ik lige hvad jeg skal skrive
    Men vil da lige sige at det er da fint at gå til psykolog en gang i måneden for så har man ordenlig tid til at reflekter og bearbejde de ting i har snakket om


  • #4   7. apr 2015 Anya: Hvis man er "særlig sensitiv" (som iøvrigt er sidste nye trend at bruge) så er det måske ikke set smarteste at bevæge sig så meget på de sociale medier som du gør. Man kan ikke se folk i øjnene og se på dem hvad de mener når de skriver noget. Find noget du kan gå til i din fritid. Find en hobby og få nogle venskaber ad den vej. Om det så er keramik, folkedans eller noget helt 3. er underordnet. Bare der er nogle på din egen alder. Få et netværk i nærheden af hvor du bor smiley

  • #5   7. apr 2015 Mette: Selvom det kan give nogle slag, så kan det til gengæld også gavne og hjælpe en. Jeg tror ikke at jeg havde udviklet mig SÅ meget, hvis jeg ikke havde fået de hug jeg har fået herinde. Jeg er også meget sensitiv, om jeg er særlig sensitiv aner jeg ikke og er egentlig også ligeglad, men min diagnose gør bla. at jeg føler følelser meget stærkere end "normale" , men for mig har det at være f.eks herinde, været en mega god øvelse i ikke at fare op, ikke at blive dybt ulykkelig osv. Jaja det har kostet et par nætter jeg er gået hylende i seng, det har kostet eder og forbandelser på mine læber og 500 andre ting, men det har i den grad også hjulpet mig i min udvikling.

    Men det kræver så også at man VIL arbejde med sine reaktioner og handlemønstre, for ellers vil det bare give det ene gok i nødden efter det andet.


  • #7   7. apr 2015 Rikke - Jeg kan helt klart godt se hvad du mener. Jeg prøver enormt meget at fokuserer på det positive fremfor det negative men sommetider er det bare svært. Jeg synes lige pt at der er langt mere negativt og langt flere problemer i mit liv end positive indslag.
    - Men jeg prøver og jeg vil rigtig gerne videre.

    Jeg ved godt det at have depression og at være særligt sensitiv, ikke retfærdiggøre nogle af de ting jeg gør/har gjort, men det forklarer i nogle situationer min reaktion.

    Men selvom jeg prøver så føler jeg bare at jeg er endt så langt ude at jeg ikke ved hvor jeg skal starte henne fordi gerne vil så mange ting, men mit overskud er bare i minus, også fordi mange af tingene jo hænger sammen.

    Jeg er overvægtig/buttet, men jeg fejler som sådan intet. Dog har mobning gjort at jeg ikke elsker mig selv og føler mig tilpas med mig selv. Jeg ville rigtig gerne have selvtillid og selvværd, men det hænger jo sammen med vægttab, som hænger sammen med motion og livstilsændring, og her går det så galt. Det med bare at ændre spisevaner osv, er væsentlig sværere end sagt. Det med motion er svært fordi jeg aldrig har fundet en form for motion som jeg synes var sjovt, derudover så går jeg i panik når jeg bliver forpustet fordi jeg føler jeg ikke kan trække vejret og har en lav smerteterskel, så det med at presse mig selv lidt længere er op af bakke tit også.
    - Dét mønster føler jeg ikke at jeg har kapacitet til at ændre selv.

    Michelle - Tjo, men måske også lidt for længe. En måned er jo lang tid hvis man falder over de ting man aftaler med psykologen 1-2 uger efter og man ikke selv kan hive sig selv op igen?

    Finkanis - Ja, det er man da også. Det er jeg imidlertid aldrig fået afvide, og jeg har aldrig rigtig prøvet at føle mig så alene som jeg gør nu.

    Tak ellers. Gruppeterapi, har jeg faktisk aldrig rigtig tænkt over, men jo det er da helt klart en god idé som jeg skal have undersøgt. Jeg skal først til lægen igen den 22 april, men tænker jeg lige tager en google søgning og tager det op med psykologen også evt. (:

    Hobby, ja det gad jeg viiirkelig godt, men det eneste jeg intresserer mig for pt er film, computer og Meeko, og de 2 første bliver man jo ikke voldsomt social med andre af, sådan i virkeligheden i så fald. Meeko bor hos mine forældre endnu, så hundetræning er også lidt svært. Jeg tror ærligt jeg er gået lidt i stå her, fordi jeg ikke aner hvad jeg skal finde på, som jeg ville synes var fedt og hvor jeg fandt folk som jeg ville kunne blive venner med.

    Mette - Jeg ved ikke om det er et trend, jeg har ikke hørt det mere end et par gange og vidste ikke hvad det betød før jeg læste om det, og følte jeg læste om mig selv.

    Jeg kan godt se hvad du mener, men hvis jeg stoppede med at bruge sociale medier(HG / FB) så ville jeg være totalt isoleret fra omverdenen nærmest, og da jeg jo er minus social i virkeligheden så ville det gøre ondt værre tror jeg.

    Jeg er meget introvert som person, så det har jo også en effekt. Men jo det med en hobby har jeg svaret på lige ovenover, og jeg leder da, men måske ikke så optimalt da jeg ikke rigtig ved hvad jeg leder efter.

    Rikke - (igen xD) Ja det her med at VILLE arbejde med sine reaktioner og handlemønstrer er helt klart noget jeg er frisk på, men det har jeg jo ikke været så længe, fordi jeg helt ærligt ikke har ville indse hvor slemt tingene rent faktisk stod til. Det har alligevel taget mig et pænt stykke tid at indse at jeg ikke er ok, og at jeg har brug for hjælp til at komme videre.

    C F - Mange tak (: Og jo selvfølgelig er psykologen en investering i min fremtid, men jeg tænker bare at når jeg nu kun har mulighed for det 1 gang om måneden, så kunne der måske være andre ting som gjorde at det blev mere optimalt, og Finkaninus gav mig da et eksempel om gruppeterapi som jeg helt sikkert vil undersøge.

    Min læge har derudover også snakket om at sende mig til psykiater, og jeg ved man SKAL opbruge den ret for at have bare et mindre håb om hjælp fra kommunen, men jeg ved også at psykiatere er dem som gladeligt udskriver lykkepiller og det har jeg ikke lyst til.


  • #11   7. apr 2015 Lykkepiller KAN være din vej ud af dette. Så afskriv dem ikke på forhånd. Jeg ved godt at det ikke er et mirakelmiddel, men det KAN være hjælp til selvhjælp, men det kræver at man kan og vil arbejde med tingene selv. Jeg ved godt at mange er imod, men jeg har brugt dem og haft stor glæde af dem. Nu er jeg trappet ud af dem.

  • #13   7. apr 2015 Batdog - Ja det er helt sikkert rigtigt.

    Maj-Britt - Jeg har en del venner som af lignende årsager har fået kontaktpersoner, mentorer eller lignende hjælp fra den kommune de boede i, men de er selvfølgelig også på kontanthjælp og ikke studerende på det tidspunkt hvor de starter med at få hjælpen.

    Tja, der er visse mennesker på FB som ikke skal læse de her ting, og de ville aldrig komme herind, og endnu mindre vide det var mig der skrev det, så ja for mig er det en bedre løsning. Det gav i hvert fald mening i mit hoved (:

    Mette - Tak for den gode historie, jeg vil tage det op til revision, til jeg skal se min læge igen. Men jeg har derimod os en veninde som har været afhængig i 10 år og ikke kan komme af dem igen, så der er jo begge sider af medaljen, men sådan er det jo med alt. Men rart at hører de kan virke til formålet.

    Finkaninus - Hmm det skal jeg ikke kunne sige da jeg ikke har prøvet det før, men nu googlede jeg lige gruppeterapi og alle de links jeg finder der koster det mere end en psykolog, så jeg ved ikke, for det har jeg desværre bare ikke midler til.

    Det er en af de ting jeg oplever også spænder ben for mig. Jeg vil rigtig gerne, men det er ligesom om at hjælp er så dyrt i dag at man ikke har råd til det som studerende.


  • #16   7. apr 2015 Selvfølgelig er det nemmere at blive på lykkepiller i 10 år og tro at de hjælper med alt. Men det gør de ikke. Man skal VILLE arbejde med tingene selv og når man kommer dertil, så kan man også trappe ned og komme ud af dem. men de må ikke bruges som et sæt krykker. Selvfølgelig KAN din veninde komme af med dem igen, men tør hun??

  • #17   7. apr 2015 Finkaninus - Det vil jeg helt klart gøre (:

    Mette - Tak for link.
    Uhm det tør jeg ikke svarer på, jeg taler ikke rigtig med hende mere, men dengang vi gjorde var hun ked af at hun stadig var på dem, men om det skyldes at hun ikke turde tør jeg ikke indlede mig på.


  • #18   7. apr 2015 Hvilken type computer sjov er det du kan lide? Jeg spiller jævnligt med 2 drenge venner hjemme hos dem, så helt asocialt behøver Gaming ikke være hvis det er den type computer du kan lide smiley

    Hvis jeg ikke kan sove om natten lytter jeg til lydbøger på mobilen, så kværner hjernen ikke så meget rundt. Det hjalp mig meget i en periode:
    http://www.radio24syv.dk/programmer/pharaos-cigarer/




  • #19   7. apr 2015 Buch - Lige pt spiller jeg World of warcraft, men ikke så voldsomt mere da jeg er gået tør i det, og ellers Sims og andre computerspil, men jeg praktiserer ikke at blive mega god til tingene, som dem jeg som regel spiller WoW med gør (:

  • #20   7. apr 2015 Jeg kan heller ikke finde ud af Counterstrike, men jeg kan godt lide at lære lidt tricks af mine venner. Måske du skulle lave nogle Gaming aftaler med dine Gaming venner smiley

  • #21   7. apr 2015 Buch - Jeg kender ikke dem jeg spiller med IRL, og de fleste bor os i andre lande, men hvis det fungerer for nogle er det jo skønt (:

  • #22   7. apr 2015 Ah ok, jeg havde indtryk af at de boede nær dig smiley

  • #23   7. apr 2015 Buch - Desværre ikke. xD

  • #25   8. apr 2015 Men selvom der er flere negative, så er det jo at du stadig skal fokusere på det positive, fremfor at fokusere på alt det negative og det der går galt.
    Min lidelse vil f.eks gerne have mig til at mene at hele verden er imod mig, og generelt bare være negativ, dette er noget jeg HAR været fanget i, men en dag fik jeg simpelthen nok, og nu sparker jeg lidelsen i røven. NEJ jeg er ikke blevet mere rask, og JA jeg kan også stadig have dage hvor det hele er noget lort ( men det kan alle mennesker jo ) . Men ved at prøve at leve livet så positivt som muligt, fokusere på det positive fremfor det negative, og min kampgejst , ja der er jeg altså kommet langt på en del punkter.

    Selvværd og selvtillid kommer ikke af et vægttab, operationer , og hvad man ellers kan gøre for at forbedre ens udseende, det sidder i psyken. Accepter at du nu egnagn ser ud som du gør, fokusere på det gode ved dig selv osv. Kan du ikke overskue vægttab nu, så vent med det og arbejd med det andet først.

    Vægttab er aldrig nemt, det vil altid være hårdt og kræve man kæmper, præcis ligesom meget andet i livet. Det hele handler i bund og grund og vilje og kampgejst. Dermed igen ikke sagt at handlemønster og tanker kan gøre en rask og udøve mirakler, for det kan de ikke, men de kan til gengæld hjælpe en til at gøre en masse ting MEGET nemmere.

    Dagligt minder jeg mig selv om hvor taknemlig jeg er for at have tag over hovedet, at vi får mad på bordet hver dag, at jeg har mine hunde og min mand, og at jeg har min familie. Så behøves jeg ærlig talt ikke meget mere her i livet. Igen vælger jeg at fokusere på det positive, og i dette tilfælde ret så simpel, fremfor at hænge mig i alt det negative.

    Prøv at læse dine egne opslag igennem, og så se mønstret. Du kommer hele tiden med en masse undskyldninger , fremfor at tænke : " måske dette faktisk kunne hjælpe, det går jeg ind til med åbne arme" .

    Jeg tror at det som vil ændre dit liv og gøre det nemmere for dig, er en ændring i din tankegang og dit handlemønster. Det ville kunne give dig det som det nu engang kræver, for at kæmpe alt hvad du kan mod de ting du nu engang døjer med.

    Som sagt jeg VED godt det er svært, men har man viljen så kan det altså lykkes. Jeg har selv været mega negativ, fanget i de negative handlemønstre og tanker, ment alle var imod mig osv , men jeg fik simpelthen nok, fandeme nej om min lidelse skulle have så meget magt over mig. Og det har bare gjort min kampgejst endnu større , og gjort det hele meget nemmere.


  • #27   8. apr 2015 Anya en psykolog en gang om måneden kan sagtens hjælpe dig -det handler om din egen indstilling til det.
    Men gruppeterapi er også meget givende og i dit tilfælde tror jeg det vil være rigtig gavnligt -især at se at du ikke er alene om dine problemer. Det har man nemlig tendens til at tænke.
    Man kan godt få gratis gruppeterapi, men det kræver man skal igennem fællesvisitationen -rent praktisk skal du gå til egen læge og bede om at blive henvist til behandling i region sjælland. Du kan pointere du ikke har økonomien og at du tror gruppeterapi vil være mere gavnligt i din situation. Du skal nævne din depression men måske kan der også kan være nogle sociale problematikker.
    Det kan være der ikke er behandlingssteder i nærheden, men der er i hvert fald i København.



  • #28   8. apr 2015 For det første vil jeg lige sige at jeg kun har læst startindlægget.

    Men søde dejlige Anya, du kæmper så meget med dig selv og alle de ting der er i vejen lige nu, og de skridt du har taget, selvom de føles små, er kæmpe store i forhold til at få det bedre, det er langt fra alle der kan det! og det at indse at man har et problem og så række hånden ud og be om hjælp er så stort, for det er den eneste vej frem.
    Så selvom det hele føles så umuligt og uoverskueligt lige nu, så ved jeg at du kæmper alt hvad du kan, men hold fast i menneskerne omkring dig så du ikke står alene med det. Det behøver ikke være alvorlige snakke, bare du er sammen med nogen og måske lige kan hygge dig bare 1 time, hvor du glemmer alt det slemme lidt.
    Prøv at komme ud når solen skinner, du behøver ikke rende rundt, bare sæt dig ned og slap helt af, så godt du kan, for solen er også en god hjælp til at få humøret op.

    Psykologer kan være guld værd, hvis de lige kan finde ud af hvordan de kan hjælpe netop dig bedst, også selvom det måske kun er 1 gang i måneden. Jeg savner nogle gange min psykolog, jeg gik hos hende fra jeg var omkring 13 år til jeg var 18, så hun blev ligesom fast inventar for mig smiley
    Men nu når jeg føler at jeg mangler hende, sætter jeg mig ned og enten tænker på det eller skriver ned, hvad jeg ville sige til hende og så fordi jeg jo "kendte hende" så godt, kan jeg også tænke på hvad hun så ville sige, det hjælper også lidt nogle gange. smiley

    Jeg har også kort haft en støtte/kontaktperson, men jeg ved ikke hvordan man får det og om man kan få det når man er over 18, da jeg var under 18 da jeg fik det, og jeg nu har dispensation eller hvad det hedder til at jeg kan, hvis jeg har brug for det, få en under reglerne for unge under 18 år.

    Og så lige til sidst, Anya du er som jeg skrev altid velkommen til at skrive til mig, uanset hvornår på døgnet det er (er for det meste vågen til ret sent om natten) Og uanset hvad det er om. Jeg er ikke psykolog, så jeg kan ikke hjælpe dig på den måde, selvom jeg utrolig gerne ville. Men jeg kan lytte og jeg kan måske komme med gode råd og ideer som virkede for mig, kan give dig mine tanker og være en støtte smiley

    Stort kraaaaam.


  • #29   8. apr 2015 Rikke - Ja jeg kan godt se hvad du mener, dog er jeg ikke enig i at det jeg skriver er "undskyldninger". Jo måske for folk som bare har det helt super, men det er sådan jeg tænker oppe i mit hoved.

    Det der med at fokuserer på positivt istedet for negativt er sværere end det er at sige, og det bliver endnu svært når det eneste positive jeg kan komme i tanke om i mit liv de fleste dage er at jeg lever, hvilket i sig selv ikke føler særligt positivt nogle dage også.

    Alle de ting du nævner som du bruger til at være glad for du har og vælger at fokuserer på du har, er jo ikke noget jeg har.
    - Jo har Meeko, men han kan ikke bo hos mig pt.

    Nogle dage er selvfølgelig værre end andre. Men generelt så kan jeg mærke på mig selv at jeg mangler nogle værktøjer eller noget som kan hjælpe mig med at andre min tankestrøm, for det her er ikke holdbart og de ting jeg gør virker ikke.

    Jeg er helt sikker på at psykolog/gruppeterapi klart kan hjælpe mig, samt det at få en hobby kan hjælpe mig. Men en hobby skal jo også være noget der intresserer en, og ved ikke lige hvad jeg skal finde på der, men jeg prøver da.


    Mike - Jeg er helt klar over jeg ikke er den eneste som har det svært, men det handler jo i bund og grund om hvor god man er til at tackle det, og der går jeg bare i minus nu.

    Jeg havde engang en super stærk psyke og der var intet der kunne få mig ned, men jeg har nok bare aldrig fået bearbejdet tingene og tilsidst knækkede filmen.


    Obsternasig - Det kan det helt sikkert. På den postive side så har jeg talt i telefon med hende (psykologen) to gange og nu virker super sød/rar/venlig, så jeg har helt klart os for min egen skyld tænkt mig at gå åben ind til det, og være ærlig og håbe hun har nogle svar og værktøjer som jeg kan bruge (:

    Gruppeterapi, Yep, har helt sikkert tænkt mig at snakke med min læge om det når jeg skal se ham igen. Jeg tænker at det nok vil være lidt angstprovokerende, men samtidig kunne det være meget berigende at prøve og sikkert at få noget ud af (:


    My Only - Tak (:
    Jeg skriver tit ned hvad jeg tænker og føler, for lige pt er det den eneste måde jeg kan komme af med det. Jeg har absolut ingen at betro mig til omkring alt det her. Enten stoler jeg ikke nok på folk, ellers kommer der ikke volsom respons når jeg har prøvet og de sidste de mener at ting som særligt sensitiv og depression ikke findes men bare er folk som skal tage sig sammen.

    Det der med at komme ud er jeg blevet anbefalet mange gange, og jeg tror gerne på det hjælper, men jeg tror jeg har en slem tendens til at lukke mig selv inde, og har svært ved at komme ud af den bobbel igen. Men jo jeg får da gjort det nogle dage og det hjælper da mens jeg er ude (:

    Og mange tak ellers, det er sødt af dig smiley


  • #30   8. apr 2015 Anya: Du har da tag over hovedet, du får mad på bordet, og du har din familie, det er jo netop sådan noget du skal fokusere på.

    Jeg har det skam ikke super, jeg er kronisk psykisk og fysisk syg, og er derfor på pension. Men jeg får det ikke bedre at at have ondt af mig selv, og lade det negative overtage mit liv. Som sagt VED jeg godt at det er nemmere sagt end gjort, men hvis man har viljen og kampgejsten så kan man altså gøre livet en del lettere for en selv.

    Jeg har også haft et liv med MEGET modgang, og har en del grimme oplevelser i bagagen. Det er helt klart også noget der den dag i dag betyder meget for min psyke, og nogle dage syntes jeg også bare livet er håbløst. Men jeg gør hvad jeg kan for at leve livet så positivt som muligt, fordi jeg så meget nemmere kan arbejde med de ting jeg har problemer med, og livet bare generelt er nemmere at leve.

    Hvis jeg skulle fokusere på alle de dårlige ting, alle de ting jeg ikke kan osv, så kunne man ligeså godt skyde mig, for så ville jeg ende tilbage til hvor jeg ikke lavede andet end at stirre ind i væggen.


  • #31   8. apr 2015 Anya, nu siger jeg nok noget, som kan være vildt grænseoverskridende, for det ville det også være for mig.
    Men kunne du ikke f.eks. prøve at finde en som bor tæt på dig, som f.eks. har hund og så aftale at du simpelthen går med på en tur engang imellem, hver torsdag f.eks. Eller at du lånte en hund. For jeg tror nemlig at du er lidt ligesom mig, jeg kom heller ikke ud, og jeg kan stadig være en dør til det, hvis ikke hundene er der og skal ud. Jeg havde lagt i min seng og på sofaen i 2-3 år før jeg for alvor kom ud, og for mig hjalp det at der var nogen der ventede mig og endnu mere at Lucky SKULLE ud mange gange om dagen.
    Jeg ved jo du desværre ikke har meeko fordi han fungere bedre ved dine forældre, hvilket jo er rigtig ærgerligt men super flot af dig at sætte ham først.
    Men måske kunne det være en hjælp for dig.
    Måske undersøge om en støtte/kontaktperson kunne være en mulighed? min gik næsten altid en tur sammen med mig, hvor vi bare gik og snakkede, det gjorde det lettere for mig at åbne mig, og samtidig fik jeg noget frisk luft.

    på den måde ville du både få luft og sol, og du ville få dig rørt lidt og det ville måske være lidt lettere for dig faktisk at gøre det.

    Jeg ved godt det er lettere sagt end gjort, men nu kan du da overveje og undersøge det smiley


  • #32   8. apr 2015 Rikke - Jeg ville rigtig gerne svare og skrive noget der fik folk til at forstå hvordan jeg har det, men jeg føler bare jeg gentager mig selv.

    Måske det er mig der er mærkelig, men jeg kan få mig selv til at sidde og juble over at jeg har tag over hovedet og kan få mad. Jeg går jo i skole for at have det, hvilket er hvad min energi og mit overskud bliver brugt på.

    Min familie er kompliceret, og ikke noget jeg er ubetinget glad for at have, men det er en ting jeg helst ikke vil ind på her. Mere end det.

    Jeg beundre og misunder folk som dig, som har vilje og kampgejst til at ændre ting i deres liv som de ville. Det ville jeg ønske jeg selv havde, men det har jeg ærligt ikke.

    Det er super nemt at sidde og tænke og snakke om alle de ting man gerne vil ændre, men derfra og vil at gøre det er en lang tur op af bakke, og jeg ved ikke hvordan jeg skal komme igennem det.

    Jeg ved ikke. Jeg tror måske mit problem også er at jeg ikke kan huske jeg nogensinde bare har haft det godt. Jeg ved godt det lyder voldsomt og det er da sikkert heller ikke helt rigtigt, fordi alle mennesker har vel haft det godt på et eller andet tidspunkt i deres liv. Men det er bare ikke noget jeg kan huske. (Sådan fra efter jeg er begyndt i 2-3 klasse)


    My Only - Jeg har faktisk overvejet om jeg skulle sætte en seddel op omkring det med gåture med nogens hund heromkring fordi jeg har lagt mærke til at der er mange der har hund her. Men på den anden side så synes jeg også det er enormt grænseoverskridende.

    Det med Meeko er os work in progress. Min familie skal flytte på et tidspunkt i år, og lige pt har de jo 2 hunde + kat, men sandsynligheden for at finde noget hvor de må have alle 3 er jo ikke særlig stor, så min mor og jeg har talt om at de bare har ham indtil sommer, også når jeg får sommerferie, så kommer han ud til mig igen fordi jeg så har tid til at lærer ham at være alene og alle de her ting, så når jeg begynder i skole igen så kan være alene de dage han skal uden at generer naboerne (:
    - Men lige nu venter jeg og ser hvad tiden bringer, for jeg kan ikke slæbe ham med herud mens jeg har skole, og ideelt kunne jeg godt tænke mig at have det en smule bedre psykisk før det evt. sker, men ja.

    Jeg har undersøgt det med en kontaktperson/mentor, men som sagt vil kommunen ikke hjælpe mig fordi jeg er studerende og ikke "inde" i deres system.

    Men dét og gruppeterapi vil jeg da os tale med min læge om her når jeg skal ned til ham igen (:

    Og nu, vil jeg gå en tur, har simpelthen totalt hovedpine for 3 dag i træk -.-'


  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 9 Emner: 11 Svar: 3.321
    #34   8. apr 2015 Hvis man har en depression kan man ikke tænke positiv. Tag imod den hjælp du kan få og hold dig fra medicin. Ud at være sammen med andre mennesker så man ikke har for meget tid alene

  • #35   8. apr 2015 Mike - Jamen nu er der da voldsom forskel på at være "træt" af de ting der sker også at have en middelsvær depression?

    "Jeg tror du skal ændre din tankegang og tænke lidt mere positivt.
    Fokusere på de ting som går godt.
    Jeg synes ofte du har eb negativ holdning til tingene. Det er ikke sundt"

    - Øhm ja, men det er jo lige præcis her det er synligt at jeg har en depression, for når man har det så er man IKKE BARE i stand til at ændre til, men det er da super hvis det er så nemt for jer andre som det lyder til (:

    Max - Tak fordi du rent faktisk har forstået det. Og ja vil helt klart tage imod alt den hjælp jeg kan få (:


  • #37   8. apr 2015 Hold nu kæft, det er op af bakke det her - præcis, som det har været, når jeg har skrevet privat med dig, Anya. Du VIL jo for fanden ikke. Prøv nu lige at se det i øjnene og så ager på det. Og få noget professionel hjælp, og så stop det evindelige offerhalløj, det er der ingen, der kan klare. Jeg har forsøgt mig på den rigtig pæne måde, og som jeg også skrev til dig, så er jeg et meget tålmodigt menneske. Selvindsigt, selvindsigt, selvindsigt. Men du er nok nødt til at indse, at du har brug for hjælp og så åbne op, i stedet for ALTID at afvise. Hvis du virkelig læser dine tråde igennem, så er det, du altid gør. Og du hjælper dig selv rigtig dårligt på den måde. Og ja, du har virkelig trådt på mig med dine pb'er, hvor du har brugt "særligt sensitiv" og "depression" som undskyldning for at pisse på mig i private beskeder både her og på fb. Det er fandme ikke i orden. Endda haft en mening om, hvad jeg kunne like og ikke kunne like og svinet mig til for det.

    Rikke og Mike - I har min allerdybeste respekt! I har virkelig arbejdet og har udviklet jer. Det fås ikke mere rendyrket end det her.
    Og Rikke dine ord er bare SÅ kloge, hvor ville jeg ønske, at Anya ville tage dem til sig, ikke for min skyld, ikke for andres, men for sin egen.


  • #38   8. apr 2015 Bente: Tusinde tak for dine pæne ord, jeg håber også at folk der har været her i mange år kan se at jeg faktisk har rykket mig ret meget, for det har jeg virkelig. Som sagt er jeg ikke blevet mere rask , men mit liv er bare på flere punkter blevet mere tåleligt og meget nemmere at leve. Faktisk så meget at jeg nu er startet i intensiv behandling for min lidelse, hvor jeg er afsted hver uge, og ville skulle det i hvert fald i 2 år, først nu alene, og så senere i gruppe smiley

    Jeg er ikke nogen helgen, jeg har også dårlige dage, og perioder der er værre end andre, men altså det tror jeg nu de fleste mennesker oplever i livet smiley


  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 9 Emner: 11 Svar: 3.321
    #39   8. apr 2015 Hvis man har en depression,så vil man gerne. Man kan bare ikke. Så er der altid den med at man skal tage sig sammen,er sin egen lykkes smed,skal tænke positiv. Alt sammen fra folk der aldrig har haft en depression. Have de det,ville de ikke udtale sig sådan.

    Man skal have hjælp,så man får nogle værktøjer til at håndtere de tanker man har. Så skal man have opbakning fra venner og familie. Mange gange er der grunde til at man er syg og det lyder det til at ts har. Dem skal man have arbejdet på(forandret)


  • #41   8. apr 2015 Rikke nu er det jo ikke din tråd, men bliver lige nød til at kommentere alligevel smiley
    Nu har jeg jo haft fornøjelsen af dit selskab et par gange, og det har været super hyggeligt. Man kan altså slet ikke mærke på dig at der er noget, hvis man ikke ved det. smiley
    Og synes virkelig også det er sejt at du tager tyren ved hornene og gør hvad du kan for at have et godt liv og et liv du er glad for at leve, selvom jeg er sikker på at det til tider er rigtig svært.
    Dejligt at høre at du er i noget behandling, håber det gør en masse godt for dig, for du er virkelig en sød pige, så du fortjener noget medgang smiley

    P.S. så synes jeg det er fedt at du ikke bare sidder passivt og har ondt af dig selv og er sur på verden. Det er nok der jeg har haft og har sværest ved at ændre mig, for jeg har virkelig tendens til bare at sætte mig ned og føle hele verden er imod mig og have ondt af mig selv. Er jo så bevidst om det, så jeg kan arbejde på at være den ændring jeg ønsker at se, men hold op hvor er det altså svært, når man føler alting bare er imod en.


  • #42   8. apr 2015 Jeg har skam haft en depression, ja jeg har skam haft flere. Jeg lider nemlig bla. af tilbagevendene depressioner, og derfor er det EKSTRA vigtigt for mig at fokusere på de positive ting i mit liv, for ellers er jeg lige til at aflive og en stor elendighed.

  • #43   8. apr 2015 My only: Tak, man lære at blive facadens mester smiley Jeg har jo netop også været der hvor jeg mente hele verden var imod mig, prøvede at begå selvmord, var slemt plaget af selvmorstanker , osv osv, men ja jeg fik simpelthen bare NOK. OG ja så er jeg bare pokkers stædig, fandeme nej om mine psykiske lidelser skal have lov til at vinde, de får kamp til den dag jeg dør smiley

    Jeg håber også at behandlingen kan give mig noget mere livskvalitet, det med arbejdsevne er vist ikke noget der kan forbedres, men jeg håber stadig af hele mit hjerte , drømmende kan ingen tage fra mig smiley


  • #44   8. apr 2015 Der har jeg også været, og jeg kom kun ud af det, fordi jeg ikke havde et valg, for at såre alle omkring mig var ikke et valg, og ja så måtte jeg jo kæmpe. Det har så også resulterede i nogle situationer specielt med min kæreste og min mor, som jeg ville ønske ikke havde været der. Det var frygteligt og jeg vil slet ikke vide hvordan det var for dem at se mig sådan.

    Og ja facaden er både fantastisk og det værste man har, for hvor er det dejligt at kunne i tilfælde af at man føler det er nødvendigt, men hvor er det dumt når man ikke selv kan finde ud af at pille den ned igen, når man faktisk skal have hjælp..

    Og hvis du bare kan få et godt liv med livskvalitet, så pyt med arbejdsevne. Jeg ved godt du gerne vil, og selvfølgelig vil du det! og drømme er frie, så lad dig endelig ikke slå ud, og kæmp for det. Men det vigtigste må da klart være at du kan nyde dit liv, så må alt det andet komme bagefter. smiley


  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 9 Emner: 11 Svar: 3.321
    #46   8. apr 2015 C F. Ganske enig. Lykkepiller bør kun gives i meget svære tilfælde. Der er så mange bivirkninger,at man heldigvis er blevet meget bedre til ikke bare at skrive dem ud. Det har igennem alt for mange år,været alt for let for læger bare at skrive piller ud og det har aldrig været meningen med det.





  • #49   8. apr 2015 Det er mig der har skrevet at en mulighed KAN være lykkepiller. Lykkepiller er altså ikke noget fanden har skabt, hvis det følges tæt af læger/psykologer. Men det må ikke stå alene (hvilket jeg vist også pointerer). Men det kan være en hjælp til et skub i den rigtige retning. Og her taler jeg af erfaring. Anya: Du lyder som om ingen af os andre nogensinde har prøvet at have en depression. Det har jeg. Sygemeldt 1 år (ingen hemmelighed). 3 måneder efter raskmelding får jeg smerter i ørerne. Efter et par uger, hvor jeg mange mange nætter har siddet på badeværelsesgulvet og grædt af smerter, vælger jeg at gå til lægen, som sender mig på skadestuen. Og godt for det, for jeg havde en blodprop i hjertet. Hvordan tror du det er at få den besked efter 1 års depression/angst? Ingen går gennem livet uden knubs. Hvordan vi kommer over og igennem de knubs, vælger vi selv.

  • #50   8. apr 2015 Mike - Det har intet at gøre med at blive sur på dig. Jeg siger bare der er en væsentlig forskel på at have det træls også på at have en depression og være særligt sensitiv. Især når man indser det samtidig.

    Jeg har jo i over 3 år nægtet at der var noget galt fordi at 95% af dem jeg kender og snakker godt med (familie/tætte venner) mener at depression og særligt sensitiv er noget som folk opdigter og at man bare burde tage sig sammen.

    Så et eller andet sted kan man sige jeg er nået et stykke af vejen, fordi jeg har indset at det er det ikke er sådan det er, og at det er okay at have brug for hjælp. Hvilket er hele grunden til jeg har opsøgt læge og er i dialog med min skole, kontaktperson på skolen, studierådgivning og skal til psykolog.

    Bente - Jeg afviser på ingen måde altid hjælp. Hvis jeg gjorde det så havde jeg squ ikke gang i dialog med SÅ mange mennesker for at få hjælp. Men hvis du ikke kan tiltale mig ordenligt så lad hellere vær. Der er ingen grund til at banke mig i hovedet med kommentarer "iih hvor er det op af bakke" og lignende.

    - Rom blev ikke bygget på en dag.

    Rikke - Men du har helt sikkert også et fantastisk støttenetværk som er der for dig, ikke?
    - Alene det tror jeg gør en stor forskel, men den eneste der støtter mig er min veninde som er i Australien.

    Sidenote:
    Min bror var ret overvægtig da han var mindre, og han kom derfor på julemærkehjem. Han hadede det den første uge til halvanden, men grundet det fantastiske netværk af støtte der er, så kom han hjem og havde tabt sig enormt.
    Pointen med historien, er at hvis man har folk der støtter en bliver tingene ret nemmere (:

    Max - Du har helt ret.

    rynkedyret - Jeg har kontaktet min læge, og skal til psykolog i næste uge, og til læge igen ugen efter, så jeg håber det hjælper (:


  • #51   8. apr 2015 En depression er en lidelse eller en sygdom, ligesom fysisk sygdom, og ligesom fysisk sygdom skal en depression behandles professionelt. Du bliver nødt til at tage imod al den professionelle hjælp du kan få - mon ikke du kan skrabe sammen til en psykologsamtale 2 gange om måneden? Det tror jeg er den eneste vej frem.

    Og ja, det er jo nr. 1 klassiske symptom på en klinisk depression, når man ikke KAN se det positive i livet, ikke KAN "tage sig sammen", ikke KAN hjælpe sig selv og have selvindsigt. Det nytter jo ikke at insistere på, at TS skal behandle sig selv ligesom en rask person i en livskrise. For der er forskel på at være rask, og have en depression.

    TS: Skynd dig at komme i gang med at få professionel hjælp - en psykolog er nok en god start.


  • #52   8. apr 2015 Mette - Jeg har aldrig sagt at jeg tror sådan. Jeg dømmer ikke andre mennesker. Der skal nok være massere af mennesker der har haft det, men jeg bliver træt af at få afvide at jeg BARE skal gøre noget, for hvis man har haft en depression så ved man jo udemærket at man ikke BARE gør noget og ændre alting.

    Jeg har stor respekt for folk som kommer over deres depression og svære perioder i livet uden det store, men jeg har også lagt mærke til at folk der gør det tit i hvert fald virker til at have en masse mennesker omkring dem som støtter og er der for dem. Hvilket er noget jeg ikke har, og er noget jeg savner dagligt, men jeg kan ikke tvinge min familie til at ændre holdning omkring psykiske "sygdomme"

    Jeg er helt klar over hvad nogle af mine fejl er. Specielt det her med at jeg ser det negative mere end positive og tager sorgerne på forskud. Noget jeg faktisk prøver dagligt at ændre på, men det ved folk som ikke bor med mig ikke jo.
    - Jeg har prøvet med sedler hvor jeg skrev de tanker jeg skulle huske at tænke hele tiden.

    Men et endnu større problem jeg har er at jeg bliver hurtigt slået ud af kurs igen, så når folk nedgør mig eller sviner mig til eller lignende, så er jeg bare tilbage hvor jeg startede og skal starte forfra. Og jeg har endnu ikke fundet ud af hvordan jeg lukker det ude. Specielt fordi nogle folk nogen gange hævder at det er "sagt i sjov".


  • #54   8. apr 2015 Hilsetosserne - Rent økonomisk nej. det tror jeg ikke. Når jeg har betalt alting så har jeg mellem 2000 og 2500 kr tilbage og 2x psykologtimer er knap 1000 kr.
    - Jeg tror ikke jeg kan leve en hel måned for 1000 - 1500 kr. o.O

    Jeg havde håbet lidt på at få penge tilbage i SKAT til at netop at kunne betale psykolog for et par gange her i starten, men dem fik jeg desværre ikke.


  • #56   8. apr 2015 Så tag et studielån, spørg dine forældre eller spil lotto smiley (det sidste var en dårlig joke). Du skal seriøst i gang med behandling så hurtigt/tidligt som muligt, for indtil da træder du bare vande, og det er virkelig ikke sjovt både at have det så elendigt som man har det når man har en depression, og samtidig ikke føle at det går fremad overhovedet. Du er ung, og du kan stadig nå at skabe et varigt livsmønster der er anderledes, og få værktøjer så du kan håndtere kriser i fremtiden. Prioritering #1 burde være at komme på ret kurs nu! smiley

  • #58   8. apr 2015 anya, har du tænkt på og snakket med lægen om, om der kan være noget angst indover?
    Jeg fik konstateret depression med angst, og pt er det faktisk angsten og det at skulle genfinde min energi der er mit største problem. Jeg har nemlig ret godt styr på min depression pt. Det plejer tit at hjælpe at foråret kommer og jeg begynder at få mere sol osv. Men ja.. Angst er jo en meget "sjov" størrelse, for det kan vise sig på så mange måder, nogle som jeg selv får nogle gange deciderede angstanfald, andre, som jeg så også går indunder får det f.eks. bare fysisk skidt, som om man er ved at få influenza eller lign.

    Kan din læge egentligt ikke henvise dig til psykiatrien? det var der jeg fik det konstateret, men det var min psykolog der smed mig derhen, og jeg var 15 år, så jeg ved ikke om der er en forskel når man er voksen? (det var børne psyk jeg var på)


  • #59   9. apr 2015 Hilsetosserne - Jeg er får allerede SU-lån for at kunne få mad og tag over hovedet. Mine forældre har det selv for økonomisk stramt til at kunne hjælpe. Jeg har dog en meget lille opsparing på 1500 kr pt, som egentlig er til uforudsete udgifter og sårn, så er ikke helt meget for at bruge den på sådan noget, men det kan være det ender sådan.

    Prioteringer i mit er pt at komme på ret kurs og min skole. Jeg er NØD til at have min uddannelse. Jeg vil bare gerne have min uddannelse så jeg kan slippe for SU.

    C F - TAK! Rart at en anden person kan se at sådan noget ikke hjælper.

    My Only - Nej det har jeg faktisk ikke. Min læge sagde at han synes ikke han var kvalificeret til at give mig en egentlig diagnose, da det jo egentlig er en psykolog der skal det? Men han ville meget gerne følge med og hjælpe det bedste han kunne.

    Jeg har faktisk ikke så meget styr på alle de der ting. Må en læge gerne give en én diagnose på depression og sådan uden en psykolog/psykiater indover?


  • #60   9. apr 2015 Psykologer stiller ikke officielt diagnoser, det er kun læger der må det -mere specifikt ofte psykiatere. Jeg mener dog gerne læger må...men de er ikke specialister...psykiatere er dog så vidt jeg husker gratis med henvisning fra lægen (modsat psykologer der koster 1/3 del for brugeren)

    Men hvis du bliver henvist til et sted indenfor region sjællands psykiatri kan du få gruppeterapi -oftest udført af psykologer gratis...så se nu at få snakket med din læge om det. De vil helt sikkert også udrede dig... smiley -faktisk vil fællesvisitationen i hvert fald bruge din læges henvisning til en form for prædiagnose når de finder ud af om-hvis-og hvor du skal visiteres hen til

    Der kan være noget ventetid...men det er gratis smiley


  • #61   9. apr 2015 Og har du brug for en gratis psykolog kan jeg godt finde dig nogle steder, men jeg kender vist kun til dem i københavn... så ved ikke om det er noget du sparer meget ved smiley

  • #62   9. apr 2015 Obsternasig - Det vil jeg helt sikkert undersøge (: Jeg har ungdomskort, så har gratis transport i hele hovedstadsområdet (takstmæssigt) Tror nok det fungerer fra Køge og til KBH - Over Roskilde.

  • #63   9. apr 2015 Så tjek dette link smiley

    http://helhedspsykologi.dk/psykolog-faq/gratis-psykologhjaelp


  • #64   9. apr 2015 Som Obsternasig siger er det psykiaterne der normalt giver den slags diagnoser, men jeg tror nu egentligt også godt lægen må, men han er jo bare ikke specialist. Psykologer diagnostisere ikke, de hjælper bare smiley
    men lægen kan jo ud fra nogle andre aspekter diagnosticere, min læge efter jeg havde været på psyk, kunne f.eks. se i en blodprøve at jeg manglede nogle af de der stoffer som jeg skulle have (jeg kan ikke huske hvilke og hvordan det præcis hang sammen, det er flere år siden) men hun forklarede det faktisk rigtig godt.
    Jeg manglede nogle stoffer i hjernen som skulle være der for at det kunne fungere og jeg kunne producere flere. Ligesom et tog der transportere gods fra et sted til et andet. Problemet var bare, at jeg havde så lidt af de stoffer, at toget ikke kunne køre, og det hele derfor var gået i stå.
    Jeg nægtede ellers at tage medicin, men sagde ja da hun havde forklaret mig det, for jeg skulle kun have en mild dosis, og det var KUN for at kickstarte mit system igen, jeg skulle altså selv arbejde for at holde det i gang. smiley
    Håber det gav mening?

    Men ja, få snakket med din læge om han ikke kan blive henvist til psykiatrien, og så få hjælp den vej igennem, eller find en af de psykologer Obsternasig snakker om, jeg kender desværre intet til det, så lige der må jeg hellere bare holde mig ude af snakken smiley


  • #65   9. apr 2015 My Only - Ja min læge startede også med at sende mig på hospitalet efter den første samtale for at få taget blodprøver og hjertekardiogram(?!), men jeg fejler altså ikke noget på den led, eller mangler noget. Han sagde gangen efter da han havde svarende at alle mine tal var meget pæne og normale

    Så det hele sidder psykisk hos mig. Men ja jeg vil helt sikkert tage en snak om det med ham næste gang.

    Jeg har også tænkt at over at jeg en dag burde skrive de positive ting jeg kan komme på omkring mit liv ned, også lave det på et pænt stykke papir, og hænge det op hvor jeg kan kigge på det og læse det.
    - Sådan for måske at tvinge mig selv til at læse&derved forhåbentlig tænke på noget positivt oftere? Jeg ved ikke om det hjælper men måske det er en start?


  • #66   9. apr 2015 Anya, det var faktisk en af de ting jeg skulle lave ved min psykolog. Jeg tegnede og malede også, det var super hyggeligt, og der kom nogle virkelig sjove ting ud af det, men også nogle virkelig dybe samtaler, netop fordi der jo var en grund til mine tegninger, også selvom det måske ikke lige i første omgang virkede sådan.
    jeg har både tegnet en kong gulerod og et helt cirkus. smiley
    Har også tegnet min sygdom, han hedder Otto.

    Så ja alt hvor du arbejder med dig selv, og får tænkt og åbnet op for noget er super godt og sundt. Også når du åbner op for alle de gode følelser og tanker. Så jeg synes da bare du skal springe ud i det. Du kan jo bare tage lidt af gangen, skriv det ned når du kommer til at tænke på det, og når du synes du har nok, så kan du jo hænge det op smiley

    En af mine tegninger blev jeg så glad for, at jeg gik hjem og malede den over på et lærred og det står nu på reolen i min stue, lige ved siden af min computer. Ikke at der er noget positivt over motivet overhovedet, for det er et meget vredt ansigt og et meget trist et (det er delt op så det er samme er halvt af hver)
    Den ene gang skulle jeg bare stå med en pensel og nogle farver og male en hel væg (vi havde sat noget papir op, så jeg malede ikke på selve væggen) det var også ret interessant.

    Det lyder lidt underligt at du ikke mangler et stof i hjernen, hvis du har en diagnoseret depression. Jeg siger ikke det ikke passer, for jeg er ikke uddannet i det, men jeg er ret sikker på at man kan måle det netop igennem blodet. Og mit tilfælde var mildt. Men det er jo forskelligt fra person til person, så man kan vel godt have det uden at mangle noget. Uanset er det jo ikke fedt at være langt nede. (jeg tvivler ikke på hvad du siger, bare lige så du ikke tror det)
    Jeg følte heller ikke min depression var mild, selvom det var det de sagde at den var.

    Jeg har ikke været på sygehuset og få taget noget som helst. Det gjorde min læge selv. Men jeg har været indlagt i i alt 2 uger, men det var før min depression, for jeg havde en masse fysiske symptomer inden, men det er en lang historie smiley


  • #67   9. apr 2015 Psyken består af "stoffer i hjernen" og hjernens sammensætning generelt. Så der er noget der er abnormalt smiley

    Depression har en vis sammenhæng med serotonin-niveauet i hjernen -i hvert fald så vidt som at man kan se en vis forbedring ved brug af SSRI præparater. Serotonin er det stof som hjælper hjernens signalstoffer f.eks. nor-adrenalin med at komme fra celle til celle -så nor-adrenalin har helt sikkert også en betydning.

    Serotonin kan ikke måles i blodet og der er generelt ikke praksis for blodprøver i forbindelse med depressionsdiagnoser.

    D-vitamin derimod kan man måle og der er påvist en vis sammenhæng mellem det og en række neuropsykiatriske lidelser. Men det er ikke ensbetydende med man ikke kan have dem uden d-vitamin mangel smiley



  • #68   9. apr 2015 Tak for det Obsternasig. Det er så lang tid siden at jeg fik det forklaret, så jeg kunne ikke helt huske hvordan det var det hang sammen og hvad det egentligt havde af betydning.
    Jeg manglede D vitamin, men jeg er ret sikker på at det ikke var det eneste. Men det er jo også lige meget smiley


  • #69   9. apr 2015 Hehe det er også lang tid siden jeg har beskæftiget mig med lige den del...så jeg har sikkert glemt noget... smiley Og det har aldrig været mit hovedfokus med lige diagnosticerings -og medicin aspektet smiley

    Men ja smiley du har nu ret smiley der er en abnormalitet fysisk før der er noget galt psykisk smiley heldigvis er hjernen neuroplastisk...så den ændrer sig hele tiden og abnormaliteten kan forsvinde smiley


  • #71   9. apr 2015 Ja, det er jo kun en god ting hvis ens prøver viser sig at være fine og normale smiley
    Så slipper man da for medicin, og det er måske lidt "lettere" (det er ikke let, det siger jeg ikke) at få det ud af systemet og arbejde med, netop fordi man skal finde fejlen indeni psykisk og ikke oveni bøvle med den fysiske del.

    Men det er jo så forskelligt fra person til person, så selvom det ikke er vildt slemt med noget fysisk man mangler osv, så betyder det jo ikke at det ikke føles sådan, og omvendt.


  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 9 Emner: 11 Svar: 3.321
    #73   9. apr 2015 Helt utroligt at man selv i dag tror at medicin er vejen frem. Industrien har gjort det godt og tjener kassen. Forskning har vist at terapi er langt bedre og kun i svære tilfælde bør man bruge medicin. Det er slet ikke en situation ts står i.

    Der er så mange bivirkninger ved de her piller, at man kan undre at de stadig bliver brugt så hyppigt som de gør.

    Lykkepiller er ikke noget fanden har skabt. For dem der får ødelagt deres liv pga pillerne er det.


  • #75   9. apr 2015 My Only - Orv jeg skal måske lige sige, at grunden til jeg får blodprøver taget på hospitalet er at jeg fik lavet min abort derinde, så det er de eneste som jeg er tryg ved stikker i mig, og det respekterer min læge heldigvis. (Jeg har aldrig fået lavet en blodprøve før i forbindelse med min abort.)

    Obsternasig - Super forklaring af det. Det var vist vitaminer de kiggede efter i mine blodprøver tror jeg.

    EDB-blond - Tak for link, vil jeg kigge nærmere på (:

    Skrigehunden - Altså jeg er ikke heelt enig, for jeg tror sagtens at samtaler kan stå alene og hjælpe nok for nogle mennesker, men ikke omvendt. Jeg skal ærligt indrømme at jeg virkelig ikke er fan af medicinering for det, men hvis det er dét som psykolog og læge og psykiater kommer til at synes er bedst og de har gode argumenter for det, så vil jeg ikke afvise det.
    - Men jeg håber dog det kan være muligt uden (:


  • #77   9. apr 2015 Mht til lykkepiller og psykofarmika generelt. Så er jeg egentlig for så vidt enig i at det blot er symptombehandling, og der er slemme bivirkninger (de fleste dog langt værst i indkørselsperioden indtil hjernen har vænnet sig til den ændrede balance).

    Jeg tror man kan nå rigtig rigtig langt med terapi. Men...og der er et men...nogle gange er ens symptomer så stærke eller bare generelt så uhensigtsmæssige at de faktisk forhindrer "adgangen" til det brugbare i terapien. Og der er det altså et ganske udmærket redskab som kan hjælpe en masse mennesker ud af en helvedes masse frustrationer -og hen mod et givtigt og varigt mål.

    Terapi ER altså kun godt hvis man er modtagelig overfor den. Og ja i nogle tilfælde og med visse præparater kan man ikke blive modtagelig....og i andre tilfælde er det netop lige det som lægger tippen på vægtskålen og gør terapien brugbar og så kan man senere trappe ud af det.


  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 9 Emner: 11 Svar: 3.321
    #79   9. apr 2015 Enig. Problemet er at nogle stadig kun bliver behandlet med piller. Her er muligheden for tilbagefald større efter endt behandling i forhold til terapi og piller.

    Så er det også man ser folk i årelange medicinsk behandling. De er ikke blevet raske. Bestemt ikke sundt.

    Jeg syntes bestemt det er positivt at ts læge ikke har valgt den lette løsning. Problemet er bare at terapi er en dyr omgang, som er på egen betaling.


  • #81   10. apr 2015 Jeg har også pointeret at medicineringen aldrig må stå alene. INGEN har bare skrevet "Lykkepiller" og intet andet, så hvorfor vi skal hakkes ned over det, ved jeg ikke.

    Jeg skriver netop at det aldrig må blive en krykke. Men det KAN være en hjælp i visse situationer.


  • #83   10. apr 2015 C F - Jeg tror ikke jeg kan andet end at skrive, godt skrevet. Så tror jeg vil tage rådet med mig og mindske mit "aktive jeg" på debatsider, for jeg kan godt se pointen i det sådan som du har skreven det.

    Faktisk tænker jeg at jeg at det ville være godt at kunne mindske min online tid generelt, men skal dog finde noget andet og lave i stedet (:
    - Så det vil jeg gå i gang med.


  • #91   10. apr 2015 Altså jeg vil bare lige sige at jeg synes det er temmelig vildt hvis nogle herinde mener de "kender" mig nok til at sige dette: "men man kan blive suget så langt ned af sig selv, at det er ens primære problem, og at man ikke vil se andet." gør sig gældende for mig.

    Men det må jo så stå på deres kappe. Jeg synes absolut ikke man kan sidde på et forum og sige man ved det gør sig gældende overfor en person, også endda uden at at have snakket med dem privat eller kender dem i virkeligheden.

    Minion - Jeg fejer langt fra alt det hjælp jeg får tilbudt af bordet, men igen i kender mig ikke i virkeligheden så det ved i jo ikke noget om.

    - Egentligt synes jeg det er forunderligt at nogen her mener jeg fejer hjælp af bordet for jeg har aldrig sagt jeg ikke vil hjælpes. Jeg har kigget på de links jeg har fået her, jeg har sagt jeg nok skal tage snakken med min læge om de andre former for terapi der er forslået. Jeg har sagt jeg ER igang med at finde en hobby jeg ville kunne gå til/dyrke, men af ukendt grund er alt dette åbenbart ikke nok for visse mennesker som åbenbart har så negativ en holdning om mig at jeg er skræmmende.

    Men jeg er også nød til at være realistisk og indtil jeg er tit nød til at prioterer hvordan jeg bruger mit overskud, og her kommer min skole og nødvendigheder som at handle, altså før det at finde en hobby.

    Jeg er "broken" på mange måder, men jeg har stadig så meget "karakter" eller hvad du vil kalde det til at jeg nægter at ville ende på kontanthjælp og sidde fast der. Jeg vil have min uddannelse og videre i mit liv.


  • #93   10. apr 2015 Pia - Jeg bebrejder skam ikke nogen noget, men jeg har vel lov til at skrive hvad jeg tænker, så vel som andre har?

    Hvad er det jeg bør undgå?


  • #95   10. apr 2015 Minion - Det ved jeg godt. Det var også bare for at pointere min mening.

  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 9 Emner: 11 Svar: 3.321
    #96   10. apr 2015 Ts har det problem at hun ikke har nogle at snakke med om sine problemer. Hg er så hendes mulighed men nok ikke lige stedet.

    Syntes det er positivt at du har overskud til at tænke på hvad der kan være godt for dig. Få det ført ud i livet.

    Det er ok at have ondt af sig selv,når man har det skidt. At gemme det væk og lade som om, kommer der ikke noget godt ud af. Kan godt være man kan "snyde" andre, men ikke sig selv.


  • #99   10. apr 2015 Finkaninus - Jeg skriver lige en PB til dig, men ellers så siger jeg mange tak (:

  • #100   11. apr 2015 Jeg synes det er rigtig fint at få vendt nogle ting her inde og få gode råd, men man skal huske på at bare fordi man har oplevet noget der ligner så er man to vidt forskellige personer der oplever situationerne helt forskelligt så det kan være at de råd der hjalp en selv slet ikke giver mening for den anden.

    Med hensyn til gruppe terapi, eller i det hele taget terapi inden for psykiatrien, er ikke noget du bare lige får gennem lægen. Du skal selvfølgelig henvises fra din egen læge, men så skal du igennem en længere process for at finde ud af hvad det handler om og hvad der giver mening i forhold til behandling. Hvis du bliver tilbudt behandling gennem psykiatrien så kan der være rigtig lang vente tid, det er bare så du er forberedt.

    Gruppe terapi er åbenbart det nye sort indenfor terapi, men det er sindssygt hårdt at være i, og det er slet ikke som at gå til en psykolog.

    Håber du får det bedre. Held og lykke


  • #101   11. apr 2015 "Man bliver lidt ligeglad, i forhold til hvad man ellers var. Deraf lykkepiller. Men man bliver ikke glad. Man bliver ligeglad!) "
    DET er da vist at tillægge pillerne større effekt end de reelt har. Det er HELT klart ikke min oplevelse af de såkaldte "lykkepiller". Men lad det nu ligge.


  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 9 Emner: 11 Svar: 3.321
    #102   11. apr 2015 Det er nu en helt alm kendt virkning,som mange oplever. Folk kan få svært ved at mærke deres følelser og være i kontakt med sig selv. Det er nu ikke noget at snakke om,set i lyset af hvad man ellers kan opleve.

    I Usa har firmaer store puljer,som de bruger til erstatninger til folk der kommer galt afsted. Hellere betale og slippe for dårlig omtale. Det er set mange gange,at helt fredelige mennesker,har slået sig selv eller andre ihjel,under påvirkning af "lykke piller"

    Her hjemme har der også været piller som man må trække tilbage. Det gik ikke,fordi at de forværrede depresssioner,selvmordstanker,angst mm. At de så også var meget vanedannende var nok heller ikke så smart. Lykkepiller er bestemt ikke altid lykken


  • #103   11. apr 2015 Nej, men "lykkepiller" er heller ikke altid af det onde, hvis det foregår under skarp kontrol. Jeg har hverken slået mig selv eller andre ihjel. Jeg har ind imellem haft lyst til at slå min mand ihjel, men det har jeg sq også når jeg IKKE får "lykkepiller". Men det er ikke bolscher og jeg kunne SAGTENS mærke mig selv og i modsætning til før jeg fik pillerne, kunne jeg pludselig også se at solen skinnede ind imellem og høre at fuglene sang. Og DET er edderluskeme guld værd, hvis man er nede i et sort hul. Det giver fornyet energi til at VILLE komme op af det sorte hul.

  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 9 Emner: 11 Svar: 3.321
    #104   11. apr 2015 Men når nu at mange oplever de her ting?. Er det så at tillægge pillerne større effekt en de reelt har,bare fordi at du ikke har oplevet det sådan. Selvfølgelig er der nogle der har gavn af dem. Det ændre ikke på at de for mange kan have nogle rigtig grimme bivirkninger.

  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 9 Emner: 11 Svar: 3.321
    #107   12. apr 2015 Som CF fortæller,så går de ting jo ikke væk ved at fylde folk med medicin. Det er og bliver den lette løsning. Over 300 tusind mennesker får de her piller. Så mange er der altså ikke der har brug for det.

    Fint at man får det bedre af dem. Men hvordan får man det,når man ikke skal have dem mere. Her får flere så svære bivirkninger,at de aldrig kommer ud af dem. Flere får tilbagefald fordi deres sygdom ikke er behandlet. Mange af de bivirkninger der er,kommer først frem efter at produktet er brugt i årevis på mennesker,som i forvejen har deres at kæmpe med.


  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 9 Emner: 11 Svar: 3.321
    #110   12. apr 2015 Skrigehunden. Der har fået stor hjælp og stadig får det. Selvfølgelig er det nogle der får det bedre af at få stoffer. For det er jo det de får. Hvordan har de det når de skal ud af det?. Hvordan påvirker det dem på sigt.

    Undersøgelser har vist,en meget lille bedring af folk på de her piller i forhold til placebo. Tankevækkende. Langt de fleste depressioner går væk af sig selv i løbet af et par mdr. Det vil sige at mange af de folk der efter et par mdr får det bedre på piller,ville have fået det bedre under alle omstændigheder.

    Så vil de par mdr være bedre brugt med terapi i forhold til brug af piller der har så mange bivirkninger.


  • #111   12. apr 2015 Min erfaring med lykkepiller/antidepressiv, er at de bliver udskrevet med for løs hånd af mange læger og psykiater. Ofte er der en mere grundliggende grund/årsager til at man er depressiv, og så hjælper medicinen ikke.
    Man bliver dopet og en periode mærker man så ikke de helt sorte tanker og følelser, men så skal man øges mere og mere for at føle en virkning.
    Og så er der problematikken med at trappe ud igen, da man jo bliver afhængig.

    Hvis man så skal arbejde med sig selv i en eller anden terapi form, så skjuler medicinen jo de reelle følelser og tanker, det gør det rigtig svært at arbejde med problemerne. Jeg ved at man helst ikke ser at personer (i hvert fald indenfor personligheds forstyrrelser) tager medicin når de går i terapi. fordi det ikke harmonere med hinanden.
    Samtidig findes der mange former for psykiske lidelser som ikke kan medicineres, alligevel er det det første man får smidt i nakken når man opsøger læge/psykiater.


  • #112   12. apr 2015 I rest my case!!!

  • #114   13. apr 2015 Update:

    Jeg har været til psykolog for første gang i dag. Brugte 50 min på at snakke om mig selv og mit liv, mens hun skrev, sagde mmh og kun stilet 1-2 spørgsmål.

    Til sidst siger hun så at vi skal finde en ny tid og at hun anbefaler en gang om ugen i en 8-10 uger.

    Jeg er meget i vildrede. Jeg gav 391 for den her gang og skal give 326 efterfølgende. Det vil sige jeg skal finde 2608 kr for 8 gange. Det har jeg svært ved at se hvor jeg skal finde når jeg er på su og kun har 2000 til mig selv efter regninger.

    Har overvejet at tale med min bankrådgiver selvom jeg skylder dem penge i forvejen.

    Jeg vil super gerne være åben overfor det, men det lød meget som om at man ikke får noget ud af det hvis det kun er 1-2 gange om måneden. Så det hedder All in eller slet ikke.


  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 9 Emner: 11 Svar: 3.321
    #115   13. apr 2015 Du må fortælle det som det er at du ikke har råd til mere en 2 gange om md. Så kan man altid forlænge det så det bliver 12-14 uger. Selvfølgelig kan du få noget ud af et par gange om md. Der bliver mange ting at tænke over og det er helt fint at der går lidt imellem,så man får tænkt det igennem.

  • #117   13. apr 2015 Max - Hun lød virkelig ikke som om at det var en god idé, og jeg ved at jeg er typen som godt kan lide hurtige resultater. Jeg giver forholdsvis hurtig op hvis jeg ikke synes at jeg kan se et resultat, som f.eks med vægttab

    Finkaninus - det kunne jeg ikke finde på. Hurtiglån og kviklån har aldrig været en god løsning på noget som helst. Men overvejer at hører min bankrådgiver om mit lån kan forhøjes med 2500 uden at det ændre betingelserne. Lige nu afbetale jeg 1100 om måneden på det, så det er jo bare 2-3 måneder længere løbetid på lånet og det kan jeg godt leve med.


  • #118   13. apr 2015 normalt når man skal ændre på et lån så er der nogle omkostninger, jeg ved ikke om det er tilfældet på dit lån, men alternativt kunne du jo bede om at få 2 måneders betalingsfri, så ændres lånet ikke og de omkostninger spares .... lånet bliver ikke større (andet end lidt flere renter) , og du ville så kunne bruge pengene til psykologen ...

  • #120   13. apr 2015 Hanne - Orv den mulighed havde jeg ikke tænkt på, det må jeg ringe og spørge dem om. Tak for det forslag (:

    Finkaninus - Hva mener du? :b


  • #122   13. apr 2015 Anya, det er klart at psykologen og du selv ønsker et intensivt forløb. Men din psykolog vil og skal forstå at det tillader din livssituation ikke ligenu, og derfor vil hun selvfølgelig ikke forværre din tilstand, situation eller muligheder. smiley Det skal du bare forklare hende at det gør hvis du skal betale så meget.

    Det vil hjælpe, og så lige en ting mht. fremskridt. De KAN sagtens gå for hurtigt, og...de er ydermed heller ikke afhængig af hvor tit du besøger din psykolog. smiley Men faktisk meget mere omkring hvordan du ændrer dine handle og tankemønstre mellem sessionerne. Selvfølgelig er det rart med støtten fra psykologen ofte. Men det kan altså tilrettelægges smiley

    Det er en lang proces, og du må ikke give op, men du vil også få små succes'er hvis du arbejder med dig selv og dem skal du holde fast i smiley


  • #123   13. apr 2015 Finkaninus - aaah. Indtil videre har jeg kun selv googlet. Jeg skal først til lægen igen d. 22 April, så må væbne mig lidt med tålmodighed.

    Obsternasig - Jojo, nu er det jo ikke på en gang jeg skal af med dem alle, men kontant hver gang. Forstår godt hvad du mener, men jeg tror os der i mit tilfælde kan gå for længe mellem og derved mindre fremskridt. Specielt her til at starte med, men jeg ved ikke. Jeg tror lige jeg skal overveje det lidt


  • #124   13. apr 2015 Der er ikke noget der hedder hurtige resultater, når det kommer til psykiske problemer. Det tager altså tid, fordi der netop skal arbejdes med en masse ting, ændres handle og tankemønstre osv.

    Du bliver jo nødt til at tage imod den hjælp du kan få og har råd til, ellers kommer du jo aldrig videre. Så har du råd til 2 gange om måneden, jamen så er det hvad du må tage.


  • #125   13. apr 2015 Mht gruppeterapi, så tror jeg altså ikke der findes sådan noget, med mindre man har en decideret diagnose, altså har en psykisk lidelse/sygdom.

    Jeg skal selvfølgelig ikke kunne sige det 200 procent, men det er bare mit indtryk.


  • #126   13. apr 2015 Rikke - Jeg ved godt der ikke er noget der hedder hurtigt resultat, når det kommer til psykiske problemer. Det var mere for at fremme min pointe om min person. (:

  • #127   13. apr 2015 Men vil du have hjælp og vil have det bedre, er det jo noget du ganske enkelt bliver nødt til at trodse og se om du kan ændre den indstilling , for ellers kommer du jo aldrig videre og får det bedre, så vil du jo netop feje alt hjælp væk, og sidde fast i "elendigheden" resten af livet.


  • #128   13. apr 2015 Jo jo, men det jo netop derfor jeg også gerne vil finde penge til at kunne komme til psykolog mere end 1 gang om måneden

  • Claus  B
    Claus B Tilmeldt:
    apr 2015

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 13
    #129   13. apr 2015 Jeg genkender et par af de ting du nævner, så vil lige komme med et input.

    Søg hen til dit netværk, opsøg sociale begivenheder (f.eks uddannelse, kurser, hundeting)

    Pas på din familie ikke træffer beslutninger for dig, og her mener jeg - At sætte ideer i hovedet på dig, som ikke gavner dig.

    Højskole, det koster penge. Men er alle pengene værd. Her opnår du allermest livsglæde på meget kort tid. Kender flere der er kommet hjem som en helt anden, langt mere positiv.

    Spil musik. F.eks sang eller guitar, også en måde at komme ud over stepperne.

    Du skriver du er overvægtig, det hænger selfølgelig sammen med elendigheden. Det er ikke her du skal starte, men her du skal slutte når dit sind er godt.

    Lad mig lige slutte med at sige, du kan ikke ændre det her selv. Det kræver hjælp, og ikke nødvendigvis fra dem du regner med. Man kan ikke bare ændre ens indstilling til livet alene, fra den ene dag til den anden.

    Du bliver nød til at finde penge til at betale den psykolog, forældre eller bank. Det er vigtigt for dit liv kan vendes om.



  • #130   13. apr 2015 Claus - Jeg går på uddannelse pt. men det er ikke her jeg kommer til at finde venner eller noget overhovedet.

    Højskole - Det gad jeg SÅ godt. Jeg fandt den lækreste højskole på fyn (Nordfyns højskole) som har sådan et halvårskursus/ophold, omkring livsstilændring og vægttab og det er simpelthen min største drøm at komme til det - Men det koster omkring 30 tusind og det har jeg altså på ingen måde og når man nu kan se her at jeg har svært ved at finde 2500 til psykolog, så ved jeg da slet ikk hvor jeg skulle finde 30 tusind til højskole.



  • Claus  B
    Claus B Tilmeldt:
    apr 2015

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 13
    #131   13. apr 2015 Du går på uddannelse, men du er ikke tilfreds der?

    Alternativt, finde et fuldtidsarbejde og spare penge sammen.

    Start med at sige: Mit mål er at starte på den højskole. Hvordan kommer jeg så derhen?

    Økonomien for os der har lidt tunge sind, kan være en stor byrde. Og tag ikke fejl, der findes sjove jobs selv når man er ufaglært.


  • Claus  B
    Claus B Tilmeldt:
    apr 2015

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 13
    #132   13. apr 2015 Jeg er 33, og jeg ved endnu ikke hvad jeg vil i livet. Stresser det dig med at du ikke når de ting du har som mål?

    søg derhen hvor du vil være glad i nuet. Hvad vil gøre dig glad lige nu. Og det er ikke at sidde på nettet. Det er f.eks den højskole


  • #134   13. apr 2015 Claus - Jeg ved ikke om jeg er tilfreds der. Det intresserer mig ikke voldsomt, men noget skulle jeg jo vælge og det lød intressant. Menneskerne i min klasse er dog noget helt andet. Det er ligesom at gå i 8. klasse eller velkommen tilbage på rød stue. Det med at bagtale og holde hinanden udenfor er helt normalt, og her er jeg det svageste led fordi jeg står i midten af de 2 ydre punkter. Den største halvdel af klassen har børn og familier, og mangler ikke nye bekendtskaber og sådan. Den mindre halvdel er 18-19 årige som går i byen hver weekend. (Ja det her er self lidt sort/hvidt sat op men overdrivelse fremmer forståelsen i det her tilfælde)

    Jeg nægter at give op på min uddannelse selvom det ikke er noget jeg brænder for, når jeg ikke har et bedre alternativ. Jeg bor pt i en ungdomsbolig, så hvis jeg ikke er i uddannelse kan jeg ikke bo her. Hvilket betyder at valgte jeg at prøve og finde et fuldtidsjob, så skulle jeg flytte. Derudover så er det vold svært at finde job pt, og især som ufaglært.

    Kunne jeg direkte fra min uddannelse gå til højskolen, så gjorde jeg det, men lige pt er det bare ikke en mulighed.

    Ærligt kan jeg ikke se andre muligheder pt, end at bide i det sure æble og fortsætte på uddannelsen. Jeg nægter at stoppe for at ende på kontanthjælp.


  • #135   13. apr 2015 Nu er jeg ikke inde i hvad det helt konkret er ts har af vanskeligheder men kuren er altså ikke nødvendigvis at opsøge sociale relationer, det løser ikke problemerne at finde nye bekendtskaber, starte udd. mm.


Kommentér på:
Dét at komme videre, endnu engang

Annonce