{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.085 visninger | Oprettet:

hvorfor købte i jeres hund? {{forumTopicSubject}}

nu har jeg fulgt lidt med i en anden tråd som handler om folk vil give 5000 kr for en hund uden papire og uden at være tjekket for visse sygdomme(en større race)og efter at ha set hvad alle folk skriver er det gået op for mig at jeg syntes hele ideen med køb af hund er helt forsvundet...

Da vi skulle have hund havde vi set på flere forskellige hvalpe og de var da søde, men mig og anders har også meget forskellig menning om hvilke hunde der er søde og hvilke der ikke er. men så fandt vi en lille blanding som vi reseverede, en lille beagle blanding, Vi havde besluttet os for at pris og race var ligemeget bare vi var eninge om at hunden var skøn. men efter vi havde snakket lidt om det, ringede vi og sagde vi alligevel ikke ville have hende, hun var sød, men jeg mente følelsen skulle være anderledes for at det var det rigtige. vi droppede faktisk helt at få hund, men jeg sad og så på dyreannocer ret ofte alligevel. og pludselig en dag helt præcis den 29/3-08 ser jeg så Jalte, på dba, og jeg er solgt. kalder på anders og han siger med det samme at vi skal finde ud af hvor han bor henne, alene det at vi begge var solgt til denne lille fyr var jo et fint tegn. Vi ringer på ham og det viser sig at han bor 10 minutter på gåben fra os. vi aftaler at komme på beaøg, han er kun 4 uger på det tidspunkt. da vi træder ind og ser ham den lille gut, bliver både mit og anders's hjerte bare revet ud og vendt på hovedet og vi begge vidste at her var den lille fyr der skulle bo med os de næste 15 år... og ingen pris, manglene undersøgelser osv. kunne ha stoppet os. han var bare DET helt rigtige for os. og den dag idag når vi ser på ham, får han lige hjertet til at hoppe en ekstra gang og vi syntes han er det mest fantastiske lille væsen..

håber andre vil fortælle deres historie om hvordan de valgte deres lille vaps...


Kommentarer på:  hvorfor købte i jeres hund?
  • #1   14. jun 2009 har det på samme måde

  • #3   14. jun 2009 rigtig dejligt at høre:-)

  • #4   14. jun 2009 vores hund havde sundhedsbog med og andre andersøgelser fik vi jo selv lavet bare for at vi ville vide om han krævede noget ekstra, hvilket ikke var tilfældet. så jeg er ikke uansvarlig og har selv gjort hvad der skulle til for at vide mine hunde ikke er syge.. men det ville aldrig ha stoppet i i at købe ham som start.

  • #5   14. jun 2009 Jeg havde igennem 3 mrd ledt efter den hund som skulle være min første hund, som jeg selv ejede. Havde kigget mange racehunde, da man i familien havde rådet mig til at købe sådan en, men der var ikke rigtig nogen der tiltalte mig.

    En morgen så jeg Lillys billede og jeg var helt væk i hende. Skrev til dem der havde annoncen og om eftermiddagen havde jeg en ny hund.


  • #6   14. jun 2009 Det var da en sød historie... min om Chang minder lidt der hen af...

    Jeg var så kun 16 da jeg fik lov og få en ny hund da vores gamle var død og jeg derfra fik et stort savn i hverdagen... jeg brugte næsten et år på at overbevise min forældre at det var det jeg ville... og så fik jeg endelig lov... at få min nye hund... min mor ville give 3000 og så måtte jeg selv betale resten... i starten skulle det være en rottweiler... for det har vi haft før i familien og det mente min mor at så ville vi alle være samlet om den lille ny... MEN min stedfar var stik modsat... han var ikke helt enig i at en ung pige skulle have så STORT et ansvar... for han ville kke passe den når jeg efter noget tid måske ikke sys den var sjov mere... PLUS... en rottweiler var absolut ikke noget for en pige... BASTA... smiley
    Min sagde derfor... du må selv vælge... det skal jo være din, men du skal selv på skole osv osv osv...
    jeg sad og gennemlæste den ene annonce efter den anden... og sagde... NEEEEEJ... ÅHHHH... IHHHH ... Og så pludselig stod der 7 Blå grand danois hvalpe.. sunde og raske med stamtavle... ring og hør nærmere... Min mor sagde at vi kunne godt kigge på dem, men den blev altså for stor...

    tjaeee hvem kan stå for 7 små blå tumlinger... havde min dejlig dreng i næsten 11 år... det bedste valg nogensinde!
    ( det skal lige tilføjes, min stedfar var ved og drukne i hans fodbad da han hørte valget, men han var den der mest knust da jeg med sorg måtte ringe og fortælle at nu var Chang væk).....


  • #7   14. jun 2009 Min første hund var uden tavle, og jeg har ikke et sekundt fortrudt at jeg købte ham.
    Men set i bakspejlet kunne jeg have sparet mig selv for en masse unødvendige problemer hvis jeg havde været mere kritisk med stedet som han kom fra.
    Jeg tror man ser lidt anderledes på tingene når man først har brændt fingrene. Har senere fundet ud af, at den kennel jeg købte ham ved avler på noget skravl og har vildt mange hvalpe hele tiden.

    Jeg har længe vidst at nr. 2 ville blive med tavle.
    Jeg føler personligt at der er langt større sikkerhed forbundet med det. Udover sygdomshistorien så er jeg også sikker på, at få en hund der rent faktisk ligner og opfører sig som den race jeg har købt.
    Når det kommer til prisen på ægte uden tavle og blandinger så har jeg helt sikkert et prisloft som jeg ikke vil overskride.


  • #8   14. jun 2009 Fordi jeg brugte følelsene og ikke lod hjernen være en del af valget.


  • #9   14. jun 2009 kæresten og jeg fandt ud af at vi gerne ville have vores egen hund. og vi blev enige om at den skulle smelte vores hjerter. jeg kiggede og min kæreste kiggede i flere måneder.
    da der er gået 8 mdr. spørger jeg i forummet til Pomeranian'en og at jeg ønsker mig en pige, så skriver en til mig at hendes hun lig er blevet parret osv. vi skriver sammen lige indtil at ungerne bliver født, hun skrev til mig den aften de blev født og sagde: jeg tror ski din pige er kommet.

    jeg tog ned for at vælge en hvalp ( hvis jeg blev forelsket). jeg havde sagt at jeg gerne ville have en black and tan pige og sådan en kom der også og regnede faktisk med at det var hende. men da jeg så denne skønne lyse pige med blå snude: NØJ jeg var solgt. min kæreste kunne ikke vælge imellem de 2 da han ville have begge smiley men der valgte jeg min skønne skønne Amy.


  • #10   14. jun 2009 Tjaaa..... jeg har fået mine hunde på samme måde...

    Det kan godt være , at man skal vide om forældrene er sunde og raske ( undersøgt )..... og hvalpene ligeså......... meeen..... nu er hvalpene jo født og vil blive solgt......... enten til mig , eller til en anden.

    Det bliver hvalpene jo ikke hverken mere raske... eller syge af...... og så mener jeg , at så kan de ligeså godt bo hos mig, og få det godt..... som de kan blive solgt til en anden.

    Det er ligesom dem der synes det er synd at fugle skal være i bur / voliere....... når de er skabt til at flyve frit.
    Men er det ikke ligemeget om JEG putter dem i bur / voliere.... eller en anden gør......

    Men det er jo bare MIN mening...:O)


  • #11   14. jun 2009 jeg fik alto en dag jeg sagde til min far at jeg savnede at have en hund. så sagde min far at vi ik skulle have hund nu, men vi måtte godt kigge efter en sort han hund af en eller anden race.

    min svigerinde og jeg opdagede hurtigt at nogen der boede 5 min fra os havde Lab hvalpe, så vi tog ud og kiggede på disse hvalpe. der var 11 skønne. jeg blev hamre smask forelsket i en helt hvid lab og en helt sort lab. vi kælede lidt med dem og kørte hjem. jeg fortalte min far at dem skulle han altså se, så vi kørte derud igen (min far og jeg) og min far var næsten ikke kommet ind af døren inden han sagde: det skal være ham der smiley
    jeg var fuldstændig enig med min far og så blev parapirene ordnet og vi fik min aller bedste ven Alto med hjem smiley


  • #12   14. jun 2009 Øhhh...... jeg har aldrig set en helt hvid Labrador..... .....

  • #13   14. jun 2009 han var hvid men ville blive gul ;P

  • #14   14. jun 2009 Nååh....ok.....:o)

  • #16   14. jun 2009 Min hund blev meget nøje udvalgt.

    Da jeg købte min første hund, var det mere eller mindre tilfældigt, at det var ham, der blev valgt. Og den pris kom vi også til at betale for.
    Han var ikke rigtig god avl, og med en schæfer, der har de sundhedsproblemer den har, er det bare ikke smart at lade tilfældighederne råde, som vi gjorde.

    Han var en fantastisk hund, min soulmate, men han var et skravl. Han havde ikke HD og AD, som man ellers skulle tro - han havde ikke skyggen af forandringer på disse led.
    Tilgengæld havde han hudproblemer hele sit liv, havde vokseværk indtil han blev to år, havde periodisk halthed på sit ene forben indtil han blev fem-syv år som han blev undersøgt i hoved og ende for, uden at nogen fandt "fejlen".
    Og sidst og på ingen måde mindst - han fik som 8 årig Cauda Equina, som er en lidelse, hvor korsleddet bliver ustabilt og trykker på nerverne, hvilket medfører lammelser i bagparten.

    Han havde klippekort hos dyrlægen...

    Da han var væk, var vi ikke i tvivl om, at vi skulle have hund igen, og det skulle også være en schæfer. Men vi skulle være HELT sikre på, at vi ikke en gang til satte os i den situation.
    Så vi undersøgte og undersøgte og undersøgte - og vi fandt nærmest ved et tilfælde Cassius' opdrætter, som vi bare klikkede med. Ydermere var de linjer de førte lige efter bogen - så sagen var klar.

    Vi ventede otte uger på ham... det var lange otte uger, men valget var GODT.

    Og ingen tvivl om, at jeg aldrig kommer til at købe hund uuovervejet igen. Det var alt for smerteligt.


  • #17   14. jun 2009 Da jeg var ude og kigge på min første hund Happy, faldt jeg pladask for ham fordi han var meget kontaktsøgende, og da han faldt i søvn i skødet på mig var jeg helt solgt.
    Diesel meldte hans ankomst lidt før end planlagt. Fik anbefalet den kennel han kommer fra af en herinde fra. Og jeg var ikke et sekundt i tvivl efter vi kom derud ,at det var et supergodt sted, med meget harmoniske hunde og hvalpe.
    Jeg vidste næsten med det samme jeg så hvalpene, at en af dem skulle med mig hjem, og valget faldt på lille Diesel:)


  • #18   14. jun 2009 Ja jeg fik Gizmo på en lidt sjov måde, jeg havde snakket om at jeg ville have hund i et stykke tid og sad så og kiggede i dba og jeg kiggede på på Border collier da jeg ville have en mellem hund jeg kunne bruge til noget, ved et tilfælde så jeg så der var cavalier hvalpe og da min veinde havde en cavalier var jeg lidt nysgerrig for at se dem som hvalpe og ringede så på annoncen, serene samme aften var vi så nede og kigge på dem, jeg var stadig sikker på jeg skulle have en større hund, men jeg tog fejl.

    Jeg kiggede først lidt på hans bror der tonsede rundt og min veninde og hendes kæreste der var med synes jeg skulle tage den for den var der krudt i og den var fræk, jeg tog så Gizmo op i armene (han lå og puttede i en kurv) Og da han åbnede sine store brune øjne og kigede dybt ind i mine, for derefter at komme med et kæmpe suk og putte sig ind til mig, ja så var jeg solgt og 2 timer efter var han på vej hjem til Ballerup, han var hverken tjekket for det ene eller andet, men han var og er min drømmehund.


    Fluffy var det slet ikke meningen jeg skulle have, jeg ville gerne have hund nr 2 men det skulle være en cavalier mere, jeg arbejde på det tidspunt for Græksehunde og skulle ind til vores formand på besøg, da jeg kommer derind kaster hun en lille tyk hvalp i armene på mig, den var lidt sløj med feber og dårlig mave, lidt efter kommer der en dame og skal kigge på hvalpene, hun var intresseret i den anden tæve hvalp, men ingen af hundene ville snakke med hende og hun kigger over på hvalpen i mine arme og spørg om den er afsat og formanden siger så det er den hvis nadja vil have hende, jeg kigger ned på den lille hvalp og på hende damen som jeg slet ikke brød mig om og så fljø det ud af munden på mig hun er afsat... Så sådan endte Fluffy hos mig, det har været en hård kamp med hende men jeg frotryder ikke et øjeblik hun er mine "lille" prinsesse...
    Damen tog den anden tæve hvalp og 3 måneder efter bor den så hos mig og skal finde et nyt hjem for "damen" havde forkøbt sig.....


  • #19   14. jun 2009 Vores hvalpekøb var også noget anderledes. Fra det øjeblik vi havde besluttet os for at vi skulle have hvalp, så snart vi havde plads, tid og overskud til det gik der ca. 2 år. Meget af ventetiden var pga. at vi stod midt i en flytning fra Schweiz til Danmark, men den blev brugt på at studere kenneler (hundenes sundhedsresultater, mentaltest, avlsmål osv.), hovedsageligt i Danmark, men også i resten af Europa.

    At det skulle være tæve og en Groenendael var der ingen tvivl om. Jeg havde først haft Tervueren og kender derfor til Belgierne, manden valgte så farve. smiley

    Vi skriver frem og tilbage med opdrætter længe inden parringen finder sted, så hun får en ide om hvilken type hvalp vi leder efter. Hvalpene bliver født og vi besøger dem første gang, da de er 5 uger gamle. Her kigger næsten ikke på Lia, fordi opdrætter mener at hun som èn ud af to tæver i et kuld med 6 tæver ikke passer til vores profil, men alle hvalpene var naturligvis skønne.

    7 uger gamle bliver hvalpene mentaltestet. Efter mentaltesten snakker vi sammen med opdrætter om alle tævernes resultater. Hvalpene skal chippes næste dag og der skal de være matchet til deres respektive ejere, så vi har 24 timer at belutte os i. Vi snakker og det er tydeligt fra begyndelsen at det mod forventning faktisk er Lia, der passer bedst til os.

    Så det var kold og kynisk udvælgelse, men hun var da stadigvæk tæskelækker og hundehvalpe dejlig, da vi kom for at hente hende.


  • #20   14. jun 2009 Det er da den ene dejlige historie efter den anden.. frygtede at denne tråd ville ende med endnu et "skænderi" men det er skønt endelig at se en hel tråd uden nogen videre sure opstød..

    ~~***Nadja***~~ . din historie fik da en lille tåre frem... hold da op den var kær:-)


  • #21   14. jun 2009 Nitina J smiley sys det erlidt sjovt at det blev en SÅ stor hun når det var et tvivlspørgsmål om du selv kunne klare ansvaret:-D

  • #22   14. jun 2009 På en måde var det et tilfælde jeg fik Sigurt og på en måde var detr bare meningen at det skulle være ham. Men han er skravlet og jeg har måtte betale en høj pris for at vælge med hjertet. Fx. er var Sigurt rigtig dårligt socialiseret og Sigurts mor burde slet ikke avles på, hendes temprement er bare ikke godt nok. Så alt i alt har Sigurt nogle problemer, både fysisk og psykisk, som nok aldrig forsvider og jeg skal nok ikke regne med at Sigurt bliver en meget gammel hund.

    Asta derimod var noget mere gennemtænkt og hende har vi da heller ikke haft så store problemer med som med Sigurt og hun har, ind tíl videre, været noget billigere i dyrlægeregninger.


  • #23   14. jun 2009 Blackie har jeg ikke haft nogen indflydelse på, for han var en del af "pakken" da jeg mødte min mand.

    Jeg har haft goldens i knap 30 år. Alle, med en enkelt undtagelse, med DKK tavler. Og de var, efter datidens sundhedsídealer, udvalgte..

    Lotus var lidt en tilfældighed. Blackie boede hos min svigermor i jylland og min mand savnede en lab. Jeg havde en goldenhan, da vi flyttede sammen. Min veninde havde et kuld sorte labhvalpe. MEN jeg skulle ikke have lab!! Jeg ville gerne have en goldentæve....... Min mand ville have en labhan!! Hmmmm...... Nå, men moderen til disse hvalpe, var HELT igennem en skøn hund, som vi kendte rigtig godt. Vi havde talt om ENGANG at få en af hendes hvalpe i det næste kuld. Men hun skulle ikke have flere kuld, for både hun og mormoderen til hvalpene havde svære fødsler, så min veninde turde ikke risikere noget:-) Så Lotus blev bestilt!!
    Kaido brugte jeg måneder på at finde. Jeg surfede rundt på kenneler og hjemmesider. Fandt alt det, som jeg IKKE ville have. Brugte DAGE på hundeweb. Hver gang var der ET eller andet, som jeg ikke brød mig om. Også fra opdrættere, som jeg kender! Så så jeg en parring af en multichampion tæve og en amerikansk hanhund. Store, solide og robuste hunde. Parringen var netop fundet sted. Jeg sendte en mail afsted med det samme. Desværre var alle reserveret, uanset hvor mange der kom........... Aarggggghhhh. Jeg bad om at blive skrevet op til tævens tredje og sidste kuld........ Vi mailede lidt frem og tilbage og vi var nede og kigge på hvalpene. En dag kom der en mail om at hun havde sagt nej til en bulgarsk opdrætter fordi hun ikke kunne bære at hendes hvalpe skulle så langt væk. Og så kunne jeg købe en..... Yeeeeeees... Til det sidste var der tvivl om vi kunne få en han eller en tæve, men på det tidspunkt var jeg ligeglad. Jeg havde altid haft hanner opg skulle nok klare en han. MEN det blev så til Kaido...... Den skønneste sorte pige:-)


  • #25   14. jun 2009 Jeg havde kigget hundeannoncer og hundekenneler i et år og var gået igang med at spare 13000 kr op til en tavlehund, næste gang der var hvalpe ved kennelen...

    En dag var der så en annonce herinde og på Dba med Mopseblandinger og jeg forelskede mig på stedet i den eneste lille fawnfarvede hvalp i kuldet.
    Ringede med det samme og 2 dage efter kørte jeg 150 km til Fyn for at besøge de 3½ uger gamle hvalpe..
    Stedet var fantastisk og de 4 hunde inkl. modertæven var så søde og velafbalancerede. Og der var virkelig kærlighed til hunde der..
    Reserverede den lile fawn og da de blev 8 uger, drønede jeg afsted for at hente hende...

    Hun kostede 5000 inkl. diverse standardhalløj hos dyrlæge..
    Mega dyrt , men det valgte jeg at være ligeglad med, for ville ikke lade et par tusinde bestemme at jeg skulle vælge en super god hund fra - Og så bare haø valgt en tilfældig hund, med en lidt mere passende pris for en bastard..

    Udbud og efterspørgsel gør desværre priserne høje på visse typer hunde.
    Men idag har jeg en super dejlig hund der passer lige til os.
    Måske følger der nogle sygdomme med som viser sig senere, men det kan ingen garantere - tavle eller uden tavle.. ( VED godt at der er nogle fordele ved at købe med tavle fremfor uden.. Men ville ikke ha' en ren mops, men en blanding - havde bare opgivet at finde nogle gode og valgte derfor at spare op til en anden type )



  • #26   15. jun 2009 Det var ret simpelt: Jeg researchede indtil jeg fandt den rigtige race for mig (ca.2 år) og gik på specialklubbens hvalpeliste da jeg havde besluttet mig. Jeg ringede derefter rundt til nogle forskellige opdrættere for at høre ind til sundhed og pris og for at få styr på de sidste spørgsmål omkring racen (man kan jo ikke læse sig til alt), blev skrevet op to forskellige steder og tog derefter på besøg for at bedømme hvalpe, tæve og opdrætter i forhold til mine forventninger. Jeg endte godt nok ikke med præcist det jeg ønskede (en tric tæve), men det er pga opdrætter at jeg er endt med en hund der passer mine brugsønsker bedre end den med det rigtige udseende - og det gik jeg gerne på kompromis med dengang. Næste gang skal begge dele være helt i øjet, men nu ved jeg bedre hvad jeg skal se efter.

    Jeg kunne aldrig finde på at vælge hund (race) ud fra et billede i en annonce. jeg ville i det hele taget ikke kigge på hundeannoncer med henblik på købe uden at have gjort mig meget klart hvad jeg ønsker inden, for det betyder langt mere for mig at valget er gennemtænkt mht hvad jeg ønsker og kan tilbyde en hund samt hvad der ligger bag den af tjek end hvor dygtig en sælger er til at tage billeder af hvalpe.

    Ja, sorry, men jeg synes ikke at det er i hundens interesse at man "falder" for hvalpeannoncer på den måde, for ALLE hvalpe er søde men det er den voksne hund man skal forholde sig til i 10-15 år.


  • #27   15. jun 2009 Jeg har ikke set den pågældende tråd, så jeg aner ikke hvad debatten handlede om, men jeg får kuldegysninger når folk siger at de købte en hund "fordi den så sød ud"... Det går over min forstand, at man ikke sætter sig ind hvilken type hund man skal dele hus med i de næste 10-15 år...

    Efter min mening, er rigtigt mange hunde sat til omplacering grundet dette. Hvalpen var så sød og lille og sjov, men voksede op og blev til en arbejdsmaskine, som ejer ikke havde forudset - for de ville "bare have en hund"...

    Hunde skal købes med hjernen. Man skal vide hvad man vil bruge hunden til - det skylder man dyret. Hunden kan ikke vælge dig - så det er dit ansvar at sætte dig ind i hvilken hund du køber....

    Jeg har en blandingshund - så dette "sure opstød" har intet at gøre med stamtavle vs. ikke stamtavle, men som oftest er det dog blandingsejere der køber en hund "bare fordi den er sød" desværre...

    Det er ikke hverken hårdt eller umuligt at sætte sig ind i de racer en hund er blandet af og finde ud af om de passer ind i dit liv eller ej...


Kommentér på:
hvorfor købte i jeres hund?

Annonce